Aktivist

Folkemødet 2014 : Et bæredygtigt demokrati?

Aktivist

Aktivist med Guy Fawkes maske ser til imens en politibil brænder, 15. oktober 2011 i Rom. Retsforbundet viser lørdag 14. juni under Folkemødet film om hacktivist-fænomenet Anonymous, kendt for sin brug af Guy Fawkes-masken. Foto : REUTERS, Stefano Rellandini

Af Morten Blaabjerg, Organisatorisk Udvalg

Et bæredygtigt demokrati?

Vi vil i Retsforbundet gerne benytte Folkemødet 2014 til at slå en alvorlig tone an. Vi befinder os i en verden, der har brug for reelle bud på løsninger på både de nationale og globale udfordringer, vi står overfor. Men kan vi få de bedst mulige løsninger, så længe vi ikke har et reelt demokrati? I Danmark såvel som i resten af verden? Kan vi udvikle og styrke vores demokrati, så længe vi er i en EU-klub hvor størstedelen af vores politik besluttes udenfor Danmark? Og hvordan kan det være, at det skal være hacktivistgrupperinger som f.eks. Anonymous, der medvirker som katalysator til det arabiske forår – og ikke de vestlige demokratier? Imens de selvsamme aktivister fængsles og retsforfølges af deres egne regeringer?

Disse spørgsmål – og mange flere – vil vi i Retsforbundet godt sætte til debat under årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, hvor vi inviterer til både filmvisning om Anonymous med efterfølgende demokrati-debat, debat om demokratiet og EU – og demokrati-rendezvous med de øvrige små lister og partier, om den store udfordring det er, som parti udenfor Folketinget, at trænge igennem med de politiske løsninger, som Danmark har brug for i fremtiden.

Retsforbundet på Folkemødet 2014

Kom og mød Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti i ‘det bæredygtige telt’ (hvordan kunne vi kalde det noget bedre?), på Cirkuspladsen, plads C20. Vi glæder os til at møde lige præcis dig til en snak om hvordan vi sammen skaber den rette kurs mod en mere fri, demokratisk og bæredygtig fremtid for Danmark! Det bliver med garanti både hyggeligt og opbyggeligt, med masser af politiske udvekslinger, og vi glæder os meget til også den uformelle del af denne politiske fest.

Men imens vi hygger os, så lad os ikke glemme at politik også er alvor – og at det er derfor vi er her.

Vores program ser således ud :

Torsdag 12. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Ulf Kobbernagel og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

Fredag 13. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Ulf Kobbernagel, Vagn Christensen og Søren Christian Hansen, på Cirkuspladsen, C20. Kom og mød os!

11.30-13.00 : Basisindkomst og samfundsdividende
Debat med BIEN Danmark og Alternativet om basisindkomst/samfundsdividende. Fra Retsforbundet deltager Søren Christian Hansen, der er i debat med Ebbe Lauridsen fra BIEN Danmark og Torsten Gejl fra Alternativet. Hvordan ser de to politiske partier på basisindkomst?

Sted: Danchells Anlæg, D6.

Arrangeres i samarbejde med BIEN Danmark.

11.30-12.30 : Kampen om Europa
Poul Gerhard Kristiansen repræsenterer Retsforbundet i kampen imod EU-tilhængerne. Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp imellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Sted: Allinge Stadion, Banerne bag Nordlandshallen.

Arrangeres i samarbejde med Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Lørdag 14. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Morten Blaabjerg, Vagn Christensen, Søren Christian Hansen og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Kom og hør nyt om vores nye arbejdsprogram og de helt aktuelle tilføjelser med ny bankpolitik, samfundsdividende, legalisering af cannabis, et bæredygtigt demokrati og målsætning om afvikling af immaterielle monopoler/rettigheder. Du kan også høre hvordan vi tror vi kan hjælpe med til at skabe en mere fri og bæredygtig kurs for Danmark.

Læs mere om de væsentligste vedtagelser i vores nye arbejdsprogram her. Det fulde, nye arbejdsprogram vil være tilgængeligt her på hjemmesiden inden Folkemødet.

15.00-16.00 : Vejen til Folketinget – arbejdsvilkårene for små partier
Hvad kræver det for partier at blive opstillingsberettigede til Folketingsvalg? Hvad går det daglige partiarbejde ud på, når man endnu ikke er repræsenteret i Folketinget? Hvad er de største udfordringer? Hvem stiller udfordringerne (medierne, myndigheder, folkestemningen mm.)? Hvem hjælper? Og hvordan er det at opstarte et nyt parti i et samfund, hvor den aktive, partipolitiske deltagelse blandt borgerne tilsyneladende er dalende?

Retsforbundet repræsenteres af Morten Blaabjerg. Der deltager desuden repræsentanter for Alternativet, Kristendemokraterne og Dukke Partiet.

Sted : dknyt/Bladet Kommunens telt

Arrangeres i samarbejde med dknyt/Bladet Kommunen.

19.00-21.45 : Anonymous og demokratiet
Retsforbundet viser filmen We Are Legion – The Story of the Hacktivists, instrueret af Brian Knappenberger (2012). Filmen fortæller historien om hacktivist-fænomenet Anonymous, herunder dennes forskellige operationer imod Scientology, i forbindelse med blokaden af WikiLeaks, samt under det arabiske forår. Filmen fortæller også om gruppens arbejdsmetoder, herunder såkaldte “Distributed Denial of Service”-angreb (DDoS) som sammenlignes med sit-ins under Borgerrettighedskampen i USA i 1950’erne. Filmen er på engelsk med danske undertekster. Medbring gerne eget siddeunderlag! Efterfølgende lægger vi op til debat om demokratiets udfordringer i det 21. århundrede med spørgsmålene :

  • Er DDoS-angreb blot det 21. århundredes elektroniske sit-ins – eller en ikke-acceptabel krænkelse af ytringsfriheden?
  • Er den elektroniske nødbremse en nødvendighed eller en trussel imod demokratiet?
  • Repræsenterer hacktivist-bevægelserne en udfordring eller en chance for demokratiet – nationalt og globalt?

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.

Søndag 15. juni 2014

Hele dagen : Mød Retsforbundet!
Det bæredygtige telt bemandes af Poul Gerhard Kristiansen, Vagn Christensen, Lars Rindsig, Ulf Kobbernagel, Søren Christian Hansen, Morten Blaabjerg og Jimmy Due, på Cirkuspladsen, C20. Sidste chance for at møde Retsforbundet på Folkemødet 2014.

10.00-11.00 : EU og demokratiet
I EU er det kun EU-kommissionen, der kan stille lovforslag og flertallet af lovene påvirkes i dag af EU. Kom og hør om hvordan EU påvirker og begrænser demokratiet. Oplægholder er Poul Gerhard Kristiansen, landssekrekretær for Folkebevægelsen mod EU og politisk ordfører for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

Sted: Allinge Havn – Ydermolen, EUD/Folkebevægelsen mod EU, Y9.

Arrangeres i samarbejde med Folkebevægelsen mod EU

12.00-13.00 : De små partiers udfordring
Åbent rendezvous for repræsentanter for de små partier og lister med henblik på at afdække fælles interesser, mål og samarbejdsmuligheder med henblik på større politisk indflydelse i fremtidens Danmark.

Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti er et lille parti blandt en række lister/partier udenfor Folketinget. Vi vil gerne invitere til et uformelt møde for repræsentanter fra Retsforbundet, Kristendemokraterne, Centerpartiet, Miljøpartiet Fokus, Demokraterne, Forenede Demokrater, Alternativet og andre mindre lister/partier, som er interesseret i at afdække samarbejdsmuligheder i fremtiden. Hvori består vore udfordringer? Hvad har vi til fælles? Hvor er vore brudflader og samarbejdspunkter?

Kom og mød en partifælle fra et andet mindre parti udenfor Folketinget – vi byder på en kop kaffe og en uformel snak med Retsforbundets repræsentanter ved Folkemødet.

Sted : Det bæredygtige telt, Cirkuspladsen, C20.


Basisindkomst – Et overgreb mod retsmoralen eller dens logiske konsekvens?

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

-Det er spørgsmålet, som Retsforbundets medlemmer skal have afklaret, efter at det seneste landsmøde besluttede, at landsledelsen skal indarbejde et forslag til basisindkomst i det arbejdsprogram, som skal forelægges næste landsmøde.

At basisindkomst indebærer mange fordele har borgerlønsbevægelsen glimrende redegjort for på deres hjemmeside, hvor der også findes økonomiske overslag, der indikerer, at projektet er realiserbart, men som nok skal viderebearbejdes for at have endegyldig beviskraft.

Det, som jeg her vil beskæftige mig med, er, om basisindkomst harmonerer med retsmoralen, således som den er udtrykt i idéprogrammet. Uanset hvilket resultat medlemmerne når frem til, skal dette krav være opfyldt:

Arbejdsprogrammet skal være i overensstemmelse med idéprogrammet!

Indledningsvis er det formålstjenligt at gøre sig klart med hvilket formål, basisindkomst skal indgå som en del af en retsstat. Mange retsstatsfolk har kategorisk udtalt, at det ikke er statens opgave, at brødføde raske og arbejdsdygtige mennesker. Som Niels Hausgaard så bidende ironisk messede: “Der er altid arbejde til dem, som vil arbejde”. Allerede før denne sang blev forfattet, blev der i idéprogrammet under statens opgaver skrevet: “Staten sikrer forsorgen for varigt handicappede og kronisk syge samt andre, der er ude af stand til at klare tilværelsen for sig og sine.” På denne baggrund forekommer det rigtigst at sige, at basisindkomsten skal sikre enhver borger de basale ydelser. For syge og handicappede har staten yderligere forpligtelser.

Med dette formål erstatter basisindkomsten andre socialt betingede ydelser, hvorfor den må være en fast inflationssikret ydelse, som ikke kan gøres afhængig af grundskyldsprovenuet.

Personlig frihed

Den første grundsætning i idéprogrammet fastslår den personlige frihed. Den har ringe vilkår i dagens Danmark, hvor det offentliges indtægter i væsentlig grad er baseret på beskatning af arbejde. Og hvor ydelser fra det offentlige er gjort socialt betingede.

Jeg skal i denne forbindelse ikke dvæle længe ved indkomstskatten, men fremhæve at den for at være relativt retfærdig (skat på arbejde er ikke retfærdig) kræver en meget nærgående kontrol. Da beskatningen yderligere er gjort afhængig af ægtestand, bopæl m.v. er kravet til det offentliges kontrol af den enkelte borgers gøren og laden udvidet til det groteske. Tænk f.eks. på hvor mange ressourcer, der er anvendt på at bestemme Stephen Kinnock’s skat. Retsforbundet har den ultimative løsning: indkomstskatten skal væk – desværre vil udfasningen tage lang tid.

Udbetaling af offentlige ydelser er i det nuværende system forbundet med om muligt endnu større kontrolforanstaltninger. Udover indkomst- og formueforhold skal klientens ægteskabelige stand og samlivsforhold kontrolleres og her kræver kampen mod de sociale bedragere, at klienternes afgivne oplysninger verificeres ved fysisk kontrol. Claus Hjorth stillede krav til bistandsklienterne om et mindste antal jobansøgninger – nyt krav, nye kontroller. Dette kontrol- og overvågningsapparat er et indgreb i borgerens personlige frihed, men er en uundgåelig del af et system, der er baseret på socialt betingede ydelser.

Set alene i relation til den personlige frihed er løsningen enkel: Socialt betingede ydelser erstattes med universelle ydelser – altså basisindkomst.

Borgernes ligeret

Den anden grundsætning i idéprogrammet fastslår borgernes ligeret i økonomisk og politisk henseende. Den økonomiske ligeret er ikke eksplicit defineret. Af den større sammenhæng kan det udledes, at samfundets indtægter må betragtes som tilhørende borgerne i lige andele, hvilket indebærer at et eventuelt overskud efter afholdelse af retsstatens udgifter udloddes i lige store andele til borgerne. Desværre er denne situation rent hypotetisk i overskuelig fremtid. En sådan udlodning vil i givet fald ikke have karakter af en basisindkomst, men udgøre en grundskyldsdividende.

Da sundhedsvæsenet er en af retsstatens opgaver må dette, sammenholdt med den økonomiske ligeret, udlægges sådan, at behandlingen bør være på samme vilkår for alle (gratis). Dette harmonerer fint med de nugældende regler for hospitalsbehandling, der er gratis for alle. Dette til forskel fra f.eks. tandlægebehandling, der er brugerbetalt, hvilket har bevirket, at mange dårligt stillede ikke får udført behandling, der er af betydning for helbred og livskvalitet. Det er ikke tilfredsstillende i et rigt land.

Borgernes ligeret i økonomisk henseende indebærer, at hvad der tildeles én borger, skal tildeles alle borgere, dvs. socialt betingede ydelser, skal erstattes af universelle ydelser – basisindkomst.

Retten til udbyttet af eget arbejde

Dette er et helt afgørende punkt ved vurdering af basisindkomst og retsmoral. Idéprogrammet siger: “Enhver er retmæssig ejer af det fulde udbytte af sit eget arbejde og råder frit derover, når han har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.” Med andre ord beskatning af borgernes arbejdsindsats skal så vidt muligt undgås, og der skal ses kritisk på, hvilke udgifter staten påtager sig.

I vort nuværende system er en række ydelser og brugerbetalinger socialt betingede, således at bl.a. indtjening og formue bestemmer ydelse/betaling. Dette er i realiteten en beskatning af arbejde omend indirekte. Det er i direkte modstrid med retsmoralen. Og forsåvidt også med den almene retfærdighedsfølelse: for hvorfor skal den der vælger i en periode at arbejde mere, og dermed betaler en højere indkomstskat, yderligere straffes i forhold til den der i samme periode vælger at arbejde mindre. Og hvorfor skal den, der vælger at spare op, yderligere indirekte beskattes i forhold til den, der vælger at forbruge hele sin indtjening.

Det der gør sagen vanskelig er, at den almindelige snusfornuft samtidig siger, at det er hul i hovedet at give ydelser til mennesker, der selv kan betale.

I denne sammenhæng er det imidlertid idéprogrammet, der tæller. Arbejde skal ikke beskattes! Hverken direkte eller indirekte!

Mange politikere har sagt det og gentaget det og gentaget det og …. samtidig med at de har broderet videre på et system, der virker for det stik modsatte. Men som medlem af Retsforbundet skal man med god samvittighed kunne sige det:

–          Det skal kunne betale sig at arbejde.

–          Det skal kunne betale sig at spare op.

Økonomi

Som indledningsvis nævnt kræver de økonomiske konsekvenser yderligere bearbejdning, idet en forøgelse af de skatter og afgifter, der ikke henhører under retsstatens naturlige indtægter, udgør et argument imod basisindkomst. Grundskylden er en konjunkturbestemt afgift, der ikke kan anvendes som skatteskrue, hvorimod ressourceafgifter og grønne afgifter er en mulighed.

Da det ideologisk set er ønskeligt/nødvendigt at omlægge fra sociale ydelser til universelle ydelser, giver det imidlertid mere mening at se på forløbet, fremfor for bare at sammenligne situationen før og efter. Det må være muligt at identificere nogle trin i processen og regne på konsekvenserne. Det er givet, at indførelsen af en basisindkomst er en langvarig proces.

Retsforbundets politik indebærer i forvejen en langvarig ændringsproces, hvori basisløn naturligt kunne indgå. Efter min mening vil denne proces gøres unødvendigt kompliceret, hvis der stilles krav om, at en given udgift kun kan finansieres af en given indtægt. Ændringsprocessen er såmænd kompliceret nok i sig selv. Under hele processen skal der være styr på økonomien.

God debat

Med denne vurdering af idéprogrammet i forhold til basisindkomst håber jeg, at have givet et oplæg til en god og konstruktiv debat, der kan bringe os videre i vor stillingtagen og i forhold til at kommunikere vore grundlæggende idéer og den måde, vi vil realisere dem.

Ib Strømberg Hansen

 


Økonomien må ændres fundamentalt

1391919_606474529402429_1132114148_n
Af Jakob Mikkelsen

Nu er Rangvid-rapporten kommet, og mange mener, at krisen er ved at være slut. Andre mener at det blot er et spørgsmål om tid, førend vi får en ny krise.

Det synes at være tendensen, at vi må acceptere kriserne, og at vi ikke vil være i stand til at forudse dem, da de kan komme, hvornår det skal være.

Den tanke, at det er selve systemet, det er galt med, er endnu ikke slået ned i folk, der kommer til orde.

Der er fra forskellig sider forslag til at ændre på systemet, og der er også enkelte bud, der kunne bidrage til et bedre system.

Men selve grundproblemet, synes der ikke være nogen der for alvor tager fat i.

Det grundlæggende problem

Og hvad er så det helt grundlæggende problem i det nuværende økonomiske system? Eller rettere: Og hvad er så de grundlæggende problemer i det nuværende økonomiske system?

Det første jeg vil slå ned på, er den simple fejlopfattelse, at man kan tjene penge på penge. Det er ikke tilfældet. Man kan måske med sit eget begrænsede overblik naivt tro det, men det er ikke tilfældet.

Man kan højst skabe en ubalance, der falder ud til ens egen fordel, så nogle andre får mindre i samme grad som man selv får mere.

Der synes endog i vort samfund at være en temmelig forkvaklet indstilling til magt og rigdom, en indstilling, hvor man ligefrem beundrer og tilgodeser mennesker, der kan spekulere sig til velstand og rigdom. Det er sygt!

Penge er og bliver kun et byttemiddel for at gøre hverdagen smidig, og penge har ingen værdi i sig selv.

Før du, kære læser, slår dig på lårene af grin, skal du huske på, at penge jo repræsenterer en købekraft, en købekraft de kun har fået ved, at der er frembragt værdi – eller rettere: sådan burde det være.

Det er nemlig ikke tilfældet, og det skyldes, at penge sprøjtes ud i samfundet gennem opskrivning af værdierne, som vi sidst så det med priserne på ejendommene op gennem nullerne.

Ejendommene blev jo ikke mere værd, selv om man kunne belåne dem mere.

Den såkaldte kreditklemme

Vi bliver nødt til at forstå, at penge som sagt repræsenterer en købekraft, og at der derfor skal være en balance mellem vareudbuddet og købekraften. Når det ikke er tilfældet, går det galt.

Nu befinder vi os i en kreditklemme, siges det. Men er det nu også sandt? For mig at se er det ikke tilfældet.

Bankerne svømmer i penge, men kan ikke låne dem ud på grund af de restriktioner, der er indført, primært fordi man undlod at gøre noget, da man burde have gjort det. På den måde bliver der for få penge i systemet, og vi får en nedadgående spiral.

Politikerne forsøger at gøre noget, men kan kun stramme op, da der til stadighed bliver færre penge, og de har kun meget begrænset indflydelse på pengeskabelsen.

Der er en meget uheldig sammenblanding af borgernes daglige omsætning og spekulationsøkonomien, hvilket kunne have kørt Danmark fallit, hvis Danske Bank var gået ned.

Når Jesper Rangvid taler om, at 6 procent af bankmarkedet var usundt, har han ikke regnet de banker med, der blev reddet af bankpakkerne.

Banker for de risikovillige

Så vil det straks være helt andre og problematiske størrelser, vi taler om. Derfor må vi have adskilt den daglige husholdningsomsætning for private og virksomheder fra de risikobetonede investeringer, idet begge dele foregår i bankerne.

De kan adskilles ved at omdanne de eksisterende banker til investeringsbanker uden råderet over folks indeståender på anfordringskonti.

På den måde ville bankerne kun have råderet over den indskudte risikovillige kapital. De ville stadig kunne tilbyde kunderne en service i form af anfordringskonti, en service de ville kunne beregne sig et gebyr for, men de ville skulle stille sikkerhed for disse midler i form at deponerede indskud i Nationalbanken af samme størrelse.

På den fikse måde kommer vi omkring indskydergarantien, der helt automatisk dækker alle indskud uden grænser, altså bortset fra de indskud folk gør i investeringsbankerne for at få afkast af deres penge.

Samfundsbanken

Men hvor skal folk så placere deres opsparing, hvis de ikke vil risikere at tabe det hele? Det vil her være en mulighed at oprette en samfundsbank, hvor borgere og virksomheder risikofrit kan placere deres overflødige midler.

Samfundsbanken skal tjene flere formål: Dels – som nævnt – at modtage indskud fra borgere og virksomheder, der ikke går efter et afkast, men efter at sikre deres penge. Samfundsbanken kan så bruge de indskudte penge til at finansiere fast ejendom og statslige og kommunale anlægsprojekter, hvor pengene er sikre. Her vil indskydergarantien også være 100 procent.

Pengeskabelsen skal ske i Nationalbanken, der på den måde får magt over pengemængden, og pengene stilles rentefrit til rådighed for investeringsbankerne og Samfundsbanken i det omfang, der er brug for det.

Styr på gældsspiralen

Der er en pointe i at pengeskabelsen skal ske rentefrit: Så får vi styr på gældsspiralen, der er forårsaget af renteprincippet (de tilskrevne renter modsvares jo netop ikke af en tilsvarende produktion, hvorfor der kun dannes mere gæld).

Jeg er klar over, at dette kan være svært at forstå, hvis man er vant til at tænke i udbytter og investeringer med hurtige afkast. Den tankegang er vi imidlertid også bedst tjent med at slippe af med, idet det er en sådan tankegang, der stimulerer grådigheden.

Lokalt bank-demokrati

Der er dog et par ting mere at sige om Samfundsbanken: Det er, som det fremgår, ikke en bank som alle andre banker.

Flere politikere har været ude med tanker om en samfundsbank i flere omgange gennem de seneste år, men de har ikke villet være konkrete, og som jeg har opfattet det, har de blot en vag forestilling om en bank, der vil låne penge ud, hvor de kommercielle banker ikke vil.

Det holder ikke!

Samfundsbanken skal bestå af et net af afdelinger ud over landet, styret lokalt – ikke af politikere, men af folkevalgte bestyrelser. På den måde forsøger vi at sikre den lokale forankring til gavn for lokale investeringer og lokal udvikling, og jeg ser ikke disse afdelinger af Samfundsbanken som modsætninger til lokale investeringsbanker, men tværtimod som konstruktive samarbejdspartnere.

Samfundsbanken ledes af en repræsentantskabsvalgt bestyrelse og den af den indsatte daglige ledelse. Samfundsbanken udpeger halvdelen af Nationalbankens repræsentantskab.

I TV2 NEWS var den økonomiske krise på dagsordene  den 22. september 2013, og til sidst spurgte studievært Kurt Strand så deltagerne: Hvad vi har lært af krisen.

Jeg skal undlade at gentage svarene, men kun konstatere, at det rigtige ikke var blandt dem:

Vi burde have lært, at vi skal være mere åbne overfor nye tanker og nye økonomiske modeller og lade os inspirere af det, der bevæger sig i periferien.

Det er herfra al nytænkning kommer – selv om det kan være svært at fatte, hvis man selv sidder i centrum!

Jakob Mikkelsen er formand for JAK Danmark og medlem af Syntesetanken
Indlægget er syndikeret fra Modkraft.dk


Regeringens skattepolitik, skatteunddragelse og den næste økonomiske krise

Monaco_fontvieille

Indkomstskatten er højere end nogensinde. Ordet “frihandel” er frygteligt populært, men vi skaber vi “toldmure” mellem mennesker som aldrig før. 50.000 mia. kr. svømmer rundt i skattely, mens den almene dansker kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Imens vil politikerne hellere høste stemmer end at løse statens grundlæggende problemer.

Produktionsarbejde sendes ud af landet

Trods skattestop og en lille skattelettelse, er vi gået fra en anden plads til første pladsen i skattetryk. Det giver danske virksomheder et konkurrencemæssigt handikap. For mig er spørgsmålet, om danske arbejdspladser bevares. At det fortsat er attraktivt at være borger i Danmark. For lønmodtagere såvel som virksomhedsejere. På grund af det høje skattetryk, bliver alt for mange produktionsarbejdspladser sendt ud af landet. Virksomheder flager ud. Borgere med høj indkomst emigrerer til London, Schweiz eller andre nærområder med et mildere skatteklima. Andre vælger at sikre kapitalen i et skattely.

Skuffeselskaber skjuler tilsammen 50.000 mia. kr.

2 mio. skuffeselskaber skjuler tilsammen 50.000 mia.kr i skattely. Det svarer til ca. 7000 kr. pr. verdensborger. Dette kunne man høre journalist Jørgen E. Petersen berette i orientering DR P1 den 17. okt. 2008. Disse penge ligger nu, som en hengemt valutareserve, udenfor noget lands og skattevæsens kontrol og rækkevidde.

For Danmarks vedkommende vil jeg antage, at det drejer sig om min. 200 mia. svarende til de 2 bankpakker. At disse skatteparadiser ofte har en meget eksotisk beliggenhed, gør ikke opgaven lettere. Samtidig vil nye formodentlig opstå. I en tid hvor alle går ind for frihandel mellem landene, går de samme politikere ind for at have en toldmur mellem borgerne.

Toldmur mellem mennesker

Skat og moms er som en toldmur mellem køber og sælger af arbejdskraft. Skat på arbejde forvrider markedsmekanismen. For arbejderen er følgen; arbejd for to, få løn for en. For virksomhedsejeren er det omvendt; betal for to, få arbejdsydelse fra en. Denne kløft mellem bruttoløn og nettoløn skal i sidste ende betales af kunden til det færdige produkt.

Dette giver meget hårde odds, for virksomheder der skal konkurrere på eksportmarkedet, eller mod importerede varer. Også lokalt opstår der en kløft. Sort arbejde, og “gør-det-selv” arbejde er en følge, der er vanskelig at kontrollere.

Undersøgelser har vist, at 20-25 % af alle danskere arbejder sort. Dermed må der minimum være lige så stor andel kunder. Ergo, er op til halvdelen af alle danskere snydere i skat. I lille målestok, for langt de flestes vedkommende, men ind i mellem er der også store syndere, der bliver afsløret i fusk med moms og skat. Dertil kommer alle de, der ikke bliver afsløret.

Er det rimeligt at have et let omgåeligt skattesystem?

Er det rimeligt at have et skattesystem der åbner så store muligheder for skatteunddragelse. Det er jo kontingentbetaling for medlemskab af samfundet. De ærlige og samvittighedsfulde betaler fuld kontingent. De snu og skruppelløse fravælger den fornøjelse, det er, at betale skat med glæde.

Jeg tror ikke det er muligt, at lave et retfærdigt skattesystem, hvor der ikke kan snydes, når byrden skal lægges på mobile emner. Tilmed er det en dårlig ide, at beskatte hænder, hjerner og kapital. Det er jo netop disse aktiver, vi som samfund skal klare os på.

Beskat de immobile emner

Det vil, efter min bedste overbevisning, være en bedre ide at beskatte de immobile emner. Især bør jordværdierne beskattes. Det vil tilmed være en gratis løsning, idet skattebyrden på jord vil fortrænge en tilsvarende rentebyrde til den jordfinancierende kapital. Der kan ikke snydes.

Tilmed må udenlandske virksomheder også betale en beliggenhedsafgift for at operere i Danmark. Det vil medføre en konkurrencelighed for danske virksomheder.

10 år er gået

Det er nu 10 år siden, Stig Andersen i tv viste, hvorledes, store multinationale selskaber, trods stor omsætning ikke betalte skat. Det er ulige vilkår for danske virksomheder. Efter 10 år er det stadig status quo. Jeg har meldt mig ind i Retsforbundet. Det er det eneste parti der har en ansvarlig jord -og skattepolitik.

Når politikkerne ikke tør tage ansvar, så må borgerne gøre det. Det er derfor mit håb, at ansvarsbevidste læsere af dette indlæg, vil overveje deres politiske fremtid. Med en fortsættelse af det nuværende system, er den næste krise allerede indbygget.

Indlægget er skrevet af Ebbe Nygaard – Medlem af Retsforbundet


Anette Jarl Jørgensen

Partier uden medlemmer – folkestyre uden folk?

Anette Jarl Jørgensen

Anette Jarl Jørgensen, nyt medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører

Når den nye undersøgelse fra Københavns Universitet (Inform. 20/7 med interview af lektor Karina Kosiara-Pedersen – online version her) om danske partimedlemmer hævder at vise, at partimedlemmerne ikke er noget aktiv for partierne, skal det tages med et kraftig gran salt. Men når medlemstallet er gået så voldsomt ned hænger det jo også sammen med, at vælgerne vælger parti i langt højere grad efter enkeltsager end efter holdninger end tidligere. Det giver til gengæld også langt hyppigere skift af parti og dermed også færre partimedlemmer – fordi holdninger desværre betyder mindre. Det betyder så også, at enkeltsagspartierne er dominerende og holdningspartierne har det svært.

Men selvfølgelig er medlemmerne et aktiv for partierne – hvis partierne ellers skal være andet end legetøj for enkeltpersoner eller en lille top. Men da man indførte den offentlige partistøtte med stemmepenge opgav man tilsyneladende – i hvert tilfælde hen ad vejen – at basere partierne på medlemmernes aktive støtte. I dag finansierer disse stemmepenge, som skatteyderne betaler og politikerne bevilger sig selv, mellem 50 og 90 % af indtægterne til Folketingets partier. Vores partisystem er i den grad på støtten og får kunstigt åndedræt.

Dette skal bestemt ikke ses som en negligering af problemerne med partistøtten til partierne fra de forskellige organisationer og økonomiske interesser eller nødvendigheden af åbenhed om disse som Retsforbundet altid har krævet, men problemerne omkring økonomien ved partierne er bestemt ikke overstået hermed.

Nu taler Grundloven jo imidlertid slet ikke om partier. Historisk er de jo en senere praktisk foreteelse, så vi kom nok over at organisere vores politiske liv anderledes.

Hovedproblemet er imidlertid, at vi er i gang med at skabe et demokrati uden folk eller rettere et folk uden demokrati fordi man samtidig med surrogatet for det direkte demokrati i form af partier, har forringet demokratiet væsentligt i de seneste årtier.

Et virkeligt folkestyre bør kendes på, at det inddrager så mange borgere og synspunkter og det behandler sine mindretal ordentligt. Desværre går udviklingen modsat.

For det er jo ikke sådan, at kun mennesker – og åbenbart for få – ønsker at være en del af valg og være aktive deltagere. Tværtimod. Men i øjeblikket bliver det danske parlamentariske system mere og mere ekskluderende, hvor det i stedet burde være inkluderende. Vi er på vej til et folk uden folkestyre.

Først og fremmest har vi en valglov, som er designet af de magtbærende partier. De er ikke meget for konkurrenter, så derfor har man gjort det ekstremt svært for nye partier at blive opstillingsberettiget gennem ekskluderende, dyre og bureaukratiske regler. Når man alligevel så langt, så har man opstillet en række spærreregler, som forhindrer partier i at komme ind.

Kun vælgerne skal bestemme Folketingets sammensætning – ikke bureaukrati. Derfor skal det gøres nemmere for partier at stille op – og de bureaukratiske regler skal demokratiseres. Hertil kommer, at spærrereglerne til Folketinget skal væk. Har et parti stemmer til et mandat skal partiet have et mandat. Hensynet til demokratiet må komme før såkaldte effektivitetshensyn, som er en dårlig undskyldning for at holde nye partier ude.

Men væsentligt er, at vælgerne skal inddrages langt mere direkte også ved flere både bindende og vejledende folkeafstemninger. Desværre er de magtbærende politikere gået den modsatte vej – ikke mindst, har det vist sig i EU-spørgsmål, hvor vælgerne gang på gang er blevet snydt for berettigede folkeafstemninger om EU-traktater og overførsel af endnu mere magt til EU. Og flytte flere og flere beslutninger til EU og væk fra de danske vælgere giver heller ikke mere folkestyre tværtimod.

Folkeafstemninger er et væsentligt korrektiv til det repræsentative demokrati og sikrer, at det altid er i harmoni med befolkningen. Det betyder, at det ikke blot er Folketinget og dets medlemmer, der kan få et konkret forslag til folkeafstemning, men også en vis procentdel af vælgerne – f.eks. 5% af vælgerne – bør kunne kræve det samme. – På lokalt plan skal der naturligvis være de samme demokratiske muligheder.

Der er i allerhøjeste grad brug for en revolution af det parlamentariske system i Danmark. Vi er ikke så demokratiske, som de partier, som sidder på magten, gerne vil fremhæve – og det går den forkerte vej i et hurtigt tempo – desværre.

Hertil kan tilføjes reformer af samarbejdsformen i Folketinget så blokpolitikken bringes til ophør, så partierne og dets folketingsmedlemmer langt bedre kan vise en selvstændig profil og dermed også revitalisere partisystemet. Men vigtigst er, at stoppe afdemokratiseringen af folkestyret og gennemføre ændringer, så borgerne føler, det er deres folkestyre.

Yderligere information


Potentiel vælgerfamilie på Strøget

Demokrati : Vestager på rette spor

Indenrigsministeriet har i en pressemeddelelse udsendt 30. maj meldt ud, at man nu vil arbejde for en digitalisering og smidiggørelse af processen omkring indsamling af vælgererklæringer til støtte for partier, der søger opstilling til folketingsvalg. Den nye elektroniske arkitektur vil efter planen være klar primo 2015, under forudsætning af at der findes et folketingsflertal for forslaget. Indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler i den forbindelse flg :

”Det er vigtigt, vi moderniserer, så vores demokrati følger med udviklingen. Og det er vigtigt, at alle har mulighed for at deltage i demokratiet ved at stille op til folketingsvalg – uanset for eksempel økonomiske forudsætninger. I dag møder partierne ikke kun vælgerne på gaden, men også via partiernes hjemmesider og de sociale medier. Derfor virker det underligt at kræve af vælgerne, at de skal ned til postkassen med et brev, hvis de vil bakke op om, at et parti kan stille op til folketingsvalg. Jeg håber, de andre partier er med på at digitalisere vælgererklæringerne.”

Vi er i Retsforbundet forsigtigt optimistiske. “Det er godt, at Vestager har lyttet til vore argumenter om digitale vælgererklæringer”, udtaler politisk ordfører Poul Gerhard Kristiansen, “- men hvorfor skal det tage så lang tid?”

Det er positivt, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har lyttet til argumenterne for en digitalisering af processen med at indsamle vælgererklæringer til næste folketingsvalg. Argumenter, som Retsforbundet sammen med andre partier har fremført gentagne gange i henvendelser til minister og kommunaludvalg.

Det er ulogisk, at man indtil nu ikke har villet inddrage dette område i den digitaliseringsproces med brug af NemID, som er foregået på alle andre områder i samfundet.

Vi mener imidlertid godt, at processen kan fremskyndes, så vi ikke skal vente helt til 1 1/2 år med at indføre denne proces. Trods alt er der efterhånden stor erfaring med disse digitale processer, så at vente med at indføre den nye ordning til 1. januar 2015 er at trække tiden unødvendigt.

Ministeren mener, at det skal være så let som muligt at deltage i den demokratiske proces. Det er positivt og helt i overensstemmelse med vores argumenter.

Derfor bør systemet også indrettes, så man kan samle vælgererklæringer f.eks. via www.borger.dk.

Det børe i det nye system være sådan, at man helt kan spare kommunernes kontrol af vælgerens identitet væk. Den kan og skal udføres af indenrigsministeriet.

Langt de fleste vil bruge denne digitale mulighed, men ved stadig at bevare papirblanketmuligheden, får vi alle med i den demokratiske proces. Til gengæld skal blanketten herefter ikke indeholde krav om de sidste fire cpr-cifre.

Vi mener også, at det er naturligt at en vælgererklæring skal have samme “holdbarhed” som en stemme ved et valg – altså en valgperiode.

Retsforbundet vil under alle omstændigheder fortsætte med at indsamle underskrifter for at kunne stille op til folketingsvalg og vi er ligeledes i fuld gang med forberedelser til kommunalvalget, hvor vi opstiller mange steder i landet til byråd, kommunalbestyrelser og regionsråd.

Yderligere information


Poul Gerhard Kristiansen

Whistleblowers er en demokratisk nødvendighed

– Nu er det på høje tid at Danmark gennemfører beskyttelse af whistleblowere, fastlår Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen ovenpå forsvarschefens indrømmelse af at overgreb mod irakiske fanger blev filmet af danske soldater.

Indrømmelsen ville sandsynligvis aldrig være kommet for en dag, hvis ikke den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i oktober 2012 var stået frem med videooptagelser af det passerede. Hændelsen understreger endnu engang hvor nødvendige whistleblowers er for sandheden og for den demokratiske proces.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i anledning af forsvarschef Peter Bartrams indrømmelse og at Anders Kærgaards sag i dag kører ved Østre Landsret.

I stedet for at gå efter de mennesker der, som Anders Kærgaard og tidligere Frank Grevil, følger deres samvittighed, bør regeringen og forsvaret i stedet gå efter de afslørede løgne og den påviste magtmisbrug.

I stedet for hævntogter, som kun tager sigte på at lukke munden på whistlebloweren, må politikerne nu få gennemført den nødvendige beskyttelse af whislebloweren, så offentligheden kan få sandheden frem.

Det er på høje tid, at Danmark, på linje med de andre nordiske lande, får gennemført den nødvendige beskyttelse, så krigen bliver rettet mod løgn og magtmisbrug og ikke mod de mennesker, som prøver at komme uvæsnet til livs, udtaler Poul Gerhard Kristiansen.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-23


Poul Gerhard Kristiansen

Lad folketingsmedlemmer stemme frit om offentlighed

Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører. Foto : Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Regeringen og VK skylder at vise om de har et reelt flertal for at gøre ministerierne mere hemmelige og lukkede ved at lade folketingsmedlemmerne i de fem partier stemme uden partitvang. Hvis man ikke tør det må politikerne besinde sig og tage forslaget til ny offentlighedslov af bordet. Det udtaler Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen efter Folketingets spørgetid onsdag. En lang række skandalesager ville ikke være blevet opdaget, hvis de foreslåede regler havde været gældende lov. Det understreges igen i det seneste nummer af  ”Journalisten”.

Det nye forslag vil betyde en kraftig forringelse af offentlighedens – herunder mediernes – muligheder for at se magthaverne i kortene i den uhellige alliance mellem embedsmænd og politikere. Det kan vi konstatere allerede nu. Vi behøver ikke nogen prøveperiode, som justitsminister Bødsgaard foreslår.

Og en gummiparagraf om, at en henvendelse om offentlighed kan afvises, hvis det ”skønnes”, at den vil tage mere end 25 timer at behandle gør kun tingene værre, konstaterer Poul Gerhard Kristiansen og fortsætter: – Behandlingstempoet i det offentlige plejer jo ikke at være imponerende og med den regel vil tilskyndelsen til at sætte tempoet op være i slæbesporet.

Udviklingen burde i stedet gå den modsatte vej som Retsforbundet tidligere har påpeget – i retning af større åbenhed og større mulighed for kontrol af magthaverne; ikke mindre.

Hverken justitsministeren, regeringen eller det folketingsflertal de mener at have med V og K, har været i stand til i at give det mindste figenblad af begrundelse for at gøre de danske regler til de mest magthaverbeskyttende blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Tag forslaget af bordet.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-08


Er det demokrati?

Er det demokrati?

Er det demokrati? from Retsforbundet on Vimeo.

Er det rimeligt at det i dagens Danmark skal koste 1/2 mio. kr i porto for et parti at blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget? Er det demokrati? Er det demokrati i det 21. århundrede? Vi ønsker i Retsforbundet med denne video at lægge op til debat om demokratiets vilkår i Danmark. For hvad er et demokrati, hvis ikke det er et bæredygtigt demokrati? Hvis ikke det er et åbent demokrati, der er i stand til at revitalisere sig selv, når krisen kradser og der er behov for nye tanker, løsninger og værdier?