Retsforbundet på Folkemødet 2016

Retsforbundet på Folkemødet 2016

Besøg Retsforbundet på Folkemødet 2016. Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24.

Besøg Retsforbundet på Folkemødet

Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24, i Allinge, hvor vi står klar med et spændende program. Selv når der ikke er noget programsat er vi hele tiden på standen, så kig endelig forbi.

Vi glæder os til at hilse på dig :)

PROGRAM

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30:
Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?
FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45:
El Clasico – kampen om Europa
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Dansk medlemskab af EU efter Brexit?
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00:
Retssikkerhed for enhver pris?
SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00:
Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30

Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?

Med udgangspunkt i den såkaldte landbrugspakke, som bl.a. resulterede i en ministerafgang, har Retsforbundet inviteret to landbrugsorganisationer med vidt forskellige synspunkter til debat. Bæredygtigt Landbrug og Frie Bønder – Levende Land, som repræsenterer hver sin gruppe af landmænd.

Debatten vil – i lyset af landbrugspakken – tage en række aktuelle spørgsmål op i forhold til dansk landbrug. Går et bæredygtigt landbrug hen over hensynet til miljø og natur og er bæredygtigt landbrug et entydigt begreb? Bud på dansk landbrugs fremtidige udvikling herunder behovet for nye ejerformer i dansk landbrug? – Vi håber på en debat, som ikke mindst vil vise, at ”dansk landbrug” ikke er en entydig størrelse, men at der, også blandt danske landmænd, er vidt forskellige holdninger til landbrugspakke, miljølovgivning og landbrugets fremtid. Debatdeltagerne vil være Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug og Hans Jørgen Nygaard, formand for Frie Bønder – Levende Land, samt miljøordfører Vagn Christensen fra Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst

I borgerlønsbevægelsen BIEN Danmark arbejder man for at indføre Ubetinget Basisindkomst i Danmark. I Retsforbundet har man Samfundsdividende på programmet. Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet?

Vi vil i denne workshop kigge på forskelle og ligheder mellem de to begreber. Og videre: Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet? Og hvordan får vi råd? En repræsentant for hhv. Retsforbundet og BIEN Danmark vil kaste lys over dette og de mange spørgsmål en sådan samfundsvision rejser. Væsentlige spørgsmål er: Vil en borgerdividende/basisindkomst gøre folk inaktive, så de vil holde op med at gå på arbejde? Eller vil det tværtimod sætte gang i iværksætteriet? Vil det være en god model for at vi kan komme den teknologiske udvikling i møde med klapsalver? Hvad vil det betyde for sammenhængskraften og civilsamfundet? Hvordan vil det influere på beskæftigelsespolitikken? Kom og deltag i debatten.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45

El Clasico – kampen om Europa
B18 Allinge Stadion – Nordlandspladsen
Arrangører: Europabevægelsen. Folkebevægelsen mod EU og EUD.

Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp mellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Der er lagt op til en drabelig duel, når Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU endnu engang tørner sammen i året duel – kampen om Europa. Da det mod forventning ikke er lykkedes at booke Ronaldo, Messi eller Bendtner må I nøjes med meningsdannere og papirnussere, som til gengæld vil gøre alt for at sigte efter stjernerne og vinde håneretten endnu et år. Kom og hep på dit hold.

Deltager er bl.a: Jeppe Kofod, Medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet. Bjarke Møller, Direktør, Tænketanken Europa. Lasse Kristoffersen, Politisk konsulent, ITD. Jeppe Frasson, Næstformand, SFU. Bo Sandberg, Cheføkonom, Dansk Byggeri. Malthe Kjems, Kommunikationschef, Tænketanken Europa. Lave K Broch, 1 suppleant til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Poul Gerhard Kristiansen, Politisk ordfører, Retsforbundet. Jimmy Due, Retsforbundet, Sofie Jørgensen, ROPA.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Dansk medlemskab af EU efter Brexit?

Den 23. juni stemmer briterne om de fortsat vil være medlem af EU. Det får også konsekvens for Danmark. I forhold til hvad vi fik at vide EF var og ville udvikle sig til, er der siden sket en voldsom udvikling af EU – langt fra løfterne i 1972.

Også danskerne har derfor brug for en ny debat og brug for at blive spurgt om fortsat dansk EU-medlemskab. Retsforbundet indbyder til en debat om Brexit og hvad en britisk ”leave”-afgørelse vil betyde det danske forhold til EU – til det EU, som har udviklet sig til eller er i gang med at udvikle sig til den økonomiske, politiske og militære union, som tilhængerne i debatterne i 1972 og siden har benægtet, men som vi modstandere advarede imod. Vi vil diskutere udviklingen i EU og ikke mindst se hen på den anden side af Brexit-afgørelsen den 23. juni. Retsforbundet vil være repræsenteret af partiets politiske ordfører og landssekretær hos Folkebevægelsen mod EU, Poul Gerhard Kristiansen, og vi i forventer at få en EU-positiv debattør til at tage handsken op og dermed forhåbentlig give en os en spændende debat om Danmarks forhold til EU løftet op over krumme agurker og ilanddrevne sko.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00

Retssikkerhed for enhver pris?
A26 Danchells Anlægs Mødetelt – Danchells Anlæg
Arrangør: Kammeradvokaten

Har de senere års fokus på offentlige udgifter påvirket det grundlæggende hensyn til retssikkerheden? Har vi en sund balance mellem retssikkerhed og ressourcehensyn i Danmark? Har almindelige mennesker brug for retssikkerhed? Kom til debat om den retssikkerhedsmæssige balancegang.

Siden finanskrisen har vi set et voksende fokus på offentlige udgifter og effektivisering af det offentlige Danmark. Men er det sket på bekostning af borgernes grundlæggende retssikkerhed? Eller er der blot tale om sund prioritering? De spørgsmål vil politikere og eksperter blive stillet, når Kammeradvokaten inviterer til debat om den vanskelige retssikkerhedsmæssige balancegang. Clement Kjersgaard styrer debatten, som bl.a. byder på beretninger om borgere med retssikkerhedsmæssige udfordringer tæt inde på livet. Du vil møde nogle af landets førende eksperter på området, som giver deres bud på udviklingen og visioner for fremtidens retssikkerhedsmæssige balance.

SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning – for BÅDE borgere og ansatte. Hvordan sikres det? Hvilke udfordringer og styrker vi ser ved tingenes tilstand som de er nu?

Den offentlige forvaltning er i knæ – og regeringens svar på det, er uanset dens farve iøvrigt – som altid – gennem de sidste 15 år – endnu flere stramninger og forringelser, i kommunernes økonomi – og for samfundets ledige, mest udsatte, syge og handicappede borgere. At det er økonomiske styringsincitamenter, som har fået den offentlige forvaltning i knæ – og har sat borgernes retssikkerhed over styr – er desværre uomtvisteligt.

Er en del af svaret, at socialrådgivere skal have autorisation og/eller mere uddannelse/erfaring? Socialrådgivere i kommunerne, og andre steder, er ikke underlagt autorisation. Det vil sige, at de ikke kan fratages retten til at virke som socialrådgivere og ikke kan pålægges fagligt ansvar og f.eks indklages for et fagligt nævn, såfremt de gentagent og i alvorlig grad, bryder med de faglige regler og kodeks – og de juridske rammer de arbejder under, i deres forvaltning af borgernes sager.

Deltagere:
Mette Valentin, Retsforbundet
Torben Jensen, Advokatrådet


Thorkil Sohn

Danmark og EU – Thorkil Sohn

Af Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg

Danmark og EU

Det kan være svært at overskue alle detaljer i Danmarks lange forhold til EU. Men enhver kan overskue hovedlinjen. Det er kun gået en vej. EU har fået mere og mere magt. ”Danmarks selvstændighed” og ”vort folkestyre” kan snart være tomme udtryk uden indhold.

Men den pris er værd at betale, siger nogle. EU sikrer os fred ovenpå to verdenskrige og oven i købet økonomisk tryghed.

Så der står vi. Med ”Danmarks selvstændighed” og ”folkestyre” på den ene side og ”fred” og ”velstand” på den anden side. Fire værdier, som de fleste finder positive.

Derfor er mange sønderrevet i deres indre. Tankerne indbyrdes forsvarer og anklager hinanden. En eftertænksomhed hos den almindelige mand, der rager himmelhøjt op over mange politikeres skråsikre holdninger. Og som giver sig udslag i, at folkeafstemninger om EU-spørgsmål er valggysere.

Mange tror og håber, at problemerne kan afhjælpes ved en reform af EU. Den forbundsstat, som opsluger landene, kan rulles tilbage og erstattes af et ægte og demokratisk samarbejde mellem Europas fædrelande. På den måde kan både selvstændighed og folkestyre samt fred og velstand bevares. Meget tyder desværre på, at det vil gå disse reformister, som det gik musen, der lod sig æde af katten, for at reformere den indefra.

Mere og mere tyder tværtimod på, at EU, trods alle gode bestræbelser, slet ikke magter at sikre fred og velstand. Der er social elendighed i store områder af EU. Mange EU-politikere mener, at problemerne kan løses, bare vi får ”mere” union, mere af den medicin, som hidtil kun har gjort sygdommen værre. Den yderligere magtesløshed, som dette vil medføre, kombineret med den bitre nød, kan føre til det modsatte af fred, nemlig indre uro og vold.

Folkebevægelsen mod EU har som sit mål at frigøre Danmark fra EU og i stedet satse på alternativer, f.eks. nordisk samarbejde, en samarbejdsaftale med EU og en opprioritering af arbejdet i andre internationale organisationer.

Og indtil Danmark kan blive frit igen, vil Folkebevægelsen forsøge at afbøde de værste følger af EU’s politik.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Vil Storbritannien stemme sig ud af EU? Vil EU føre til nye kriser? Eller vil EU vise sig at være svaret på vore store problemer? Enhver må gøre op med sig selv.

Jeg er desværre sikker på, at EU ikke er den rette vej. Er vi slået ind på en forkert vej, da er den mand mest fremsynet, som først foreslår, at vi vender om. I en globaliseret verden med hastige ændringer i forholdene er det ingen naturlov, at mastodonter klarer sig bedst. Det kan tænkes, at et mindre land hurtigere og mere hensigtsmæssigt kan tilpasse sig situationen.

https://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Brexit. Vi vil også stemme.

Vi vil helt ud af EU og genindtræde i EFTA

Brexit. Vi vil helt ud.

Brexit. Vi vil helt ud. Foto : Jeff Djevdet. Licens : Creative Commons BY 2.0


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Vi vil helt ud

En hård fødsel for EU-erkendelse hos Kristian Jensen

Nu venter vi bare på vores folkeafstemning om at komme helt ud af EU.

Som Paulus på vej til Damaskus er skællene endelig faldet fra øjnene på udenrigsminister Kristian Jensen.

En erkendelse om, at EU blander sig for meget har været lysende klart i årtier. Men nu er det også gået op for Kristian Jensen. Hurra for det.

Men den erkendelse har kunnet forudses lige siden et flertal ulykkeligvis meldte os ind i det udemokratiske, lukkede og centralistiske EU. Hele tiden har EU’s målsætning været den politiske, økonomiske og militære union.

Men tilhængerne sagde noget andet i 1972, 1986, 1992, 1993 og for den sags skyld ved alle folkeafstemninger siden, selv om det har været klart for almindelige mennesker, at EU har udviklet sig til noget helt andet end det, vi er blevet bildt ind siden 1972. Det er ikke bare et praktisk handelsmæssigt og økonomisk samarbejde og er endnu længere væk fra det nu end nogensinde. Og EU-elitens svar er blot endnu mere EU – endnu mere af den forkerte medicin!

Flere generationer er heller aldrig blevet spurgt om EU er noget for dem. – Og nu er muligheden for, at hovedargumentet fra 1972, at vi skulle følge Storbritannien ind pga flæskeeksporten, forsvinder med et britisk ”leave” den 23. juni.

Såvel meningsmålinger i Sverige som i Danmark viser, at briterne bestemt ikke vil stå alene med et ”leave”, og der er ingen tvivl om, at et ”leave” i Storbritannien vil få endnu flere til at ville følge briterne.

Vi vil også stemme. Vi vil også have lov til at stemme et fuldtonet nej. Det er ikke kun et spørgsmål om en smule tilbagerulning. Retsforbundets modstand mod EU har altid været og vil fortsat være en systemkritik – ikke bare nogle justeringer på enkeltområder. Vil man vise sit ønske om at få en folkeafstemning, så gå ind på Folkebevægelsens underskriftsindsamling for en folkeafstemning – www.folkebevaegelsen.dk.

Reference : http://www.dr.dk/nyheder/politik/danmarks-udenrigsminister-eu-boer-blande-sig-mindre

Sæt Retsforbundet tilbage på stemmesedlen – underskriv en vælgererklæring :

https://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Islandsk forår

Konkurrencestaten er død! Leve samarbejdet!

Islandsk forår.

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om fornyet nordisk samarbejde og omlægninger af det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Det foreslår Lene Andersen i sit forslag til talens indhold. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Siden 1940 har det været en tradition at Danmarks statsminister i anledning af nytåret holder en radio- og tv-transmitteret tale til befolkningen. Da Dronningen taler på direkte TV nytårsaften, er statsministerens tale således placeret nytårsdag, 1. januar. Således også idag, hvor Lars Løkke Rasmussen vil tale til nationen i aften kl 19.15.

I år har Lene Andersen, forfatter til bl.a. bogen Globalt Gearskift, på Facebook foregrebet indholdet af statsministerens tale. Vi gengiver hendes forfriskende alternative og håbefulde udgave af statsministerens nytårstale her :
_____________________________________________________________________

Statsministerens nytårstale 2015

Af Lene Andersen, forfatter

Jeg glæder mig til statsministerens nytårstale, hvor han bl.a. vil sige følgende :

“Danmark har en stolt tradition for at gå forrest i overholdelsen af menneskerettighederne, og derfor har Danmark en vigtig rolle at spille internationalt.

I 2016 vil den danske regering derfor øge det nordiske samarbejde og tage initiativ til en fælles asylpolitik, der ikke blot sikrer vores åbne grænser, men også omfatter en langsigtet strategi for økonomisk og demokratisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Målet er at udvikle en nordisk model, der kan fungere i hele EU.

Desuden vil Danmark gå forrest i EU inden for retssikkerhed, åbenhed i forvaltningen, og udarbejdelsen af en transatlantisk handelsaftale, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder, miljø og demokrati.

Efter et år med stadig flere unge mænd, der slår sig selv og andre ihjel i noget, de selv opfatter religiøs eller politisk idealisme, er det på tide at skabe sammenhold nationalt, kontinentalt og globalt. Det skal være slut med at dele befolkningen op i “os og dem”; er man født og opvokset i Danmark, er man dansk. – Tillad mig i den forbindelse at sende en personlig tak til alle jer unge mennesker, som tager demokratiet på jer og blander jer i den offentlige debat. Ikke mindst de af jer, hvis familie har rødder uden for Danmark: I gør mig stolt af at være dansker. I og jeres forældre har bibragt Danmark noget vigtigt, og jeg håber, at jeres forældre også er stolte af jer. Danmark er et humanistisk land, der vokser i erkendelse og udsyn gennem borgernes forskellighed.

På grund af den teknologiske udvikling, der fjerner de traditionelle arbejdspladser i industrien, samt af hensyn til miljøet og vores børns og børnebørns fremtid, omlægges skattesystemet. I løbet af de næste 10 år skal skatten på arbejde forsvinde. I stedet skal skatten lægges over på fast ejendom, således at skatten på private boliger stiger progressivt med antallet af kvadratmeter. Desuden øges beskatningen på forbrug af ikke-genanvendelige naturressourcer.

Regeringen ønsker at foretage disse forandringer i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og at gøre Norden til et fælles testområde for fremtidens bæredygtige økonomi. De nordiske lande fandt nogle af verdens bedste løsninger på industrialderens udfordringer. Sammen udgør de nordiske lande verdens 10.-største økonomi. Sammen kan Norden påvirke verden. Sammen skal vi udvikle verdens bedste løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

Konkurrencestaten er død. Leve samarbejdet.”
_____________________________________________________________________

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om at lægge konkurrencestaten i graven, forny det nordiske samarbejde og omlægge det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Vi krydser fingre, men nøjes heller ikke med det. Godt nytår og på gensyn i det kommende år!


Aase Bak Nielsen

Lissabontraktaten giver mulighed for Europol – også ved et nej

Bevar retsforbeholdet - stem nej
Af Aase Bak-Nielsen, Roskilde

Lissabontraktaten giver mulighed for Europol – også ved et nej

Ja-partierne hævder, at afstemningen først og fremmest drejer sig om samarbejde med politiet i de øvrige EU-lande.

Ifølge Lissabontraktaten, som siden 1/12. 2009 har været EU’s ”grundlov”, har Danmark forbehold – dvs står uden for det retspolitiske område, som hidtil har været et samarbejde på mellemstatsligt plan, hvor hvert land kunne afgøre, hvor meget man vil være med til. Nu bliver retspolitikken hævet til overstatsligt plan, hvor alle skal være med til det hele.

Ja-sigerne spreder det budskab, at vi bliver smidt ud af politi-samarbejdet, hvis vi siger nej den 3. dec.

Men de har glemt, hvad der står i protokollen om Danmarks forbehold:

”Danmark kan til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i denne protokol”.

Det vil sige, at Danmark – hvis regeringen kan få et markant flertal for det i Folketinget – kan meddele, at vi vil deltage i det fælles, overstatslige politi-samarbejde i Euro-pol, og vi kan så f.eks. beholde forbeholdet angående fælles straframmer, hvor der er stor forskel på kulturen i Danmark og nogen af de andre EU-lande.

Denne meddelelse kan vi også sende efter et nej 3. dec.

Hvorfor bruger ja-partierne ikke denne lette udvej for at beholde politisamarbejdet på europæisk plan, som mange danskere ønsker?

Bevar retsforholdet – stem nej!

Lissabontraktaten kan rekvireres gratis hos Folketingets EU-oplysning: tlf. 33373337 eller euopl@ft.dk. Her kan man på s. 345, DEL IV, Artikel 7, læse ovenstående citat.

Link til Lissabontraktaten (PDF):
http://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx


Retsforbundet: Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december

Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december

Retsforbundet: Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december

Retsforbundet: Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december.

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.
Indlægget er skrevet til Magasinet Europa

Sig ja til dansk selvbestemmelse og retssikkerhed – stem nej den 3. december

Den 3. december skal vi stemme om et helt grundlæggende spørgsmål: Hvem skal bestemme over retspolitikken i Danmark?

Retsforbundet anbefaler et nej, når danskerne skal stemme om retsforbeholdet. En ensretning af retstraditioner, et overstatsligt politisamarbejde og tab af dansk suverænitet taler imod at erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning.

Afskaffer vi retsforbeholdet og lader det erstatte af en tilvalgsordning, uanset hvilken model det måtte blive, betyder det, at Folketingets flertal af EU-tilhængerpartier fremover frit – og uden igen at spørge befolkningen – kan overlade mere og mere af retspolitikken til EU. Og er det først afgivet, så falder hammeren. Magten over retspolitikken kan ikke tages tilbage igen. Det bliver EU, som bestemmer.

Vi skal kunne stille danske politikere til ansvar for retspolitikken. Hvorfor skulle vi tro, at EU-politikerne vil stoppe udleveringen af selvbestemmelsen med en såkaldt tilvalgsordning? Er et område overgivet til EU, kan det ikke tages tilbage.

Ensretning af forskellige retstraditioner

Det er altså den 3. december, vi skal sige fra ved at stemme nej – hvis ikke vi ønsker, at EU skal lovgive om f.eks. strafferet, civilret og mange andre områder. EU ønsker og arbejder direkte på at ensrette landenes retssystemer, således som det også er målet at ensrette politikken på alle andre områder.

På retsområdet gælder ensretningen, hvad der skal være strafbart, hvordan strafferammerne skal være og hvilke rettigheder, man har som tiltalt og offer. Udenlandske myndigheder vil kunne lave overvågninger af danske borgere eller træffe afgørelser, der kan ramme den enkelte dansker, uden at vi som samfund kan forhindre det og sikre borgernes grundlæggende rettigheder.

Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil vi blive underlagt EU’s direktiv om efterforskningskendelser. Det vil betyde, at en udenlandsk dommer kan kræve en dansker overvåget, skygget, aflyttet og udleveret til afhøring. En dansk dommer skal (uden selv at skulle tage yderligere stilling) godkende kravet – uanset nuværende danske regler – uanset at kravet kommer fra lande, som er dømt for ikke at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og uanset at der i de 28 EU-lande er forskellige – i en række tilfælde endog meget forskellige – retstraditioner. Retsbeskyttelsen i de danske regler forsvinder.

I Danmark skal Straffelovsrådet vurdere strafferammer og sikre, at der er en sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Afskaffer vi retsforbeholdet bliver det imidlertid EU, som bestemmer strafferammerne – uden at involvere danske politikere eller Straffelovsrådet. F.eks. vil en umiddelbar konsekvens være, at vi skal hæve straffen for cyberkriminalitet fra to til fem år.

Dansk lovgivning skal bestemme dansk flygtningepolitik
EU er ikke løsningen på flygtningeproblemerne i Europa. EU er en del af problemet, og realiteten er, at EU’s flygtningesystem er brudt sammen. Presset kommer jo fordi de årsager, som skaber flygtningestrømmene, ikke adresseres. Tværtimod skaber EU’s deltagelse i rovfiskeri langs Afrikas kyster, dumping af fødevarer samt told og restriktioner masser af fattigdomsflygtninge.

Ligeledes er EU’s våbenhandel med lande, som vedvarende krænker menneskerettighederne, et kæmpeproblem sammen med, at svaret fra EU stort set kun er militære. Også når det handler om at standse flygtningene, som sætter livet på spil i menneskesmuglernes farlige både. En færd flygtningene tvinges ud i for at have muligheden for at søge asyl, fordi EU-lovgivning forhindrer, at flygtninge kan rejse ind i EU-lande med f.eks. fly.

Oveni taler vi meget om at hjælpe i nærområderne. Men samtidig har Danmark og andre lande skåret ned på den humanitære hjælp for blot at skabe nogenlunde tålelige forhold i de kæmpe flygtningelejre, som –forstærket – truer med at destabilisere landene i Mellemøsten og Nordafrika.

Her skal der ske en indsats langt ud over, hvad der sker i dag Men det skal understreges, at det danske retsforbehold ikke hindrer Danmark i modtage flygtninge fra nærområderne og slet ikke, at Danmark deltager i en fælles, humanitær indsats og en forstærket indsats for at afhjælpe situationen i flygtningelejrene og på vejen – hvis et flertal i Danmark ønsker det. Man kan sagtens være ”venligboer” og ønske at hjælpe flere flygtninge uden at give EU magt over retspolitikken

Nej til Europol

Vi skal heller ikke deltage i et overnationalt Europol. For hvem står et sådant EU-politi til ansvar for? Ikke danske folkevalgte politikere, men formentlig en EU-kommissær, der ikke er demokratisk indsat, og som er fjern fra virkeligheden og borgerne.

Bliver Danmark medlem af et overnationalt Europol, så betyder det, at den danske befolkning mister vetoretten over fremtidige ændringer af Europol. EU kan frit gøre Europol til et føderalt politikorps som FBI er det i USA. EU-kommissæren på området har allerede sagt, at hun støtter et sådant EU-FBI, så det ligger ikke langt væk.

Efter et nej den 3. december vil det ikke tage lang tid før samtalerne går i gang om en aftale om dansk tilslutning til Europol. Den daværende danske regering afbrød selv i efteråret 2014 igangværende forhandlinger om en parallelaftale, hvorunder Danmark kunne tilslutte sig Europol (jf. Mette Frederiksens svar til Folketingets Europaudvalg i november 2014). Vi kunne have været lang vej mod en aftale, men ja-flertallet i Folketinget ønskede det ikke! Det var ikke EU, som afviste det.

Dansk suverænitet

Ja-partierne vil overlade suveræniteten over retspolitikken til EU – uanset tilvalgsordning. Og suveræniteten kan ikke tages tilbage. Det er altså sidste gang, du har muligheden for at stemme nej og dermed stoppe for, at EU får magt over retspolitikken.

Den 3. december får danskerne mulighed for at stoppe det konstante udsalg af dansk selvbestemmelse og denne gang retssikkerhed til et overstatsligt EU.

Allerede nu presses på for også at fjerne vores militære undtagelse, og udenrigsminister Kristian Jensen er allerede i gang med at ønske euroundtagelsen væk og omgøre det positive nej fra 2000, som har betydet det stik modsatte af skrækscenarier fra før afstemningen i 2000. Vi fik ikke en voldsom stigning i ledigheden – tværtimod. Vi fik ikke en voldsom rentestigning eller for den sags skyld en flugt af investorer.

Forud for EU-parlamentsvalget sidste år fik vi løfte om, at EU ikke skulle bestemme over børnecheck og velfærd. De løfter, er de allerede løbet fra. Troværdighed har ikke været EU-tilhængernes stærke side – heller ikke denne gang.

Tilhængerne har brugt skrækkampagne lige siden den første EF-afstemning i 1972. Den passede ikke dengang, og den passer heller ikke nu.

Danmark bliver ikke et fristed for kriminelle og kan naturligvis fortsat samarbejde – med Europol såvel som andre samarbejdspartnere – om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som menneskehandel, børneporno og narko.

Hvor er der et logisk argument for, at der ikke er en fælles interesse i at indgå en parallelaftale med EU om at samarbejde med Europol? Når lande som Norge, Schweiz, Rusland og for den sags skyld Colombia har det. Nævn blot én logisk grund til at vi ikke skulle kunne få et mellemstatsligt samarbejde med Europol – som Norge.

Der er jo en fælles interesse i at indgå en sådan aftale. Desuden indgår Danmark allerede i Interpol-samarbejdet, som er et politisamarbejde mellem 190 lande i verden. Hvis vi skulle blive oversvømmet af kriminelle efter et nej, kan man rettelig spørge, hvorfor Norge så ikke allerede er oversvømmet? Eller Schweiz?

Stem nej den 3. december og hold på retsforbeholdet.


En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc. Foto : REUTERS/Yannis Behrakis. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

Tilsyneladende er intet helligt i bestræbelserne for nu at gøre retsforbeholdet til en undskyldning for ikke at deltage i indsatsen i flygtningespørgsmålet. En arrogant forarget tone bliver anslået, når tilhængerpolitikerne bruger forbeholdet og dermed Danmarks mulighed for en selvstændig politik til at gøre ingenting, meget lidt eller direkte forringe indsatsen. – Og værre bliver det, når ikke mindst prominente repræsentanter for nødhjælpsorganisationer som Andreas Kamm eller Red Barnets generalsekretær leger politikere og dermed risikerer deres egen organisations troværdighed.

Det er ok at opfordre til større indsats, men at bruge flygtningespørgsmålet til at angribe retsforbeholdet er simpelthen misbrug.

Selvfølgelig kan Danmark deltage i en hjælpeindsats uanset retsforbeholdet også en fælles indsats – også en indsats, der rækker ud over EU, så vi igennem FN kan deltage i en ægte grænseoverskridende indsats – og en nødvendig indsats.

For det er jo bemærkelsesværdigt, at de danske ja-politikere totalt ignorerer, at skal der løsnes på flygtningepresset, så skal der naturligvis ske en indsats og koncentreret indsats for at løse de grundlæggende årsager til problemerne.

UNCHR er ved at løbe tør for midler

For vil man lette presset og gøre det mindre påtrængende at forlade nærområderne f.eks., så kræver det i det mindste, at man øger hjælpen til flygtningene i lejrene i Jordan, Libanon, Syrien og Tyrkiet. UNCHR – FNs flygtningeorganisation har allerede for måneder siden advaret om, at organisationen kun havde ca. det halve af de nødvendige midler for at brødføde og skaffe det nødvendige underhold for de mange ulykkelige flygtninge. Nu er det så i sidste uge nået så vidt, at FN måtte opgive – man løb tør for midler og kunne ikke længere føde de adskillige millioner flygtninge i lejrene, hvor nu kun 1 ud af 10 har midler tilbage til at klare sig selv – resultatet er sult, gadebørn, prostitution m.fl. – og naturligvis bestræbelser på at slippe væk til en tilværelse, hvor man i det mindste kan overleve.

For slet ikke om at tale om den destabiliserende effekt, som de mange, mange flygtningen har i lande og områder, som i forvejen er ustabile.

Danmark skærer i hjælpen til nærområderne

Samtidig skærer Danmark i nødhjælp og har gjort det længe. Ifølge udenrigsministeriet gik hjælpen ned med 15% fra 2013 til 2014 – fra 387 til 329 millioner Dkr. – I år har Danmark bevilget 206 millioner – altså en yderligere alvorlig nedgang. – Der er i hvert tilfælde intet retsforbehold, som tilsiger denne udvikling – og ligeledes i hjælpearbejdet i Middelhavsområdet kan Danmark deltage – retsforbehold eller ej.

Så enten drop snakken om indsats i nærområderne eller vend denne udvikling helt om og forøg hjælpen i stedet for konstant at skære den ned og dermed lade FN og andre hjælpeorganisationer i stikken.

Og naturligvis gør det ikke bedre, at indsatsen for at dæmpe eller løse konflikten i området lider af, at vi – som en række andre lande i Vest såvel som Øst ikke kan finde ud af konsekvent at støtte hverken demokratiske eller fredsskabende interesser – bortset fra vores ivrige deltagelse i den ene krig efter den anden – uden blot at have en klart mål for indsatsen eller for den sags skyld en plan for opbygning og beskyttelse af civilsamfundet – eller blot sørge for en folkeretslig forankring gennem FN.

Og vi og hele de såkaldt civiliserede verden har igennem hele denne periode passivt set til, at konflikterne er eskaleret og blevet mere og mere indædte og uoverskuelige gennem en bedre og bedre grobund for ekstreme kræfter.

Skær ned på det politiske misbrug

Så – skær ned på det politiske misbrug af flygtningene og flygtningesituationen og gå i stedet ind i en regulær og konsekvent hjælpeindsats – og de danske politikere skal lade være med at bruge retsforbeholdet som en dårlig undskyldning for ikke at give den hjælp, vi er i stand til at give.

Hjælp Retsforbundet med igen at blive opstillingsberettiget

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Bevar retsforbeholdet – for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld

Bevar retsforbeholdet - for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld½

Bevar retsforbeholdet – for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld


Ikke mere afgivelse af selvbestemmelse.

Tale af Johanne Langdal Kristiansen i København, søndag d. 16. august 2015

Bevar retsforbeholdet. For det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld.

At bevare retsforbeholdet er vigtigt for vores demokrati og ikke mindst den almindelige danskers retssikkerhed.

Det skal være dansk lovgivning, som bestemmer hvad strafferammerne for kriminalitet skal være, hvad den kriminelle lavalder skal sættes til, hvordan vores indsatte skal behandles i fængslerne. Det vil det ikke blive, hvis vi tilslutter os den fælleseuropæiske lovgivning. Som eksempel kan tages det franske fængselsvæsen. Frankrig tilhører det såkaldte hjerte af EU, og har en markant indflydelse. Og deres fængselsvæsen er ikke noget godt eksempel, ikke for medmenneskeligheden hvert fald – franske fængsler har den højeste rate af selvmord blandt fanger i EU, og i La Sante-fængslet i Paris tog 122 indsatte deres egne liv alene i 2002. I et andet EU-land, i Rumænien har man værget sig ved at vedtage initiativer til at stoppe fængselstortur – også selv om FN i 2013 satte rumænerne stolen for døren i forhold til at følge en FN-konvention imod tortur vedtaget allerede kort efter 1990. Og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har dømt imod den ungarske stat så sent som i juni måned i år, hvor 2000 fanger stod til at kunne lægge sager an mod staten på grund af de elendige fængselsforhold.

Erfaringsmæssigt bringer europæisk integration ikke de dårligste lande op på niveau med fx Danmark eller Norge – men sætter niveauet for laveste fællesnævner. Er det virkelig det, vi vil?

Og ønsker vi yderligere et overnationalt politi i EU? Det kan meget vel blive konsekvensen af en afskaffelse af retsforbeholdet. Hvem skal holde øje med Europol? Hvem står det fælles europiske politi til ansvar for? Ikke en dansk justitsminister, men formentlig en EU-kommisær, der ikke er demokratisk indsat; der er fjern fra virkeligheden, fjern fra borgerne.

Også overvågning af borgere må forventes at blive overnationalt. Reglerne for overvågning af sms’er, e-mails og telefonopkald kan besluttes af EU uden, at Folketinget vil kunne ændre på det.

Danmark bør træde ud af EUs terrorliste, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil det ikke længere være muligt.

EU vil kunne bestemme over dansk strafferet.

Danske borgere kan allerede udleveres til andre EU-lande, hvor de ikke nødvendigvis vil have samme grader af retssikkerhed, som de har herhjemme. Så længe, vi bevarer retsforbeholdet, har Danmark mulighed for at træde ud af denne europæiske arrestordre. Hvis vi afskaffer den og arrestordren bliver overnational, kan vi ikke længere gøre det, men må udlevere vores borgere til retsforfølgelse i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde vil alene sprogproblematikkerne være et slag i maven på retssikkerheden. De rigeste skal nok sikre sig den bedst mulige tolkebistand, men hvad med os andre? Og det er jo netop os alle arrestordren potentielt kan ramme. Det er ikke alene dømte kriminelle, men blot folk anklagede for forbrydelser af større og mindre karakter.

Forsvinder den danske kontrol med retspolitikken, når Danmark endnu en gang længere på vejen til at blive en delstat i EU. En selvstændig nation må naturligvis ligesom finanspolitik og forsvarspolitik også have en selvstændig politik på retsområdet. Det betyder ikke, at vi ikke skal samarbejde. Vi kan sagtens bevare retsforbeholdet og stadig samarbejde med EU-lande såvel som med lande udenfor EU. Vi vil forsat være i Interpol, og vi kan etablere samarbejde med Europol. Det har også Norge, Island og Schweiz, der slet ikke er medlemmer af EU gjort.

Formelt set bliver afstemningen ikke et spørgsmål om, hvorvidt retsforbeholdet skal afskaffes – men derimod om den skal erstattes af en tilvalgsordning. Og det lyder så kønt. Det lyder ufarligt – som om et ja faktisk ikke kommer til at ændre noget, fordi Folketinget stadig bestemmer farten. Men – vi kan være sikre på, at en tilvalgsordning vil blive brugt. Ja-sidens politikere vil vælge til og vælge til og vælge lidt mere til. Og dråbe for dråbe bliver dansk retspolitik skyllet fra København til Bruxelles. Og når først et givent område er overladt til EU, klapper fælden. Det er aldrig muligt at tage magt tilbage fra EU! Et ja til at afskaffe retsforbeholdet betyder et ja til at give politikerne fripas til at overlade kontrollen med det, der gør Danmark til et retssamfund til EU, og dermed glider lovgivningen ud af vores hænder, ud af hænderne på de politikere, vi har valgt til at repræsentere os – ud af Danmark, ud af dansk retstradition.

En tilvalgsordning vil blive brugt, det kan vi være sikre på – politikerne vil vælge til og vælge til igen. Og ligesom den gamle remse om “bytte, bytte købmand, aldrig bytte om igen”, kan vi, når et Folketingsflertal har valgt til på vores vejne, ikke vælge fra igen. Tilvalgsordningen er en åleruse – når først man er kommet ind i den ene ende, kommer man ikke ud igen. Det er derfor, NEJ’et er så vigtigt. Og det er derfor, vi skal hjælpe hinanden i efteråret – vi skal fortælle vores venner, kolleger og familier, ja, enhver vi møder, hvorfor tilvalgsordningen ikke er så uskyldig som den lyder. Vi skal minde EU-modstanderne om, at de skal huske at stemme nej; vi skal fortælle skeptikerne, at hvis der nogensinde var grund til at være skeptisk, er det angående retspolitikken – og vi skal endda fortælle EU-tilhængerne, at selv om de måske er tilhængere af det indre marked, behøver de ikke være villige til at give slip på dansk kontrol med retsvæsenet.

Tro ikke skrækpropagandaen
I år er det 15 år siden, danskerne i almindelighed og mange af os, der er her tilstede sagde ja til kronen og nej til euroen. Den gang fik vi at vide, at dansk økonomi var langt bedre stillet indenfor euroen end udenfor. Et nej til euroen ville bl.a. føre til valutauro og en høj rente – og priserne ville endda falde!

Særligt da krisen kom viste det stik modsatte sig at være tilfældet. Dansk økonomi klarede sig langt fra strygende, men dog langt bedre end mange eurolande alene fordi, vi ikke er en del af eurozonen. Noget lignende vil være tilfældet med retsforbeholdet. Vi vil de næste måneder få at vide, at Danmark vil blive et slaraffenland for menneskehandlere og andre kriminelle. Vi vil ikke have en chance uden at stemme ja til tilvalgsordningen. Det er ikke rigtigt! Ved at bevare retsundtagelsen også kaldet retsforbeholdet, vil vi kunne vedblive at bestemme over vores retspolitik, og vi vil kunne samarbejde når og med hvem det er relevant.

Vi må for demokratiets og retssikkerhedens skyld sikre ikke bare et nej, men et rungende nej. Et stensikkert nej. Et nej, der betyder stop; ikke længere. Det bliver hårdt, men vi kan!


Poul Gerhard Kristiansen

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU

Ærlig snak fra EU-præsidenter – men dybt udemokratisk

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU.

Det er ærlig snak fra de 5 EU-præsidenter for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker, EU-topmødet Donald Tusk, Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem, Den europæiske centralbank Mario Draghi og den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet Martin Schultz. Kvintetten bygger videre på den såkaldte budget-tsar og vil have de nationale budgetter vedtaget overnationalt i EU senest i 2025!

Allerede nu skal vores finanslov godkendes af EU, hvilket i sig selv er et groft indgreb i vores suverænitet. Og vi deltager ovenikøbet frivilligt i denne proces, som er et af flere grove underløb af vores euro-undtagelse.

Men nu vil EU-kvintetten spille videre på melodien og kun lade de nationale parlamenter – Folketinget – sende repræsentanter, der så skal stå skoleret for EU-kommisionen. Det er det, de mener er at ”involvere” i processen!

Det er hvad kvintetten fremlagde i mandags. Allerede 1. juli tages de første skridt.

Nok har vi herhjemme travlt med regeringsdannelse, men det er utroligt, at dette vidtgående forslag i retning af den økonomiske og politiske overnationale union stort set er gået upåagtet hen i den danske debat.

Dette forslag gør det endnu mere påkrævet, at man forlader den servile EU-holdning og sætter hælene i. Men desværre følger et EU-flertal i Folketinget en kurs, hvor de ønsker Danmark ”ind i hjertet” af EU, så den kompromisløse EU-modstand i Folketinget, som Retsforbundet kan levere, bliver mere og mere nødvendig. Vi skal helt ud.

Reference : http://www.abcnyheter.no/nyheter/2015/06/23/194407511/na-tilbyr-eu-presidentene-en-enda-mer-overnasjonal-union

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Euro

Så kører euroseddelpressen. Gør kronen helt fri.

Euro

Euro. Foto : aranjuez1404. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen

Den europæiske centralbank lader nu seddelpressen køre. Det har vi ligesom set før – uden gode erfaringer. Euroen er jo ikke en stærk valuta, men nu svækker man den yderligere gennem dette tiltag, som også vil svække den danske valutareserve betydeligt, fordi Nationalbanken – ligesom konen med æggene – har lagt de fleste æg i eurokurven og ladet reserven være i euro. – Når nu euroen falder i værdi vil den danske valutareserve samtidig falde – og vil vi så blive tvunget til yderligere at købe euro?

Dette viser også, hvor håbløst det er, at ville føre den samme økonomiske politik i hele euro-området – uanset, hvor forskellige forhold, der er fra land til land.

Men vi har ikke euroen. Og det er – ikke mindst i situationen – rigtig godt, at vi ikke er i ØMU-land og ikke med i ØMU-ens 3. fase. Ifølge en ny beregning ØMU-landene tabt årligtvækst i forhold til landene udenfor euroen – ca 1% BNP-vækst p.a.!!

Ja, det er godt, vi er udenfor ØMUens 3. fase og dermed euroen, men derfor er det jo uforståeligt, at de danske politikere og Nationalbanken undergraver vores undtagelse og frivilligt har bundet kronen til euroen ligesom valutareserven væsentligst er placeret i euroen.

De har bundet den danske redningsbåd til euroskibet og når euroskibet går ned er vi tvunget til at følge med.

Gør nu kronebåden helt fri ligesom Sverige eller ligesom Schweiz nu har gjort. Gå ud af f.eks. ERM II og få en helt selvstændig valutapolitik igen. Lad kronen flyde selv – ligesom den svenske krone og lad være med at binde den til en nedtursvaluta som euroen.

Det er ikke farligt, som nogle bankøkonomer vil gøre det til. – Sverige klarer det jo fint og Schweitz har da også overlevet fint, at frigøre franken.

Gør kronen helt fri – og helt fri fra euroen. Det er den sunde og bæredygtige vej.