Islandsk forår

Konkurrencestaten er død! Leve samarbejdet!

Islandsk forår.

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om fornyet nordisk samarbejde og omlægninger af det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Det foreslår Lene Andersen i sit forslag til talens indhold. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Siden 1940 har det været en tradition at Danmarks statsminister i anledning af nytåret holder en radio- og tv-transmitteret tale til befolkningen. Da Dronningen taler på direkte TV nytårsaften, er statsministerens tale således placeret nytårsdag, 1. januar. Således også idag, hvor Lars Løkke Rasmussen vil tale til nationen i aften kl 19.15.

I år har Lene Andersen, forfatter til bl.a. bogen Globalt Gearskift, på Facebook foregrebet indholdet af statsministerens tale. Vi gengiver hendes forfriskende alternative og håbefulde udgave af statsministerens nytårstale her :
_____________________________________________________________________

Statsministerens nytårstale 2015

Af Lene Andersen, forfatter

Jeg glæder mig til statsministerens nytårstale, hvor han bl.a. vil sige følgende :

“Danmark har en stolt tradition for at gå forrest i overholdelsen af menneskerettighederne, og derfor har Danmark en vigtig rolle at spille internationalt.

I 2016 vil den danske regering derfor øge det nordiske samarbejde og tage initiativ til en fælles asylpolitik, der ikke blot sikrer vores åbne grænser, men også omfatter en langsigtet strategi for økonomisk og demokratisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Målet er at udvikle en nordisk model, der kan fungere i hele EU.

Desuden vil Danmark gå forrest i EU inden for retssikkerhed, åbenhed i forvaltningen, og udarbejdelsen af en transatlantisk handelsaftale, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder, miljø og demokrati.

Efter et år med stadig flere unge mænd, der slår sig selv og andre ihjel i noget, de selv opfatter religiøs eller politisk idealisme, er det på tide at skabe sammenhold nationalt, kontinentalt og globalt. Det skal være slut med at dele befolkningen op i “os og dem”; er man født og opvokset i Danmark, er man dansk. – Tillad mig i den forbindelse at sende en personlig tak til alle jer unge mennesker, som tager demokratiet på jer og blander jer i den offentlige debat. Ikke mindst de af jer, hvis familie har rødder uden for Danmark: I gør mig stolt af at være dansker. I og jeres forældre har bibragt Danmark noget vigtigt, og jeg håber, at jeres forældre også er stolte af jer. Danmark er et humanistisk land, der vokser i erkendelse og udsyn gennem borgernes forskellighed.

På grund af den teknologiske udvikling, der fjerner de traditionelle arbejdspladser i industrien, samt af hensyn til miljøet og vores børns og børnebørns fremtid, omlægges skattesystemet. I løbet af de næste 10 år skal skatten på arbejde forsvinde. I stedet skal skatten lægges over på fast ejendom, således at skatten på private boliger stiger progressivt med antallet af kvadratmeter. Desuden øges beskatningen på forbrug af ikke-genanvendelige naturressourcer.

Regeringen ønsker at foretage disse forandringer i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og at gøre Norden til et fælles testområde for fremtidens bæredygtige økonomi. De nordiske lande fandt nogle af verdens bedste løsninger på industrialderens udfordringer. Sammen udgør de nordiske lande verdens 10.-største økonomi. Sammen kan Norden påvirke verden. Sammen skal vi udvikle verdens bedste løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

Konkurrencestaten er død. Leve samarbejdet.”
_____________________________________________________________________

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om at lægge konkurrencestaten i graven, forny det nordiske samarbejde og omlægge det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Vi krydser fingre, men nøjes heller ikke med det. Godt nytår og på gensyn i det kommende år!


Middelboe-huset, Holte.

Frihed og tryghed – også for førstegangskøberne!

Middelboe-huset, Holte.

Det er ikke rimeligt, at førstegangskøberne straffes og skal knokle hårdere for at få fod under eget bord – imens alle andre går fri. Billedet : Middelboe-huset, Holte, Danmark. Tegnet af Jørn Utzon, 1953-55. Foto : Christoffer Pilgaard. Udgivet under Creative Commons.

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse

Pr. 1 november får vi nye regler der betyder, at boligkøbere fremover skal lægge 5% af købesummen til den ejendom de ønsker at købe – som altså ikke fremover kan lånes i banken.

Formålet er at lægge en dæmper på ejendomsmarkedet og få færre salg, hvor økonomien for huskøberne ikke er god nok til at tolerere udsving på ejendomsmarkedet – som f.eks. finanskrisen førte med sig, hvor mange, der havde købt alt for dyrt, snart måtte se en tvangsauktion i øjnene.

Man skal være fair. De nye regler vil uden tvivl dæmpe efterspørgslen på ejendomsmarkedet og medvirke til at priserne holdes i ro – for en tid, hvilket vil betyde at risikoen for boligbobler reduceres.

Men de er også et udtryk for at staten endnu engang svinger pisken over en gruppe borgere – her førstegangskøberne og børnefamilierne – istedet for at give alle borgere større frihed, til at skabe sig den tilværelse man ønsker.

Er det virkelig rimeligt, at det er huskøbernes økonomi, der skal lægge for i kampen imod boligbobler?

Førstegangskøberne er i mange tilfælde familier med små børn, hvor begge forældre arbejder meget og er pressede på tiden. Og i mange tilfælde vil det være meget vanskeligt, eller måske umuligt, at foretage en opsparing under de nuværende økonomiske forhold, af den nødvendige størrelse. Er det rimeligt at de skal knokle for at spare uhyrlige summer sammen for at realisere drømmen om egen bolig ? Uhyrlige summer, som ikke skyldes deres egen uformåen, men derimod at staten har tilladt arbejdsfri indtægter på ejendomsmarkedet i årevis, hvilket har betydet, at prisen for at få sin egen grønne plet på planeten er steget til astronomiske højder – især i hovedstadsområdet.

Reglerne vil alt andet lige tillige betyde, at alle der i forvejen ejer deres hus eller lejlighed (fordi de har købt inden denne regel træder i kraft) fredes, idet langt de fleste boligejere som oftest vil kunne medbringe en væsentlig gevinst/opsparing realiseret ved salg af deres tidligere bolig. Er du således allerede “med i feltet” af boligejere, så vil du blive belønnet yderligere !!

Retsforbundet står for en bæredygtig økonomisk politik, der søger helt at eliminere risikoen for nye boligbobler – vel at mærke uden, at pålægge enkelte grupper i samfundet – her førstegangskøberne og familierne – helt urimelige ekstra byrder.

Vores bæredygtige skattereform vil samtidig betyde, at alle, der arbejder og bidrager til økonomien, kan beholde mere af det tjente. Arbejdsfri indtægter og forbrug af vore fælles naturresourcer vil derimod blive beskattet i større omfang, hvilket bl.a. vil bidrage til en stabil udvikling på ejendomsmarkedet, reducere lånebehovet og overforbruget og reducere bankernes magt. Den vil også bidrage til at vi rent faktisk har en klode, et miljø og et samfund med sammenhængskraft at give videre til vores børn og kommende generationer – der med en rimelig og almindelig arbejdsindsats vil kunne bo og leve som de ønsker.

Det er ikke rimeligt at belaste førstegangskøberne og børnefamilierne med denne form for utidig statslig indblanding i borgernes og virksomhedernes gøren og laden.

Hjælp Danmark på vej mod en bæredygtig fremtid ved at udfylde en vælgererklæring for Retsforbundet her : http://underskriv.retsforbundet.dk – Danmark har brug for en politik som giver den enkelte borger og familie både frihed og tryghed.


Jan Størup Nielsen, Senior Analyst, Nordea

Stigende boligpriser en velsignelse. For hvem?

Stigende boligpriser en velsignelse i følge Jan Størup Nielsen. Men for hvem?

Stigende boligpriser en velsignelse i følge Jan Størup Nielsen. Men for hvem?
Foto : Nordea Bank. Licens : Creative Commons by 2.0


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Stigende boligpriser en velsignelse. For hvem?

I Jyllands-Posten skriver cheføkonom for Nordea Jan Størup Nielsen, at de stigende boligpriser er en velsignelse.

På trods af denne konstatering, så vender han alligevel ”et bekymret blik” mod boligmarkedet fordi de redskaber, der er tilgængelige for at styre de danske boligpriser er begrænset. Vi har ”deponeret” vores pengepolitik hos den europæiske centralbank og aftalen om det åbenlyst tåbelige ejendomsværdiskattestop til 2020 hindrer Folketinget – hvis et sådant ønske pludselig skulle dukke op – i at gribe ind via f.eks. en ophævelse eller at gennemføre en regulær statsgrundskyld til afløsning af indkomstskat.

Tilsyneladende er hukommelsen hos politikere på Christiansborg og bankøkonomer forbavsende kort.

For naturligvis kan en politisk aftale ændres, hvis der er vilje til det. I øjeblikket er det eneste, vi hører de konservatives evige klagesang om den smule grundskyld vi har. Vi kan altså godt gå videre på tåbelighedernes og den socialt uansvarlige landevej, men ikke gå den anden vej.

Men anyway – Jan Størup Nielsen – konstaterer så, at da politikerne ikke vil bruge de midler, som kunne bremse oppustningen af boligboblerne, så lad os lukke øjnene og gå med opladte sind direkte mod nye bobler, krise og ny nedtur og tømmermænd efter friværdifesten. Blot er friværdifesten for os nuværende ejere, spekulanter og banker, mens tømmermændene er for alle – ikke mindst de næste købere og lejere. Det er ungdomsfjendsk og asocialt.

Og så er det altså den økonomiske udvikling, som viser sig i stigende jord og dermed boligpriser – ikke omvendt.

Nej, vi har ikke pustet ballonerne helt op endnu – men vi skal nok nå det, synes devisen at være. Kors, hvor er det dog ansvarsløst.

Reference : http://finans.dk/finans/opinion/ECE7918171/Stigende-boligpriser-er-en-velsignelse/

Hjælp Retsforbundet med igen at blive opstillingsberettiget

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Poul Gerhard Kristiansen

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU

Ærlig snak fra EU-præsidenter – men dybt udemokratisk

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU.

Det er ærlig snak fra de 5 EU-præsidenter for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker, EU-topmødet Donald Tusk, Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem, Den europæiske centralbank Mario Draghi og den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet Martin Schultz. Kvintetten bygger videre på den såkaldte budget-tsar og vil have de nationale budgetter vedtaget overnationalt i EU senest i 2025!

Allerede nu skal vores finanslov godkendes af EU, hvilket i sig selv er et groft indgreb i vores suverænitet. Og vi deltager ovenikøbet frivilligt i denne proces, som er et af flere grove underløb af vores euro-undtagelse.

Men nu vil EU-kvintetten spille videre på melodien og kun lade de nationale parlamenter – Folketinget – sende repræsentanter, der så skal stå skoleret for EU-kommisionen. Det er det, de mener er at ”involvere” i processen!

Det er hvad kvintetten fremlagde i mandags. Allerede 1. juli tages de første skridt.

Nok har vi herhjemme travlt med regeringsdannelse, men det er utroligt, at dette vidtgående forslag i retning af den økonomiske og politiske overnationale union stort set er gået upåagtet hen i den danske debat.

Dette forslag gør det endnu mere påkrævet, at man forlader den servile EU-holdning og sætter hælene i. Men desværre følger et EU-flertal i Folketinget en kurs, hvor de ønsker Danmark ”ind i hjertet” af EU, så den kompromisløse EU-modstand i Folketinget, som Retsforbundet kan levere, bliver mere og mere nødvendig. Vi skal helt ud.

Reference : http://www.abcnyheter.no/nyheter/2015/06/23/194407511/na-tilbyr-eu-presidentene-en-enda-mer-overnasjonal-union

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Torsten Rugaard Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Af Torsten Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Sakset fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside:

Det er nemlig ikke kun Naziislamismen (ja, det ord kender min ordbog altså ikke) der skal stoppes, der er noget lige så farligt på spil … :

“STOP GRUNDSKYLDEN !
… og giv familier og ældre den økonomiske tryghed, de fortjener.

Den stigende grundskyld er i dag en trussel mod helt almindelige danskere. Den stigende betaling er en trussel for mange borgere, der risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Dette alene fordi de har valgt at bosætte sig i et uheldigt postnummer, hvor grundskylden siden er steget. Inden for de næste tre år vil den gennemsnitlige boligejer i 16 af landets kommuner betale mere end 2.000 kroner om måneden i grundskyld.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Fastfrys grundskylden i kroner og øre, så ingen danskere tvinges fra hus og hjem alene på grund af stigende ejendomsskatter.”

Hvad mon de konservative kernevælgere i eks. postnummer 2000 Frederiksberg siger til, at deres partiformand kalder deres Hood for “et uheldigt postnummer” og er der simpelthen folk, der bosætter sig på Strandvejen ved et uheld?

Nej kære Konservative, den stigende grundskyld – der jo (desværre) ikke er et udtryk for at grundskyldspromillen stiger, tværtimod – men blot er et udtryk for at jordværdien nu stiger igen, som den i øvrigt altid har gjort, indtil den bolig-bobbel som Jeres uforsvarlige skattestop skabte, stoppede stigningen.

Stigende udgifter til grundskyld er IKKE et problem for “helt almindelige danskere” den er et aldeles overskueligt problem for en relativt beskeden gruppe danskere, der enten har fint råd til at betale eller gode muligheder for at afhænde boligen og finde en mere passende i pris.

De konservatives tågesnak svarer til at mene, at man skal kompenseres for den ekstra indkomstskat man skal betale, hvis man stiger i løn – eller den ekstra moms man skal betale hvis prisen på letmælk stiger.

Lad mig i øvrigt tilføje, at de kommuner der har de højeste priser på jord, alle har grundskyldspromiller under og omkring landsgennemsnittet – og alle har en kommunal skatteprocent langt under gennemsnittet.

De konservatives velbjærgede kernevælgere kan sove trygt i deres alt for dyre og alt for store huse og lejligheder, vel vidende at den værdi deres bolig har akkumuleret til dem, har de ikke rørt en finger for og den bliver alt for lempeligt beskattet.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti

De bedste og mest retfærdige skatter

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

De bedste og mest retfærdige skatter

Boligskatter er de bedste og mest retfærdige skatter, der findes. Så kort og rigtigt kan det siges.

Det er det, som direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, konstaterer ovenpå en måling, som Voxmeter har foretaget. Den viser at halvdelen af danskerne gerne vil, og synes det er rigtigt, at lade boligskatterne stige. Synspunktets rigtighed blev understreget i den analyse fra februar i år, hvor professor Peter Birch Sørensen og ph.d. i økonomi Jacob Vastrup, uddybede og understregede de positive effekter af grundskyld og ejendomsværdibeskatning i forhold til skat på arbejde.

Det er rart at se en så krystalklar tilslutning til det, Retsforbundet har sagt igen og igen. Ligesom de fleste økonomer – ikke mindst de uafhængige – har givet os ret.

Det er ekstra positivt, at se den tilslutning i befolkningen, som giver sig udtryk i denne meningsmåling. Det er jo helt andre toner end dem, der ellers har lydt fra stort set alle folketingets partier. En enkelt lysstråle har så været De Radikale lige nu, men ærlig talt en ophævelse af ejendomsværdistoppet i 2020 er godt nok både for lidt og for sent – hvis man vil hindre den næste boligboble, som allerede er i gang med at blive pustet op.

Retsforbundets forslag er mere nødvendigt end nogensinde. Det er nødvendigt hvis man for alvor vil flytte skat fra arbejde over på de natur-og samfundsskabte værdier, som i dag går i private lommer – skatte- og arbejdsfrit. Det er nødvendigt, hvis vi skal hindre nye boligbobler og friværdifester betalt af de unge, lejerne og almindelige skatteydere. Grundskyld vil nemlig lige opfylde præcis det ønske, at skatten stiger, når boligpriserne – læs beliggenhedsværdierne – stiger og vil gå ned, når priserne falder. Det vil være til fordel for udkantsområderne med de små jordværdier eller beliggenhedsværdier.

Det er kort sagt de bedste og mest retfærdige skatter, der findes.

Men skal vi for alvor komme ad den vej kræver det en styrkelse af Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti – der som det eneste parti konsekvent og hele tiden har arbejdet for denne nødvendige og moderne skattepolitik.

Reference : http://politik.tv2.dk/2015-04-25-hver-anden-dansker-i-orden-at-lade-boligskatterne-stige


Grundårsagen til økonomiske kriser.

Grundårsagen til økonomiske kriser

Grundårsagen til økonomiske kriser.

Grundårsagen til økonomiske kriser. Foto : sparebank1. Licens : Creative Commons by 2.0

Grundårsagen til økonomiske kriser.

Af Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg.

Mange meninger er på markedet, når man skal forklare, hvorfor der optræder økonomiske kriser med mellemrum. Nogen anfører spekulation i aktier, optioner, valuta eller råvarer som hovedårsagen. Andre giver bankernes uhæmmede kreditgivning skylden. Eller sammenbruddet på ejendomsmarkedet. Atter andre fæster blikket på de høje skatter, det offentliges udgifter/ineffektivitet og den stigende statsgæld. Eller rentens størrelse. Osv. Osv.

Og ligeså forskellige er de midler, der anbefales for at afhjælpe krisen. Nogen foreslår beskyttelse af sit eget land ved at indføre begrænsninger på import, kapitalbevægelighed og fremmed arbejdskraft – mens andre foreskriver det præcist modsatte: øget liberalisering. Atter andre hælder til internationalt samarbejde for at kontrollere spekulationen, bankerne, børserne osv. Eller det hævdes, at det offentlige bør øse penge ud for at ”sætte gang i hjulene” og redde fallittruede banker og virksomheder. Eller der anbefales fælles valuta (EURO) Osv. Osv.

Jeg vil ikke hævde, at disse årsager alle er forkerte; men de har nu alligevel karakter af symptomer – den egentlige sygdom er ikke diagnosticeret. Ligeledes vil jeg ikke hævde, at de foreslåede behandlinger alle er virkningsløse – men de rører heller ikke ved grundårsagen til sygdommen. Symptomerne kan slås ned – sygdommen er tilsyneladende overvundet. Men bacillen sidder stadigvæk i samfundsorganismen og sygdommen venter kun en tid – så blusser den op igen.
Og det er derfor, vi ser økonomiske sammenbrud dukke op med jævne med mellemrum, ca. en gang pr. generation. I 1880erne havde vi den store landbrugskrise, i 30erne massearbejdsløsheden, i 70/80erne oliekrisen/fattigfirserne og nu finanskrisen.

Derfor resignerer mange og betragter nærmest disse kriser som ligeså uafvendelige som naturkatastrofer og orkaner.

Markedsloven om udbud og efterspørgsel

Endnu mere mystisk bliver det, fordi markedsloven om udbud og efterspørgsel i teorien skulle regulere økonomien på en måde, så der ikke blev nogen kriser. Når vi har frihandel, et frit marked, et stabilt pengevæsen og en på alle måder fri økonomi, så skulle mit og enhver andens forbrug jo i teorien opvejes af en tilsvarende indsats – så økonomien var i perfekt balance. Naturligvis kan enkelte gå fallit – men det vil kun kunne skyldes dovenskab eller manglende omhu.

Ja, sådan er teorien – men da praksis ikke samstemmer hermed, holder nogen op med at ”tro” på markedsloven – selv om den teoretisk er uomtvistelig sand. Selv aktiespekulation og lignende burde ikke kunne ødelægge økonomien som helhed, thi det påfører ikke den ægte produktion noget tab. Her er det som ved spillebordet, hvad den ene spiller vinder, taber den anden. Og den flittige arbejder og den ægte producent lider ikke noget tab ved at bondefangere spiller på den nærliggende bodega. Medmindre han da spiller med efter fyraften.
(I parentes bemærkes, at aktiespekulation ikke er det samme som at have aktier. Hvis man køber aktier (andele i et foretagende) til den pris, som der er baggrund for i firmaets reelle værdi og produktion – og ikke forventer nogen gevinst udover firmaets afkast, så er det en sund ting)

Produktionsfaktorerne

Grundårsagen til kriserne ligger efter georgisters opfattelse et helt andet og mere nærliggende sted.
Der er ikke noget galt med markedsloven som sådan. Her er det, som Churchill sagde om demokratiet: ”Er demokratiet sygt, er kuren mere demokrati.” Altså, virker markedsloven ikke, er kuren mere markedslov.

Det, der er galt, er at prisen på naturværdier (jord/råvarer) forhøjes, i takt med, at befolkningstallet øges, produktionsmetoder og infrastruktur forbedres – kort sagt i takt med fremskridtet. Ærligt arbejde/produktion og ægte kapitaldannelse (maskiner/anlæg/huse osv.) skal nemlig ”bære” betalingen for jord og råvarer. Produktionen skal ”aflønne” tre faktorer: Arbejdet, Kapitalens forrentning (brugen af hjælpemidler i produktion) og Jordrenten (prisen for at bruge naturresurserne).

Og her er jordrenten ”skurken” – den er nemlig det grundlægende monopol – ”alle monopolers moder”, for igen at citere Churchill. Jordrenten tager først sin andel af produktionen – for ingen menneskelig aktivitet kan finde sted uden plads og råvareforsyning. Den SKAL betales. Til hvem? Til ejeren. Og da jordværdierne/råvarerne – som nævnt ovenfor – har en naturlig tendens til at stige og stige, så vil foretagsomme folk udnytte dette faktum spekulativt. Og så drives jordværdien yderligere op ad spekulations vej. Og Arbejde og Ægte Kapital må nøjes med det, der er til overs. Indtægten ved al ægte produktion beskæres. Arbejde og kapital må nøjes med et mindre afkast – eller ophøre med produktionen, fordi man ikke kan klare betalingen for jorden. Andre muligheder gives der ikke.

Man kan også sige det på en anden måde – hvis det letter forståelsen: Ejeren af jord/naturværdier har en indtægt, som går ind, selv om man sover. Den er UFORTJENT og derfor uretmæssig, for den ”stjæles” fra dem, der arbejder. Og det ”forstyrrer” markedsloven, at nogen har en indtægt uden at arbejde, for de kan forbruge uden at frembringe. Så er hele markedsloven i ubalance, for den bygger på, at man må yde for at nyde.

Op og ned

Krisen kommer altså, når prisen på naturværdier er drevet op til et punkt, som produktionen ikke kan bære. Og den varer, indtil tingene igen kommer i en slags balance: jordprisen falder, så produktionen igen kan ”bære” den og/eller arbejde og ægte kapital affinder sig med et lavere udbytte og/eller arbejdet/kapitalen bliver mere effektiv pga. større flid/nye opfindelser.
Så ruller hjulene igen – og det får prisen på jord/råvarer til på ny at stige. Og næste krise er på vej.

Det er derfor, der kun gives en tilbundsgående kur: Fortjenesten ved at eje naturværdier må ikke tilfalde den ”tilfældige” private ejer. I perioder med fremgang tjener mange mere ved at eje et hus end ved at arbejde (friværdifest) – og det ”stjæles” fra produktionen og ødelægger markedsloven.
Og i perioder med kriser går nye boligejere/nyetablerede virksomheder nedenom og hjem – selv om deres økonomi i grunden er sund nok – og det ødelægger også markedsloven.

Derfor må fortjeneste på naturværdierne tilfalde alle, og det vil i praksis sige samfundet til finansiering af de naturlige fællesopgaver. Og prisen for at ”leje” naturværdier skal prissættes af den fordel, det giver mig i forhold til alle andre – så jeg i virkeligheden ikke har nogen uretmæssig fordel. Adgangen til plads/råvarer nu lige for enhver – ikke fri, for det koster stadig; men lige, fordi vi alle er lige ejere af vort fædrelands naturværdier og fordi de, der har brug for mere end deres ”andel” må betale de andre en ”leje”. Og så virker markedsloven igen. Vi ”tjener” alle sammen lige meget på jorden – og ingen kan tjene mere end det uden at yde tilsvarende.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Hvornår er nok nok, når vi taler ejendomsskat?

Af Ib Strømberg Hansen

Jeg stiller dette spørgsmål, fordi de konservatives partiformand Søren Pape sammen med Gentoftes borgmester Hans Toft har sendt et brev til borgerne med overskriften: Nu er det nok: Stop de evigt stigende ejendomsskatter.

Havde Søren Pape lyttet til sit partimedlem Søren-Michael Pihl, der den 20. november 2014 opfordrede til nytænkning omkring ejendomsbeskatningen, kunne han, i konsekvens af at han fører sig frem som den ypperste forkæmper for nedbringelse af indkomstskatten, have overvejet overskriften: Nu er det nok: Stop de evigt stigende ejendomspriser.

Eller han kunne have tordnet: Stop boligkasinoet.

For de unge mennesker, der sparer op til køb af ejerbolig, havde de sidste 2 udmeldinger været betydeligt mere relevante. De har i relativ frisk erindring beretningerne om dem, der købte lige før boligboblen brast og som i forbindelse med ophør af parforhold, sygdom eller jobtab fik smadret deres økonomi. Samtidig har de kunnet konstatere, hvordan de, der efterfølgende købte på bunden af markedet i København og på Frederiksberg har fået foræret milliongevinster. Gevinster, som for at gøre uretfærdigheden fuldkommen, er skattefrie!

Alle ansvarlige økonomer ville have foretrukket, at Søren Pape havde meldt ud: Stop boligboblerne.

Produktivitetskommissionen ville ønske, at Søren Pape havde taget ved lære af dens klokkeklare konklusioner og sagt: Ned med indkomstskatten. Op med den løbende beskatning af fast ejendom.

Men hvornår er nok så nok? Det spørgsmål har de økonomiske vismænd allerede besvaret, da den seneste boligboble var under opbygning, hvor de klart og tydeligt sagde til Anders Fogh: Boligmarkedet skal stabiliseres! Som bekendt talte de for døve øren. Anders Fogh drog efterfølgende udenlands til et godt job som NATO-generalsekretær og efterlod regningen til danskerne, hvor det var de dårligst stillede, som særligt fik den at føle.

Nok er altså nok, når ejendomsprisernes himmelflugt er stoppet.

Der er en række andre gode grunde til en rigtigt doseret ejendomsskat. Dette har jeg den 26. nov. 2014 redegjort for i debatindlægget “Fornyelse af ejendomsbeskatningen er hårdt tiltrængt“. Her skal kun fremhæves, at en fornyelse af ejendomsbeskatningen også skal omfatte en omlægning af skatten på boligen til en skat på grunden, hvilket er en, ikke uvæsentlig, præcisering af konklusionen fra produktivitetskommissionen.

Selv om den nuværende brug af ejendomsbeskatningen indebærer generationstyveri, uretfærdig fordeling af værdiskabelsen i samfundet, risiko (eller snarere vished) for økonomiske kriser og virker hæmmende for udviklingen, så vil Søren Pape ikke i et valgår tage debatten om den nødvendige fornyelse. En fornyelse som markant kan nedbringe skatten på arbejde.

Søren Pape står ikke alene. Ingen af de andre partier ønsker at tage denne helt afgørende debat. Der er derfor al mulig grund til at støtte Retsforbundets bestræbelser på at komme i Folketinget og fastholde fokus på denne grundsten i fordelingspolitikken.

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen!

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Det, vi har behov for, er et ansvarligt dansk bankvæsen.

Det, vi har behov for, er et ansvarligt dansk bankvæsen

Det, vi har behov for, er et ansvarligt dansk bankvæsen.

Deutsche Bank. Foto : Tony Webster. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

En bankreform med bankopdeling nødvendigt for et ansvarligt bankvæsen.
⁃ Men EU-styring er ikke løsningen.

I artiklen fra Notat (reference nederst) om de europæiske bankers situation understreges hvordan EU’s forholdsregler ikke virker eller forskellige pagter ikke har virket ligesom den såkaldte ”stresstest” ikke giver noget korrekt billede af situationen. Alene for Deutsche Bank er der tale om, at man kun har 1/50 (2%) dækning i forhold til udlån og andre forpligtelser. Da Lehmann Brothers gik ned havde man 1/33 – altså en bedre dækning.

Det er ikke et resultat, som kommer frem via den såkaldte ”stresstest”, som den europæiske centralbank har udsat bankerne for. Det viser jo kun, at EU’s forholdsregler ganske enkelt ikke virker og den bankunion, som er foreslået vil heller ikke løse det, men blot for Danmarks vedkommende fratage os suverænitet og risiko for, at vi ad den vej lægger en bombe under euroundtagelsen.

Ikke mindst fordi der er tale om et overstatsligt samarbejde, som vil have store konsekvenser for danske bankers virksomhed og danske finansforhold. – Og med EU’s stabilitets-og finanspagt og nu bankunionen sammen med en uduelig stresstest viser under alle omstændigheder, at det ikke er fra EU, vi skal vente løsningen på bankkrisen. – Og slet ikke, når vi ser den udbredte brug, EU og ECB gør af tidligere topmedarbejdere fra den fallerede Lehmann Brothers spekulationsbank.

De danske storbanker har det ikke meget bedre, men det er ikke fra EU, vi får løsningen. Her får vi bare frataget endnu mere selvbestemmelse og overlader til EU at kunne lukke danske banker med bankunionen. Det er jo et resultat af den besynderlige tyrkertro fra EU-tilhængerne på, at løsningen på alle vore problemer er mere EU.

Det, vi har behov for, er et ansvarligt dansk bankvæsen.

Langt mere effektivt end EU, kan en række reformer, som vi selv kan indføre, sørge for, at samfundet genvinder kontrollen over dette område. En bæredygtig politik forudsætter ganske enkelt, at de store udsving fra krise til overophedning og tilbage til krise, bliver stoppet. Det er netop nødvendigt fordi fordi den finansielle sektor udgår en væsentlig del af pengeudstedelsen og misforholdet mellem egenkapital og udlån viser netop hvordan det har taget overhånd og gør det umuligt for samfundet – eller Nationalbanken – at styre pengedannelsen.

Det kan vi gøre langt bedre med en bankreform, som Retsforbundet foreslår. Der skal ske en bankopdeling, så banksektoren opdeles i fire hovedgrupper:

Kreditforeninger, investeringsbanker, banker og sparekasser samt en internetbaseret pengboks. Det sidste for at sikre, at når alle borgere skal have en NemKonto, så også at sikre, at alle får en konto for basale behov. Vigtigt er det, at virksomhederne i de enkelte grupper skal være økonomisk adskilte fra virksomheder i de andre grupper og at staten skal fastsætte lånegrænser i forhold til långivernes egenkapital – altså at man ikke når i nærheden af Lehmann Brothers situationen.
Kreditforeningerne skal som tidligere være ejet af låntagerne og kun yde lån til fast ejendom.
Investeringsbanker kan yde risikobetonede lån til erhvervslivet sammen med andre bankservices til virksomheder.

Banker og sparekasser kan oprettes og drives som hidtil kendt og kan have både private og mindre virksomheder som kunder. Private kunder vil kunne være dækket af en statslig indskudsgaranti, som den, vi kender i dag.

Og endelig skal staten oprette en internetbaseret pengeboks, der giver private mulighed for en gebyr-og rentefri lønkonto, der kan fungere som nemkonto med netbank og betalingskort. Man kan ikke for at låne penge i ”pengeboksen” – ejet af samfundet, men drevet af en privat virksomhed efter udbud . Vi kender modellen fra e-boks. Med samfundets krav om at alle har en NemKonto må samfundet også stille denne mulighed til rådighed – uden at borgerne skal aflevere store gebyrer.
Og i stedet for at underlægge os kontrol af et EU-banktilsyn, skal vi i stedet opgradere det danske Finanstilsyn med nødvendige midler og kvalificeret personale, så det kan løse sin opgave med at holde penge-og finansinstitutterne under konstant tilsyn. – Og sikre, at tilsynet er helt uafhængig af de store banker.

Situationen viser med al ønskelig tydelighed, at det haster med en bankreform med en bankopdeling, som kan sikre samfundet og den enkelte borger mod uansvarlige banker. EU er imidlertid ikke løsningen – heller ikke her.

Reference : http://notat.dk/artikler/2014/europaeiske-storbanker-puster-sig-op-vaerre-end-lehman-brothers-2008


Nationalbanken

Nationalbankdirektøren og den maniske eurobinding

Nationalbanken


Nationalbanken.
Foto : markcph. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen

Nationalbankdirektøren og den maniske eurobinding blæser boligbobler. Men borgerne skal bare sove.

Vi skal blot sove trygt om natten, siger Lars Rohde. For nationalbankens tiltag, med lav eller negativ rente, for at fastholde den maniske faste binding til en synkende valuta – euroen, puster de nye boligbobler, som allerede er under dannelse, ekstra op. I 2014 har vi ejere fået en pæn stor værdistigning og i 2015 er vi allerede blevet spået en endnu større skattefri og arbejdsfri gevinst. – Allerede nu har virkningen vist sig på januars bolighandler – hvor såvel huse som ejerlejligheder har vist stigninger, hvor priserne plejer at gå i stå.

Boblerne må vi altså bare tage med, mener nationalbankdirektøren. Han skaber dem altså med helt åbne øjne. Men det er jo ikke længe siden vi sidst så boligboblernes ødelæggende virkning gennem friværdifester, finanskrise og dyb krise med mange menneskelige omkostninger.

Og det kræver snarest et nyt og forbedret vurderingssystem. For naturligvis er det ikke tilfældigt, at en grund på Frederiksberg eller i København er mere værd end en tilsvarende grund på Lolland eller i Vestjylland. – Grundværdier er særdeles håndfaste og kan naturligvis opgøres, som man kunne i det velfungerende vurderingssystem, vi havde indtil den borgerlige regering i 2001 smadrede det. – Og så kan man jo samtidig fjerne fiksfakserier som beskatning af en grund, som er røget i havet eller rabatter til ejerlejligheder, som giver åbenlyst urimelige virkninger, som imidlertid ikke har så meget med grundskyld i sig selv at gøre.

Det eneste værn mod nye bobler vil være en effektiv grundskyldslovgivning og et ophør med at gennemføre tiltag, som skattestop, mere lukrative låneordninger eller for den sags skyld en absurd rentestørrelse for at forsvare en forældet valutapolitik, som kun opretholdes af politikere, som ikke kan tænke fornyende og følge f.eks. vores naboland Sverige, som jo har en flydende krone. – Allerede nu er brugt over 100 milliarder på – i realiteten – at forsvare euroen og den maniske binding til den synkefærdige euroskude. Samtidig er valutareserven alvorligt værdiforringet fordi den i høj grad er i euro. Var der nogen, som sagde konen med æggene?

En effektiv og øget grundskyld kan holde boblerne nede og så vi kan sætte skatten på arbejde ned. Det vil samtidig give en langt mere retfærdig fordeling af de værdier, vi skaber i fællesskab eller som er skabt af naturen eller på grund af en særlig attraktiv beliggenhed. Det vil være til gavn for unge, lejere og nye købere, som rækker af uafhængige økonomer også anbefaler.

Nej, der er ingen grund til at sove trygt, men der er grund til et opgør ikke bare med skattepolitikken, som beskatter arbejdsindsatsen blodigt mens de arbejdsfri og samfundsskabte værdier ikke røres , men også med valutapolitikken, som placerer os i en lille jolle, som følger viljesløs efter euroskibet.

Reference : http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2537410/nationalbanken-advarer-om-risikoen-for-boligboble/