En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

Foto : Chiot's Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

På vej mod en bæredygtig økonomisk fremtid Foto : Chiot’s Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Retsforbundets landsledelse

Retsforbundets Politiske Udvalgs oplæg til partiets implementering af basisindkomst lyder foreløbig således. Det understreges at der KUN er tale om en skitse, som interesserede kan anvende som grundlag for egne forslag.

I forlængelse af Politisk Udvalgs udspil er det efter vores mening væsentligt at overveje flere forskellige spørgsmål:

Hvad er udgangspunktet for, at give en ubetinget basisindkomst?

1) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere en garanti for et fast forudsigeligt økonomisk fundament?

Fordele:

  • Det vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer.
  • Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovsbetingede overførselsindkomster.

Ulemper:

  • Det vil være dyrt og det vil nødvendigvis skulle finansieres af skatteindtægter.
  • Der er risiko for, at det for nogen bliver et incitament for nogen, til ikke at udnytte sine evner og muligheder.

2) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere deres ligelige og ubetingede andel af den samlede samfundsomsætning, således som den måles i det samlede grundskyldsprovenu – samt provenuet ved salg af samfundets naturressourcer. Det er det, vi kalder samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter.
  • Det giver alle mennesker et medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling.
  • Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status.

Ulemper:

  • Dividenden pr. definition er konjunkturafhængig og derfor ikke kan være et stabilt beløb.
  • Dividenden vil næppe være et beløb man kan leve af.
  • Dividenden vil ikke kunne erstatte overførsler til dem, der er helt uden arbejdsevne.

Hvor skal pengene komme fra ?
Dette afhænger af svaret på det første spørgsmål.

1) Hvis basisindkomsten er finansieret helt og udelukkende af samfundsdividende, så vil beløbet være flydende (år til år) og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at man kan leve af den alene.

2) Hvis basisindkomsten skal være tilstrækkeligt til at leve af, skal samfundsdividenden suppleres af midler tilvejebragt via en form for skat.

Fordelene og ulemperne er grundlæggende de samme som i første spørgsmål.

Hvordan skal basisindkomsten udbetales ?

1) Beløbet udbetales automatisk til alle borgeres NEM-konto, hver måned eller år.

Fordele:

  • Nemt at forstå og aldeles u-bureaukratisk.

Ulemper:

  • Få eller ingen?

2) Beløbet er et skattefrit bundfradrag for indkomstskatten, der fungerer som en negativ indkomstskat for dem, der tjener mindre end beløbet.

Fordele:

  • Nemt og økonomisk at implementere i vores nuværende skattesystem
  • Udbetalinger vedrører kun de, der tjener mindre end værdien af fradraget

Ulemper:

  • Få eller ingen?

Hvem skal have basisindkomst?

1) Alle der bor og betaler grundskyld og/eller skat i Danmark (og deres børn).

Fordele:

  • Det er retfærdigt og logisk, at dem der betaler til samfundet også modtager dividenden.

Ulemper:

  • Det er muligt, at der kan spekuleres i det.

2) De ”uarbejdsdygtige” (børn og pensionister) skal have en fast basisindkomst, dem der er en del af arbejdsstyrken, skal have samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er en hybrid af de to forskellige tilgange, der både sikrer den sociale og den moralske dimension :
    • Der sikres et livsgrundlag for de der ikke kan klare sig selv.
    • Samtidig fastholdes princippet ved samfundsdividende.

Ulemper:

  • Der skal fortsat anvendes offentlige ressourcer på at vurdere, hvem der skal tildeles basisindkomst.

Den videre proces i implementeringen af basisindkomsten/samfundsdividenden i Retsforbundets politiske arbejdsprogram er som følger :

Retsforbundet afholder lørdag 26. april kl 12.00 – søndag 27. april kl 16.30 ekstraordinært landsmøde.

  • Landsmødet finder sted på Næsbylund Kro, Bogensevej 105 i Odense.
  • Deltagelse koster inkl. forplejning og overnatning kr 500,- for alle medlemmer.
  • Retsforbundet afholder øvrige udgifter i forbindelse med mødet – hvoraf en del håbes dækket ved frivillige bidrag. Det er muligt at søge om at få udgifter til transport dækket, idet vi gerne ser et så bredt og stærkt fremmøde som overhovedet muligt.
  • Det alt væsentligste dagsordenspunkt på landsmødet er implementeringen af basisindkomst/samfundsdividende i Retsforbundets arbejdsprogram som vedtaget ved Retsforbundets landsmøde i 2013.
  • Landsmødet erstatter det landsmedlemstræf for alle medlemmer, vi plejer at afholde i foråret.
  • Tilmelding til landsmødet kan ske ved at sende en email til info@retsforbundet.dk eller ringe til sekretariatet med navn og tilkendegivelse.

Men der er ingen grund til at hvilke på laurbærrene så længe. Alle medlemmer inviteres til at deltage i debatten her på sitet eller på Retsforbundets Facebook-side. Og allerede i næste uge inviterer Retsforbundets Politiske Udvalg til Åbent Møde på Dronningegården i Odense, med afsæt i ovenstående debatspørgsmål.

Politisk Udvalgs åbne møde finder sted onsdag den 12. marts kl. 17 – 21 på Dronningegården. Dronningegården er et kontorfællesskab med mødelokaler, beliggende Dronningensgade 23, 5000 Odense C. Forhåndstilmelding ikke nødvendig, men giv gerne et heads up til Torsten om at du kommer på torsy@retsforbundet.dk.

Dette bliver det andet og sidste møde Politisk Udvalg afholder i processen frem imod landsmødet. Alle Retsforbundets medlemmer (og dem der gerne vil være medlemmer) er velkomne. Det er sidste chance for mundtligt at debattere emnet forud for det eller de forslag Retsforbundets Landsledelse vil fremsætte til partiets ekstraordinære landsmøde 26. + 27. april, angående ubetinget basisindkomst.

Vel mødt til en god og konstruktiv debat, der vil kvalificere Retsforbundets politik på to af vore vigtigste områder : den økonomiske og den sociale politik.

Landsledelsen vil stærkt opfordre alle interesserede medlemmer til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for. Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv, og sendes til info@retsforbundet.dk.

Ledelsen mødes igen 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som udsendes til medlemmere og skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

REDIGERET : Den oprindelige tekst fra Politisk Udvalg er nu erstattet af et link til denne side, hvor man kan finde hele arbejdsprogram-udspillet i forskellige udgaver, og indlægget er tilføjet opfordringen til at indsende ændringsforslag.

21 thoughts on “En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

  1. Til udvalget.
    Når jeg læser udkastet, får jeg et tydeligt indtryk af, at ledelsen har et alvorligt problem med hele sagen. Men det må vi, der er interesserede så hjælpe til med, hvis det er rigtigt.
    Jeg kan ikke kommentere teksten i detaljer, da jeg er grundlæggende uenig i disponeringen, i ordvalg og i flere deltekster.
    Derfor venter jeg til mødet på onsdag.

    En praktisk bemærkning til hele arbejdsprogrammet : En nummerering af afsnit og underafsnit vil være praktisk.

    • Landsmødet 2013 vedtog enstemmigt følgende dagsorden:

      “Det politiske program – som det fremgår af hjemmesiden – incl. de ændringsforslag, der måtte blive vedtaget på dette års landsmøde, sendes inden en måned ud til alle medlemmer (f.eks. i medlemsbladet sammen med referat af landsmødet) med opfordring til drøftelse i kredsene.

      Det forudsættes, at ledelsen forinden indarbejder de fire ændringsforslag, som blev debatteret, men udsat, på landsmødet 2012.

      Frist for indsendelse af forslag til ændringer: 4 uger før landsmødet.

      Programmet, incl. de modtagne ændringsforslag, sendes til alle medlemmer senest 14 dage før enten ordinært eller ekstraordinært landsmøde i 2014, hvor det fremlægges til debat og vedtagelse.”

      Landsledelsen har hverken overholdt det første eller det andet af disse fire dagsordenpunkter. Man får endda det indtryk, at det eneste, landsledelsen ønsker behandlet på landsmødet, er kapitlet: “En bæredygtig økonomisk fremtid”, og her er det endda kun borgerlønnen/basisindkomsten, der interesserer den.

      Jeg anmodet om et klart svar fra landsledelsen: Vil hele “Det politiske program” med de 21 kapitler, som vedtaget på landsmødet i 2013, blive sat på, dagsordenen for landsmødet 27.-28. april 2014: ja eller nej?

      Hvorfor har landsledelsen ikke, som vedtaget på landsmødet 2013, indarbejdet de fire ændringsforslag, stillet af mig på landsmødet i 2012? Her drejer det sig først og fremmest om to ændringsforslag:

      Det ene er til 1. afsnit i “En bæredygtig økonomisk fremtid”: Efter ordet “enkelte” tilføjes: “når man har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.”

      Ændringsforslaget bringer teksten i overensstemmelse med ideprogrammet. Som teksten i kapitlet er nu, hvor der under “Samfundets indtægter” ikke nævnes et ord om indkomstskat, moms, selskabsskat o.s.v., må læseren tro, at Retsforbundet ikke accepterer andre samfundsindtægter end grundskyld, ressourceafgifter, punktafgifter og brugerbetaling. Og de slår jo slet, slet ikke til til finansiering af den offentlige sektor, som “Det politiske program” beskriver i alle de andre kapitler.

      Det andet ændringsforslag fra 2012-landsmødet er i forlængelse af ovenstående og lyder: “De naturlige indtægter er grundskyld, ressource- og miljøafgifter samt brugerbetaling. I takt med, at disse etisk begrundede indtægter opkræves, nedbringes skatten på arbejde tilsvarende.”

      Her er trods alt skatten på arbejde nævnt – og hvad vi vil gøre ved den. Hvorfor har landsledelsen heller ikke fulgt 2013-landsmødets beslutning om dette forslag? Og hvorfor har man strøget forslagene til en mere rimelig indretning af indkomstskatten?

      Jeg foreslår, at man genindsætter formuleringen i “Det politiske program” som sidste punkt i afsnittet “Samfundets indtægter”: “I takt med, at de etisk begrundede samfundsindtægter opkræves, nedbringes skatten på arbejde tilsvarende.”

      Endnu et spørgsmål til “En bæredygtig økonomisk fremtid”: Hvorfor har man strøget det udmærkede afsnit “En pengepolitik med flydende krone”? Det er ellers god, solid retsstatspolitik og uhyre aktuel, når Danmark nu har lænket sig til euroen. Det afsnit i “En bæredygtig økonomisk fremtid” bør da bevares!

      Det er udmærket, at staten skal fastsætte prisen for udnyttelse af naturressourcerne, men man må også præcisere, hvad prisen skal være. I det første afsnit under “Statens indtægter” foreslår jeg, at der indsættes et nyt punktum efter “fastsætter”:

      “Målet skal være at inddrage ressourcerenten.” Den ændring vil præcisere, at det ikke er en hvilken som helst pris, men inddragelse af den værdi, der bør tilfalde fællesskabet.

      Det sidste afsnit: “Retsforbundet ønsker, at der indføres en betingelsesløs garanti for en ensartet basisindkomst til alle, der bor og betaler grundskyld i Danmark.” foreslår jeg udgår og erstattet af følgende:

      “For at beskytte borgernes personlige frihed skal samfundet indrettes sådan, at så mange som muligt bliver i stand til at klare sig selv.

      Men det er en samfundsopgave at hjælpe syge, gamle, handicappede og dem, der af andre grunde ikke kan klare sig selv.”

      Dette er ordlyden i det gældende arbejdsprograms kapitel VIII Socialpolitik, l. generelt, første to afsnit (side 17). Og det er helt i overensstemmelse med ideprogrammet. Det er forslaget om en betingelsesløs, garanteret basisindkomst ikke: Der er selvforsørgelseskravet jo fjernet.

      Målet for Retsforbundets socialpolitik er iøvrigt fint beskrevet i “Det politiske program”, kapitlet “Tryghed og respekt”, hvor der i andet afsnits første punktum står. “Socialpolitikken skal beskytte borgenes frihed, og målet er, at så mange som muligt skal blive i stand til at klare sig selv.”

      Med den etiske og også retsmoralske grundsætning er det selvsagt diamentralt modsat at indføre en borgerløn eller “en betingelsesløs garanti for en ensartet basisindkomst til alle, der bor og betaler grundskyld i Danmark.” For det betyder jo en tilskyndelse for alle, der hellere vil lade sig forsørge af det offentlige end forsørge sig selv – selv om den pågældende kan – til at gå på overførselsindkomst.

      Vi ved ikke, hvor mange, der vil reagere således, men der er klare indikationer: Efterlønnen var i realiteten en borgerløn eller en betingelsesløs basisindkomst for alle over 60 år. Den virkede som en sænkning af pensionsalderen, og tilstrømningen var så enorm, at man i flere etaper har måttet indskrænke den, så der nu kun er et rudiment tilbage. Folkepensionen har i endnu højere grad virket på samme måde, og der er jo også i tidens løb sket begrænsninger.

      I Danmark er der p.t. 1,8 mio. borgere på offentlig forsørgelse. Ingen ved hvor mange yderligere, der vil komme til, hvis man uden betingelser kan få garanteret en offentlig betalt basisindkomst. Men et par hundredtusinder yderligere er nok et realistisk bud, når vi ser på erfaringerne fra efterlønnen og folkepensionen (begge stemte Retsforbundet imod i Folketinget, fordi vi forudså de økonomiske og sociale konsekvenser).

      De samlede udgifter til overførselsindkomster andrager 323 mia. kr. De vil stige med mindst et par snese mia. kr. Så er det rigtigt, hvad landsledelsen skriver: Det bliver dyrt med en garanteret basisindkomst. Den skal jo finansieres, uanset om borgerne får pengene udbetalt kontant eller i form af et skattefradrag. Så indkomstskatten, der andrager små 500 mia. kr. om året, vil skrumpe enormt. Men det er jo den, der skal finansiere den garanterede basisindkomst??? Det hænger simpelthen ikke sammen!

      Naturligvis kan man prøve at skaffe pengene til basisindkomsten gennem kraftige nedskæringer på udgiftstunge offentlige områder som sundhed, uddannelse, forsorg og infrastruktur. Men det forbyder alle løfterne om offentlig service i det samme program. “Det politiske program”. Desuden bruger vi allerede så mange penge på overførselsindkomster, at man f.eks. har valgt at udsulte de offentlige hospitaler (de ringeste i Norden). I forhold til BNP bruger vi ikke flere penge på sundhedsudgifter end Tyrkiet og Mexico!

      Det er nemlig en anden side af sagen, når man vil dele penge ud til alle: De, der virkeligt har behov, får for lidt, og den offentlige service bliver nødlidende. Det var en af vore begrundelser, da vi i Folketinget i 1978 stemte nej til efterlønnen.

      Når landsledelsen foreslår, at det kun er folk, dr betaler grundskyld, der skal have garanteret, betingelsesløs basisindkomst, får den sociale skævhed en yderligere tand.

      Den ubetingede basisindkomst “vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer”, skriver landledelsen. Da ikke, hvis man ikke kan leve af den. Og når alle og enhver skal have betingelsesløs basisindkomst fra staten, kan det blive nødvendigt med brugerbetaling på hospitaler og uddannelsesinstitutioner for at skrabe penge sammen til uddeling af borgerlønnen.

      “Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovbetingede overførselsindkomster”, siger landsledelsen. Ja, hvis man uddeler 400 mia. kr. eller mere til alle, uanset behov, så kan man “spare” de 323 mia.kr., overførselsindkomsterne koster i dag. Men når basisindkomsten skal vær noget, man kan leve af, og når kredsen af modtager udvides med alle dem, der foretrækker offentlig forsørgelsen selv om de er i stand til at forsørge sig selv, ja, så må der adskillige mia. kr. mere op af skatteydernes lommer.

      At uddele grundskylden som “dividende” til alle borgere, der betaler grundskyld, er ifølge landsledelsen “den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter på “. Vel er det ej: Det retfærdigste måde er at anvende grundskylden på, er at anvende den til løsning af retsstatsopgaver som hospitaler, skoler, uddannelsesinstitutioner, forsorgs- og omsorgsopgaver etc. Det vil nemlig først og fremmest komme de dårligst stilede til gavn. Og bruger man grundskylden til fællesopgaver, kan man sænke skatten på arbejde tilsvarende. Solder man grundskylden op til gaveuddeling til borgerne, må man sætte skatterne tilsvarende i vejret.

      “Det giver alle mennesker medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling”, mener landsledelsen. <men medejerskabet har man til de offentlige institutioner og den offentlige service, grundskylden kan finansiere. Og hvilket incitament til at skabe udvikling giver det, når skattetrykket må sættes martkant i vejret, fordi man deler grundskylden ud? Hvilket incitament giver det til at skabe udvikling, at enhver blot kan lade sig forsørge af det offentlige, hvis man foretrækker det, selv om man udmærket er i stand til at forsørge sig selv?

      "Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status", siger landsledelsen. Det er ikke i overensstemmelse med økonomisk logik, at man giver en overførselsindkomst til folk, der ikke har behov. Det er ikke overensstemmende med politisk fornuft, at man må sætte skatterne op, fordi man deler grundskylden ud til alle. Det giver ikke moralsk mening at udvide antallet af overførselsindkomstmodtagere, uundgåeligt på bekostning af vitale samfundsopgaver.

      Landsledelsen kan godt se ulemper ved den betingelsesløse basisindkomst. Den har dog ikke kunnet se ret mange af de ulemper, for ikke at sige skadevirkninger og tåbeligheder, jeg har påpeget her og i den flere måneder lange debat i partiet.

      En af de "ulemper", man ikke har blik for, er hvor mange retsstatssympatisører, retsstatsvælgere og Retsforbundsmedlemmer, der vil føle sig jaget væk fra partiet, hvis det går hen og bliver et borgerlønsparti. Selv om man kalder det noget andet. Borgerlønsideen er på det nærmeste en negation af alt, hvad Retsforbundet står for, ideologisk og politisk, økonomisk og socialt.

    • Det er skønt, at der nu er åbnet op for debat omkring Basisydelse i Retsforbundets program; men det skitserede forslag er ikke konsekvent nok, synes jeg. Jeg mener, at der skal være ubetinget basisydelse for alle borgere i Danmark. Basisydelsen bør kunne udbetales uafhængigt af, om der indføres fuld grundskyld eller ej. Basisydelsen må ikke på den måde kædes sammen med grundskyld. Lige nu er debatten om basisydelse meget aktuel, og det synes jeg, RFB skal benytte sig af. Det nytter ikke, at alle ændringer skal vente, til grundskyld er indført. Også RFB må som parti være i bevægelse i forhold til tidens problemer. – ellers går potentielle vælgere over til Uffe Elbæk.

  2. Udspillet er KUN en skitse. Andet har ikke været muligt at nå. Jeg vil stærkt opfordre alle interesserede i processen, også Ib Christensen, til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

    Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for.

    Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv.

    Ledelsen mødes 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

    • Jeg har i ovenstående indlæg af d.d. stillet 5 konkrete ændringsforslag, markeret ved anførselstegn. Ingen kan være i tvivl om indholdet af disse ændringsforslag, ligesom jeg har angivet, hvor de skal placeres. Enhver, der kan læse indenad, kan identificere ændringsforslagene.

      Morten Blaabjergs anmodning til mig om at indsende evt. ændringsforslag igen må jeg derfor betragte som chikane, vendt imod en modstander af hans borgerlønsprojekt.

  3. Anklagen om chikane fra Ib C. er åbenbart for enhver fuldstændig grundløs og tangerer trolling, Den er så fuld af foragt og respekt for det arbejde der af mange lægges i vores fælles parti, at jeg har ganske svært ved at forstå hvor den kommer fra. Jeg har allerede tidligere i en anden sammenhæng advaret Ib Christensen og opfordret denne til at lægge stilen om, og jeg vil næste gang jeg oplever dette eller af andre bliver gjort opmærksom på det, ikke afholde mig fra at blokere Ib Christensen fra at kommentere her på hjemmesiden og på Facebook-siden. Tonen skader debatten og lysten til at deltage helt umådeligt og det er skadeligt for partiet.

    Det står enhver frit at indsende ændringsforslag som man ønsker, men hvis man vil hjælpe os i ledelsen så gør det helt tydeligt hvad forslaget går ud på ved at skille debat fra forslagstekst.

    • Den “advarsel”, Morten Blaabjerg omtaler, fremkom han med, fordi jeg havde tilladt mig at betegne borgerlønsideen som fantasteri, for det mener jeg, den er.

      Hvis tolerancen er så lav, så hører alting op. Jeg har opfattet Morten Blaabjergs udmelding om proceduren for behandling af ændringsforslag temmelig chikanerende over for de medlemmer, der ønsker at indsende ændringsforslag, derfor min skarpe reaktion.

      Når Morten Blaabjerg skriver: “Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om,”så er spørgsmålet: Hvem er “man”? Er det landsledelsen, der beslutter, hvilke forslag, der må komme til afstemning, og hvilke ikke?

      De to midterste afsnit i Morten Blaabjergs beskrivelse af proceduren, opstiller en it-teknisk procedure, der er vanskelig eller umulig for folk, der som undertegnede kun kan det nødtørfstigste på nettet.

      Det var netop derfor – og a.h.t. de medlemmer, som end ikke er på nettet – at landsmødet i 2013 besluttede, at forslaget til det nye arbejdsprogram skulle udsendes til alle medlemmer, evt. gennem medlemsbladet. Den beslutning har landsledelsen ignoreret.

      Men nuvel, jeg tager Morten Blaabjerg på ordet, når han opfordrer mig til at indsende konkrete ændringsforslag med tydelig angivelse af, hvilke afsnit, der ønskes ændret til hvad.

      Det vil ske rettidigt og omfatte samtlige mine ændringsforslag. Og det vil ske pr. mail til landssektariatet. hvorefter jeg forventer, at de kommer til behandling på landsmødet. Det er min ret som medlem af Retsforbundet, og det er landsmødets ret at få alle rettidigt indsendte ændringsforslag til behandling.

  4. Jeg vil gerne bidrage til fordrageligheden og respekten for ledelsens store arbejde ved at støtte Mortens tilkendegivelse.
    Det er kompliceret at revidere et arbejdsprogram (hovedforslaget), der ikke før er debatteret og vedtaget, samtidig med at landsmødevedtagelser skal indføres.
    Derfor støtter jeg Mortens tilkendegivelse.

    Jeg vil dog supplere Ib`s henvisning til tidsfristerne, forudsat at udsendelsen sker med posten, som den plejer.
    Vi skal modtage forsendelsen senest 21.03, for at kunne nå at indsende ændringsforslag d 28.03.
    Det skal fremgå af det udsendte, hvordan ændringsforslag kan indsendes.
    Det skal også fremgå, hvordan afstemningsproceduren på landsmødet bliver – om hovedforslaget sættes til afstemning som helhed eller afsnit vis. Hvis det sidste, kan ændringsforlag rettes direkte til afsnit.

    Hvis I allerede har bestemt dette, må alle kunne være glade.

    Dette peger i øvrigt på kommunikationsmetoderne – post, mail eller hjemmeside ??

  5. Hej Leo, det bliver afsnitsvist stemt igennem, så vi tager det fra en ende af : der er vist ikke rigtig nogen anden måde.

    Øvelsen inden da bliver bl.a. at indsnævre feltet til de 2 eller 3 formuleringer vi stemmer om, som repræsenterer forskellige holdninger. Denne proces finder dels sted inden landsmødet, ved at vi samler forslag fra medlemmerne – bl.a. via mødet på onsdag i Politisk Udvalg. Og dels på selve landsmødet – i begyndelsen via gruppepdiskussioner. Herefter gennemfører vi første del af en ikke alt for lang og hård plenum-session, hvor vi f.eks. behandler basisindkomst spørgsmålet. Herefter spises der og aftenen er fri eller rummer et mindre programpunkt. Søndag morgen starter vi i plenum igen og de sidste dele af arbejdsprogrammet vedtages. Inden vi går fra hinanden skulle vi gerne have et fornuftigt resultat, som alle eller de fleste kan være tilfredse med.

    Mht. dine andre spørgsmål, så vender jeg lige tilbage hurtigst muligt.

    Mvh. Morten, på landsledelsens vegne.

    • Med et så omfattende program for landsmødet, er det spild af kostbar tid at afholde gruppediskussioner. Det bør være plenum fra først til sidst.

  6. Trolling : bevidst at fremsætte påstande eller udsagn i en internetdebat alene med det formål at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion.

    Vi er et lille parti og vi har en forpligtelse overfor hinanden til at skabe og holde en ordentlig tone, hvilket vil sige, at vi som minimum skal kunne forvente at blive talt til og behandlet ordentligt, værdigt og respektfuldt, når vi byder ind. Det er ingen hævet over – heller ikke selvom man har mange meritter på bagen i partiet. Jeg tror ikke Ib Christensen forestiller sig, hvor destruktiv en effekt hans opførsel og sprogbrug i forskellige sammenhænge er, f.eks. for lysten til at arbejde for partiet og bidrage til det der foregår.

    Det er helt ufatteligt demotiverende, at man risikerer at blive svinet til ud af det blå i en helt almindelig meningsudveksling, når argumenterne slipper op. Det hører ingen steder hjemme hvis vi ønsker at skabe et konstruktivt miljø omkring vores parti, hvor de frivillige kræfter, vi er dybt afhængige af, gider investere en stor del af deres fritid i det vigtige arbejde, der skal til, for at give Retsforbundet en central rolle at spille igen i dansk politik. Derfor : nul-tolerance overfor indlæg eller kommentarer m.v. såvel her på hjemmesiden som på Facebook-siden der krænker disse enkle spilleregler, uanset hvem det er.

  7. @Ib C, jeg er med på at denne her kommentartråd har åbenbaret nogle ting, der er tvivl om, og som det er i alles interesse at der er fuldstændig klarhed omkring. Vi vender det derfor hurtigst muligt i ledelsen pr mail og jeg vil godt vende tilbage med svar så snart jeg ved mere.

  8. Order! Order ! Som chairman`en siger i det engelske underhus.

    Jeg må blande mig igen. Ib og udvalget.
    I opfordres til at følge proceduren, som jeg opfatter, den er :

    – Ledelsen har “snydestartet” forslag til “Retsforbundets Arbejdsprogram” (som det bør hedde jf vedtægten !), ved at udsende det på hjemmesiden.
    – På onsdag er der åbent udvalgsmøde, som kan resultere i tilpasninger.
    – Først derefter foreligger det færdige forslag til udsendelse hurtigst muligt til alle medlemmer med posten (sammen med bladet, går jeg ud fra.)
    – Derefter kan alle, også Ib, indsende AFSNITVISE ændringsforslag inden d.28.03.
    – Skulle det på landsmødet vedtagne arbejdsprogram medføre ændringer i “Retsforbundets Idèprogram” (som under alle omstændigheder trænger til en a´jourføring) , skal det fremlægges til vedtagelse på det ordinære landsmøde -jf vedtægten.

    Derfor kan metoden, som Mortens beskriver 16.41 ikke være den rigtige.
    Jeg vil opfordre udvalget til at færdiggøre forslaget, som en entydig formuleret helhed, som det er ledelsens suveræne ret og pligt, uden indblanding fra nogen i utide – og følge ovenstående normale procedure.

    Følg sagens gang, Ib – og ta` en slapper. Undgå kaos og dårlige vibrationer.

    NB : Jeg synes også, at gruppesnak på landsmødet er overflødig og tidskrævende i så lille en kreds og bør henvises til kaffepauser.
    Hvis I ønsker almen orientering om hovedemnet, kan I jo invitere en “fagmand” fra BorgerlønsBevægelsen, til at indlede under morgenkaffen.

  9. Den procedure du beskriver, Leo, må også herfra opfattes som den korrekte.

    En gruppeopgave kan godt komme på tale. Vores ansvar er ikke kun et nyt arbejdsprogram. Vi vil også gerne opbygge et parti, hvor lidt flere kan komme til orde og vi får en stærk fælles bevidsthed om hvorfor vi gør som vi gør. Kommer vi godt igennem processen skal partiet gerne stå styrket bagefter. Det er derfor vigtigt at alle føler de er blevet taget med i processen og har oplevet at deres synspunkter er blevet taget alvorligt.

  10. Ok, Morten.
    Jeg er bare lidt betænkelig ved todages arrangementet og tilslutningen – i modsætning til èn dag – altså vedr. afstemninger fordelt på to dage.

    • Landsmødets dagsorden er beskrevet i vedtægternes § 18. Den rummer ikke mulighed for gruppearbejde under landsmødet, men det er jo muligt f.eks. at afbryde landsmødet lørdag kl. 18 og holde gruppearbejde lørdag aften, for derefter at starte landsmødet igen søndag kl.9.

      Men en så lille forsamling (40-50, hvis det kommer højt) giver opdeling i grupper heller ikke mening, slet ikke med den mest omfattende dagsorden i en snes år. Der er overvældende risiko for, at behandlingen af det nye arbejdsprogram ikke bliver færdig,hvis tiden spildes med gruppearbejde, og det vil frustrere os alle.

      I den forbindelse vil jeg gerne gentage, hvad jeg sagde på landsmødet i 2013 og har gentaget i den omfattende debat, vi har haft her på nettet: At det foreslåede nye arbejdsprogram er fremragende, og jeg har kun få og, tror jeg, ukontroversielle ændringsforslag til det. Undtagelsen er naturligvis for mig og mange andre retsstatsfolk: borgerlønselementet.

      Jeg må advare imod, at man i bestræbelsen på at få arbejdsprogrammet kørt igennem alene griber til blokvise afstemninger, hvor landsmødedeltagerne tvinges til at stemme ja, nej eller undlade om hele afsnit, hvor de støtter noget og er imod andet. Det er ikke den måde, vi nogensinde har behandlet landsmødedeltagerne på i Retsforbundets historie. Den slags afstemninger kendes i autoritære partier og hører ikke hjemme hos os. Det er arbejdsprogramforslaget, som det foreligger endeligt fra landsledelsen, der skal stemmes om – og så de konkrete, rettidigt indsendte ændringsforslag fra medlemmerne. Først når landsmødet har taget stilling til hvert enkelt ændringsforslag i det enkelte kapitel, kan man stemme om kapitlet som helhed. Intet tyder iøvrigt på, at der kommer ret mange ændringsforslag fra medlemmerne.

      Noget om den politiske kultur i Retsforbundet: Retsstatsfolk, der stævner til landsmøde, gør det for sammen med alle andre landsmødedeltagere for at drøfte og beslutte, hvad der skal være Retsforbundets politik. De er ikke sagtmodige, tilbageholdende mennesker, der ikke tør tage ordet i et plenum på 40-50 retsstatsfolk. Og de er ikke indstillet på at dyrke gruppearbejde med tilhørende grupperapporter eller lignende studiekredsarbejde på et landsmøde. Det er noget helt andet, hvis der var tale om et landsmedlemsmøde eller et stævne. Der er der sandt for dyden ikke her.

  11. For god ordens skyld skal det stå klart at der er tale om et ekstraordinært landsmøde og der er således ikke nogen vedtægtsbestemmelser for dagsordnen. Vedtægternes §18 handler om ordinære landsmøder.

    • Det er rigtigt, at intet i vedtægterne hindrer, at et ekstraordinært landsmøde spaltes op i grupper. Det er aldrig sket i Retsforbundets historie, og grunden er ligetil: Landsmødet er Retsforbundets øverste myndighed. Det er ikke et studiekredsprojekt, men det forum, hvor landsmødedeltagerne forhandler og beslutter, hvad der skal være Retsforbundets politik.

      Landsmødet 26.-27.april har den mest omfattende dagsorden, noget landsmøde i Retsforbundet har haft i den sidste snes år. Jeg er sikker på, at alle landsmødedeltagerne ønsker at overvære og deltage i alle forhandlingerne fra først til sidst, og at det derfor selvfølgelig skal ske i plenum. En opspaltning i grupper vil reducere plenum og dermed landsmødedeltagernes mulighed for at deltage i forhandlingerne og i debatten og derved øve indflydelse på beslutningerne.

      Landsledelsens forslag om borgerløn/basisindkomst har potentiale til at skabe dybe skel i partiet mellem tilhængere og modstandere af forslaget. Det er også på den baggrund uantageligt at spilde landsmødets kostbare tid med gruppe- eller studiekredsarbejde. Hvis landsledsen alligevel insisterer på at bruge kostbar landsmødetid på gruppearbejde (måske endda med efterfølgende rapporter i plenum), så har landsmødet muligheden for at lave dagsordenen om og stryge gruppearbejdet til fordel for plenum.

      Skal vi virkelig starte dette vigtige landsmøde med en procedurediskussion, fordi landsledelsen insisterer på gruppearbejde i stedet for – som altid ved alle hidtidige landsmøder i hele partiets historie – at udnytte den kostbare tid til alles tilstedeværelse og deltagelse i plenum fra start til slut?

      Landsledelsen inviterer tilsyneladende alle – også ikke-medlemmer – til landsmødet. Det har man aldrig gjort før, og så man i det mindste udtrykkeligt gøre opmærksom på, at ikke-medlemmer hverken har taleret, forslagsret eller stemmeret. Men det er måske derfor, at man vil have gruppearbejde, for at give ikke-medlemmer en påvirkningsmulighed, og med det resultat, at plenum drastisk reduceres og dermed medlemmernes mulighed for at øve indflydelse?

      Logistisk er det også urimeligt, såfremt tilmeldte ikke-medlemmer optager pladsen for senere tilmeldte medlemmer.

  12. Der er tegn på at mere socialistisk sindede medlemmer præger debatten efter lanceringen af basisindkomst – på bekostning af de liberal sindede.
    Er det bare mig, der har den fornemmelse ?

Comments are closed.