Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Home  /  Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan opstod Retsforbundet?

Retsforbundet opstod i 1919 i opposition til det eksisterende partisystem. Retsforbundet var især imod den særinteressepolitik eller klassepolitik, som de forskellige partier var baseret på. En række mennesker med forskellig baggrund dannede Retsforbundet – i første omgang ikke som politisk parti, men efter nogle år besluttede man at stille op til valg til Folketinget og Landstinget, da det ikke var muligt at trænge igennem hos de eksisterende partier som folkelig bevægelse.

Hvorfor hedder I Retsforbundet?

Retsforbundet blev dannet som ”et forbund af frie mænd og kvinder”. Deraf kommer ”forbund”. Ønsket var og er at skabe et retfærdigt økonomisk grundlag for samfundet og lade de politiske beslutninger være baseret på ret eller retfærdighed. Deraf kommer ”ret”.

Hvad er Retsforbundets vision for samfundet?

Retsforbundets vision er et samfund baseret på størst mulig personlig frihed. Et samfund hvor vi alle har de bedste muligheder for selv at forme vores egen tilværelse, kun begrænset af andres lige så store ret til at forme deres tilværelse. Vi mener, at vi alle har lige stor ret til at være her, og bør stilles lige, hvad angår adgang til job, uddannelse og bolig.  Vi ønsker et bæredygtigt samfund, hvor vi beskytter klimaet, naturen og dens ressourcer. Et samfund hvor vi alle har et fælles ansvar for vore medmennesker og den verden, vi lever i.

Vi kan skabe et samfund med lige muligheder for alle, men det kræver en retfærdig fordeling af vore fælles værdier; både de værdier naturen giver os og de værdier vi mennesker har skabt og skaber i fællesskab.

Hvilken ideologi er Retsforbundets politik baseret på?

På den ene side er Retsforbundets politik baseret på de danske retsfilosoffers tro på mennesket og dets evne til som individ at løse sine egne problemer, og i frivilligt fællesskab med andre at kunne løse de opgaver, der angår hele samfundet.

På den anden side er Retsforbundets politik ideologisk baseret på den amerikanske økonom Henry George’s tanker om at udrydde fattigdom igennem en mere retfærdig fordeling af de værdier, som er skabt af naturen og af os alle sammen i fælleskab. Denne fordelingsidé kaldes også for retsliberalisme og dens tilhængere for retsliberale, hvilket skal ses i modsætning til den socialliberale fordelingspolitik, der ses som uretfærdig og virkningsløs.

Tilhængere af Henry George’s idéer kaldes også ofte georgister, og ideologien for georgisme. I moderne sprogbrug bruges også internationalt udtrykket ‘geoisme’, med vægt på den omsorg for bæredygtig global sammenhæng, som er en konsekvens af George’s idéer.

Hvad er Retsforbundets mærkesager?

Fuld grundskyld

Vi vil øge grundskylden (beskatning af ejerskab til jord) og reducere indkomstbeskatningen tilsvarende. Derved vil vi gennemføre en økonomisk omfordeling, som betyder at vi får en mere effektiv økonomi, og samtidig undgår nye prisbobler, som skaber krise, arbejdsløshed og en ulige fordeling af ejere og lejere og mellem generationerne.

Bæredygtighed

Vore naturrigdomme tilhører os alle i fællesskab, og vi har et fælles ansvar for at bevare dem for at sikre ressourcer for vore efterkommere. Vi vil sikre en bæredygtig udvikling, ved igennem vores fordelingspolitik at øge incitamentet til den bedst mulige, effektive produktion og udnyttelse af by- og landområder. Vi vil undgå ressourcespild og unødig stress og jag, reducere belastningen af vores klima, og gøre endeligt op med idéen om grænseløs vækst, der ødelægger vore livsvilkår.

Et selvstændigt Danmark – udenfor EU

Retsforbundet ser EU som en barriere for et ægte folkestyre og for en ægte, fri verdenshandel. Vi ønsker derfor dansk selvbestemmelse og et åbent internationalt samarbejde med respekt for hinandens forskelligheder, ikke mindst til gavn for udviklingslandene. Omdrejningspunktet skal være et styrket FN, OSCE, EFTA og nordisk samarbejde. Verden er større end EU.

Anstændig behandling af flygtninge

Retsforbundet ønsker en flygtninge-og integrationspolitik, som anerkender retten til en menneskeværdig tilværelse, og som sikrer, at Danmark tager sin andel af de mennesker, der af den ene eller anden grund af afskåret fra en sådan. Globalt vil vi arbejde for at bekæmpe de årsager, der er til, at folk flygter – krig, tyranni og uretfærdighed, og arbejde for global økonomisk retfærdighed.

Frihed til personlig udfoldelse

Enhver skal have mulighed for frit at forme sin egen tilværelse, så længe denne finder sted i respekt for andre menneskers mulighed for det samme. Samfundet skal ikke blande sig i den enkeltes valg af uddannelse, påklædning eller måde at bo eller leve på. Vi går ind for fri konkurrence og fri handel, men bryder os ikke om monopoler, og vil stå vagt om ytringsfriheden.

Et forbedret folkestyre

Vi mener, der er brug for en yderligere demokratisering af folkestyret, så borgerne inddrages gennem en demokratisk valglov og folkeafstemninger. Vi ønsker et opgør med den fastlåste blokpolitik og leflen for folkestemninger – men et folkestyre med selvbestemmelse og autonomi, præget af respektfulde og ligeværdige udvekslinger.

Hvad er grundskyld?

Grundskyld er en afgift på værdien af beliggenheder, i økonomisk sprogbrug også kaldet jordrenten. Grundskylden er med andre ord en årlig jordleje eller afgift, som skal betales af grundejerne til vores fælles kasse for at få lov til at bruge et bestemt jordareal eller bo et bestemt sted. I dag går værdistigninger på attraktive beliggenheder, som er skabt af naturen eller af fælles økonomiske investeringer i samfundet, i private lommer.

Ved at øge grundskylden kommer de naturgivne og samfundskabte fordele ved værdistigningerne alle til gode – også de unge og lejerne. Vi får en retfærdig fordeling – og til gengæld kan skatten på den enkeltes arbejdsindsats sættes ned.

Hvordan adskiller I jer fra andre partier?

Retsforbundet adskiller sig fra de øvrige partier på vores helt anderledes ejendomsretsbegreb : at vi alle har lige ret til vores fælles jord. Heraf følger vore tanker om en skattepolitik og økonomisk politik, der vil skabe en retfærdig fordeling af de fælles natur- og samfundsskabte værdier.

Denne grundtanke kan genfindes som en rød tråd igennem hele vores politik. Vi ser ikke noget modsætningsforhold imellem personlig frihed, gensidig respekt og en både retfærdig, dynamisk og bæredygtig økonomisk politik.

Hvilke eksisterende partier føler I jer mest enige med?

Retsforbundet har traditionelt haft berøringsflader med de fleste andre partier. Men når det handler om skattepolitik, monopolbekæmpelse og økonomisk politik, har vi fundet større lydhørhed hos Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og den øvrige venstrefløj i den traditionelle blokopdeling. Ligeså vores holdninger vedrørende miljø, klima og retssikkerhed.

Retsforbundet er imidlertid mere enigt med partierne i den borgerlige lejr, når det handler om valgfrihed og muligheden for selv at tilrettelægge og indrette sin tilværelse samt fordelingen af opgaver, som skal løses af den enkelte og samfundet.

Hvilken statsminister vil I pege på?

Retsforbundet peger på den statsminister, som vil imødekomme Retsforbundet på de flest mulige mærkesager. Retsforbundet er ikke en del af nogen af de to blokke, og vil helst bryde med blokpolitikken og skabe et bredt samarbejde i Folketinget.
Vi synes ikke, det væsentligste spørgsmål er, hvilken person, som er i spidsen for en regering, men hvilken politik, der kan skaffes flertal for.

Hvad er en magistratregering?

Det er en regeringsform, hvor alle udvalgsberettigede partier er repræsenteret efter størrelse. Det giver partier og politikere mulighed for at bevare egen identitet og tillid hos vælgerne, fordi de kan stemme frit og markere sig i enkeltsager – helt i Grundlovens ånd.

Er I opstillingsberettigede?

Desværre er Retsforbundet ikke opstillingsberettiget til Folketinget lige nu. Vi arbejder på sagen.

Hvordan vil I bære jer ad med at blive opstillingsberettigede?

Vi er i gang med en opbygning af tilslutningen til partiet, så vi bliver endnu flere aktive medlemmer. Vi forsøger også at få vores politiske synspunkter, som er lynende aktuelle, synliggjort i medierne, herunder de sociale medier. Parallelt presser vi politikerne for en ændring af de dyre, bureaukratiske regler for indsamling af underskrifter for at blive opstillingsberettiget. Vi presser også på for at få en digitalisering gennemført på dette område, så det også bliver muligt at indsamle underskrifter via nettet.

Hvad betyder bæredygtighed for jer?

Et bæredygtigt samfund er et samfund, der ikke medfører en belastning af natur, klima og ressourcer ud over, hvad disse kan bære. Et bæredygtigt samfund er et samfund, hvor vi har tid til hinanden, og ikke skal stresse og jage, for at arbejde udover hvad vores egen tilværelse kan bære. Det er en verden uden overforbrug og ressourcespild, hvor vi hver især kan gøre og gør vores bedste for at få verdens ender til hænge sammen.

Vi skal investere i teknologi, der kan udnytte bæredygtige energiformer og skabe grundlaget for en klimavenlig tilværelse. Ambitionerne på det område skal være langt højere end idag.

Globalt og via FN skal der gennemføres afgifter på de globale ressourcer og miljøbelastende transportformer. De globale afgifter skal via FN gå til udvikling og miljø-og klimaprojekter.

Hvor lang tid mener I, at man skal kunne få dagpenge, før man ryger på kontanthjælp?

Vi ønsker ikke en dagpengeperiode på 2 år. Der ikke er job at få, og der er ikke sørget for de tilstrækkelige omskolings-og uddannelsesmuligheder for de ledige. I dag fastlåser man en masse mennesker i langtidsledighed ovenikøbet med risiko for, at de skal gå fra hus og hjem. I stedet ser vi gerne, at dagpengeperioden bliver konjunkturbestemt, så den bliver længere i perioder med stor ledighed.

Hvad er jeres holdning til SU?

Retsforbundet ønsker fri adgang til uddannelse for enhver, uanset hvor i livet eller hvor på arbejdsmarkedet man befinder sig. Vi vil en retfærdig omfordeling, der giver os et langt mere smidigt uddannelsesystem, hvor den enkelte har de optimale muligheder for at vælge præcis den ønskede uddannelse.

Vores skattereform vil reducere leveomkostningerne og udgifter til husleje i de store byer, og vil på sigt, overflødiggøre de fleste overførselsindkomster, herunder SU.