Optimal boligskat II – Ib Strømberg Hansen

Home  /  Debat  /  Current Page

Optimal boligskat. Debatten om ny boligbeskatning handler kun om boligejerne. Det giver ingen mening. Både ejernes og lejernes situation må inddrages, hvis der skal være rimelighed i reformerne.

Optimal boligskat. Debatten om ny boligbeskatning handler kun om boligejerne. Det giver ingen mening. Både ejernes og lejernes situation må inddrages, hvis der skal være rimelighed i reformerne.


Af Ib Strømberg Hansen

Opfølgning på Ib Strømberg Hansens sidste artikel Den optimale boligskat.

Debatten om ny boligbeskatning handler kun om boligejerne. Det giver ingen mening. Både ejernes og lejernes situation må inddrages, hvis der skal være rimelighed i reformerne.

Rimeligheden i reformerne er emnet som her behandles med udgangspunkt i konklusionerne fra min første kommentar:

Den optimale boligskat har en størrelse, der stabiliserer ejendomsmarkedet. Med optimal boligskat er det slut med boligbobler med deraf følgende økonomiske kriser. Der er ingen etablerede boligejere, der skal forgyldes på bekostning af de unge, der skal købe til opskruede priser (generationstyveriet). Og der er ingen, primært unge, der skal ruineres på grund af en bristende boligboble.

Den optimale boligskat vil over tid være stigende og skal anvendes til nedbringelse af skatten på arbejde, dvs. en omlægning fra dårlige skatter til gode skatter, som anbefalet af produktivitetskommissionen.

Med dette som udgangspunkt må fokus rettes mod lejerne. De vil jo få fordel af, at stigende boligskatter nedbringer skatten på arbejde. For at skabe balance må også skatten på udlejningsejendomme (grundskylden) tilpasses.

I den perfekte verden ville skatten på lejeboligerne automatisk stige (eller falde) i takt med udviklingen. Huslejen ville stige i takt med udviklingen på ejerboligmarkedet, hvilket ville medføre stigende grundpriser med deraf følgende stigende grundskyld.

Det danske lejeboligmarked er imidlertid langtfra perfekt. Det er styret af en forkvaklet og forældet lejelovgivning, som resulterer i urimeligt lave huslejer til de privilegerede. Den ellers så nidkære skattelovning har ydermere helt fredet disse begunstigede lejere, der således får både i pose og sæk. Jeg afslører ingen hemmelighed her – politikerne er helt bevidste om skævhederne og deres navne dukker af og til op i pressen som nogle af de privilegerede.

De kunstigt lave huslejer resulterer i, at grundpriserne for udlejningsejendomme, der ikke kan opkræve en markedsbestemt leje, er kunstigt lave, hvilket medfører en tilsvarende kunstigt lav grundskyld.

For at få løst op for denne gordiske knude bør det nye vurderingssystem vurdere udlejningsejendommenes grundværdi så den tilnærmelsesvis modsvarer værdien af en tilsvarende ejendom med ejerboliger. Det vil bringe grundskylden for lejerne nærmere den boligskat, som ejerne pålignes. De betaler som bekendt også ejendomsværdiskat.

Andelsboligerne skal selvfølgelig også omfattes af en optimal boligbeskatning med det formål at tilnærmelsesvis bringe den på niveau med beskatningen af ejerlejligheder. Når (hvis) andelshaverne opnår samme lånemuligheder, som gælder for andre ejerboliger, bør beskatningen være den samme.

Det er altså både ejere, lejere og andelshavere, der må bidrage til en løbende sænkning af skatten på arbejde.

Hermed er forudsætningerne på plads, så det giver mening at se på det, som angiveligt ligger politikerne så meget på sinde, nemlig boligejernes tryghed.

Boligejerne vil under ét ifølge oplægget opnå kompensation for den øgede boligskat i kraft af den reducerede indkomstskat. Imidlertid vil boligejerne i udviklingsområder ikke blive fuldt kompenseret. Dette er typisk et problem for nogle pensionister, hvilket i vidt omfang er blevet løst, ved at tilbyde dem en indefrysning af ejendomsskatterne mod pant i ejendommen. I Berlingskes kronik den 25. marts 2015 argumenterer Jesper Rangvid og Bjarne Astrup, professorer ved CBS, overbevisende for en generel anvendelse af denne løsning. Hermed vil de fleste boligejere være hjulpet. Der vil utvivlsomt kunne findes eksempler på boligejere, der har behov for yderligere tryghedsordninger. Set i lyset af de enorme fordele som opnås ved optimal boligbeskatning, bør det ikke være et problem at finde rimelige løsninger.

Lejerne vil, ligesom ejerne, blive kompenseret ved lavere indkomstskat og for de dårligst stilledes vedkommende også gennem en forøget boligstøtte. De privilegerede lejere, der sidder til en symbolsk leje i forhold til markedslejen, vil opleve, at deres boligudgift bliver ajourført.

Politikerne har to håndtag at dreje på, nemlig den kommunale grundskyld og den (med rette) upopulære ejendomsværdiskat. De er i forhold til opnåelse af en optimal boligbeskatning ikke velegnede og bør erstattes af en statsgrundskyld. Mere om det ved en senere lejlighed.

Kære læser, der har fulgt mig hertil, hvis du også synes, at fremtidige konjunkturgevinster skal komme alle til gode, og ikke ende som friværdistigninger hos boligejere i udvalgte områder og huslejerabat til privilegerede lejere, har du et praktisk problem. I Folketinget har kun ét parti udsendt signaler, der kan tolkes som tilslutning til optimal boligskat. Det er Alternativet, men lad os nu se, hvad der kommer ud af laboratoriet. Udenfor Folketinget findes Retsforbundet, der nærmer sig de 100 år. Derfra er opbakningen 100%. Det ville være berigende for den politiske debat om skattepolitikken, hvis 100-års-dagen kunne fejres i Folketinget.


Leave a Reply