Retsforbundet på Folkemødet 2016

Retsforbundet på Folkemødet 2016

Besøg Retsforbundet på Folkemødet 2016. Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24.

Besøg Retsforbundet på Folkemødet

Du finder os på Cirkuspladsen, stand C24, i Allinge, hvor vi står klar med et spændende program. Selv når der ikke er noget programsat er vi hele tiden på standen, så kig endelig forbi.

Vi glæder os til at hilse på dig :)

PROGRAM

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30:
Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?
FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45:
El Clasico – kampen om Europa
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00:
Dansk medlemskab af EU efter Brexit?
LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00:
Retssikkerhed for enhver pris?
SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00:
Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

TORSDAG D. 16. JUNI, KL. 17.30 – 18.30

Et bæredygtigt landbrug – på miljøets bekostning?

Med udgangspunkt i den såkaldte landbrugspakke, som bl.a. resulterede i en ministerafgang, har Retsforbundet inviteret to landbrugsorganisationer med vidt forskellige synspunkter til debat. Bæredygtigt Landbrug og Frie Bønder – Levende Land, som repræsenterer hver sin gruppe af landmænd.

Debatten vil – i lyset af landbrugspakken – tage en række aktuelle spørgsmål op i forhold til dansk landbrug. Går et bæredygtigt landbrug hen over hensynet til miljø og natur og er bæredygtigt landbrug et entydigt begreb? Bud på dansk landbrugs fremtidige udvikling herunder behovet for nye ejerformer i dansk landbrug? – Vi håber på en debat, som ikke mindst vil vise, at ”dansk landbrug” ikke er en entydig størrelse, men at der, også blandt danske landmænd, er vidt forskellige holdninger til landbrugspakke, miljølovgivning og landbrugets fremtid. Debatdeltagerne vil være Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug og Hans Jørgen Nygaard, formand for Frie Bønder – Levende Land, samt miljøordfører Vagn Christensen fra Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

FREDAG D. 17. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Samfundsdividende vs. Ubetinget Basisindkomst

I borgerlønsbevægelsen BIEN Danmark arbejder man for at indføre Ubetinget Basisindkomst i Danmark. I Retsforbundet har man Samfundsdividende på programmet. Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet?

Vi vil i denne workshop kigge på forskelle og ligheder mellem de to begreber. Og videre: Hvad vil en fri adgang til penge til de nødvendige livsfornødenheder gøre ved os som individer, og hvilken indflydelse vil det få på samfundet? Og hvordan får vi råd? En repræsentant for hhv. Retsforbundet og BIEN Danmark vil kaste lys over dette og de mange spørgsmål en sådan samfundsvision rejser. Væsentlige spørgsmål er: Vil en borgerdividende/basisindkomst gøre folk inaktive, så de vil holde op med at gå på arbejde? Eller vil det tværtimod sætte gang i iværksætteriet? Vil det være en god model for at vi kan komme den teknologiske udvikling i møde med klapsalver? Hvad vil det betyde for sammenhængskraften og civilsamfundet? Hvordan vil det influere på beskæftigelsespolitikken? Kom og deltag i debatten.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 13.15 – 13.45

El Clasico – kampen om Europa
B18 Allinge Stadion – Nordlandspladsen
Arrangører: Europabevægelsen. Folkebevægelsen mod EU og EUD.

Banen er endnu engang kridtet op til et brag af en fodboldkamp mellem EU-modstandere og EU-tilhængere. Vi har tilsidesat al politisk retorik og erstattet det med hård fysisk kamp. Så holder du af lækre Laudrup-finter, svedende politikere og højt humør, er dette arrangement lige noget for dig.

Der er lagt op til en drabelig duel, når Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU endnu engang tørner sammen i året duel – kampen om Europa. Da det mod forventning ikke er lykkedes at booke Ronaldo, Messi eller Bendtner må I nøjes med meningsdannere og papirnussere, som til gengæld vil gøre alt for at sigte efter stjernerne og vinde håneretten endnu et år. Kom og hep på dit hold.

Deltager er bl.a: Jeppe Kofod, Medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet. Bjarke Møller, Direktør, Tænketanken Europa. Lasse Kristoffersen, Politisk konsulent, ITD. Jeppe Frasson, Næstformand, SFU. Bo Sandberg, Cheføkonom, Dansk Byggeri. Malthe Kjems, Kommunikationschef, Tænketanken Europa. Lave K Broch, 1 suppleant til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Poul Gerhard Kristiansen, Politisk ordfører, Retsforbundet. Jimmy Due, Retsforbundet, Sofie Jørgensen, ROPA.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 15.00 – 16.00

Dansk medlemskab af EU efter Brexit?

Den 23. juni stemmer briterne om de fortsat vil være medlem af EU. Det får også konsekvens for Danmark. I forhold til hvad vi fik at vide EF var og ville udvikle sig til, er der siden sket en voldsom udvikling af EU – langt fra løfterne i 1972.

Også danskerne har derfor brug for en ny debat og brug for at blive spurgt om fortsat dansk EU-medlemskab. Retsforbundet indbyder til en debat om Brexit og hvad en britisk ”leave”-afgørelse vil betyde det danske forhold til EU – til det EU, som har udviklet sig til eller er i gang med at udvikle sig til den økonomiske, politiske og militære union, som tilhængerne i debatterne i 1972 og siden har benægtet, men som vi modstandere advarede imod. Vi vil diskutere udviklingen i EU og ikke mindst se hen på den anden side af Brexit-afgørelsen den 23. juni. Retsforbundet vil være repræsenteret af partiets politiske ordfører og landssekretær hos Folkebevægelsen mod EU, Poul Gerhard Kristiansen, og vi i forventer at få en EU-positiv debattør til at tage handsken op og dermed forhåbentlig give en os en spændende debat om Danmarks forhold til EU løftet op over krumme agurker og ilanddrevne sko.

LØRDAG D. 18. JUNI, KL. 16.00 – 17.00

Retssikkerhed for enhver pris?
A26 Danchells Anlægs Mødetelt – Danchells Anlæg
Arrangør: Kammeradvokaten

Har de senere års fokus på offentlige udgifter påvirket det grundlæggende hensyn til retssikkerheden? Har vi en sund balance mellem retssikkerhed og ressourcehensyn i Danmark? Har almindelige mennesker brug for retssikkerhed? Kom til debat om den retssikkerhedsmæssige balancegang.

Siden finanskrisen har vi set et voksende fokus på offentlige udgifter og effektivisering af det offentlige Danmark. Men er det sket på bekostning af borgernes grundlæggende retssikkerhed? Eller er der blot tale om sund prioritering? De spørgsmål vil politikere og eksperter blive stillet, når Kammeradvokaten inviterer til debat om den vanskelige retssikkerhedsmæssige balancegang. Clement Kjersgaard styrer debatten, som bl.a. byder på beretninger om borgere med retssikkerhedsmæssige udfordringer tæt inde på livet. Du vil møde nogle af landets førende eksperter på området, som giver deres bud på udviklingen og visioner for fremtidens retssikkerhedsmæssige balance.

SØNDAG D. 19. JUNI, KL. 11.00 – 12.00

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning

Retssikkerhed & rettigheder i den offentlige forvaltning – for BÅDE borgere og ansatte. Hvordan sikres det? Hvilke udfordringer og styrker vi ser ved tingenes tilstand som de er nu?

Den offentlige forvaltning er i knæ – og regeringens svar på det, er uanset dens farve iøvrigt – som altid – gennem de sidste 15 år – endnu flere stramninger og forringelser, i kommunernes økonomi – og for samfundets ledige, mest udsatte, syge og handicappede borgere. At det er økonomiske styringsincitamenter, som har fået den offentlige forvaltning i knæ – og har sat borgernes retssikkerhed over styr – er desværre uomtvisteligt.

Er en del af svaret, at socialrådgivere skal have autorisation og/eller mere uddannelse/erfaring? Socialrådgivere i kommunerne, og andre steder, er ikke underlagt autorisation. Det vil sige, at de ikke kan fratages retten til at virke som socialrådgivere og ikke kan pålægges fagligt ansvar og f.eks indklages for et fagligt nævn, såfremt de gentagent og i alvorlig grad, bryder med de faglige regler og kodeks – og de juridske rammer de arbejder under, i deres forvaltning af borgernes sager.

Deltagere:
Mette Valentin, Retsforbundet
Torben Jensen, Advokatrådet


Islandsk forår

Konkurrencestaten er død! Leve samarbejdet!

Islandsk forår.

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om fornyet nordisk samarbejde og omlægninger af det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Det foreslår Lene Andersen i sit forslag til talens indhold. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Siden 1940 har det været en tradition at Danmarks statsminister i anledning af nytåret holder en radio- og tv-transmitteret tale til befolkningen. Da Dronningen taler på direkte TV nytårsaften, er statsministerens tale således placeret nytårsdag, 1. januar. Således også idag, hvor Lars Løkke Rasmussen vil tale til nationen i aften kl 19.15.

I år har Lene Andersen, forfatter til bl.a. bogen Globalt Gearskift, på Facebook foregrebet indholdet af statsministerens tale. Vi gengiver hendes forfriskende alternative og håbefulde udgave af statsministerens nytårstale her :
_____________________________________________________________________

Statsministerens nytårstale 2015

Af Lene Andersen, forfatter

Jeg glæder mig til statsministerens nytårstale, hvor han bl.a. vil sige følgende :

“Danmark har en stolt tradition for at gå forrest i overholdelsen af menneskerettighederne, og derfor har Danmark en vigtig rolle at spille internationalt.

I 2016 vil den danske regering derfor øge det nordiske samarbejde og tage initiativ til en fælles asylpolitik, der ikke blot sikrer vores åbne grænser, men også omfatter en langsigtet strategi for økonomisk og demokratisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Målet er at udvikle en nordisk model, der kan fungere i hele EU.

Desuden vil Danmark gå forrest i EU inden for retssikkerhed, åbenhed i forvaltningen, og udarbejdelsen af en transatlantisk handelsaftale, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder, miljø og demokrati.

Efter et år med stadig flere unge mænd, der slår sig selv og andre ihjel i noget, de selv opfatter religiøs eller politisk idealisme, er det på tide at skabe sammenhold nationalt, kontinentalt og globalt. Det skal være slut med at dele befolkningen op i “os og dem”; er man født og opvokset i Danmark, er man dansk. – Tillad mig i den forbindelse at sende en personlig tak til alle jer unge mennesker, som tager demokratiet på jer og blander jer i den offentlige debat. Ikke mindst de af jer, hvis familie har rødder uden for Danmark: I gør mig stolt af at være dansker. I og jeres forældre har bibragt Danmark noget vigtigt, og jeg håber, at jeres forældre også er stolte af jer. Danmark er et humanistisk land, der vokser i erkendelse og udsyn gennem borgernes forskellighed.

På grund af den teknologiske udvikling, der fjerner de traditionelle arbejdspladser i industrien, samt af hensyn til miljøet og vores børns og børnebørns fremtid, omlægges skattesystemet. I løbet af de næste 10 år skal skatten på arbejde forsvinde. I stedet skal skatten lægges over på fast ejendom, således at skatten på private boliger stiger progressivt med antallet af kvadratmeter. Desuden øges beskatningen på forbrug af ikke-genanvendelige naturressourcer.

Regeringen ønsker at foretage disse forandringer i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og at gøre Norden til et fælles testområde for fremtidens bæredygtige økonomi. De nordiske lande fandt nogle af verdens bedste løsninger på industrialderens udfordringer. Sammen udgør de nordiske lande verdens 10.-største økonomi. Sammen kan Norden påvirke verden. Sammen skal vi udvikle verdens bedste løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

Konkurrencestaten er død. Leve samarbejdet.”
_____________________________________________________________________

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om at lægge konkurrencestaten i graven, forny det nordiske samarbejde og omlægge det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Vi krydser fingre, men nøjes heller ikke med det. Godt nytår og på gensyn i det kommende år!


Københavns domstol.

Retsstaten er sendt i eksil

Københavns domstol.

Københavns domstol. Foto : Christian Johannesen Licens : Creative Commons by 2.0

Læserbrev bragt i Information torsdag d. 6. august

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Tak til Informations leder den 4. august for et engageret forsvar for retsstaten, og for en besked til politikerne om at stoppe undergravningen af principperne for retsstaten.

Det har været en stigende tendens – med DF i spidsen – at blande sig dele af samfundet, som ikke tilkommer politikerne men domstolene. Og den indblanding breder sig desværre. Men det er domstolene, som bør vurdere hver enkelt retssag. Politikerne skal ikke gå ind politisk og fastsætte straffe – heller ikke minimumsstraffe.

Det er forbløffende, at politikerne – uden i øvrigt at vurdere det i forhold til retssikkerhed og folkestyret – kommer med forslag om, at de selv skal vurdere om, straffene er strenge nok. Og vurderingen går kun én vej, nemlig mod strengere straffe. For der er åbenbart ingen mulighed for at straffene måske er for strenge eller af forskellige årsager forkerte. Og som om det hele ikke var overgearet nok, så skal det ske på kvartalsbasis, og af de politikere, som i forvejen har indflydelse på det via lægdommere, domsmænd og nævninge.

Retsstaten er sendt i eksil

Der er god grund til at råbe vagt i gevær – alt for mange politikere har sendt retsprincipperne og retsstaten i eksil.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Poul Gerhard Kristiansen

Whistleblowers er en demokratisk nødvendighed

– Nu er det på høje tid at Danmark gennemfører beskyttelse af whistleblowere, fastlår Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen ovenpå forsvarschefens indrømmelse af at overgreb mod irakiske fanger blev filmet af danske soldater.

Indrømmelsen ville sandsynligvis aldrig være kommet for en dag, hvis ikke den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i oktober 2012 var stået frem med videooptagelser af det passerede. Hændelsen understreger endnu engang hvor nødvendige whistleblowers er for sandheden og for den demokratiske proces.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i anledning af forsvarschef Peter Bartrams indrømmelse og at Anders Kærgaards sag i dag kører ved Østre Landsret.

I stedet for at gå efter de mennesker der, som Anders Kærgaard og tidligere Frank Grevil, følger deres samvittighed, bør regeringen og forsvaret i stedet gå efter de afslørede løgne og den påviste magtmisbrug.

I stedet for hævntogter, som kun tager sigte på at lukke munden på whistlebloweren, må politikerne nu få gennemført den nødvendige beskyttelse af whislebloweren, så offentligheden kan få sandheden frem.

Det er på høje tid, at Danmark, på linje med de andre nordiske lande, får gennemført den nødvendige beskyttelse, så krigen bliver rettet mod løgn og magtmisbrug og ikke mod de mennesker, som prøver at komme uvæsnet til livs, udtaler Poul Gerhard Kristiansen.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-23


Terrorbekæmpelse eller terrorfrygt

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer. Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer.
Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Efter 11. september 2001 gik politikere i hele den vestlige verden i panik og skar i frihedsrettigheder og retssikkerhed. Denne panik udgik fra USA og førte til vedtagelser i FN og EU, men danske politikere valgte at gå endnu videre end anbefalingerne fra FN og beslutningerne i EU.

Efter Retsforbundets opfattelse er det en foræring til terroristerne når et demokratisk samfund lægger bånd på demokratiske kerneværdier af frygt for terroristerne. Terrorens natur er jo netop at destabilisere samfund og skabe frygt; derfor er det en sejr for terroren når politikere vælger at understrege frygten ved at fortælle befolkningen at det er nødvendigt at svække retssikkerheden og skabe øget overvågning og kontrol. Dermed bliver såkaldt terrorbekæmpelse til øget terrorfrygt.

Ansvarlige politikere burde i stedet vise at demokratiet baseres på tillid og åbenhed. Vi skal give plads i vores samfund for de grupper der er mest udsatte for at blive hvervet til terrornetværk; de skal i højere grad integreres i foreningsliv, ikke stilles bagest i jobkøen og have mulighed for uddannelser der tilgodeser deres udfordringer.

Vi skal holde op med at føre krig i fremmede lande og vores indsats for demokrati andre steder i verden skal have form af tilbud om rådgivning, tilskud til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse samt en aktiv mæglingsindsats.

Retsforbundet ønsker at Danmark trækker sin tilslutning til EUs arrestordre tilbage. Arrestordren indeholder 32 kriminalitetsområder hvor et land kan kræve andre landes borgere arresteret overalt i EU ved at hævde at kriminaliteten er begået med terror for øje – men der er tale om lovovertrædelser der lige så vel kan begås af ”almindelige” kriminelle og derfor bør alle som tidligere have krav på at få deres sag undersøgt før en udlevering finder sted.

Retsforbundet ønsker hele den danske terrorpakke ophævet. Pakken omfatter bl.a. ransagninger og udlevering af oplysninger uden retskendelser, hvilket er fundamentalt i strid med den gode retssikkerhed. Det ville ikke ødelægge politiets muligheder for efterforskning at skulle erhverve en dommerkendelse først – måske har vi brug for at få et system hvor dommerkendelserne kan falde hurtigere, men det vil i så fald være en forbedring, der også ville komme almindelig kriminalefterforskning til gode.

Terrorpakken indeholder også bestemmelserne om at teleudbydere skal gemme al datatrafik i et år – en foranstaltning der har vist sig totalt latterlig fordi det viser sig at politiet ikke har de tekniske muligheder for at gennemse dette materiale.

Retsforbundet vil endvidere arbejde for at de såkaldte terrorlister med organisationer og enkeltpersoner der ikke må hjælpes kun føres gennem FN og at der bliver langt bedre muligheder for at bevise sin uskyld og komme af disse lister igen. Vi mener også at vidtgående foranstaltninger som fx indhegning og overvågning af havneområder, drastiske skridt mod den internationale luftfart mv kun skal kunne sættes i værk hvis de er vedtaget i FN og ikke blot når det er krav der kommer fra et enkelt land (i de nævnte tilfælde fra USA).

Jan Møgelbjerg