Forlaget Bertelsmann blev startet i 1835, hvor den ærkekonservative Carl Bertelsmann udgave primært kristne skrifter. Efter de første 100 år indtil det blev det mere udbytterigt – økonomisk som politisk – at udgive nazistisk og antisemitisk propaganda, så Forlaget Bertelsmann blev nazisternes mest brugte forlag.

Demokrati i EU – bare i vejen.

Demokrati i EU. Forlaget Bertelsmann blev startet i 1835, hvor den ærkekonservative Carl Bertelsmann udgave primært kristne skrifter. Efter de første 100 år indtil det blev det mere udbytterigt – økonomisk som politisk – at udgive nazistisk og antisemitisk propaganda, så Forlaget Bertelsmann blev nazisternes mest brugte forlag.

Demokrati i EU. Forlaget Bertelsmann blev startet i 1835, hvor den ærkekonservative Carl Bertelsmann udgave primært kristne skrifter. Efter de første 100 år indtil det blev det mere udbytterigt – økonomisk som politisk – at udgive nazistisk og antisemitisk propaganda, så Forlaget Bertelsmann blev nazisternes mest brugte forlag.

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Demokrati i EU


Bag EU’s målsætninger og udvikling frem mod den føderale EU-stat, står magtelite uanset om den er hentet hos de store virksomheder, hos medierne eller i finansverdenen. En enorm, klæg masse af lobbyister med store penge bag sig, presser hele tiden på og blot at få et register over lobbyisterne, er indtil nu blevet afvist.

For små 2 uger siden kom en af de helt store spillere frem i lyset, hvor danske medier med Jyllands-Posten og Berlingske i spidsen ukritisk viderebragte en undersøgelse fra den tyske Bertelsmann-stiftelse, som er en af lobbygrupperne med mest magt og indflydelse i og med, at de mere eller mindre kører parløb med EU-kommissionen. Undersøgelsen skulle angiveligt vise, at Danmark, sammen med Tyskland, skulle være de to lande, som havde haft den største fordel af EU’s indre marked. Det hævdede de på basis af deres helt eget indeks og målemetoder. Undersøgelsen blev viderebragt helt uden kritisk stillingtagen til undersøgelsesmetode, forudsætninger eller hvilke forhold, som skete samtidig.

Eller for den sags skyld, at forholde sig kritisk til hvilken størrelse Bertelsmann-stiftelsen er og hvilke interesser og målsætninger, den har. Og det turde vel være unødvendigt at sige, at jubeleuropæerne i ”Tænketanken Europa”, som repræsenterer de store danske virksomheder og fagbevægelsens top, ligeså ukritisk har gengivet undersøgelsen.

Forlaget Bertelsmann blev startet i 1835, hvor den ærkekonservative Carl Bertelsmann udgave primært kristne skrifter. Efter de første 100 år indtil det blev det mere udbytterigt – økonomisk som politisk – at udgive nazistisk og antisemitisk propaganda, så Forlaget Bertelsmann blev nazisternes mest brugte forlag.

Bertelsmann-stiftelsen blev stiftet i 1977 og ejer nu 81% af Bertelsmann – en af verdens største mediekoncerner med over 100.000 ansatte. Dens målsætning lægger den ikke skjul på. Den ønsker Europas Forenede Stater, og kører et tæt parløb med EU-kommissionen på dette område blandt andet ved at komme med udspil, som peger på en statsdannelse med regering, højesteret og fælles finanser, som i udgivelsen ”A Fundamental Law of the European Union”, som stiftelsen og EU-lobbyisterne i Spinelli-gruppen har skrevet i fællesskab. Et forslag til en ny EU-traktat. Senest har de i fælleskab med en anden såkaldt tænketank startet ”New Pact for Europe”, som skal overbevise os alle sammen i EU om, at det er nødvendigt med føderalt EU.

Stiftelsen arbejder også for en egentlig EU-hær og holder fælles møder med EU-kommissionen om forslag f.eks. om et fælles dagpengesystem, som man måske burde tænke på i disse tider, hvor dagpengene i høj grad er på dagsordenen også i Danmark – og har på det seneste og at – stort set alle væsentlige politiske forslag starter som udspil fra lobbygrupper. Altså et parløb mellem EU-kommission og disse grupper, hvor EU-parlamentet fungerer som en demokratisk dækadresse. Et parlament, som ikke kan stille egne forslag og hvor medlemmerne ikke har ret til komme på talerstolen.

Demokrati er en direkte trussel

Demokrati har stiftelsen det forhold til, at det er blot i vejen. Demokrati er direkte en trussel mod den ”nødvendige” udvikling, siger stiftelsens Bruxelles-direktør Thomas Fischer på you-tube, hvor han ligeledes siger: ”Man kan sige, at et stærkere Europa (læs EU) i et vist omfang er truet af dets brug af demokratisk legitimitet”.

Men det hænger jo godt sammen med EU’s holdning til demokrati i det hele taget og ikke mindst den nye EU-kommissionsformand Junckers holdning til demokrati. Ifølge den britiske avis The Telegraph har han bl.a. ”beriget” og med denne udtalelse i forhold til EU’s økonomiske politik: ”- Jeg er klar til at blive beskyldt for ikke at være demokratisk nok, men jeg ønsker at være seriøs. Jeg er for hemmelige, mørklagte debatter.”

Eller i forhold til indførelsen af euroen: – Vi beslutter os for noget, og så venter vi stille og roligt, og ser, hvad der sker. Hvis ingen reagerer, fordi de fleste alligevel ikke forstår, hvad der er blevet besluttet, så fortsætter vi skridt for skridt, indtil der ikke er nogen vej tilbage.”

Hemmelige møder holder EU-kommissionen allerede med mørklagte møder bl.a. med Bertelsmann-stiftelsen med den helt klare føderale unionsmålsætning. To alen ud af samme stykke, er der tale om, men ikke til fordel for demokrati og befolkningerne og demokratisk kontrol, skal man holde langt fra livet. – Og dem forholder de danske medier sig fuldstændig ukritisk til – og for den sags skyld også DFs Morten Messerschmidt, som jo dermed understreger, at han ikke stiller sig i vejen for EU’s vej mod Europas Forenede Stater.


Aktivist

Folkemødet 2014 : Et bæredygtigt demokrati?

Aktivist

Aktivist med Guy Fawkes maske ser til imens en politibil brænder, 15. oktober 2011 i Rom. Retsforbundet viser lørdag 14. juni under Folkemødet film om hacktivist-fænomenet Anonymous, kendt for sin brug af Guy Fawkes-masken. Foto : REUTERS, Stefano Rellandini

Af Morten Blaabjerg, Organisatorisk Udvalg

Et bæredygtigt demokrati?

Vi vil i Retsforbundet gerne benytte Folkemødet 2014 til at slå en alvorlig tone an. Vi befinder os i en verden, der har brug for reelle bud på løsninger på både de nationale og globale udfordringer, vi står overfor. Men kan vi få de bedst mulige løsninger, så længe vi ikke har et reelt demokrati? I Danmark såvel som i resten af verden? Kan vi udvikle og styrke vores demokrati, så længe vi er i en EU-klub hvor størstedelen af vores politik besluttes udenfor Danmark? Og hvordan kan det være, at det skal være hacktivistgrupperinger som f.eks. Anonymous, der medvirker som katalysator til det arabiske forår – og ikke de vestlige demokratier? Imens de selvsamme aktivister fængsles og retsforfølges af deres egne regeringer?

Disse spørgsmål – og mange flere – vil vi i Retsforbundet godt sætte til debat under årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor vi inviterer til både filmvisning om Anonymous med efterfølgende demokrati-debat, debat om demokratiet og EU – og demokrati-rendezvous med de øvrige små lister og partier, om den store udfordring det er, som parti udenfor Folketinget, at trænge igennem med de politiske løsninger, som Danmark har brug for i fremtiden.

Retsforbundet på Folkemødet 2014

Kom og mød Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti i ‘det bæredygtige telt’ (hvordan kunne vi kalde det noget bedre?), på Cirkuspladsen, plads C20. Vi glæder os til at møde lige præcis dig til en snak om hvordan vi sammen skaber den rette kurs mod en mere fri, demokratisk og bæredygtig fremtid for Danmark! Det bliver med garanti både hyggeligt og opbyggeligt, med masser af politiske udvekslinger, og vi glæder os meget til også den uformelle del af denne politiske fest.

Men imens vi hygger os, så lad os ikke glemme at politik også er alvor – og at det er derfor vi er her.

Vores program ser således ud :

Torsdag 12. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Ulf Kobbernagel og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

Fredag 13. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Ulf Kobbernagel, Vagn Christensen og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og mød os!

11.30-13.00 : Basisindkomst og samfundsdividende
Debat med BIEN Danmark og Alternativet om basisindkomst/samfundsdividende. Fra Retsforbundet deltager Søren Christian Hansen, der er i debat med Ebbe Lauridsen fra BIEN Danmark og Torsten Gejl fra Alternativet. Hvordan ser de to politiske partier på basisindkomst?

Sted: Danchells Anlæg, D6.

Arrangeres i samarbejde med BIEN Danmark.

11.30-12.30 : Kampen om Europa
Poul Gerhard Kristiansen repræsenterer Retsforbundet i kampen imod EU-tilhængerne. Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp imellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Sted: Allinge Stadion, Banerne bag Nordlandshallen.

Arrangeres i samarbejde med Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Lørdag 14. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Morten Blaabjerg, Vagn Christensen, Søren Christian Hansen og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

15.00-16.00 : Vejen til Folketinget – arbejdsvilkårene for små partier
Hvad kræver det for partier at blive opstillingsberettigede til Folketingsvalg? Hvad går det daglige partiarbejde ud på, når man endnu ikke er repræsenteret i Folketinget? Hvad er de største udfordringer? Hvem stiller udfordringerne (medierne, myndigheder, folkestemningen mm.)? Hvem hjælper? Og hvordan er det at opstarte et nyt parti i et samfund, hvor den aktive, partipolitiske deltagelse blandt borgerne tilsyneladende er dalende?

Retsforbundet repræsenteres af Morten Blaabjerg. Der deltager desuden repræsentanter for Alternativet, Kristendemokraterne og Dukke Partiet.

Sted : dknyt/Bladet Kommunens telt

Arrangeres i samarbejde med dknyt/Bladet Kommunen.

19.00-21.45 : Anonymous og demokratiet
Retsforbundet viser filmen We Are Legion – The Story of the Hacktivists, instrueret af Brian Knappenberger (2012). Filmen fortæller historien om hacktivist-fænomenet Anonymous, herunder dennes forskellige operationer imod Scientology, i forbindelse med blokaden af WikiLeaks, samt under det arabiske forår. Filmen fortæller også om gruppens arbejdsmetoder, herunder såkaldte “Distributed Denial of Service”-angreb (DDoS) som sammenlignes med sit-ins under Borgerrettighedskampen i USA i 1950’erne. Filmen er på engelsk med danske undertekster. Medbring gerne eget siddeunderlag! Efterfølgende lægger vi op til debat om demokratiets udfordringer i det 21. århundrede med spørgsmålene :

  • Er DDoS-angreb blot det 21. århundredes elektroniske sit-ins – eller en ikke-acceptabel krænkelse af ytringsfriheden?
  • Er den elektroniske nødbremse en nødvendighed eller en trussel imod demokratiet?
  • Repræsenterer hacktivist-bevægelserne en udfordring eller en chance for demokratiet – nationalt og globalt?

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.

Søndag 15. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Søren Christian Hansen, Morten Blaabjerg og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Sidste chance for at møde Retsforbundet på Folkemødet 2014.

10.00-11.00 : EU og demokratiet
I EU er det kun EU-kommissionen, der kan stille lovforslag og flertallet af lovene påvirkes i dag af EU. Kom og hør om hvordan EU påvirker og begrænser demokratiet. Oplægholder er Poul Gerhard Kristiansen, landssekrekretær for Folkebevægelsen mod EU og politisk ordfører for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

Sted: Allinge Havn – Ydermolen, EUD/Folkebevægelsen mod EU, Y9.

Arrangeres i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU

12.00-13.00 : De små partiers udfordring
Åbent rendezvous for repræsentanter for de små partier og lister med henblik på at afdække fælles interesser, mål og samarbejdsmuligheder med henblik på større politisk indflydelse i fremtidens Danmark.

Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti er et lille parti blandt en række lister/partier udenfor Folketinget. Vi vil gerne invitere til et uformelt møde for repræsentanter fra Retsforbundet, Kristendemokraterne, Centerpartiet, Miljøpartiet Fokus, Demokraterne, Forenede Demokrater, Alternativet og andre mindre lister/partier, som er interesseret i at afdække samarbejdsmuligheder i fremtiden. Hvori består vore udfordringer? Hvad har vi til fælles? Hvor er vore brudflader og samarbejdspunkter?

Kom og mød en partifælle fra et andet mindre parti udenfor Folketinget – vi byder på en kop kaffe og en uformel snak med Retsforbundets repræsentanter ved Folkemødet.

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Basisindkomst – Et overgreb mod retsmoralen eller dens logiske konsekvens?

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

-Det er spørgsmålet, som Retsforbundets medlemmer skal have afklaret, efter at det seneste landsmøde besluttede, at landsledelsen skal indarbejde et forslag til basisindkomst i det arbejdsprogram, som skal forelægges næste landsmøde.

At basisindkomst indebærer mange fordele har borgerlønsbevægelsen glimrende redegjort for på deres hjemmeside, hvor der også findes økonomiske overslag, der indikerer, at projektet er realiserbart, men som nok skal viderebearbejdes for at have endegyldig beviskraft.

Det, som jeg her vil beskæftige mig med, er, om basisindkomst harmonerer med retsmoralen, således som den er udtrykt i idéprogrammet. Uanset hvilket resultat medlemmerne når frem til, skal dette krav være opfyldt:

Arbejdsprogrammet skal være i overensstemmelse med idéprogrammet!

Indledningsvis er det formålstjenligt at gøre sig klart med hvilket formål, basisindkomst skal indgå som en del af en retsstat. Mange retsstatsfolk har kategorisk udtalt, at det ikke er statens opgave, at brødføde raske og arbejdsdygtige mennesker. Som Niels Hausgaard så bidende ironisk messede: “Der er altid arbejde til dem, som vil arbejde”. Allerede før denne sang blev forfattet, blev der i idéprogrammet under statens opgaver skrevet: “Staten sikrer forsorgen for varigt handicappede og kronisk syge samt andre, der er ude af stand til at klare tilværelsen for sig og sine.” På denne baggrund forekommer det rigtigst at sige, at basisindkomsten skal sikre enhver borger de basale ydelser. For syge og handicappede har staten yderligere forpligtelser.

Med dette formål erstatter basisindkomsten andre socialt betingede ydelser, hvorfor den må være en fast inflationssikret ydelse, som ikke kan gøres afhængig af grundskyldsprovenuet.

Personlig frihed

Den første grundsætning i idéprogrammet fastslår den personlige frihed. Den har ringe vilkår i dagens Danmark, hvor det offentliges indtægter i væsentlig grad er baseret på beskatning af arbejde. Og hvor ydelser fra det offentlige er gjort socialt betingede.

Jeg skal i denne forbindelse ikke dvæle længe ved indkomstskatten, men fremhæve at den for at være relativt retfærdig (skat på arbejde er ikke retfærdig) kræver en meget nærgående kontrol. Da beskatningen yderligere er gjort afhængig af ægtestand, bopæl m.v. er kravet til det offentliges kontrol af den enkelte borgers gøren og laden udvidet til det groteske. Tænk f.eks. på hvor mange ressourcer, der er anvendt på at bestemme Stephen Kinnock’s skat. Retsforbundet har den ultimative løsning: indkomstskatten skal væk – desværre vil udfasningen tage lang tid.

Udbetaling af offentlige ydelser er i det nuværende system forbundet med om muligt endnu større kontrolforanstaltninger. Udover indkomst- og formueforhold skal klientens ægteskabelige stand og samlivsforhold kontrolleres og her kræver kampen mod de sociale bedragere, at klienternes afgivne oplysninger verificeres ved fysisk kontrol. Claus Hjorth stillede krav til bistandsklienterne om et mindste antal jobansøgninger – nyt krav, nye kontroller. Dette kontrol- og overvågningsapparat er et indgreb i borgerens personlige frihed, men er en uundgåelig del af et system, der er baseret på socialt betingede ydelser.

Set alene i relation til den personlige frihed er løsningen enkel: Socialt betingede ydelser erstattes med universelle ydelser – altså basisindkomst.

Borgernes ligeret

Den anden grundsætning i idéprogrammet fastslår borgernes ligeret i økonomisk og politisk henseende. Den økonomiske ligeret er ikke eksplicit defineret. Af den større sammenhæng kan det udledes, at samfundets indtægter må betragtes som tilhørende borgerne i lige andele, hvilket indebærer at et eventuelt overskud efter afholdelse af retsstatens udgifter udloddes i lige store andele til borgerne. Desværre er denne situation rent hypotetisk i overskuelig fremtid. En sådan udlodning vil i givet fald ikke have karakter af en basisindkomst, men udgøre en grundskyldsdividende.

Da sundhedsvæsenet er en af retsstatens opgaver må dette, sammenholdt med den økonomiske ligeret, udlægges sådan, at behandlingen bør være på samme vilkår for alle (gratis). Dette harmonerer fint med de nugældende regler for hospitalsbehandling, der er gratis for alle. Dette til forskel fra f.eks. tandlægebehandling, der er brugerbetalt, hvilket har bevirket, at mange dårligt stillede ikke får udført behandling, der er af betydning for helbred og livskvalitet. Det er ikke tilfredsstillende i et rigt land.

Borgernes ligeret i økonomisk henseende indebærer, at hvad der tildeles én borger, skal tildeles alle borgere, dvs. socialt betingede ydelser, skal erstattes af universelle ydelser – basisindkomst.

Retten til udbyttet af eget arbejde

Dette er et helt afgørende punkt ved vurdering af basisindkomst og retsmoral. Idéprogrammet siger: “Enhver er retmæssig ejer af det fulde udbytte af sit eget arbejde og råder frit derover, når han har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.” Med andre ord beskatning af borgernes arbejdsindsats skal så vidt muligt undgås, og der skal ses kritisk på, hvilke udgifter staten påtager sig.

I vort nuværende system er en række ydelser og brugerbetalinger socialt betingede, således at bl.a. indtjening og formue bestemmer ydelse/betaling. Dette er i realiteten en beskatning af arbejde omend indirekte. Det er i direkte modstrid med retsmoralen. Og forsåvidt også med den almene retfærdighedsfølelse: for hvorfor skal den der vælger i en periode at arbejde mere, og dermed betaler en højere indkomstskat, yderligere straffes i forhold til den der i samme periode vælger at arbejde mindre. Og hvorfor skal den, der vælger at spare op, yderligere indirekte beskattes i forhold til den, der vælger at forbruge hele sin indtjening.

Det der gør sagen vanskelig er, at den almindelige snusfornuft samtidig siger, at det er hul i hovedet at give ydelser til mennesker, der selv kan betale.

I denne sammenhæng er det imidlertid idéprogrammet, der tæller. Arbejde skal ikke beskattes! Hverken direkte eller indirekte!

Mange politikere har sagt det og gentaget det og gentaget det og …. samtidig med at de har broderet videre på et system, der virker for det stik modsatte. Men som medlem af Retsforbundet skal man med god samvittighed kunne sige det:

–          Det skal kunne betale sig at arbejde.

–          Det skal kunne betale sig at spare op.

Økonomi

Som indledningsvis nævnt kræver de økonomiske konsekvenser yderligere bearbejdning, idet en forøgelse af de skatter og afgifter, der ikke henhører under retsstatens naturlige indtægter, udgør et argument imod basisindkomst. Grundskylden er en konjunkturbestemt afgift, der ikke kan anvendes som skatteskrue, hvorimod ressourceafgifter og grønne afgifter er en mulighed.

Da det ideologisk set er ønskeligt/nødvendigt at omlægge fra sociale ydelser til universelle ydelser, giver det imidlertid mere mening at se på forløbet, fremfor for bare at sammenligne situationen før og efter. Det må være muligt at identificere nogle trin i processen og regne på konsekvenserne. Det er givet, at indførelsen af en basisindkomst er en langvarig proces.

Retsforbundets politik indebærer i forvejen en langvarig ændringsproces, hvori basisløn naturligt kunne indgå. Efter min mening vil denne proces gøres unødvendigt kompliceret, hvis der stilles krav om, at en given udgift kun kan finansieres af en given indtægt. Ændringsprocessen er såmænd kompliceret nok i sig selv. Under hele processen skal der være styr på økonomien.

God debat

Med denne vurdering af idéprogrammet i forhold til basisindkomst håber jeg, at have givet et oplæg til en god og konstruktiv debat, der kan bringe os videre i vor stillingtagen og i forhold til at kommunikere vore grundlæggende idéer og den måde, vi vil realisere dem.

Ib Strømberg Hansen

 


Retsforbundet til Kommunalvalg

kommunalvalg_2013

Retsforbundet ønsker at stille op til kommunalvalget i så mange kommuner og regioner som muligt…
Vi mener at det er på tide, at det snart 95 år gamle parti igen træder ind på den politiske scene, efter alt for mange års fravær og KV13 kunne være en passende begyndelse.

Retsforbundets ideologi bygger jo som det vil være de fleste bekendt på det princip, at jord og naturressourcer bør være et fælles samfundseje og at grundskyld (jordrente / jordleje) samt vores forbrug af naturressourcer – altså den del af vores fælles eje som vi hver især bruger eller monopoliserer – der i højere grad skal betale vores fælles (offentlige) udgifter. Følgeligt skal det i mindre grad være skat på den indkomst vi har tjent på at arbejde.

Oversat til kommunalpolitik betyder det, at vi grundlæggende går ind for, at den kommunale grundskyld er så høj som mulig og at skatteprocenten sænkes tilsvarende.

Vi bemærker at de partier der kalder sig liberale (både LA og Venstre) forsøger at udhule og måske afskaffe grundskylden. Det vil vi gerne advare kraftigt imod. Vi mener at grundskyld er blandt de eneste rimelige måder, et samfund kan hente indtægter til fællesskabet på, fra borgerne.

Det retfærdige i vores forestrukne princip ligger i, at beskatte værdien af den jord du bor på (uanset din boligform) stiger og falder som følge af en vekselvirkning mellem nogle blivende forudsætninger (natur og beliggenhed) og en samfundsudvikling i dit lokalområde. Altså faktorer som du som borger og familie ikke har den store indflydelse på.

Det uretfærdige er at beskatte den indtægt du har skabt ved din egen arbejdsindsats.

Samtidig er grundskyld og skat på jord og fast ejendom gode solide skatteindtægter som en kommune kan regne med og i øvrigt det eneste effektive værn vi har mod boligbobler og tilhørende kriser.

De liberale partier, der er modstandere ar grundskylden, mangler at gøre rede for, hvorfor de ønsker på én gang at øge risikoen for boligbobler og fjerne et sikkert indkomstgrundlag for kommunerne. De mangler til lige at gøre rede for, om den sænkede eller helt fjernede grundskyld skal erstattes af en øget kommunal trækprocent eller en forringet kommunal service.

Retsforbundets kommunalpolitik indeholder selvsagt andet og mere end en skattemæssig omfordeling.
Vi vil styrke og forsvare det kommunale selvstyre og de demokratiske principper i kommunen – herunder også det lokale nærdemokrati.
Vi har lokalpolitiske holdninger til børne-, skole-, social og ældrepolitik samt til trafik-, anlægs- og kulturpolitik.

Torsten Sylvest, medlem af landsledelsen
For yderligere spørgsmål, kontakt; torsy@retsforbundet.dk


Anette Jarl Jørgensen

Partier uden medlemmer – folkestyre uden folk?

Anette Jarl Jørgensen

Anette Jarl Jørgensen, nyt medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører

Når den nye undersøgelse fra Københavns Universitet (Inform. 20/7 med interview af lektor Karina Kosiara-Pedersen – online version her) om danske partimedlemmer hævder at vise, at partimedlemmerne ikke er noget aktiv for partierne, skal det tages med et kraftig gran salt. Men når medlemstallet er gået så voldsomt ned hænger det jo også sammen med, at vælgerne vælger parti i langt højere grad efter enkeltsager end efter holdninger end tidligere. Det giver til gengæld også langt hyppigere skift af parti og dermed også færre partimedlemmer – fordi holdninger desværre betyder mindre. Det betyder så også, at enkeltsagspartierne er dominerende og holdningspartierne har det svært.

Men selvfølgelig er medlemmerne et aktiv for partierne – hvis partierne ellers skal være andet end legetøj for enkeltpersoner eller en lille top. Men da man indførte den offentlige partistøtte med stemmepenge opgav man tilsyneladende – i hvert tilfælde hen ad vejen – at basere partierne på medlemmernes aktive støtte. I dag finansierer disse stemmepenge, som skatteyderne betaler og politikerne bevilger sig selv, mellem 50 og 90 % af indtægterne til Folketingets partier. Vores partisystem er i den grad på støtten og får kunstigt åndedræt.

Dette skal bestemt ikke ses som en negligering af problemerne med partistøtten til partierne fra de forskellige organisationer og økonomiske interesser eller nødvendigheden af åbenhed om disse som Retsforbundet altid har krævet, men problemerne omkring økonomien ved partierne er bestemt ikke overstået hermed.

Nu taler Grundloven jo imidlertid slet ikke om partier. Historisk er de jo en senere praktisk foreteelse, så vi kom nok over at organisere vores politiske liv anderledes.

Hovedproblemet er imidlertid, at vi er i gang med at skabe et demokrati uden folk eller rettere et folk uden demokrati fordi man samtidig med surrogatet for det direkte demokrati i form af partier, har forringet demokratiet væsentligt i de seneste årtier.

Et virkeligt folkestyre bør kendes på, at det inddrager så mange borgere og synspunkter og det behandler sine mindretal ordentligt. Desværre går udviklingen modsat.

For det er jo ikke sådan, at kun mennesker – og åbenbart for få – ønsker at være en del af valg og være aktive deltagere. Tværtimod. Men i øjeblikket bliver det danske parlamentariske system mere og mere ekskluderende, hvor det i stedet burde være inkluderende. Vi er på vej til et folk uden folkestyre.

Først og fremmest har vi en valglov, som er designet af de magtbærende partier. De er ikke meget for konkurrenter, så derfor har man gjort det ekstremt svært for nye partier at blive opstillingsberettiget gennem ekskluderende, dyre og bureaukratiske regler. Når man alligevel så langt, så har man opstillet en række spærreregler, som forhindrer partier i at komme ind.

Kun vælgerne skal bestemme Folketingets sammensætning – ikke bureaukrati. Derfor skal det gøres nemmere for partier at stille op – og de bureaukratiske regler skal demokratiseres. Hertil kommer, at spærrereglerne til Folketinget skal væk. Har et parti stemmer til et mandat skal partiet have et mandat. Hensynet til demokratiet må komme før såkaldte effektivitetshensyn, som er en dårlig undskyldning for at holde nye partier ude.

Men væsentligt er, at vælgerne skal inddrages langt mere direkte også ved flere både bindende og vejledende folkeafstemninger. Desværre er de magtbærende politikere gået den modsatte vej – ikke mindst, har det vist sig i EU-spørgsmål, hvor vælgerne gang på gang er blevet snydt for berettigede folkeafstemninger om EU-traktater og overførsel af endnu mere magt til EU. Og flytte flere og flere beslutninger til EU og væk fra de danske vælgere giver heller ikke mere folkestyre tværtimod.

Folkeafstemninger er et væsentligt korrektiv til det repræsentative demokrati og sikrer, at det altid er i harmoni med befolkningen. Det betyder, at det ikke blot er Folketinget og dets medlemmer, der kan få et konkret forslag til folkeafstemning, men også en vis procentdel af vælgerne – f.eks. 5% af vælgerne – bør kunne kræve det samme. – På lokalt plan skal der naturligvis være de samme demokratiske muligheder.

Der er i allerhøjeste grad brug for en revolution af det parlamentariske system i Danmark. Vi er ikke så demokratiske, som de partier, som sidder på magten, gerne vil fremhæve – og det går den forkerte vej i et hurtigt tempo – desværre.

Hertil kan tilføjes reformer af samarbejdsformen i Folketinget så blokpolitikken bringes til ophør, så partierne og dets folketingsmedlemmer langt bedre kan vise en selvstændig profil og dermed også revitalisere partisystemet. Men vigtigst er, at stoppe afdemokratiseringen af folkestyret og gennemføre ændringer, så borgerne føler, det er deres folkestyre.

Yderligere information


Potentiel vælgerfamilie på Strøget

Demokrati : Vestager på rette spor

Indenrigsministeriet har i en pressemeddelelse udsendt 30. maj meldt ud, at man nu vil arbejde for en digitalisering og smidiggørelse af processen omkring indsamling af vælgererklæringer til støtte for partier, der søger opstilling til folketingsvalg. Den nye elektroniske arkitektur vil efter planen være klar primo 2015, under forudsætning af at der findes et folketingsflertal for forslaget. Indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler i den forbindelse flg :

”Det er vigtigt, vi moderniserer, så vores demokrati følger med udviklingen. Og det er vigtigt, at alle har mulighed for at deltage i demokratiet ved at stille op til folketingsvalg – uanset for eksempel økonomiske forudsætninger. I dag møder partierne ikke kun vælgerne på gaden, men også via partiernes hjemmesider og de sociale medier. Derfor virker det underligt at kræve af vælgerne, at de skal ned til postkassen med et brev, hvis de vil bakke op om, at et parti kan stille op til folketingsvalg. Jeg håber, de andre partier er med på at digitalisere vælgererklæringerne.”

Vi er i Retsforbundet forsigtigt optimistiske. “Det er godt, at Vestager har lyttet til vore argumenter om digitale vælgererklæringer”, udtaler politisk ordfører Poul Gerhard Kristiansen, “- men hvorfor skal det tage så lang tid?”

Det er positivt, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har lyttet til argumenterne for en digitalisering af processen med at indsamle vælgererklæringer til næste folketingsvalg. Argumenter, som Retsforbundet sammen med andre partier har fremført gentagne gange i henvendelser til minister og kommunaludvalg.

Det er ulogisk, at man indtil nu ikke har villet inddrage dette område i den digitaliseringsproces med brug af NemID, som er foregået på alle andre områder i samfundet.

Vi mener imidlertid godt, at processen kan fremskyndes, så vi ikke skal vente helt til 1 1/2 år med at indføre denne proces. Trods alt er der efterhånden stor erfaring med disse digitale processer, så at vente med at indføre den nye ordning til 1. januar 2015 er at trække tiden unødvendigt.

Ministeren mener, at det skal være så let som muligt at deltage i den demokratiske proces. Det er positivt og helt i overensstemmelse med vores argumenter.

Derfor bør systemet også indrettes, så man kan samle vælgererklæringer f.eks. via www.borger.dk.

Det børe i det nye system være sådan, at man helt kan spare kommunernes kontrol af vælgerens identitet væk. Den kan og skal udføres af indenrigsministeriet.

Langt de fleste vil bruge denne digitale mulighed, men ved stadig at bevare papirblanketmuligheden, får vi alle med i den demokratiske proces. Til gengæld skal blanketten herefter ikke indeholde krav om de sidste fire cpr-cifre.

Vi mener også, at det er naturligt at en vælgererklæring skal have samme “holdbarhed” som en stemme ved et valg – altså en valgperiode.

Retsforbundet vil under alle omstændigheder fortsætte med at indsamle underskrifter for at kunne stille op til folketingsvalg og vi er ligeledes i fuld gang med forberedelser til kommunalvalget, hvor vi opstiller mange steder i landet til byråd, kommunalbestyrelser og regionsråd.

Yderligere information


Poul Gerhard Kristiansen

Skamstøtte over Bødskovs og folketingspolitikernes mørkelægning

Når et flertal i Folketinget i dag, 4/6-2013, sandsynligvis vedtager mørkelægningsloven sker det uden kendskab til evaluering af offentlighedsloven og uden at politikere, medier og offentlighed har kunnet få kendskab til den evaluering.

Dermed tager Bødsskov og hans ministerium allerede forskud på mørklægningen – inden loven er vedtaget. Ulovligt i forhold til gældende lov, når der ikke har kunnet gives aktindsigt til medierne indenfor tidsfristen.

Det turde være elementært, at lovgiverne i det mindste bør kende argumenterne for denne lyseslukning – før loven vedtages.

Hvad er det for folketingspolitikere, som overhovedet behandler denne stramning uden at kende evalueringen af den nugældende lov og dermed hele grundlaget for mørkelægningen?

En mørkelægning, som gør reglerne på dette område til de mørkeste i forhold til de lande, vi sammenligner os med og som ville have hindret offentlighed omkring en række sager fra Tamil-sag over det juridiske grundlag for Irak-krigen til skattesagskommissionen om møderne mellem Peter Loft og Skat København.

Bødsskov og folketingspolitikerne handler uanstændigt. Demokratiet undergraves endnu mere.

Der bør rejses en skamstøtte over Morten Bødskov og de politikere, der som programmerede robotter accepterer dette forløb og denne uanstændige lov.

/Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører


Poul Gerhard Kristiansen

Whistleblowers er en demokratisk nødvendighed

– Nu er det på høje tid at Danmark gennemfører beskyttelse af whistleblowere, fastlår Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen ovenpå forsvarschefens indrømmelse af at overgreb mod irakiske fanger blev filmet af danske soldater.

Indrømmelsen ville sandsynligvis aldrig være kommet for en dag, hvis ikke den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i oktober 2012 var stået frem med videooptagelser af det passerede. Hændelsen understreger endnu engang hvor nødvendige whistleblowers er for sandheden og for den demokratiske proces.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i anledning af forsvarschef Peter Bartrams indrømmelse og at Anders Kærgaards sag i dag kører ved Østre Landsret.

I stedet for at gå efter de mennesker der, som Anders Kærgaard og tidligere Frank Grevil, følger deres samvittighed, bør regeringen og forsvaret i stedet gå efter de afslørede løgne og den påviste magtmisbrug.

I stedet for hævntogter, som kun tager sigte på at lukke munden på whistlebloweren, må politikerne nu få gennemført den nødvendige beskyttelse af whislebloweren, så offentligheden kan få sandheden frem.

Det er på høje tid, at Danmark, på linje med de andre nordiske lande, får gennemført den nødvendige beskyttelse, så krigen bliver rettet mod løgn og magtmisbrug og ikke mod de mennesker, som prøver at komme uvæsnet til livs, udtaler Poul Gerhard Kristiansen.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-23


Islandsk forår

Islands sunde fornuft

Islandsk forår.

Forår på Island. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Island tager nu konsekvensen af den store modstand mod EU-medlemskab i den islandske befolkning ved de facto at trække sin ansøgning om EU-medlemskab.

Det er samtidig en naturlig følge af en soleklar konstatering af, at Island er kommet ud af finanskrisen fordi de har en selvstændig valuta og dermed kan føre selvstændig politik og ikke er underlagt EU’s ensrettede valutapolitik og økonomiske politik.

Det er en sund, positiv og logisk beslutning, Island har truffet. Lad Danmark følge vore nordiske venner i en frigørelsesproces fra EU og det understreger endnu engang, at vores nej til euroen var den helt rigtige beslutning.

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører