Nationernes Europa

Home  /  Debat  /  Current Page

Debatindlæg bragt i avisen Danmark d, 9. marts 2017.
Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, Randers

Formanden for Europabevægelsen Stine Bosse og formanden for Nyt Europa Steen Gade spørger i Opinion 7/3, om fortalerne for ”nationernes Europa” (altså frie, selvstændige landes frivillige samarbejde om spørgsmål af fælles interesse) kan garantere samhandel, fri bevægelighed og menneskerettigheder?

Svaret er ja. For der findes mange eksempler: EFTA-landene har frihandel indbyrdes og med EU. Absolut intet – udover ønsket om at oprette en europæisk superstat – havde hindret, at man havde fulgt det britiske – og dengang danske – ønske om et stort europæisk frihandelsområde i stedet for at holde fast i Rom-traktatens forbundsstatside. Nu har briterne omsider mistet tålmodigheden med EU´s protektionisme og kan efter Brexit vende tilbage til sin rolle som førende frihandelsnation. En rigtig konklusion, for det er ikke muligt at rulle EU tilbage, dertil er uenigheden alt for stor om, hvad der skal rulles tilbage og hvad der ikke skal. Svaret fra EU-kommissionen og EU-parlamentet på den voksende folkelige modstand mod statsopbygningen er da også klart. Mere EU!

Den fri bevægelighed kender vi fra mange års samarbejde i Norden, bl.a. med et fælles arbejdsmarked. Der er intet i vejen for, at opretholde den fri bevægelighed mellem de nationer, der er rede til det. Det fordrer hverken en europæisk regering i form af EU-kommissionen, et fælles parlament eller en fælles domstol. Hvad menneskerettigheder angår, er alle FN´s medlemslande i forvejen bundet. At tiden kan være løbet fra nogle af menneskerettighedskonventionerne er en anden sag, men de kan genforhandles.

Der er altså ingen grund til at fastholde ideen om en europæisk superstat, etableret på trods af folkenes vilje. Da Frankrig og Holland i 2005 nedstemte forfatningstraktaten, aflyste man de planlagte og lovede folkeafstemninger i de øvrige medlemslande, deriblandt Danmark. Så gennemførte man i 2009 den identiske Lissabon-traktat uden folkeafstemninger, undtagen i Irland. Da irerne stemte nej, blev de tvunget til at stemme om – akkurat som den behandling, danskerne fik, da vi stemte nej til Maastrichtraktaten i 1992 og så blev tvunget til at stemme om året efter.

EU-politikerne har mistet tilliden til folket. Det er på tide, at folket fjerner tilliden til EU-partierne.

Sæt Retsforbundet på stemmesedlen til næste valg!


Leave a Reply