Aktivist

Folkemødet 2014 : Et bæredygtigt demokrati?

Aktivist

Aktivist med Guy Fawkes maske ser til imens en politibil brænder, 15. oktober 2011 i Rom. Retsforbundet viser lørdag 14. juni under Folkemødet film om hacktivist-fænomenet Anonymous, kendt for sin brug af Guy Fawkes-masken. Foto : REUTERS, Stefano Rellandini

Af Morten Blaabjerg, Organisatorisk Udvalg

Et bæredygtigt demokrati?

Vi vil i Retsforbundet gerne benytte Folkemødet 2014 til at slå en alvorlig tone an. Vi befinder os i en verden, der har brug for reelle bud på løsninger på både de nationale og globale udfordringer, vi står overfor. Men kan vi få de bedst mulige løsninger, så længe vi ikke har et reelt demokrati? I Danmark såvel som i resten af verden? Kan vi udvikle og styrke vores demokrati, så længe vi er i en EU-klub hvor størstedelen af vores politik besluttes udenfor Danmark? Og hvordan kan det være, at det skal være hacktivistgrupperinger som f.eks. Anonymous, der medvirker som katalysator til det arabiske forår – og ikke de vestlige demokratier? Imens de selvsamme aktivister fængsles og retsforfølges af deres egne regeringer?

Disse spørgsmål – og mange flere – vil vi i Retsforbundet godt sætte til debat under årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor vi inviterer til både filmvisning om Anonymous med efterfølgende demokrati-debat, debat om demokratiet og EU – og demokrati-rendezvous med de øvrige små lister og partier, om den store udfordring det er, som parti udenfor Folketinget, at trænge igennem med de politiske løsninger, som Danmark har brug for i fremtiden.

Retsforbundet på Folkemødet 2014

Kom og mød Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti i ‘det bæredygtige telt’ (hvordan kunne vi kalde det noget bedre?), på Cirkuspladsen, plads C20. Vi glæder os til at møde lige præcis dig til en snak om hvordan vi sammen skaber den rette kurs mod en mere fri, demokratisk og bæredygtig fremtid for Danmark! Det bliver med garanti både hyggeligt og opbyggeligt, med masser af politiske udvekslinger, og vi glæder os meget til også den uformelle del af denne politiske fest.

Men imens vi hygger os, så lad os ikke glemme at politik også er alvor – og at det er derfor vi er her.

Vores program ser således ud :

Torsdag 12. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Ulf Kobbernagel og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

Fredag 13. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Ulf Kobbernagel, Vagn Christensen og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og mød os!

11.30-13.00 : Basisindkomst og samfundsdividende
Debat med BIEN Danmark og Alternativet om basisindkomst/samfundsdividende. Fra Retsforbundet deltager Søren Christian Hansen, der er i debat med Ebbe Lauridsen fra BIEN Danmark og Torsten Gejl fra Alternativet. Hvordan ser de to politiske partier på basisindkomst?

Sted: Danchells Anlæg, D6.

Arrangeres i samarbejde med BIEN Danmark.

11.30-12.30 : Kampen om Europa
Poul Gerhard Kristiansen repræsenterer Retsforbundet i kampen imod EU-tilhængerne. Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp imellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Sted: Allinge Stadion, Banerne bag Nordlandshallen.

Arrangeres i samarbejde med Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Lørdag 14. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Morten Blaabjerg, Vagn Christensen, Søren Christian Hansen og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

15.00-16.00 : Vejen til Folketinget – arbejdsvilkårene for små partier
Hvad kræver det for partier at blive opstillingsberettigede til Folketingsvalg? Hvad går det daglige partiarbejde ud på, når man endnu ikke er repræsenteret i Folketinget? Hvad er de største udfordringer? Hvem stiller udfordringerne (medierne, myndigheder, folkestemningen mm.)? Hvem hjælper? Og hvordan er det at opstarte et nyt parti i et samfund, hvor den aktive, partipolitiske deltagelse blandt borgerne tilsyneladende er dalende?

Retsforbundet repræsenteres af Morten Blaabjerg. Der deltager desuden repræsentanter for Alternativet, Kristendemokraterne og Dukke Partiet.

Sted : dknyt/Bladet Kommunens telt

Arrangeres i samarbejde med dknyt/Bladet Kommunen.

19.00-21.45 : Anonymous og demokratiet
Retsforbundet viser filmen We Are Legion – The Story of the Hacktivists, instrueret af Brian Knappenberger (2012). Filmen fortæller historien om hacktivist-fænomenet Anonymous, herunder dennes forskellige operationer imod Scientology, i forbindelse med blokaden af WikiLeaks, samt under det arabiske forår. Filmen fortæller også om gruppens arbejdsmetoder, herunder såkaldte “Distributed Denial of Service”-angreb (DDoS) som sammenlignes med sit-ins under Borgerrettighedskampen i USA i 1950’erne. Filmen er på engelsk med danske undertekster. Medbring gerne eget siddeunderlag! Efterfølgende lægger vi op til debat om demokratiets udfordringer i det 21. århundrede med spørgsmålene :

  • Er DDoS-angreb blot det 21. århundredes elektroniske sit-ins – eller en ikke-acceptabel krænkelse af ytringsfriheden?
  • Er den elektroniske nødbremse en nødvendighed eller en trussel imod demokratiet?
  • Repræsenterer hacktivist-bevægelserne en udfordring eller en chance for demokratiet – nationalt og globalt?

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.

Søndag 15. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Søren Christian Hansen, Morten Blaabjerg og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Sidste chance for at møde Retsforbundet på Folkemødet 2014.

10.00-11.00 : EU og demokratiet
I EU er det kun EU-kommissionen, der kan stille lovforslag og flertallet af lovene påvirkes i dag af EU. Kom og hør om hvordan EU påvirker og begrænser demokratiet. Oplægholder er Poul Gerhard Kristiansen, landssekrekretær for Folkebevægelsen mod EU og politisk ordfører for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

Sted: Allinge Havn – Ydermolen, EUD/Folkebevægelsen mod EU, Y9.

Arrangeres i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU

12.00-13.00 : De små partiers udfordring
Åbent rendezvous for repræsentanter for de små partier og lister med henblik på at afdække fælles interesser, mål og samarbejdsmuligheder med henblik på større politisk indflydelse i fremtidens Danmark.

Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti er et lille parti blandt en række lister/partier udenfor Folketinget. Vi vil gerne invitere til et uformelt møde for repræsentanter fra Retsforbundet, Kristendemokraterne, Centerpartiet, Miljøpartiet Fokus, Demokraterne, Forenede Demokrater, Alternativet og andre mindre lister/partier, som er interesseret i at afdække samarbejdsmuligheder i fremtiden. Hvori består vore udfordringer? Hvad har vi til fælles? Hvor er vore brudflader og samarbejdspunkter?

Kom og mød en partifælle fra et andet mindre parti udenfor Folketinget – vi byder på en kop kaffe og en uformel snak med Retsforbundets repræsentanter ved Folkemødet.

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.


Afstemning

Billeder fra landsmødet i Odense

Af Morten Blaabjerg, på vegne af Organisatorisk Udvalg

Så er der billeder fra Retsforbundets ekstraordinære landsmøde på Næsbylund Kro i Odense 26.-27. april 2014. Tak for to produktive dage fyldt med politiske udvekslinger – og på gensyn til vores ordinære landsmøde 4.-5. oktober 2014!

Foto : Kim Kjærgaard Sørensen.


Created with flickr slideshow.

Thorkil Sohn

Pæne stemmetal til Retsforbundets EU-kandidater

Mette Langdal og Thorkil Sohn

Mette Langdal og Thorkil Sohn, Retsforbundets kandidater til Europa-parlamentet i 2014. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen

Af Morten Blaabjerg, Organisatorisk Udvalg

Stemmerne til Europa-parlamentsvalget er nu talt op. Som mange vil vide stillede Retsforbundet op med to kandidater på Folkebevægelsen mod EU’s liste. Vi er helt utrolig stolte over at vore to kandidater til Europaparlamentsvalget har opnået så flotte personlige stemmetal! Af 100 kandidater opnåede Thorkil og Mette yderst pæne placeringer :

Thorkil Sohn blev nr 60. med 1459 personlige stemmer
Mette Landal blev nr 66, med 1262 personlige stemmer

Tillykke med det flotte resultat!

Alle de personlige stemmetal kan ses her : http://www.b.dk/politiko/saa-mange-personlige-stemmer-fik-de-100-eu-kandidater


Retsforbundets patentavis

retsforbundet_patentavisen_maj_2014

Vi har i denne uge udsendt PATENTAVISEN til ca. 3000 danske iværksættere. Magasinet er Retsforbundets bidrag til kampagnen for et NEJ til EU’s patentdomstol.

Du kan her læse 5 forskellige synsvinkler på, hvorfor vi skal stemme NEJ til patentdomstolen på søndag, herunder bl.a. interviews med Retsforbundets to kandidater til Europaparlamentet Mette Langdal og Thorkil Sohn, som stiller op på Folkebevægelsen mod EU’s liste.

Selve avisen ligger i pdf-format – giv dine kommentarer til avisen her på denne side!


Islandsk forår

Nyt arbejdsprogram vedtaget!

Islandsk forår.

Forår på Island. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Morten Blaabjerg, formand for Organisatorisk Udvalg

Retsforbundet har ved sit ekstraordinære landsmøde i Odense behandlet et nyt forslag til partiets arbejdsprogram, og vedtaget en lang række justeringer samt flere nye politikområder med skarpe holdninger. Det vedtagne arbejdsprogram vil snarest muligt være at læse på vores hjemmeside. Blandt de vedtagne forslag og programpunkter er :

  • En garanteret, betingelsesløs minimumsindtægt (samfundsdividende) for alle danske borgere.
  • En ny bankpolitik, der opdeler den finansielle sektor.
  • En afvikling af racisme- og blasfemi-paragrafferne, og afvisning af DNS-blokeringer og anden lignende tiltag til censur.
  • En afvikling af alle immaterielle rettigheder på nær varemærker.
  • En ny netbaseret platform for danske demokratiske udvekslinger, der bringer Danmarks demokrati ind i det 21. århundrede.
  • En legalisering af cannabis.

Og der er mere!

Tak til alle medlemmerne som deltog i landsmødet, og som har bidraget til debatten både op til og under landsmødet! Tak til Kjeld Thomsen og de øvrige dirigenter for solid mødeledelse! Tak for jeres engagement, hjælp og deltagelse, og ikke mindst medvirken til at vi kom i mål til tiden!

Mere nyt om landsmødets resultater på hjemmesiden snarest muligt!


En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

Foto : Chiot's Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

På vej mod en bæredygtig økonomisk fremtid Foto : Chiot’s Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Retsforbundets landsledelse

Retsforbundets Politiske Udvalgs oplæg til partiets implementering af basisindkomst lyder foreløbig således. Det understreges at der KUN er tale om en skitse, som interesserede kan anvende som grundlag for egne forslag.

I forlængelse af Politisk Udvalgs udspil er det efter vores mening væsentligt at overveje flere forskellige spørgsmål:

Hvad er udgangspunktet for, at give en ubetinget basisindkomst?

1) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere en garanti for et fast forudsigeligt økonomisk fundament?

Fordele:

  • Det vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer.
  • Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovsbetingede overførselsindkomster.

Ulemper:

  • Det vil være dyrt og det vil nødvendigvis skulle finansieres af skatteindtægter.
  • Der er risiko for, at det for nogen bliver et incitament for nogen, til ikke at udnytte sine evner og muligheder.

2) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere deres ligelige og ubetingede andel af den samlede samfundsomsætning, således som den måles i det samlede grundskyldsprovenu – samt provenuet ved salg af samfundets naturressourcer. Det er det, vi kalder samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter.
  • Det giver alle mennesker et medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling.
  • Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status.

Ulemper:

  • Dividenden pr. definition er konjunkturafhængig og derfor ikke kan være et stabilt beløb.
  • Dividenden vil næppe være et beløb man kan leve af.
  • Dividenden vil ikke kunne erstatte overførsler til dem, der er helt uden arbejdsevne.

Hvor skal pengene komme fra ?
Dette afhænger af svaret på det første spørgsmål.

1) Hvis basisindkomsten er finansieret helt og udelukkende af samfundsdividende, så vil beløbet være flydende (år til år) og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at man kan leve af den alene.

2) Hvis basisindkomsten skal være tilstrækkeligt til at leve af, skal samfundsdividenden suppleres af midler tilvejebragt via en form for skat.

Fordelene og ulemperne er grundlæggende de samme som i første spørgsmål.

Hvordan skal basisindkomsten udbetales ?

1) Beløbet udbetales automatisk til alle borgeres NEM-konto, hver måned eller år.

Fordele:

  • Nemt at forstå og aldeles u-bureaukratisk.

Ulemper:

  • Få eller ingen?

2) Beløbet er et skattefrit bundfradrag for indkomstskatten, der fungerer som en negativ indkomstskat for dem, der tjener mindre end beløbet.

Fordele:

  • Nemt og økonomisk at implementere i vores nuværende skattesystem
  • Udbetalinger vedrører kun de, der tjener mindre end værdien af fradraget

Ulemper:

  • Få eller ingen?

Hvem skal have basisindkomst?

1) Alle der bor og betaler grundskyld og/eller skat i Danmark (og deres børn).

Fordele:

  • Det er retfærdigt og logisk, at dem der betaler til samfundet også modtager dividenden.

Ulemper:

  • Det er muligt, at der kan spekuleres i det.

2) De ”uarbejdsdygtige” (børn og pensionister) skal have en fast basisindkomst, dem der er en del af arbejdsstyrken, skal have samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er en hybrid af de to forskellige tilgange, der både sikrer den sociale og den moralske dimension :
    • Der sikres et livsgrundlag for de der ikke kan klare sig selv.
    • Samtidig fastholdes princippet ved samfundsdividende.

Ulemper:

  • Der skal fortsat anvendes offentlige ressourcer på at vurdere, hvem der skal tildeles basisindkomst.

Den videre proces i implementeringen af basisindkomsten/samfundsdividenden i Retsforbundets politiske arbejdsprogram er som følger :

Retsforbundet afholder lørdag 26. april kl 12.00 – søndag 27. april kl 16.30 ekstraordinært landsmøde.

  • Landsmødet finder sted på Næsbylund Kro, Bogensevej 105 i Odense.
  • Deltagelse koster inkl. forplejning og overnatning kr 500,- for alle medlemmer.
  • Retsforbundet afholder øvrige udgifter i forbindelse med mødet – hvoraf en del håbes dækket ved frivillige bidrag. Det er muligt at søge om at få udgifter til transport dækket, idet vi gerne ser et så bredt og stærkt fremmøde som overhovedet muligt.
  • Det alt væsentligste dagsordenspunkt på landsmødet er implementeringen af basisindkomst/samfundsdividende i Retsforbundets arbejdsprogram som vedtaget ved Retsforbundets landsmøde i 2013.
  • Landsmødet erstatter det landsmedlemstræf for alle medlemmer, vi plejer at afholde i foråret.
  • Tilmelding til landsmødet kan ske ved at sende en email til info@retsforbundet.dk eller ringe til sekretariatet med navn og tilkendegivelse.

Men der er ingen grund til at hvilke på laurbærrene så længe. Alle medlemmer inviteres til at deltage i debatten her på sitet eller på Retsforbundets Facebook-side. Og allerede i næste uge inviterer Retsforbundets Politiske Udvalg til Åbent Møde på Dronningegården i Odense, med afsæt i ovenstående debatspørgsmål.

Politisk Udvalgs åbne møde finder sted onsdag den 12. marts kl. 17 – 21 på Dronningegården. Dronningegården er et kontorfællesskab med mødelokaler, beliggende Dronningensgade 23, 5000 Odense C. Forhåndstilmelding ikke nødvendig, men giv gerne et heads up til Torsten om at du kommer på torsy@retsforbundet.dk.

Dette bliver det andet og sidste møde Politisk Udvalg afholder i processen frem imod landsmødet. Alle Retsforbundets medlemmer (og dem der gerne vil være medlemmer) er velkomne. Det er sidste chance for mundtligt at debattere emnet forud for det eller de forslag Retsforbundets Landsledelse vil fremsætte til partiets ekstraordinære landsmøde 26. + 27. april, angående ubetinget basisindkomst.

Vel mødt til en god og konstruktiv debat, der vil kvalificere Retsforbundets politik på to af vore vigtigste områder : den økonomiske og den sociale politik.

Landsledelsen vil stærkt opfordre alle interesserede medlemmer til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for. Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv, og sendes til info@retsforbundet.dk.

Ledelsen mødes igen 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som udsendes til medlemmere og skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

REDIGERET : Den oprindelige tekst fra Politisk Udvalg er nu erstattet af et link til denne side, hvor man kan finde hele arbejdsprogram-udspillet i forskellige udgaver, og indlægget er tilføjet opfordringen til at indsende ændringsforslag.


Kommentarer til oplæg til nyt arbejdsprogram af 18. januar 2014

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

Debatindlæg af medlem af Retsforbundet, Ib Strømberg Hansen.

Generelt

Debatten om basisindkomst har tydeligt demonstreret behovet for en præcisering af idéprogrammet og konsekvenstilretninger af arbejdsprogrammet. Da det nuværende idéprogram er åbent for fortolkninger skulle der ikke være noget til hinder for, at den nuværende proces med tilretning af arbejdsprogrammet kan fortsættes.

Af hensyn til en klarere profilering af vort ideologiske udgangspunkt og en mindre kompliceret debat om fremtidige arbejdsprogramændringer bør et tilrettet idéprogram ikke desto mindre snarest muligt vedtages.

Det er den økonomiske ligeret til samfundets midler, som bør fremgå eksplicit af idéprogrammet. Den økonomiske ligeret indebærer, at alle borgere i en given målgruppe tilbydes samme ydelse. Alle syge med behov for hospitalsbehandling skal f.eks. tilbydes denne på samme vilkår (gratis) ligesom alle raske pensionister skal have udbetalt samme folkepension uanset anden indtægt, formueforhold og civilstand. Og hvad der er særligt aktuelt her, skal alle raske og arbejdsduelige borgere have udbetalt samme ydelse fra samfundet (basisindkomst).

Konsekvensen af den økonomiske ligeret er, at de socialt betingede ydelser erstattes af generelle ydelser. Herved undgås den indirekte beskatning af arbejde, som er mindst ligeså meget i konflikt med retsmoralen, som den direkte beskatning.

For en mere indgående argumentation vil jeg henvise til debatten om basisindkomst, hvor disse emner er behandlet – særligt i mine seneste indlæg.

Der har i den løbende debat om basisindkomst været henvist til arbejdsprogrammets afsnit om tryghedssikring. Det har jeg ikke kunnet finde i oplægget. Såfremt en vedtagelse af ledelsens forslag indebærer, at en tidligere vedtaget ordning bortfalder, bør dette klart præciseres.

Samfundets indtægter og udgifter

Der er i programmet forslag om at indføre bindinger mellem visse indtægter og udgifter. Denne cigarkassetænkning er jeg generelt modstander af. Den er unødigt bureaukratisk og kan modvirke en fornuftig prioritering af nødvendige udgifter.

Når der i forslaget lægges op til, at den negative indkomstskat (basisindkomsten) skal gøres afhængig af størrelsen af retsstatens naturlige indtægter, må jeg i særlig grad sige fra. Det profilere os som en underlig hybrid mellem grundskyldsuddelere (Ib Christensens udtryk) og halvhjertede basisindkomsttilhængere.

Den naturlige indfaldsvinkel bør være at se på indtægter og udgifter separat. Vi skal i takt med vor øgede indflydelse begrænse samfundets udgifter til de naturlige fællesudgifter og vi skal sideløbende opkræve stadig flere af samfundets naturlige fællesindtægter.

Det, som vi nu skal tage stilling til, er om basisindkomsten skal tilføjes listen over retsstatens naturlige fællesudgifter.

Basisindkomst

Motiveringen kan jeg langt hen ad vejen tilslutte mig. Hvor der tales om vort ansvar overfor ældre og syge mangler dog de i denne sammenhæng mest relevante, nemlig dem, der ikke kan skaffe sig et arbejde og er udenfor dagpengesystemet.

Motiveringen mangler imidlertid de væsentligste årsager til, at basisindkomst er en logisk konsekvens af retsmoralen. Her gentager jeg de fordele, jeg tidligere har fremført i debatten:

  1. Personlig frihed – borgerne fritages for formyndersamfundets omklamring
  2. Økonomisk ligeret – ingen behøver at føle sig som samfundsnasser
  3. Ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats beskyttes – når indkomstskatten er betalt, kommer der ikke yderligere beskatning i form af bortfaldne overførselsindkomster
  4. Et finmasket socialt sikkerhedsnet – ingen borger mister sit forsørgelsesgrundlag som følge af skrankepaveri
  5. Et enkelt system – borgerne er ikke i tvivl om deres ansvar for egen økonomi
  6. Det kan altid betale sig at arbejde
  7. Det kan altid betale sig at spare op
  8. Intet bureaukrati og minimale adminstrationsomkostninger
  9. Et formidabelt politisk styringsredskab – såfremt den sociale ulighed øges urimeligt, er det enkelt at hæve basisindkomsten

Ledelsens forslag opererer med begrebet samfundsdividende. Det er imidlertid uklart, om der menes en ægte udlodning af overskud, eller om der er forudsat en forlods uddeling af grundskyld og øvrige naturlige fællesindtægter. Hvis forslaget går på at udbetale negativ indkomstskat finansieret af grundskyld m.v. vil der gå meget, meget lang tid inden der bliver nogen samfundsdividende. For skatten på arbejde skal vel også først afskaffes før der kan udloddes dividende?

Som disse spørgsmål indikerer, er der et behov for præciseringer.

Forslaget mangler en indikation af basisindkomstens størrelse. Hvis den skal have mulighed for at erstatte flere af de socialt betingede ydelser skal den nødvendigvis have mere end en symbolsk værdi.

Forslaget anvender negativ skat som måden at realisere basisindkomsten. Virkningen er på papiret den samme, som ved en kontant udbetaling, hvis man antager at skatteværdien af grundfradraget modsvarer den kontante basisindkomst i et system uden grundfradrag. I praksis vil de, der er afhængige af basisindkomsten, være bedst stillet med et fast månedligt beløb fremfor at skulle afvente en årlig slutopgørelse.

Forslaget taler på den ene side om “garanti for en ensartet minimumsindtægt” og på den anden side om at “Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier”. Det første udsagn taler om en egentlig basisindkomst, mens det andet taler om enten en dividende eller en “grundskyldsuddeling”. Under alle omstændigheder er meningen uklar.

Det bør fremstå tindrende klart, hvorfor Retsforbundet går ind for basisindkomst!

Det helt afgørende for Retsforbundet er at sikre vor lige ret til samfundets midler og beskytte ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats samtidig med en styrkelse af den personlige frihed.

Basisindkomsten muliggør en kraftig reduktion af de mange indkomst- og formuebetingede ydelser og dermed en tilsvarende reduktion af den indirekte beskatning af arbejde, som er konsekvensen af disse ydelser.

Med disse væsentlige bidrag til fremme af retsmoralen må basisindkomsten betragtes som en af retsstatens naturlige fællesudgifter. Dvs. en udgift, som skal afholdes uanset størrelsen af retsstatens naturlige indtægter.

Det er blevet hævdet at basisindkomst er en meget kostbar ordning. Ud fra en simpel overordnet betragtning må dette tilbagevises. For de, der ikke modtager overførselsindkomster kan ordningen betragtes som en skattereform, hvor man får et øget fradrag, mod at betale mere af resten. Nettoresultatet vil derfor være neutralt for den enkelte og for samfundet (For skatteydere med meget høj indkomst vil basisindkomsten dog ikke kompensere). Borgere der lever af overførselsindkomst vil i starten få denne reduceret med værdien af basisindkomsten – igen er ordningen neutral for både borger og samfund. Senere, når udfasningen af de socialt betingede ydelser er gennemført vil nogle i denne gruppe være bedre stillet end under det nuværende system, mens andre vil være dårligere stillet – men stadig vil den samlede udgift for samfundet kun være marginalt ændret.


Poul Gerhard Kristiansen

Stop grundskyldsklynkeriet

Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører. Foto : Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Når Venstre og andre borgerlige partier benytter kaos i SKAT til at bekæmpe grundskylden, så er det ud fra en betragtning om, at vælgernes hukommelse er kort. Den tidligere regerings beslutninger førte til dette kaos og lukkede øjnene for konsekvenserne. Den nuværende har fortsat passiviteten.

Venstres skattestop på ejendomsværdi

Det er Venstre selv, som har undergravet vurderingerne ved, i 2003, at flytte dem fra kommunerne, som havde lokalkendskabet og ved at gennemføre det tåbelige skattestop på ejendomsværdi. Et stop, som sammen med en række andre tiltag til fordel for de eksisterende boligejere, pustede boligboblerne endnu større, forøgede krisen og reelt udskød betalingen af grundskylden. Den politik har uden grund bragt mange i økonomisk uføre og fallit, – ikke den smule kommunale grundskyld vi har.

Når skatteydere efter gældende lovgivning og regler – uanset hvor urimelig den måtte synes – har betalt for meget, så skal de selvfølgelig have pengene tilbage. Længere er den ikke. Men sagligheden har desværre kummerlige kår også i denne diskussion.

Skru op for grundværdien

SKAT har ret i, at grundværdien skal være større i forhold til husets værdi. Det koster jo ikke meget mere at bygge et hus på Frederiksberg frem for i Ulfborg. Men til gengæld er der stor forskel på, hvor attraktiv beliggenheden er. Den udtrykkes i grundværdien, og har intet med den enkeltes arbejdsindsats at gøre. Den er skabt af os alle i fællesskab.

Desværre udnytter de borgerlige partier situationen til, i et ideologisk korstog ført på et forfejlet grundlag, at angribe den lille grundskyld vi har tilbage.

Hysterisk skræmmekampagne

Nogle politikere og medier lader sig manipulere af parcelhusejernes landsforenings klynkeri til fordel for os ”stakkels” ejere. Det på trods af at vi i årtier, skattefrit, har skovlet penge ind på den socialt uansvarlige skattepolitik. En skattepolitik som ikke mindst den borgerlige regering fuldstændigt skamløst gennemførte.

Kendsgerningen er, at vi har brug for en bæredygtig skattereform med mere grundskyld, så vi kan flytte skat fra arbejde og flid, over på de værdier som vi skaber i fællesskab, eller som skyldes attraktiv beliggenhed. Det giver retfærdighed for de unge, for lejerne og for skatteyderne, som i dag er dem, der betaler for en uretfærdig beskatning, som brandskatter arbejde, og lader gevinster på held og spekulation være skattefri.

Vi har brug for en skattereform, som kan hindre nye boligbobler og deraf følgende kriser, der rammer almindelige mennesker. Det sidste vi har brug for er en uansvarlig skattepolitik, som belønner spekulation med arbejdsfrie indtægter samtidig med at den straffer reelt arbejde.

Indlægget er skrevet af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.


Truslen fra den fælles EU-patentdomstol

epo-european-patent-organisation-logo

Den 25. maj skal vi til folkeafstemning om en fælles EU-patentdomstol. Men den hurtige fordel ved et EU-patent kan hurtigt blive opvejet af større og andre problemer – og der er stor retssikkerhedsmæssig risiko.

En fælles EU-patentdomstol kan have praktiske fordele i, at en opfinder kun behøver søge ét patent, frem for – som nu – et for hvert land. Men lethedsargumentet er hurtigt at skyde ned.

For det første, fordi helhedsløsningen også betyder, at en dansk opfinder med et slag kan miste patentet – ikke bare i et enkelt land, men i hele EU, og herunder altså også i Danmark.

For det andet fordi det samme lethedsargument blev brugt til at tale for Euro’en – som med al tydelighed har vist, hvor destruktivt det er, når man, for hurtigt at opnå en praktisk fordel, giver køb på den nationale handle- og manøvrefrihed.

For det tredje og som det måske væsentligste, vil det fælles EU-patent have markante konsekvenser for, hvor svært det bliver for patenthavere at føre retssager. Under den ny lovgivning til patentsager kunne føres et vilkårligt sted i EU – med alt hvad det indebærer af omkostninger og besvær for fx en lille dansk softwareudvikler-virksomhed at skulle føre en retssag i et fysisk andet land, på et fremmed sprog (nemlig det der end måtte gælde i det land, hvor sagen føres).

Men tolkningen af EU-retten kan af samme årsag også blive aldeles uforudsigelig – fordi alle sager ikke føres ved den samme domstol, vil der i praksis kunne opstå forskellige tolkninger af reglerne, alt efter om en sag afgøres i Ungarn, Irland eller Estland. Relevansen af dette understreges af, at ikke blot det danske Advokatrådet, men også internationale it-giganter som Google og Microsoft, frygter en eksplosion i antallet af patentretssager – og dermed i omkostninger og tabte patenter, hvis lykkeriddere kan udnytte visse landes domstoles mere eller mindre patent-venlige retspraksis til deres fordel.

Indlægget skrevet af Lars Rindsig. Medlem af landsledelsen.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!