Retsforbundet på Folkemødet 2016

Retsforbundet på Folkemødet 2016

Besøg Retsforbundet på Folkemødet 2016. Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24.

Besøg Retsforbundet på Folkemødet

Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24, i Allinge, hvor vi står klar med et spændende program. Selv når der ikke er noget programsat er vi hele tiden på standen, så kig endelig forbi.

Vi glæder os til at hilse på dig :)

PROGRAM

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30:
Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?
FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45:
El Clasico – kampen om Europa
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Dansk medlemskab af EU efter Brexit?
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00:
Retssikkerhed for enhver pris?
SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00:
Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30

Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?

Med udgangspunkt i den såkaldte landbrugspakke, som bl.a. resulterede i en ministerafgang, har Retsforbundet inviteret to landbrugsorganisationer med vidt forskellige synspunkter til debat. Bæredygtigt Landbrug og Frie Bønder – Levende Land, som repræsenterer hver sin gruppe af landmænd.

Debatten vil – i lyset af landbrugspakken – tage en række aktuelle spørgsmål op i forhold til dansk landbrug. Går et bæredygtigt landbrug hen over hensynet til miljø og natur og er bæredygtigt landbrug et entydigt begreb? Bud på dansk landbrugs fremtidige udvikling herunder behovet for nye ejerformer i dansk landbrug? – Vi håber på en debat, som ikke mindst vil vise, at ”dansk landbrug” ikke er en entydig størrelse, men at der, også blandt danske landmænd, er vidt forskellige holdninger til landbrugspakke, miljølovgivning og landbrugets fremtid. Debatdeltagerne vil være Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug og Hans Jørgen Nygaard, formand for Frie Bønder – Levende Land, samt miljøordfører Vagn Christensen fra Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst

I borgerlønsbevægelsen BIEN Danmark arbejder man for at indføre Ubetinget Basisindkomst i Danmark. I Retsforbundet har man Samfundsdividende på programmet. Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet?

Vi vil i denne workshop kigge på forskelle og ligheder mellem de to begreber. Og videre: Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet? Og hvordan får vi råd? En repræsentant for hhv. Retsforbundet og BIEN Danmark vil kaste lys over dette og de mange spørgsmål en sådan samfundsvision rejser. Væsentlige spørgsmål er: Vil en borgerdividende/basisindkomst gøre folk inaktive, så de vil holde op med at gå på arbejde? Eller vil det tværtimod sætte gang i iværksætteriet? Vil det være en god model for at vi kan komme den teknologiske udvikling i møde med klapsalver? Hvad vil det betyde for sammenhængskraften og civilsamfundet? Hvordan vil det influere på beskæftigelsespolitikken? Kom og deltag i debatten.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45

El Clasico – kampen om Europa
B18 Allinge Stadion – Nordlandspladsen
Arrangører: Europabevægelsen. Folkebevægelsen mod EU og EUD.

Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp mellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Der er lagt op til en drabelig duel, når Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU endnu engang tørner sammen i året duel – kampen om Europa. Da det mod forventning ikke er lykkedes at booke Ronaldo, Messi eller Bendtner må I nøjes med meningsdannere og papirnussere, som til gengæld vil gøre alt for at sigte efter stjernerne og vinde håneretten endnu et år. Kom og hep på dit hold.

Deltager er bl.a: Jeppe Kofod, Medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet. Bjarke Møller, Direktør, Tænketanken Europa. Lasse Kristoffersen, Politisk konsulent, ITD. Jeppe Frasson, Næstformand, SFU. Bo Sandberg, Cheføkonom, Dansk Byggeri. Malthe Kjems, Kommunikationschef, Tænketanken Europa. Lave K Broch, 1 suppleant til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Poul Gerhard Kristiansen, Politisk ordfører, Retsforbundet. Jimmy Due, Retsforbundet, Sofie Jørgensen, ROPA.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Dansk medlemskab af EU efter Brexit?

Den 23. juni stemmer briterne om de fortsat vil være medlem af EU. Det får også konsekvens for Danmark. I forhold til hvad vi fik at vide EF var og ville udvikle sig til, er der siden sket en voldsom udvikling af EU – langt fra løfterne i 1972.

Også danskerne har derfor brug for en ny debat og brug for at blive spurgt om fortsat dansk EU-medlemskab. Retsforbundet indbyder til en debat om Brexit og hvad en britisk ”leave”-afgørelse vil betyde det danske forhold til EU – til det EU, som har udviklet sig til eller er i gang med at udvikle sig til den økonomiske, politiske og militære union, som tilhængerne i debatterne i 1972 og siden har benægtet, men som vi modstandere advarede imod. Vi vil diskutere udviklingen i EU og ikke mindst se hen på den anden side af Brexit-afgørelsen den 23. juni. Retsforbundet vil være repræsenteret af partiets politiske ordfører og landssekretær hos Folkebevægelsen mod EU, Poul Gerhard Kristiansen, og vi i forventer at få en EU-positiv debattør til at tage handsken op og dermed forhåbentlig give en os en spændende debat om Danmarks forhold til EU løftet op over krumme agurker og ilanddrevne sko.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00

Retssikkerhed for enhver pris?
A26 Danchells Anlægs Mødetelt – Danchells Anlæg
Arrangør: Kammeradvokaten

Har de senere års fokus på offentlige udgifter påvirket det grundlæggende hensyn til retssikkerheden? Har vi en sund balance mellem retssikkerhed og ressourcehensyn i Danmark? Har almindelige mennesker brug for retssikkerhed? Kom til debat om den retssikkerhedsmæssige balancegang.

Siden finanskrisen har vi set et voksende fokus på offentlige udgifter og effektivisering af det offentlige Danmark. Men er det sket på bekostning af borgernes grundlæggende retssikkerhed? Eller er der blot tale om sund prioritering? De spørgsmål vil politikere og eksperter blive stillet, når Kammeradvokaten inviterer til debat om den vanskelige retssikkerhedsmæssige balancegang. Clement Kjersgaard styrer debatten, som bl.a. byder på beretninger om borgere med retssikkerhedsmæssige udfordringer tæt inde på livet. Du vil møde nogle af landets førende eksperter på området, som giver deres bud på udviklingen og visioner for fremtidens retssikkerhedsmæssige balance.

SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning – for BÅDE borgere og ansatte. Hvordan sikres det? Hvilke udfordringer og styrker vi ser ved tingenes tilstand som de er nu?

Den offentlige forvaltning er i knæ – og regeringens svar på det, er uanset dens farve iøvrigt – som altid – gennem de sidste 15 år – endnu flere stramninger og forringelser, i kommunernes økonomi – og for samfundets ledige, mest udsatte, syge og handicappede borgere. At det er økonomiske styringsincitamenter, som har fået den offentlige forvaltning i knæ – og har sat borgernes retssikkerhed over styr – er desværre uomtvisteligt.

Er en del af svaret, at socialrådgivere skal have autorisation og/eller mere uddannelse/erfaring? Socialrådgivere i kommunerne, og andre steder, er ikke underlagt autorisation. Det vil sige, at de ikke kan fratages retten til at virke som socialrådgivere og ikke kan pålægges fagligt ansvar og f.eks indklages for et fagligt nævn, såfremt de gentagent og i alvorlig grad, bryder med de faglige regler og kodeks – og de juridske rammer de arbejder under, i deres forvaltning af borgernes sager.

Deltagere:
Mette Valentin, Retsforbundet
Torben Jensen, Advokatrådet


Leo Nygaard, Vonsild

Mit synspunkt – Leo Nygaard – Ubetinget basisindkomst

Leo Nygaard, Vonsild

Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013, ArenaSyd, Vamdrup. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Leo Nygaard, Catolhavegyden, Vonsild, medl. Af Retsforbundet – Danmarks Bæredygtige Parti

Læserbrev bragt i JyskeVestkysten 20. maj 2015.

Mit synspunkt

Terkel Gad Petersen skriver d. 14. maj om Borgerløn på en grundig måde, ift hvad der er plads til i et læserbrev (se læserbrevet nederst på siden). Derfor vil jeg supplere.

UBI – Ubetinget Basis Indkomst – gives til borgere uden lønindkomst – med mere frihed, tryghed og sundhed.

Der forsvinder ca. 10 forskellige ordninger med tilhørende regelsæt. Det betyder bortfald af det TGP nævner – og herudover barselsydelse, dagpenge, kontanthjælp, feriepenge, førtidspension, efterløn og diverse tilskudsydelser. Koster det ikke det samme at leve efter to måneder, som efter to år ?

Har man økonomisk ekstra behov som følge af sygdom, ydes hjælp gennem sundhedsvæsenet. Sammenblandingen af sundhed, arbejdsformidling og socialsikring ophører. Jobcentrene nedlægges – arbejdstager og arbejdsgiver skal i direkte kontakt uden det offentliges indblanding.

Flere sociale ordninger indeholder bestemmelser om enlighed kontra samliv – med alle de velkendte bivirkningerne til følge. Basisindkomsten betyder det modsatte – tilskyndelse til fællesskab.

Det ubetingede betyder, at trygheden er sikret uden det velkendte bureaukratiske cirkus, og at alle de ledige ikke skal føle sig som jaget vildt. Der er sikring fra dag ét efter tab af lønindtægt. Det vil skabe frihed og tryghed.

Forsøg i praksis i udlandet viser forbedring af folkesundheden og i det sociale liv. Al frivilligt arbejde og selvvalgte aktiviteter fremmes, fordi man uden statens indblanding kan gøre, hvad man vil.

Politikerne kan stoppe med deres evindelige lapperier og kævlerier om vælgernes gunst.

Listen over afskaffede ulemper er lang : Social bedrageri, angiveri og usikkerhed – Ankesager og retsafgørelser – Helbredsudredninger ift arbejdsmarkedet – Enorm og stigende administration og dens omkostninger – Uværdigt klientforhold mellem behandler og borger – og meget mere. Mon ikke danskerne har fået nok, hvis de tænker lidt over det.

Dette er bare en lille del af beskrivelsen af basisindkomstsamfundets enorme samfundsforbedring, som danske politikere ikke evner at tale om.

Vil I vide mere om det store perspektiv, se hjemmesiden for BIEN-Danmark, den danske afdeling af en international bevægelse.

Borgerløn vil slanke den offentlige sektor

Af Terkel Gad Petersen
Læserbrev bragt i JyskeVestkysten:

Med det nært forestående valg i tankerne, er det værd at bemærke, at i de år, hvor Fogh og Løkke var statsministre, voksede den offentlige sektor mere end i nogen tidligere 10-års periode, og vi hører ikke nogen bud fra Løkke på, hvordan Venstre vil slanke den offentlige sektor.

En måde at slanke den offentlige sektor på er ved at indføre en liberal basisindkomst til afløsning af personfradrag, børnefam.ydelse, kommuners omkostninger til børnepasning (fuld brugerbetaling), SU (styrelsen kan nedlægges) og folkepensionens grundbeløb m. m. og reduktion af satser for øvrige overførselsindkomster. Samtidig vil Jobcentrene, som med konkurrenceforvridende tilbud bombarderer arbejdsmarkedet med tilbud om gratis arbejdskraft, på det nærmeste kunne nedlægges, idet mange bliver frigjorte for arbejdsmarkedet, og nuværende arbejdsmarkedspolitik koster årligt 16 mia. (ca. 115.000,- pr registreret ledig).

Et sådant system vil i øvrigt sidestille de forældre, som vælger selv at passe egne børn, med dem, som overlader det til kommunen og give den enkelte en hidtil uset frihed i forhold til offentlige systemer. Det vil samtidig være en håndsrækning til Udkantsdanmark og bevirke kæmpe offentlige besparelser uden ulempe for nogen.

Så kan vi lade de syge være syge i fred og få råd til forsvarlig nattevagt på plejehjemmene, og indføres den liberale grundydelse som en negativ skat (hvad den jo reelt vil være), vil vi både få verdenshistoriens største skattenedsættelse og sikre, at kun skattepligtige i Danmark vil få ydelsen.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Aktivist

Folkemødet 2014 : Et bæredygtigt demokrati?

Aktivist

Aktivist med Guy Fawkes maske ser til imens en politibil brænder, 15. oktober 2011 i Rom. Retsforbundet viser lørdag 14. juni under Folkemødet film om hacktivist-fænomenet Anonymous, kendt for sin brug af Guy Fawkes-masken. Foto : REUTERS, Stefano Rellandini

Af Morten Blaabjerg, Organisatorisk Udvalg

Et bæredygtigt demokrati?

Vi vil i Retsforbundet gerne benytte Folkemødet 2014 til at slå en alvorlig tone an. Vi befinder os i en verden, der har brug for reelle bud på løsninger på både de nationale og globale udfordringer, vi står overfor. Men kan vi få de bedst mulige løsninger, så længe vi ikke har et reelt demokrati? I Danmark såvel som i resten af verden? Kan vi udvikle og styrke vores demokrati, så længe vi er i en EU-klub hvor størstedelen af vores politik besluttes udenfor Danmark? Og hvordan kan det være, at det skal være hacktivistgrupperinger som f.eks. Anonymous, der medvirker som katalysator til det arabiske forår – og ikke de vestlige demokratier? Imens de selvsamme aktivister fængsles og retsforfølges af deres egne regeringer?

Disse spørgsmål – og mange flere – vil vi i Retsforbundet godt sætte til debat under årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor vi inviterer til både filmvisning om Anonymous med efterfølgende demokrati-debat, debat om demokratiet og EU – og demokrati-rendezvous med de øvrige små lister og partier, om den store udfordring det er, som parti udenfor Folketinget, at trænge igennem med de politiske løsninger, som Danmark har brug for i fremtiden.

Retsforbundet på Folkemødet 2014

Kom og mød Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti i ‘det bæredygtige telt’ (hvordan kunne vi kalde det noget bedre?), på Cirkuspladsen, plads C20. Vi glæder os til at møde lige præcis dig til en snak om hvordan vi sammen skaber den rette kurs mod en mere fri, demokratisk og bæredygtig fremtid for Danmark! Det bliver med garanti både hyggeligt og opbyggeligt, med masser af politiske udvekslinger, og vi glæder os meget til også den uformelle del af denne politiske fest.

Men imens vi hygger os, så lad os ikke glemme at politik også er alvor – og at det er derfor vi er her.

Vores program ser således ud :

Torsdag 12. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Ulf Kobbernagel og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

Fredag 13. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Ulf Kobbernagel, Vagn Christensen og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og mød os!

11.30-13.00 : Basisindkomst og samfundsdividende
Debat med BIEN Danmark og Alternativet om basisindkomst/samfundsdividende. Fra Retsforbundet deltager Søren Christian Hansen, der er i debat med Ebbe Lauridsen fra BIEN Danmark og Torsten Gejl fra Alternativet. Hvordan ser de to politiske partier på basisindkomst?

Sted: Danchells Anlæg, D6.

Arrangeres i samarbejde med BIEN Danmark.

11.30-12.30 : Kampen om Europa
Poul Gerhard Kristiansen repræsenterer Retsforbundet i kampen imod EU-tilhængerne. Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp imellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Sted: Allinge Stadion, Banerne bag Nordlandshallen.

Arrangeres i samarbejde med Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Lørdag 14. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Morten Blaabjerg, Vagn Christensen, Søren Christian Hansen og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

15.00-16.00 : Vejen til Folketinget – arbejdsvilkårene for små partier
Hvad kræver det for partier at blive opstillingsberettigede til Folketingsvalg? Hvad går det daglige partiarbejde ud på, når man endnu ikke er repræsenteret i Folketinget? Hvad er de største udfordringer? Hvem stiller udfordringerne (medierne, myndigheder, folkestemningen mm.)? Hvem hjælper? Og hvordan er det at opstarte et nyt parti i et samfund, hvor den aktive, partipolitiske deltagelse blandt borgerne tilsyneladende er dalende?

Retsforbundet repræsenteres af Morten Blaabjerg. Der deltager desuden repræsentanter for Alternativet, Kristendemokraterne og Dukke Partiet.

Sted : dknyt/Bladet Kommunens telt

Arrangeres i samarbejde med dknyt/Bladet Kommunen.

19.00-21.45 : Anonymous og demokratiet
Retsforbundet viser filmen We Are Legion – The Story of the Hacktivists, instrueret af Brian Knappenberger (2012). Filmen fortæller historien om hacktivist-fænomenet Anonymous, herunder dennes forskellige operationer imod Scientology, i forbindelse med blokaden af WikiLeaks, samt under det arabiske forår. Filmen fortæller også om gruppens arbejdsmetoder, herunder såkaldte “Distributed Denial of Service”-angreb (DDoS) som sammenlignes med sit-ins under Borgerrettighedskampen i USA i 1950’erne. Filmen er på engelsk med danske undertekster. Medbring gerne eget siddeunderlag! Efterfølgende lægger vi op til debat om demokratiets udfordringer i det 21. århundrede med spørgsmålene :

  • Er DDoS-angreb blot det 21. århundredes elektroniske sit-ins – eller en ikke-acceptabel krænkelse af ytringsfriheden?
  • Er den elektroniske nødbremse en nødvendighed eller en trussel imod demokratiet?
  • Repræsenterer hacktivist-bevægelserne en udfordring eller en chance for demokratiet – nationalt og globalt?

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.

Søndag 15. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Søren Christian Hansen, Morten Blaabjerg og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Sidste chance for at møde Retsforbundet på Folkemødet 2014.

10.00-11.00 : EU og demokratiet
I EU er det kun EU-kommissionen, der kan stille lovforslag og flertallet af lovene påvirkes i dag af EU. Kom og hør om hvordan EU påvirker og begrænser demokratiet. Oplægholder er Poul Gerhard Kristiansen, landssekrekretær for Folkebevægelsen mod EU og politisk ordfører for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

Sted: Allinge Havn – Ydermolen, EUD/Folkebevægelsen mod EU, Y9.

Arrangeres i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU

12.00-13.00 : De små partiers udfordring
Åbent rendezvous for repræsentanter for de små partier og lister med henblik på at afdække fælles interesser, mål og samarbejdsmuligheder med henblik på større politisk indflydelse i fremtidens Danmark.

Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti er et lille parti blandt en række lister/partier udenfor Folketinget. Vi vil gerne invitere til et uformelt møde for repræsentanter fra Retsforbundet, Kristendemokraterne, Centerpartiet, Miljøpartiet Fokus, Demokraterne, Forenede Demokrater, Alternativet og andre mindre lister/partier, som er interesseret i at afdække samarbejdsmuligheder i fremtiden. Hvori består vore udfordringer? Hvad har vi til fælles? Hvor er vore brudflader og samarbejdspunkter?

Kom og mød en partifælle fra et andet mindre parti udenfor Folketinget – vi byder på en kop kaffe og en uformel snak med Retsforbundets repræsentanter ved Folkemødet.

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.


Ib Strømberg Hansen

Basisindkomst og retsmoralen

Ib Strømberg Hansen

Ib Strømberg Hansen ved Retsforbundets landsmøde 2013. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen


Af Ib Strømberg Hansen

Med udgangspunkt i den udtalte enighed, om at basisindkomsten skal bedømmes på grundlag af retsmoralen, vil jeg sammenligne den udgave af basisindkomsten, som jeg i løbet af debatten har skitseret, med det nuværende system.

Retsmoralen indeholder 5 hovedprincipper, som er relevante med henblik på en vurdering af basisindkomst:

  1. Borgernes personlige frihed
  2. Ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats
  3. Borgernes økonomiske ligeret
  4. Den enkelte borgers forpligtelse til at forsørge sig selv og sine børn
  5. Samfundets forpligtelse til at sikre forsørgelsen for alle borgere, der ikke selv er i stand til dette

I det nuværende system krænkes principperne 1-3 på det groveste, mens 4 og 5 kun i mindre/nogen grad fraviges.

Med basisindkomst respekteres principperne 1, 3 og 5. Princip 4 fraviges for så vidt gælder de basale leveomkostninger. Princip 2 krænkes totalt set i samme grad som i det nuværende system.

Med en simpel pointgivning er der ingen tvivl om, at med basisindkomst vil vi få et samfund, der i langt højere grad er i overensstemmelse med retsmoralen. Vi kan i overensstemmelse med sandheden melde klart ud, at vi arbejder for at fremme den personlige frihed og for at det altid vil kunne betale sig at arbejde og spare op.

Efter denne summariske bedømmelse er det på sin plads med en mere detaljeret gennemgang af de enkelte principper:

1. Borgernes personlige frihed
Ingen er vel i tvivl om, at i det nuværende system drives bistandsklienternes rundt i manegen af en hær af offentligt ansatte, der kontrollerer og overvåger hinsides det acceptable. Det nærmer sig tilstandene i østblokken før murens fald, hvor borgerne uden dommerkendelse kunne indkaldes/hentes til forhør. Det er rasende dyrt og uden den store virkning. Det er ikke værdigt for borgerne og det er en fratagelse af borgernes personlige frihed.

Basisindkomsten har ingen af disse uacceptable virkninger og giver borgerne deres fulde frihed.

2. Ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats
I det nuværende system vil folk på offentlig forsørgelse ikke få nogen, eller kun forsvindende lille, økonomisk gevinst af at påtage sig et lavtlønsjob. Hele deres arbejdsindsats bliver inddraget i form af reducerede offentlige ydelser og skat. Med basisindkomst forekommer denne dobbeltbeskatning ikke. Basisindkomsten bliver ikke reduceret, så arbejdsindkomsten beskattes kun med den gældende skattesats. Det kan betale sig at arbejde!

I det nuværende system er diverse ydelser reguleret af formueforhold. Borgere, der af deres beskattede arbejdsindkomst har foretaget opsparing, kommer derfor ud for, at de ikke kan få de samme ydelser som deres medborgere, der ikke har foretaget opsparing. Deres opsparede arbejdsindkomst bliver således beskattet igen og igen indtil den er væk. Dette vil ikke forekomme med basisindkomst. Det kan betale sig at spare op.

Totalt set vil der ikke ske nævneværdige ændringer i beskatningen af arbejde, idet borgere der i dag ikke modtager overførselsindkomst vil få en skatteforhøjelse, der modsvares af basisindkomsten og for borgere, der i dag modtager overførselsindkomst, vil basisindkomsten blive modregnet.

Selvom der totalt set ikke i første omgang vil forekomme en væsentligt ændret samlet indkomstskat (korrigeret for basisindkomst) som følge af indførelse af basisindkomst, repræsenterer basisindkomsten alligevel et afgørende fremskridt bedømt i forhold til retsmoralen, da den enkelte borger helt kontant kan konstatere, at arbejde og opsparing betaler sig.

Med basisindkomst bruges gulerod i stedet for pisk.

3. Borgernes økonomiske ligeret
Retsmoralen fastslår borgernes ubetingede lige ret til de fælles midler. Borgernes indtjening og formue påvirker ikke deres ret.

Når vi af de fælles midler tilgodeser de raske og arbejdsduelige, der ikke er i stand til at forsørge sig selv, må vi i overensstemmelse med ligeretten tilgodese alle raske og arbejdsduelige personer.

Det fører frem til den konklusion, at det er nødvendigt at udbetale en ubetinget basisindkomst for både at tilgodese statens pligt til at forsørge dem, der ikke kan forsørge sig selv, og for at overholde kravet om borgernes økonomiske ligeret.

Der kan sættes spørgsmålstegn ved den økonomiske ligeret så længe statens midler ikke 100% består af retsstatens naturlige indtægter. Det vil jeg dog fraråde. Dels fordi basisindkomsten har så mange, og i forhold til retsmoralen væsentlige, fordele, dels fordi det i praksis vil være vanskeligt at forklare og administrere en procentdel af ligeretten.

4. Den enkelte borgers forpligtelse til at forsørge sig selv og sine børn
Selvforsørgelsespligten er et hyppigt fremført argument fra modstanderne af basisindkomst. Det nuværende system er da også på papiret baseret på dette princip, men trods mange regler og et stort bureaukratisk apparat lykkes det alligevel personer med fuld erhvervsevne at lade sig forsørge på et attraktivt niveau af det offentlige.

Da basisindkomsten i henhold til den økonomiske ligeret og statens forsørgelsespligt er nødvendig, mener jeg, at selvforsørgelsespligten kun kan imødekommes så langt som til, at basisindkomsten begrænses til at dække de basale behov. Alle raske og arbejdsduelige borgere skal være sikret mod absolut fattigdom, men har selv ansvaret for at hæve deres levestandard derudover.

Samfundet skal selvfølgelig tilbyde uddannelse og omskoling til de borgere, der er havnet i en kompetencemæssig blindgyde.

5. Samfundets forpligtelse til at sikre forsørgelsen for alle borgere, der ikke selv er i stand til dette
Det nuværende system er angiveligt udformet med henblik på at efterleve dette princip. I praksis kan det imidlertid konstateres, at borgere falder ud af systemet eller endog aktivt fratages deres forsørgelsesgrundlag.

Med basisindkomst vil dette princip til fulde være efterlevet.

I det nuværende system ydes der særlig bistand til syge, handicappede og borgere uden fuld erhvervsevne. Denne bistand skal selvfølgelig bibeholdes i et system med basisindkomst.

Konklusion
Den detaljerede gennemgang af basisindkomsten målt mod retsmoralens krav bekræfter den overordnede konklusion: Selvom basisindkomst ikke er den perfekte løsning, er den langt bedre end det nuværende system og et meget væsentligt skridt i retning af et samfund baseret på retsmoralen.

Basisindkomst repræsenterer også det i praksis bedst opnåelige kompromis mellem de ellers uforenelige fløje, der henholdvis vil udlodde grundskylden og bruge den til nedbringelse af skatter. Da vort mål ikke er at ekskludere, men at inkludere alle gode kræfter, er det ikke et forhold, der bør undervurderes.


En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

Foto : Chiot's Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

På vej mod en bæredygtig økonomisk fremtid Foto : Chiot’s Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Retsforbundets landsledelse

Retsforbundets Politiske Udvalgs oplæg til partiets implementering af basisindkomst lyder foreløbig således. Det understreges at der KUN er tale om en skitse, som interesserede kan anvende som grundlag for egne forslag.

I forlængelse af Politisk Udvalgs udspil er det efter vores mening væsentligt at overveje flere forskellige spørgsmål:

Hvad er udgangspunktet for, at give en ubetinget basisindkomst?

1) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere en garanti for et fast forudsigeligt økonomisk fundament?

Fordele:

  • Det vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer.
  • Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovsbetingede overførselsindkomster.

Ulemper:

  • Det vil være dyrt og det vil nødvendigvis skulle finansieres af skatteindtægter.
  • Der er risiko for, at det for nogen bliver et incitament for nogen, til ikke at udnytte sine evner og muligheder.

2) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere deres ligelige og ubetingede andel af den samlede samfundsomsætning, således som den måles i det samlede grundskyldsprovenu – samt provenuet ved salg af samfundets naturressourcer. Det er det, vi kalder samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter.
  • Det giver alle mennesker et medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling.
  • Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status.

Ulemper:

  • Dividenden pr. definition er konjunkturafhængig og derfor ikke kan være et stabilt beløb.
  • Dividenden vil næppe være et beløb man kan leve af.
  • Dividenden vil ikke kunne erstatte overførsler til dem, der er helt uden arbejdsevne.

Hvor skal pengene komme fra ?
Dette afhænger af svaret på det første spørgsmål.

1) Hvis basisindkomsten er finansieret helt og udelukkende af samfundsdividende, så vil beløbet være flydende (år til år) og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at man kan leve af den alene.

2) Hvis basisindkomsten skal være tilstrækkeligt til at leve af, skal samfundsdividenden suppleres af midler tilvejebragt via en form for skat.

Fordelene og ulemperne er grundlæggende de samme som i første spørgsmål.

Hvordan skal basisindkomsten udbetales ?

1) Beløbet udbetales automatisk til alle borgeres NEM-konto, hver måned eller år.

Fordele:

  • Nemt at forstå og aldeles u-bureaukratisk.

Ulemper:

  • Få eller ingen?

2) Beløbet er et skattefrit bundfradrag for indkomstskatten, der fungerer som en negativ indkomstskat for dem, der tjener mindre end beløbet.

Fordele:

  • Nemt og økonomisk at implementere i vores nuværende skattesystem
  • Udbetalinger vedrører kun de, der tjener mindre end værdien af fradraget

Ulemper:

  • Få eller ingen?

Hvem skal have basisindkomst?

1) Alle der bor og betaler grundskyld og/eller skat i Danmark (og deres børn).

Fordele:

  • Det er retfærdigt og logisk, at dem der betaler til samfundet også modtager dividenden.

Ulemper:

  • Det er muligt, at der kan spekuleres i det.

2) De ”uarbejdsdygtige” (børn og pensionister) skal have en fast basisindkomst, dem der er en del af arbejdsstyrken, skal have samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er en hybrid af de to forskellige tilgange, der både sikrer den sociale og den moralske dimension :
    • Der sikres et livsgrundlag for de der ikke kan klare sig selv.
    • Samtidig fastholdes princippet ved samfundsdividende.

Ulemper:

  • Der skal fortsat anvendes offentlige ressourcer på at vurdere, hvem der skal tildeles basisindkomst.

Den videre proces i implementeringen af basisindkomsten/samfundsdividenden i Retsforbundets politiske arbejdsprogram er som følger :

Retsforbundet afholder lørdag 26. april kl 12.00 – søndag 27. april kl 16.30 ekstraordinært landsmøde.

  • Landsmødet finder sted på Næsbylund Kro, Bogensevej 105 i Odense.
  • Deltagelse koster inkl. forplejning og overnatning kr 500,- for alle medlemmer.
  • Retsforbundet afholder øvrige udgifter i forbindelse med mødet – hvoraf en del håbes dækket ved frivillige bidrag. Det er muligt at søge om at få udgifter til transport dækket, idet vi gerne ser et så bredt og stærkt fremmøde som overhovedet muligt.
  • Det alt væsentligste dagsordenspunkt på landsmødet er implementeringen af basisindkomst/samfundsdividende i Retsforbundets arbejdsprogram som vedtaget ved Retsforbundets landsmøde i 2013.
  • Landsmødet erstatter det landsmedlemstræf for alle medlemmer, vi plejer at afholde i foråret.
  • Tilmelding til landsmødet kan ske ved at sende en email til info@retsforbundet.dk eller ringe til sekretariatet med navn og tilkendegivelse.

Men der er ingen grund til at hvilke på laurbærrene så længe. Alle medlemmer inviteres til at deltage i debatten her på sitet eller på Retsforbundets Facebook-side. Og allerede i næste uge inviterer Retsforbundets Politiske Udvalg til Åbent Møde på Dronningegården i Odense, med afsæt i ovenstående debatspørgsmål.

Politisk Udvalgs åbne møde finder sted onsdag den 12. marts kl. 17 – 21 på Dronningegården. Dronningegården er et kontorfællesskab med mødelokaler, beliggende Dronningensgade 23, 5000 Odense C. Forhåndstilmelding ikke nødvendig, men giv gerne et heads up til Torsten om at du kommer på torsy@retsforbundet.dk.

Dette bliver det andet og sidste møde Politisk Udvalg afholder i processen frem imod landsmødet. Alle Retsforbundets medlemmer (og dem der gerne vil være medlemmer) er velkomne. Det er sidste chance for mundtligt at debattere emnet forud for det eller de forslag Retsforbundets Landsledelse vil fremsætte til partiets ekstraordinære landsmøde 26. + 27. april, angående ubetinget basisindkomst.

Vel mødt til en god og konstruktiv debat, der vil kvalificere Retsforbundets politik på to af vore vigtigste områder : den økonomiske og den sociale politik.

Landsledelsen vil stærkt opfordre alle interesserede medlemmer til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for. Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv, og sendes til info@retsforbundet.dk.

Ledelsen mødes igen 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som udsendes til medlemmere og skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

REDIGERET : Den oprindelige tekst fra Politisk Udvalg er nu erstattet af et link til denne side, hvor man kan finde hele arbejdsprogram-udspillet i forskellige udgaver, og indlægget er tilføjet opfordringen til at indsende ændringsforslag.


Kommentarer til oplæg til nyt arbejdsprogram af 18. januar 2014

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

Debatindlæg af medlem af Retsforbundet, Ib Strømberg Hansen.

Generelt

Debatten om basisindkomst har tydeligt demonstreret behovet for en præcisering af idéprogrammet og konsekvenstilretninger af arbejdsprogrammet. Da det nuværende idéprogram er åbent for fortolkninger skulle der ikke være noget til hinder for, at den nuværende proces med tilretning af arbejdsprogrammet kan fortsættes.

Af hensyn til en klarere profilering af vort ideologiske udgangspunkt og en mindre kompliceret debat om fremtidige arbejdsprogramændringer bør et tilrettet idéprogram ikke desto mindre snarest muligt vedtages.

Det er den økonomiske ligeret til samfundets midler, som bør fremgå eksplicit af idéprogrammet. Den økonomiske ligeret indebærer, at alle borgere i en given målgruppe tilbydes samme ydelse. Alle syge med behov for hospitalsbehandling skal f.eks. tilbydes denne på samme vilkår (gratis) ligesom alle raske pensionister skal have udbetalt samme folkepension uanset anden indtægt, formueforhold og civilstand. Og hvad der er særligt aktuelt her, skal alle raske og arbejdsduelige borgere have udbetalt samme ydelse fra samfundet (basisindkomst).

Konsekvensen af den økonomiske ligeret er, at de socialt betingede ydelser erstattes af generelle ydelser. Herved undgås den indirekte beskatning af arbejde, som er mindst ligeså meget i konflikt med retsmoralen, som den direkte beskatning.

For en mere indgående argumentation vil jeg henvise til debatten om basisindkomst, hvor disse emner er behandlet – særligt i mine seneste indlæg.

Der har i den løbende debat om basisindkomst været henvist til arbejdsprogrammets afsnit om tryghedssikring. Det har jeg ikke kunnet finde i oplægget. Såfremt en vedtagelse af ledelsens forslag indebærer, at en tidligere vedtaget ordning bortfalder, bør dette klart præciseres.

Samfundets indtægter og udgifter

Der er i programmet forslag om at indføre bindinger mellem visse indtægter og udgifter. Denne cigarkassetænkning er jeg generelt modstander af. Den er unødigt bureaukratisk og kan modvirke en fornuftig prioritering af nødvendige udgifter.

Når der i forslaget lægges op til, at den negative indkomstskat (basisindkomsten) skal gøres afhængig af størrelsen af retsstatens naturlige indtægter, må jeg i særlig grad sige fra. Det profilere os som en underlig hybrid mellem grundskyldsuddelere (Ib Christensens udtryk) og halvhjertede basisindkomsttilhængere.

Den naturlige indfaldsvinkel bør være at se på indtægter og udgifter separat. Vi skal i takt med vor øgede indflydelse begrænse samfundets udgifter til de naturlige fællesudgifter og vi skal sideløbende opkræve stadig flere af samfundets naturlige fællesindtægter.

Det, som vi nu skal tage stilling til, er om basisindkomsten skal tilføjes listen over retsstatens naturlige fællesudgifter.

Basisindkomst

Motiveringen kan jeg langt hen ad vejen tilslutte mig. Hvor der tales om vort ansvar overfor ældre og syge mangler dog de i denne sammenhæng mest relevante, nemlig dem, der ikke kan skaffe sig et arbejde og er udenfor dagpengesystemet.

Motiveringen mangler imidlertid de væsentligste årsager til, at basisindkomst er en logisk konsekvens af retsmoralen. Her gentager jeg de fordele, jeg tidligere har fremført i debatten:

  1. Personlig frihed – borgerne fritages for formyndersamfundets omklamring
  2. Økonomisk ligeret – ingen behøver at føle sig som samfundsnasser
  3. Ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats beskyttes – når indkomstskatten er betalt, kommer der ikke yderligere beskatning i form af bortfaldne overførselsindkomster
  4. Et finmasket socialt sikkerhedsnet – ingen borger mister sit forsørgelsesgrundlag som følge af skrankepaveri
  5. Et enkelt system – borgerne er ikke i tvivl om deres ansvar for egen økonomi
  6. Det kan altid betale sig at arbejde
  7. Det kan altid betale sig at spare op
  8. Intet bureaukrati og minimale adminstrationsomkostninger
  9. Et formidabelt politisk styringsredskab – såfremt den sociale ulighed øges urimeligt, er det enkelt at hæve basisindkomsten

Ledelsens forslag opererer med begrebet samfundsdividende. Det er imidlertid uklart, om der menes en ægte udlodning af overskud, eller om der er forudsat en forlods uddeling af grundskyld og øvrige naturlige fællesindtægter. Hvis forslaget går på at udbetale negativ indkomstskat finansieret af grundskyld m.v. vil der gå meget, meget lang tid inden der bliver nogen samfundsdividende. For skatten på arbejde skal vel også først afskaffes før der kan udloddes dividende?

Som disse spørgsmål indikerer, er der et behov for præciseringer.

Forslaget mangler en indikation af basisindkomstens størrelse. Hvis den skal have mulighed for at erstatte flere af de socialt betingede ydelser skal den nødvendigvis have mere end en symbolsk værdi.

Forslaget anvender negativ skat som måden at realisere basisindkomsten. Virkningen er på papiret den samme, som ved en kontant udbetaling, hvis man antager at skatteværdien af grundfradraget modsvarer den kontante basisindkomst i et system uden grundfradrag. I praksis vil de, der er afhængige af basisindkomsten, være bedst stillet med et fast månedligt beløb fremfor at skulle afvente en årlig slutopgørelse.

Forslaget taler på den ene side om “garanti for en ensartet minimumsindtægt” og på den anden side om at “Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier”. Det første udsagn taler om en egentlig basisindkomst, mens det andet taler om enten en dividende eller en “grundskyldsuddeling”. Under alle omstændigheder er meningen uklar.

Det bør fremstå tindrende klart, hvorfor Retsforbundet går ind for basisindkomst!

Det helt afgørende for Retsforbundet er at sikre vor lige ret til samfundets midler og beskytte ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats samtidig med en styrkelse af den personlige frihed.

Basisindkomsten muliggør en kraftig reduktion af de mange indkomst- og formuebetingede ydelser og dermed en tilsvarende reduktion af den indirekte beskatning af arbejde, som er konsekvensen af disse ydelser.

Med disse væsentlige bidrag til fremme af retsmoralen må basisindkomsten betragtes som en af retsstatens naturlige fællesudgifter. Dvs. en udgift, som skal afholdes uanset størrelsen af retsstatens naturlige indtægter.

Det er blevet hævdet at basisindkomst er en meget kostbar ordning. Ud fra en simpel overordnet betragtning må dette tilbagevises. For de, der ikke modtager overførselsindkomster kan ordningen betragtes som en skattereform, hvor man får et øget fradrag, mod at betale mere af resten. Nettoresultatet vil derfor være neutralt for den enkelte og for samfundet (For skatteydere med meget høj indkomst vil basisindkomsten dog ikke kompensere). Borgere der lever af overførselsindkomst vil i starten få denne reduceret med værdien af basisindkomsten – igen er ordningen neutral for både borger og samfund. Senere, når udfasningen af de socialt betingede ydelser er gennemført vil nogle i denne gruppe være bedre stillet end under det nuværende system, mens andre vil være dårligere stillet – men stadig vil den samlede udgift for samfundet kun være marginalt ændret.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Glædelig jul fra Retsforbundet

Glædelig jul fra Retsforbundet

Af Morten Blaabjerg

Retsforbundets landsmøde har vedtaget sin principielle tilslutning til idéen om basisindkomst og pålagt landsledelsen at udarbejde et udspil til et nyt arbejdsprogram, som forventes fremlagt her i foråret 2014 ved et ekstraordinært landsmøde. Det er en vanskelig opgave – og vi har brug for alle bidrag til processen. Forslaget (som reelt er to forskellige forslag) har både tilhængere og modstandere i partiet – men fælles er ønsket om et nyt, klart og stærkt arbejdsprogram, der kan lægge en solid grund for de kommende års arbejde.

Ved forårets landsmedlemsmøde blev Retsforbundets landsledelse anbefalet en studierejse til Alaska for at undersøge implementeringen af basisindkomst/dividende i praksis. I Alaska udbetales indtægterne fra salg af statens olieforekomster til statens indbyggere i form af en dividende, i lighed med de tanker, der aktuelt debatteres i Retsforbundet, både her på Facebook i flere tråde, på hjemmesiden og i partiets lokale afdelinger.

Med dette foto af Alaskas vidunderlige, snerige og uvejsomme naturområder ønsker vi dig en glædelig jul – med opmuntring til at du vil give dit besyv med her på disse sider! Hvad mener du?

  • Hvordan forestiller du dig Retsforbundets partiprogram i fremtiden?
  • Hvilke fordele henholdsvist ulemper kan vi opnå vi ved en basisindkomst/samfundsdividende?
  • Hvordan forener vi bedst hensynet til individets frihed – og hensynet til finansiering af fællesskabets omkostninger?

Længere indlæg til debatten vil vi gerne bede om bliver sendt til debat@retsforbundet.dk – de vil herefter i samarbejde med indlæggets forfatter blive behørigt udgivet her på siden.


Basisindkomst – Et overgreb mod retsmoralen eller dens logiske konsekvens?

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

-Det er spørgsmålet, som Retsforbundets medlemmer skal have afklaret, efter at det seneste landsmøde besluttede, at landsledelsen skal indarbejde et forslag til basisindkomst i det arbejdsprogram, som skal forelægges næste landsmøde.

At basisindkomst indebærer mange fordele har borgerlønsbevægelsen glimrende redegjort for på deres hjemmeside, hvor der også findes økonomiske overslag, der indikerer, at projektet er realiserbart, men som nok skal viderebearbejdes for at have endegyldig beviskraft.

Det, som jeg her vil beskæftige mig med, er, om basisindkomst harmonerer med retsmoralen, således som den er udtrykt i idéprogrammet. Uanset hvilket resultat medlemmerne når frem til, skal dette krav være opfyldt:

Arbejdsprogrammet skal være i overensstemmelse med idéprogrammet!

Indledningsvis er det formålstjenligt at gøre sig klart med hvilket formål, basisindkomst skal indgå som en del af en retsstat. Mange retsstatsfolk har kategorisk udtalt, at det ikke er statens opgave, at brødføde raske og arbejdsdygtige mennesker. Som Niels Hausgaard så bidende ironisk messede: “Der er altid arbejde til dem, som vil arbejde”. Allerede før denne sang blev forfattet, blev der i idéprogrammet under statens opgaver skrevet: “Staten sikrer forsorgen for varigt handicappede og kronisk syge samt andre, der er ude af stand til at klare tilværelsen for sig og sine.” På denne baggrund forekommer det rigtigst at sige, at basisindkomsten skal sikre enhver borger de basale ydelser. For syge og handicappede har staten yderligere forpligtelser.

Med dette formål erstatter basisindkomsten andre socialt betingede ydelser, hvorfor den må være en fast inflationssikret ydelse, som ikke kan gøres afhængig af grundskyldsprovenuet.

Personlig frihed

Den første grundsætning i idéprogrammet fastslår den personlige frihed. Den har ringe vilkår i dagens Danmark, hvor det offentliges indtægter i væsentlig grad er baseret på beskatning af arbejde. Og hvor ydelser fra det offentlige er gjort socialt betingede.

Jeg skal i denne forbindelse ikke dvæle længe ved indkomstskatten, men fremhæve at den for at være relativt retfærdig (skat på arbejde er ikke retfærdig) kræver en meget nærgående kontrol. Da beskatningen yderligere er gjort afhængig af ægtestand, bopæl m.v. er kravet til det offentliges kontrol af den enkelte borgers gøren og laden udvidet til det groteske. Tænk f.eks. på hvor mange ressourcer, der er anvendt på at bestemme Stephen Kinnock’s skat. Retsforbundet har den ultimative løsning: indkomstskatten skal væk – desværre vil udfasningen tage lang tid.

Udbetaling af offentlige ydelser er i det nuværende system forbundet med om muligt endnu større kontrolforanstaltninger. Udover indkomst- og formueforhold skal klientens ægteskabelige stand og samlivsforhold kontrolleres og her kræver kampen mod de sociale bedragere, at klienternes afgivne oplysninger verificeres ved fysisk kontrol. Claus Hjorth stillede krav til bistandsklienterne om et mindste antal jobansøgninger – nyt krav, nye kontroller. Dette kontrol- og overvågningsapparat er et indgreb i borgerens personlige frihed, men er en uundgåelig del af et system, der er baseret på socialt betingede ydelser.

Set alene i relation til den personlige frihed er løsningen enkel: Socialt betingede ydelser erstattes med universelle ydelser – altså basisindkomst.

Borgernes ligeret

Den anden grundsætning i idéprogrammet fastslår borgernes ligeret i økonomisk og politisk henseende. Den økonomiske ligeret er ikke eksplicit defineret. Af den større sammenhæng kan det udledes, at samfundets indtægter må betragtes som tilhørende borgerne i lige andele, hvilket indebærer at et eventuelt overskud efter afholdelse af retsstatens udgifter udloddes i lige store andele til borgerne. Desværre er denne situation rent hypotetisk i overskuelig fremtid. En sådan udlodning vil i givet fald ikke have karakter af en basisindkomst, men udgøre en grundskyldsdividende.

Da sundhedsvæsenet er en af retsstatens opgaver må dette, sammenholdt med den økonomiske ligeret, udlægges sådan, at behandlingen bør være på samme vilkår for alle (gratis). Dette harmonerer fint med de nugældende regler for hospitalsbehandling, der er gratis for alle. Dette til forskel fra f.eks. tandlægebehandling, der er brugerbetalt, hvilket har bevirket, at mange dårligt stillede ikke får udført behandling, der er af betydning for helbred og livskvalitet. Det er ikke tilfredsstillende i et rigt land.

Borgernes ligeret i økonomisk henseende indebærer, at hvad der tildeles én borger, skal tildeles alle borgere, dvs. socialt betingede ydelser, skal erstattes af universelle ydelser – basisindkomst.

Retten til udbyttet af eget arbejde

Dette er et helt afgørende punkt ved vurdering af basisindkomst og retsmoral. Idéprogrammet siger: “Enhver er retmæssig ejer af det fulde udbytte af sit eget arbejde og råder frit derover, når han har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.” Med andre ord beskatning af borgernes arbejdsindsats skal så vidt muligt undgås, og der skal ses kritisk på, hvilke udgifter staten påtager sig.

I vort nuværende system er en række ydelser og brugerbetalinger socialt betingede, således at bl.a. indtjening og formue bestemmer ydelse/betaling. Dette er i realiteten en beskatning af arbejde omend indirekte. Det er i direkte modstrid med retsmoralen. Og forsåvidt også med den almene retfærdighedsfølelse: for hvorfor skal den der vælger i en periode at arbejde mere, og dermed betaler en højere indkomstskat, yderligere straffes i forhold til den der i samme periode vælger at arbejde mindre. Og hvorfor skal den, der vælger at spare op, yderligere indirekte beskattes i forhold til den, der vælger at forbruge hele sin indtjening.

Det der gør sagen vanskelig er, at den almindelige snusfornuft samtidig siger, at det er hul i hovedet at give ydelser til mennesker, der selv kan betale.

I denne sammenhæng er det imidlertid idéprogrammet, der tæller. Arbejde skal ikke beskattes! Hverken direkte eller indirekte!

Mange politikere har sagt det og gentaget det og gentaget det og …. samtidig med at de har broderet videre på et system, der virker for det stik modsatte. Men som medlem af Retsforbundet skal man med god samvittighed kunne sige det:

–          Det skal kunne betale sig at arbejde.

–          Det skal kunne betale sig at spare op.

Økonomi

Som indledningsvis nævnt kræver de økonomiske konsekvenser yderligere bearbejdning, idet en forøgelse af de skatter og afgifter, der ikke henhører under retsstatens naturlige indtægter, udgør et argument imod basisindkomst. Grundskylden er en konjunkturbestemt afgift, der ikke kan anvendes som skatteskrue, hvorimod ressourceafgifter og grønne afgifter er en mulighed.

Da det ideologisk set er ønskeligt/nødvendigt at omlægge fra sociale ydelser til universelle ydelser, giver det imidlertid mere mening at se på forløbet, fremfor for bare at sammenligne situationen før og efter. Det må være muligt at identificere nogle trin i processen og regne på konsekvenserne. Det er givet, at indførelsen af en basisindkomst er en langvarig proces.

Retsforbundets politik indebærer i forvejen en langvarig ændringsproces, hvori basisløn naturligt kunne indgå. Efter min mening vil denne proces gøres unødvendigt kompliceret, hvis der stilles krav om, at en given udgift kun kan finansieres af en given indtægt. Ændringsprocessen er såmænd kompliceret nok i sig selv. Under hele processen skal der være styr på økonomien.

God debat

Med denne vurdering af idéprogrammet i forhold til basisindkomst håber jeg, at have givet et oplæg til en god og konstruktiv debat, der kan bringe os videre i vor stillingtagen og i forhold til at kommunikere vore grundlæggende idéer og den måde, vi vil realisere dem.

Ib Strømberg Hansen