Grundlovstale 2017 af Poul Gerhard Kristiansen

Home  /  Aktuelt  /  Current Page

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører for Retsforbundet, talte ved Folkebevægelsen mod EUs grundlovsmøde på Gammeltorv i København. Ved samme lejlighed var også Jan Mathisen, 3F København og Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU. Herunder finder du et sammendrag af Poul Gerhard Kristiansens tale.

I skyggen af Manchester, London og alle andre steder, hvor vi ser ulykkelige ofre for terror og krig – så kan det virke som måske småt at fejre en gammel bog fra 1849.

Demokratiet bliver svækket

“Men netop i denne situation er det vigtigt, at vi lægger vægt på og styrker demokratiet, som et modstykke til totaliaritet. At vores svar er bygget op af demokratiske svar på det.

At vi ikke svækker demokratiet i vores iver efter at beskytte eller svare igen.

Grundloven, som vi fejrer – eller burde fejre er ikke en gammel bog, men bogen som symbol på demokratiet i Danmark,

og det skal vi høre mange skåltaler om i dag.

Så mange, at man umiddelbart skulle tro, at demokratiet har det rigtig godt.

Men realiteten er desværre anderledes.  Demokratiet bliver svækket. – Og svækket uden den store diskussion. Vi oplever øget overvågning og registrering og andre forholdsregler – gennemført  uden den store debat – blot fordi ordet terror nævnes.

For 4 år siden vedtog 99 folketingspolitikere den såkaldte offentlighedslov – mere dækkende er at kalde den for mørkelægningsloven.

For den betyder, at vi stadig har den mørkeste offentlighedslov i de nordiske lande, og at det blev endnu sværere for befolkningen og medierne at kigge politikerne og embedsmændene over skulderen.

Var det at styrke demokratiet på den måde at lade mørket sænke sig?

Danskerne stemmer nej

Flertallet af politikerne ønsker åbenlyst  ikke at blive kigget efter i kortene. Og at styrke demokratiet ved at spørge befolkningen er ikke populært. – I foråret kom en række politikere endog til at sige, hvad hjertet var fuldt af. – Da flere partier ville lukke helt af for folkeafstemninger om EU. – Indtil de fleste måtte trækket sig tilbage. – Reaktionen blev for kraftig.

Og – ind i mellen – når den får chancen  – kan befolkningen også finde på at stemme NEJ, som den gjorde i 2000 til euroen og ØMU´ens 3. fase.

Det NEJ til 3. fase, som gjorde, at vi heldigvis slap for euroen, men også forærede de danske politikere muligheden for at bevare selvbestemmelse på økonomiske område.  Det har eu-politikerne så belønnet ved at tilslutte os europluspagten, finanspagt – og i øvrigt lyde som om vi er forpligtet til at få vores finanslov godkendt i Bruxelles.

Helt frivilligt afgiver det eu-ivrige folketingsflertal selvbestemmelse på disse områder. Men samtidig undergraver de samme politikere de forbehold og det nej, som befolkningen har givet.

Man kan spørge sig selv, hvorfor partier og politikere, som vil fortsætte udsalget af dansk selvbestemmelse til EU overhovedet stiller op til Folketinget.

Stod det til dem skulle vi også have fjernet vores retlige undtagelse i 2015. Men igen sagde et flertal NEJ ved den afstemning, som vi trods alt fik.

Befolkningen ER jo besværlig. Den finder jo på at stemme ”forkert” – at stemme nej. Så hellere lade være med at spørge os. Eliten er jo nødt til at beskytte befolkningen mod befolkningen selv.

Vi kunne jo risikere, at danskerne ville følge briterne ud af EU.

Men vi skal jo vide, at når befolkningerne siger NEJ. – Når I siger NEJ, når briterne siger NEJ, så er det jo blot udtryk  for rendyrket populisme.

Dumheden og uvidenheden er sat i system, når Nej-siden vinder, skrev en gymnasierektor i november i Politiken. Ja-siden baserer sig til gengæld på omtanke og indsigt – mens vi andre dyrker uvidenhed og dumhed.

Folket skulle skiftes ud. For det kunne jo ikke være tale om, at når folkeflertallet kom til en anden slutning end gymnasierektoren, så var dette ligeså vel baseret på viden og indsigt – men altså også på et helt andet ønske om hvilke midler, der skal til for at løse problemerne, end dem, EU  tilbyder –  og et helt andet internationalt samarbejde.

Nej – det kan helt åbenbart ikke lade sig gøre.

Men så længe, vi ikke overlader alle bestemmelser til EU kan det lade sig gøre at skifte politikerne ud på Christiansborg – at få en ny regering og måske mere nødvendigt – et  folketingsflertal med en anden holdning til befolkningen og på EU-området.

Statsdannelse og militarisering

For 25 år siden i disse dage sagde danskerne også NEJ. Den 2. juni 1992 sagde et flertal NEJ til Maastricht-aftalen. En dejlig dag som ovenikøbet blev fulgt op med et dansk europamesterskab i fodbold.

Danskerne ønskede ikke at stå på toget mod en politisk, økonomisk og militær union. En statsdannelse, som vil reducere Danmark til en delstat.

Allerede dengang var politikerleden på fremmarch – i takt med at beslutningerne blev flyttet væk fra vælgerne, væk fra Christiansborg og til Bruxelles.

Den politikerlede er ikke blevet mindre ligesom mængden af beslutninger, som er overført til Bruxelles er blevet større og større og man vil fjerne befolkningens indflydelse.

Når så samtidig EU-debatten har været plaget af at være de halve sandheders paradis, er afstanden blevet større og større.

Demokratiet betaler dyrt. Befolkningerne betaler dyrt. Flere og flere beslutninger overføres til EU – regler, love, standarder og domme udhuler den danske befolknings selvbestemmelse – når de ikke kan ændres af vælgerne eller danske politikere.

Vi har ikke brug for, at EU bestemmer endnu mere. Demokratiet er allerede udhulet nok – af EU og af politikerne herhjemme.

Og vi har slet ikke brug for at deltage i den militarisering af EU, som har taget fart på det seneste. – Vi har også her et forbehold. Vi har et løfte fra ja-politikerne om, at vi ikke skal deltage her. – Det skal vi også holde politikerne fast på.

Og vi har brug for frigørelse for EU – for at følges med briterne ud af EU.

Vi har brug for mere demokrati, mere selvbestemmelse, mere åbenhed – ikke mindre.

Europa er ikke lykkelig! – Det sagde den tidligere franske præsident Hollande for nogle år siden. Han havde ret dengang – og han har ret i dag.

Og lykkelige bliver danskerne bestemt heller ikke, hvis vi fortsætter den selvdestruktive EU-politik, som regering og folketingsflertal fører.

– God Grundlovsdag.”

 

Sæt Retsforbundet på stemmesedlen til næste valg!


Leave a Reply