Kommunalvalget 2017 i Holbæk Kommune

Retsforbundets Politiske programpunkter, til Kommunalvalget 2017 i Holbæk Kommune

Af Torsten Sylvest

RETSFORBUNDETS POLITISKE FUNDAMENT

Retsforbundet blev grundlagt for 98 år siden, af husmænd og vi er i det hele taget partiet for de folk på landet, der kun ejede lidt eller ingen jord. Det giver os en særlig forpligtigelse til at holde fokus på landsbyerne og landdistrikterne og deres chance for at overleve. Både for landbefolkningen og for hele samfundets skyld, skal der være balance i udviklingen og derfor ønsker vi, at det bliver endnu mere attraktivt at bosætte sig udenfor de større byer.

Vores grundholdning er; at ved at flytte en del af skattebyrden fra indkomstskat til grundskyld, tilgodeser vi i særlig grad landdistrikterne. På grund af den skæve
prisudvikling på jord, mellem land og by, vil grundejerne på landet bytte en gennemsnitlig indkomstskattelettelse med en relativ lav grundskyldsstigning.
Retsforbundet vil derfor arbejde for, at den kommunale grundskyldspromille hæves og den kommunale trækprocent sænkes, da det er både socialt retfærdigt,
samfundsmæssigt fornuftigt og nødvendigt for at næste generation har mulighed for at købe hus.
Det kommunale demokrati skal være levende og dialogisk, sikre åbenhed i forvaltningen og tilskynde til borgernes aktive deltagelse. Derfor vil vi arbejde for at udbygge det eksisterende lokale demokrati med lokalråd med høringsret og en selvstændig økonomi.
Vi vil gerne medvirke til, at det bliver endnu mere attraktivt at bo og bosætte sig i landsbyer og landdistrikter. De mindre lokalsamfund lever af aktivitet og logistik. Der skal være skoler og daginstitutioner, forretningsliv og fællesskaber og der skal være forbindelse til omverdenen, både den teknologiske mobil og internetdækning, samt et tidssvarende vejnet og tilstrækkelig kollektiv trafik.
Retsforbundet opfatter de kommunale skattekroner som betroede midler der skal behandles med omtanke og respekt og at det grundigt skal overvejes, hvad den kommunale service skal indeholde og omfatte, derfor vil vi kun indkræve det absolut nødvendige, til at drive en kommune forsvarligt. Vi vil arbejde for, at kommunal ejendom ikke sælges som kortsigtede løsninger, af akutte økonomisk problem, men at det i udlejes, i den udstrækning det ikke anvendes til almennyttige formål.

SOCIAL RETFÆRDIGHED

Retsforbundet er optaget af, at beskytte borgernes personlige frihed og sikre så mange menneskers lykke og velfærd som muligt, derfor skal samfundet indrettes sådan, at flere bliver i stand til at klare sig selv. Der lægges vægt på forebyggende arbejde og på at tage sig af de få, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller deres børn.
Vi er modstandere af, konstant at skære skiver af alle dele af den borgernære kommunale service, til frustration for de fleste. Vi vil fokusere indsatserne så de retter sig mod de mest udsatte og se på om andre opgaver helt skal udliciteres eller opgives.
Retsforbundet har den grundlæggende opfattelse, at kommunens væsentligste opgave er, at hjælpe dem der har vanskeligst ved at hjælpe sig selv. Vi mener at vi skal investere vores kræfter og ressourcer i, at sikre de grupper som er mest udsat, fra at ende i social marginalisering. Det er moralsk uanstændigt og samfundsøkonomisk belastende for en kommune, at vi stadig tillader sociale problemer at vokse i antal og omfang.
Retsforbundet er generelt meget skeptisk både overfor den nyeste lovgivning på de sociale områder og vi mener at det vil klæde vores kommune, at søge at afbøde de åbenlyse skadevirkninger af kontanthjælpsloftet, den såkaldte 225 timers regel og reformen af førtidspension med indførelse af ressourceforløb. Her vil der være er der inspiration at hente i andre kommuner, der har besluttet at ansætte kontanthjælpsmodtagere i 225 timers stillinger, således at de ikke ryger ud af systemet.
Samtidig er der en række serviceopgaver der kan blive bliver løst, som i dag nedprioriteres.
Retsforbundet er særdeles kritiske overfor forvaltningen af lovgivningerne om ressourceforløb, flexjob og førtidspension. Ressourceforløb er blevet en parkeringsplads for vanskelige og komplekse sager og flexjob bliver i dag forvaltet som om det var en præmie der kun må uddeles i meget begrænsede mængder.
Retsforbundet mener at flexjob bør være en rettighed for alle borge uden arbejde, der er vurderet til en arbejdsevne på mellem 10 og 25 timer ugentligt.
Det er både samfundsøkonomisk fornuft og moralsk anstændighed overfor de borgere, der ønsker at være så selvforsørgende som muligt, men som mangler den tilstrækkelige arbejdsevne.

BØRN, UNGE & ÆLDRE

Vi er ikke imponerede over hvordan Holbæk kommune har forvaltet driften af eks. skoler, daginstitutioner og ældrepleje og vi er optagede af, hvordan vi kan indgå i et positivt samarbejde med de allerede kendte og potentielt nye selvejende aktører.
For Retsforbundet er det ikke problematisk, at en daginstitution, en skole eller et plejehjem er ejet af dem der benytter den, fremfor ejet af kommunen. Vi er faktisk nærmest ligeglade med, hvem der er ejer. Det afgørende er, at de alle findes i tilstrækkelige mængder – godt fordelt i kommunen, at de fungerer bedre end den laveste standard og at de er tilgængelige for alle der måtte ønske det.
Vi oplever at vilkårene for folkeskolen gradvist er blevet ringere og at forsøgene på sammenlægninger og navneændringer ikke har bidraget til noget andet, end at øge frustrationerne. Da der er evidens for, at den eneste måde at spare på folkeskolen er, at nedlægge dem, frygter vi at der på sigt skal nedlægges skoler i vores kommune. Vi frygter desuden at det bliver de landsbyskoler, der er hjerteblod for børnene, forældrene, de ansatte og hele det skrøbelige samfund, hvor skolen er livsnerven.
Vi vil insistere på, at kommunen samarbejder med de lokale kræfter, der måtte have vilje og mod til, at danne selvejende frie skoler, eller tilsvarende selvejende daginstitutioner, plejehjem og lignende, der kan påtage sig den samfundsopgave, som kommunen ikke magter.
Det er vigtigt for os at understrege, at en selvejende virksomhed, der løser en opgave for samfundet og bliver betalt for det, ikke må udelukke nogen fra deres service.
Det er kommunens opgave at sørge for, at der også er plads til dem med belastet økonomi. Det kunne være efter en ”efterskole-ordning” med tilskud i forhold til
husstandsindkomst – eller en egentlig fripladsordning.
Retsforbundet går ind for, at Holbæk Kommune skal investere i, at få flere uddannelsesinstitutioner og uddannelsespladser til kommunen – gerne i samarbejde med erhvervslivet.
Den indsats skal følges op af en indsats for at skabe tilstrækkelige mængder af billige boliger til de unge. Det er en investering der vil tjene sig ind i de kommende årtier.

ET FRIT ERHVERVSLIV, FOR SAMFUNDETS SKYLD

Erhvervsliv og arbejdsmarked er til for menneskets skyld. Flest mulige skal have gode vilkår, og den personlige frihed skal være så stor som muligt. Det offentlige skal forhindre, at nogen bliver udnyttet eller udbyttet.
Hensynet til miljøet, klimaet og ressourcerne sætter dog ubetingede grænser for menneskets udfoldelse både på det erhvervsmæssige og det private område.
Vi mener at fri konkurrence er en betingelse for et sundt erhvervsliv, der kan sikre de rigtige varer på de rigtige steder til de rigtige priser. Kun almenvellet herunder hensyn til miljøet klimaet og vores begrænsede ressourcer, kan begrunde indskrænkninger i erhvervslivets frie ageren og strukturtilpasning.
De administrative byrder, som det offentlige pålægger virksomhederne, skal forenkles og samordnes. Det er behov for en egentlig gennemgang af både national lovgivning og kommunale bestemmelser for at opnå en sanering af regler.
En afgørende forudsætning for et reelt frit erhvervsliv er, at der ikke kan spekuleres i jord. Det vil sige, at jordejerne ikke skal kunne beholde de værdistigninger på jorden, som er et resultat af samfundets udvikling. Derfor skal der helst indføres fuld grundskyld, eller i det mindste skal en større del af skattebyrden flyttes, fra indkomst og selskabsskat til grundskyld og dækningsafgift. På den måde bliver også erhvervsgrunde billigere, hvorved renteudgifter og omkostninger bliver lavere.
Den kommunale erhvervspolitik handler derfor om at en kommune skal blande sig mindst muligt i erhvervslivets vilkår, men samtidig sørge for at facilitere mulighederne
for, at et frit erhvervsliv kan vokse, til gavn for hele samfundet.
Erhvervslivet skal serviceres af en effektiv kommunal sagsbehandling, en erhvervsvenlig lokalplanlægning og en effektiv og optimal infrastruktur, samt opleve at kommunen ønsker et tæt praktisk samarbejde mellem erhvervslivet og de kommunale myndigheder.
Erhvervslivet skal kunne nyde godt af, at Holbæk kommune er velfungerende og et attraktivt sted at bo, for de virksomhedsejere, ansatte og kunder, der skal få erhvervslivet til at blomstre.

Angående dækningsafgiften

Kommunalbestyrelsen i Holbæk har vedtaget et budget med skattestigninger, der ikke bare skal findes i borgernes indkomster, men også ved at hæve grundskyldspromillen og genindføre dækningsafgiften. Det er Retsforbundet er godt tilfreds med, det er en både socialt og moralsk retfærdigere måde at dække kommunens udgifter på og et relativt beskedent beløb pr. virksomhed. Dækningsafgift betyder at virksomheder også skal bidrage til dækning af kommunens udgifter, til vedligeholdelse af den infrastruktur (veje, kloakering, forsyningsanlæg m.m.) der er essentielt for at drive erhvervsvirksomhed.
Hvis Retsforbundet havde ”opfundet” dækningsafgiften, så havde den set lidt anderledes ud. Så havde den været opkrævet dels på baggrund af virksomhedens beliggenhed (lidt ligesom grundskyld) og dels på baggrund af dens behov for bekostelig infrastruktur og dens forbrug af naturressourcer… og ikke på baggrund af virksomhedens bygningsmasse, men det er nu engang den model vi indtil videre har i Danmark, så det må vi forholde os til.
Dækningsafgiften opkræves altså kun af værdien af selve bygningerne og kompromiset betyder, at den i Holbæk bliver sat til beskedne 2 promille. For de fleste virksomheder, vil der blive tale om få tusind kroner om året – altså intet, i sammenligning med, hvad erhvervslivet har sparet på, at selskabsskatten er faldet fra 34 % til 22 % over de seneste 20 år…

Retsforbundets kandidater i Holbæk kommune er:
Torsten Sylvest (Holbæk)
Ulrik Sommer-Jensen (St. Merløse)


Ib Strømberg Hansen

Skandaløs boligaftale – Ib Strømberg Hansen

Af Ib Strømberg Hansen

En skæv debat har ført til en asocial og samfundsøkonomisk uansvarlig boligaftale. Den vil utvivlsomt komme til at koste skatteyderne betydeligt mere end de fejldispositioner i SKAT, der nu skal undersøges.

Den skeptiske læser vil sikkert mene, at det er at gå for vidt at bruge ordet skandale om boligaftalen. For er den i virkeligheden ikke bare udtryk for, at politikerne lader boligmarkedet dalre videre stort set som hidtil? Jo – netop! Skandalen består i, at politikerne, på trods af de dyrekøbte erfaringer, som vi har gjort siden Anders Fogh introducerede sit skattestop, fortsætter som om ingenting er hændt. – Det er menneskeligt at fejle, men det er tåbeligt at fremture. For politikere bør det være ansvarspådragende.

Boligbeskatning er et spørgsmål om at foretage en afvejning af boligejernes, boligkøbernes, lejernes og samfundets (vore fælles) interesser. På trods af det indlysende i at der ikke er nogen af disse interessenter, som bør favoriseres på bekostning af andre, så har politikernes udmeldinger under hele forløbet udelukkende handlet om boligejernes tryghed. Denne negligering af de øvrige involveredes interesser burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos medierne.

Medierne accepterede imidlertid stort set den dagsorden, som politikerne fremlagde. Det var faktisk meget vanskeligt at få optaget indlæg, der anlagde en anden synsvinkel på boligskatterne. Nogle af de de helt store debatter om emnet foregik i DR2 Debatten med Clement Kjersgaard som ordstyrer. Han forstår fuldt ud problemstillingen og er som bekendt sædvanligvis dygtig til at sammensætte et panel, der repræsenterer de involveredes synspunkter. Men alligevel blev vi svigtet i denne væsentlige sag. Politikerne fik endnu engang lov til, uden væsentligt modspil, som en flok får at bræge budskabet: Boligejerne skal kunne sove trygt om natten.

Hvor var repræsentanterne for boligkøberne? De har en interesse i at boligpriserne holdes i ro, hvor boligejerne har en interesse i at boligskatterne holdes i ro. Som ny på ejerboligmarkedet må man have svært ved at forstå, at man skal sidde for en større boligudgift end sælgeren har gjort, samtidig med at denne kan realisere en stor skattefri gevinst.

Hvor var de økonomer, der under opbygningen af den seneste boligboble advarede Anders Fogh mod en politik, der lod ejendomspriserne stige vildt med den velkendte alvorlige økonomiske krise til følge?

Hvor var medlemmerne af produktivitetskommissionen, der konkluderede, at en styrkelse af den økonomiske vækst bedst kan fremmes gennem en forøgelse af ejendomsbeskatningen, primært grundskylden, og en reduktion af skatten på personlig indkomst og selskabskatten?

Hvor var kritikerne af lejelovgivningen, der giver meget store skattefrie rabatter til begunstigede lejere? Disse kritikere ville kunne argumentere for, at en ajourføring af

grundskylden på disse lejeboliger ville kunne reducere disse begunstigede lejeres helt umotiverede privilegier.

Hvor var repræsentanterne for det udkants-Danmark, der ikke får foræret friværdistigninger, men for nogens vedkommende får påført tab. Udkants-Danmark ville kunne styrkes ved en nedsættelse af indkomstskatten finansieret af øget beskatning af de stigende grundværdier i udviklingsområderne.

Hvor var repræsentanterne for de partier og bevægelser, som vil fremme ressourcebeskatningen (jorden er vor vigtigste ressource) og reducere beskatningen af arbejde?

Skævheden i debatten blev understreget af, at der flere gange blev luftet muligheden for en avancebeskatning, uden at dette straks blev afvist som uden virkning. Sagen er, at en sådan beskatning ikke forhindrer værdistigningen i de mest begunstigede områder og dermed ikke forhindrer generationstyveriet og den geografiske diskrimination.

Nu er aftalen indgået, og de involverede partier har et håb om, at denne debat nu er lagt død i mange år fremover. De bør dog ikke forblive i dette håb ret længe. Der bør etableres en friværdimåler, der løbende oplyser om ejendomsprisernes udvikling. Når de milde, skattefrie gaver til de bedst stillede boligejere begynder at nærme sig de 80 – 100 milliarder kroner (niveauet for skandalerne i SKAT), tror jeg, at mange vælgere vil begynde at se sig om efter politikere, der ønsker en anden politik. Selv om de ikke løber med de store overskrifter, så findes de. Politikere, der er helt bevidste om, at den store værdiskabelse, vi i fællesskab frembringer, ikke skal foræres til i forvejen velstillede borgere.

Som et – ikke uvæsentligt – supplement til friværdimåleren bør der etableres en lejerabatmåler, der viser den skattefrie rabat, som den forkvaklede lejelovgivning giver de priviligerede lejere. Rabatten er forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen. Dette emne har medierne interesseret sig meget lidt for, men der har dog været enkelte artikler om særdeles velstillede borgere, der sider til en leje, der er en brøkdel af markedslejen.

Disse to målere vil give et godt billede af den absurd skæve fordelingspolitik, hvor der foræres skattefrie gaver til velstillede borgere samtidig med, at der skæres på indsatsen til de allerdårligst stillede.


Poul Gerhard Kristiansen

Grundlovstale 2017 af Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører for Retsforbundet, talte ved Folkebevægelsen mod EUs grundlovsmøde på Gammeltorv i København. Ved samme lejlighed var også Jan Mathisen, 3F København og Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU. Herunder finder du et sammendrag af Poul Gerhard Kristiansens tale.

I skyggen af Manchester, London og alle andre steder, hvor vi ser ulykkelige ofre for terror og krig – så kan det virke som måske småt at fejre en gammel bog fra 1849.

Demokratiet bliver svækket

“Men netop i denne situation er det vigtigt, at vi lægger vægt på og styrker demokratiet, som et modstykke til totaliaritet. At vores svar er bygget op af demokratiske svar på det.

At vi ikke svækker demokratiet i vores iver efter at beskytte eller svare igen.

Grundloven, som vi fejrer – eller burde fejre er ikke en gammel bog, men bogen som symbol på demokratiet i Danmark,

og det skal vi høre mange skåltaler om i dag.

Så mange, at man umiddelbart skulle tro, at demokratiet har det rigtig godt.

Men realiteten er desværre anderledes.  Demokratiet bliver svækket. – Og svækket uden den store diskussion. Vi oplever øget overvågning og registrering og andre forholdsregler – gennemført  uden den store debat – blot fordi ordet terror nævnes.

For 4 år siden vedtog 99 folketingspolitikere den såkaldte offentlighedslov – mere dækkende er at kalde den for mørkelægningsloven.

For den betyder, at vi stadig har den mørkeste offentlighedslov i de nordiske lande, og at det blev endnu sværere for befolkningen og medierne at kigge politikerne og embedsmændene over skulderen.

Var det at styrke demokratiet på den måde at lade mørket sænke sig?

Danskerne stemmer nej

Flertallet af politikerne ønsker åbenlyst  ikke at blive kigget efter i kortene. Og at styrke demokratiet ved at spørge befolkningen er ikke populært. – I foråret kom en række politikere endog til at sige, hvad hjertet var fuldt af. – Da flere partier ville lukke helt af for folkeafstemninger om EU. – Indtil de fleste måtte trækket sig tilbage. – Reaktionen blev for kraftig.

Og – ind i mellen – når den får chancen  – kan befolkningen også finde på at stemme NEJ, som den gjorde i 2000 til euroen og ØMU´ens 3. fase.

Det NEJ til 3. fase, som gjorde, at vi heldigvis slap for euroen, men også forærede de danske politikere muligheden for at bevare selvbestemmelse på økonomiske område.  Det har eu-politikerne så belønnet ved at tilslutte os europluspagten, finanspagt – og i øvrigt lyde som om vi er forpligtet til at få vores finanslov godkendt i Bruxelles.

Helt frivilligt afgiver det eu-ivrige folketingsflertal selvbestemmelse på disse områder. Men samtidig undergraver de samme politikere de forbehold og det nej, som befolkningen har givet.

Man kan spørge sig selv, hvorfor partier og politikere, som vil fortsætte udsalget af dansk selvbestemmelse til EU overhovedet stiller op til Folketinget.

Stod det til dem skulle vi også have fjernet vores retlige undtagelse i 2015. Men igen sagde et flertal NEJ ved den afstemning, som vi trods alt fik.

Befolkningen ER jo besværlig. Den finder jo på at stemme ”forkert” – at stemme nej. Så hellere lade være med at spørge os. Eliten er jo nødt til at beskytte befolkningen mod befolkningen selv.

Vi kunne jo risikere, at danskerne ville følge briterne ud af EU.

Men vi skal jo vide, at når befolkningerne siger NEJ. – Når I siger NEJ, når briterne siger NEJ, så er det jo blot udtryk  for rendyrket populisme.

Dumheden og uvidenheden er sat i system, når Nej-siden vinder, skrev en gymnasierektor i november i Politiken. Ja-siden baserer sig til gengæld på omtanke og indsigt – mens vi andre dyrker uvidenhed og dumhed.

Folket skulle skiftes ud. For det kunne jo ikke være tale om, at når folkeflertallet kom til en anden slutning end gymnasierektoren, så var dette ligeså vel baseret på viden og indsigt – men altså også på et helt andet ønske om hvilke midler, der skal til for at løse problemerne, end dem, EU  tilbyder –  og et helt andet internationalt samarbejde.

Nej – det kan helt åbenbart ikke lade sig gøre.

Men så længe, vi ikke overlader alle bestemmelser til EU kan det lade sig gøre at skifte politikerne ud på Christiansborg – at få en ny regering og måske mere nødvendigt – et  folketingsflertal med en anden holdning til befolkningen og på EU-området.

Statsdannelse og militarisering

For 25 år siden i disse dage sagde danskerne også NEJ. Den 2. juni 1992 sagde et flertal NEJ til Maastricht-aftalen. En dejlig dag som ovenikøbet blev fulgt op med et dansk europamesterskab i fodbold.

Danskerne ønskede ikke at stå på toget mod en politisk, økonomisk og militær union. En statsdannelse, som vil reducere Danmark til en delstat.

Allerede dengang var politikerleden på fremmarch – i takt med at beslutningerne blev flyttet væk fra vælgerne, væk fra Christiansborg og til Bruxelles.

Den politikerlede er ikke blevet mindre ligesom mængden af beslutninger, som er overført til Bruxelles er blevet større og større og man vil fjerne befolkningens indflydelse.

Når så samtidig EU-debatten har været plaget af at være de halve sandheders paradis, er afstanden blevet større og større.

Demokratiet betaler dyrt. Befolkningerne betaler dyrt. Flere og flere beslutninger overføres til EU – regler, love, standarder og domme udhuler den danske befolknings selvbestemmelse – når de ikke kan ændres af vælgerne eller danske politikere.

Vi har ikke brug for, at EU bestemmer endnu mere. Demokratiet er allerede udhulet nok – af EU og af politikerne herhjemme.

Og vi har slet ikke brug for at deltage i den militarisering af EU, som har taget fart på det seneste. – Vi har også her et forbehold. Vi har et løfte fra ja-politikerne om, at vi ikke skal deltage her. – Det skal vi også holde politikerne fast på.

Og vi har brug for frigørelse for EU – for at følges med briterne ud af EU.

Vi har brug for mere demokrati, mere selvbestemmelse, mere åbenhed – ikke mindre.

Europa er ikke lykkelig! – Det sagde den tidligere franske præsident Hollande for nogle år siden. Han havde ret dengang – og han har ret i dag.

Og lykkelige bliver danskerne bestemt heller ikke, hvis vi fortsætter den selvdestruktive EU-politik, som regering og folketingsflertal fører.

– God Grundlovsdag.”

 

http://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Leo Nygaard, Vonsild

De amoralske skatter

Af Leo Nygaard, Catolhavegyden, Vonsild. Medlem af Retsforbundet.
Bragt som læserbrev i JyskeVestkysten d. 8. april.

Chefredaktør Peter Orry beskriver 07.04 arveafgiften som den tredje skat. Det er værre end det!

Grundarealer er i forvejen forsynet med FIRE skatter, og arveafgiften udgør så i nogle tilfælde den FEMTE :

Skat på arbejde, moms, ejendomsværdiskat, grundskyld – og arveafgift.

Der er forskellige meninger herom i folketinget. De Konservative vil nedsætte/fjerne grundskylden. Hvorfor ikke modsat – beholde grundskylden og fjerne alt det andet.

Danmarks jord og vores naturresurser bør tilhøre os alle, og rådighedsretten være skatteobjektet.

Tænk hvilket enormt bureaukrati, der fjernes samtidig, når nu SKAT alligevel er helt ude i hampen med beregning, indkrævning og vurdering.

Tillæg så Borgerløn/Basisindkomst med afskaffelse af op til 20 borgerregulerende ordninger med tilhørende kostbare bureaukrati.

Retfærdighed og frihed i fædrelandet skal indføres ved at afskaffe i stedet for at lappe videre på kludetæppet.

Hvorfor beholde et princip fra dengang kongen og godsejerne ejede det hele og anbragte de oprørske på træhesten.

En fantasi? Ja, for fantastisk for alle, undtagen Retsforbundet – Danmarks Bæredygtige Parti.

http://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti

Landsmedlemsmøde 2017

Så er det ved at være tide til dette års landsmedlemsmøde. Vi afholder det samme sted som sidste år. Det vil sige på Næsbylund Kro, Bogensevej 105, 5270 Odense N. Vi afholder det igen i år over to dage med mulighed for overnatning på kroen.

Tilmelding skal ske senest fredag d. 24. marts på info [@] retsforbundet.dk. Partiet giver et tilskud på 50%. Derfor er prisen kr. 550,00 for forplejning og overnatning, så vi håber at se så mange som muligt. Skriv hvorvidt du ønsker at overnatte eller ej. Såfremt du ikke ønsker at overnatte, så finder vi en pris for det.

Betaling skal ske til reg. nr. 8401 og konto nr. 1133489. Husk at skrive dit navn på overførslen.

Lørdag – 1. april 2017

12.00 – 13.00 : Indskrivning

13.00 – 13.15 : Velkomst

13.15 – 15.15 : Kommunevalg 2017 v./Torsten Sylvest og Martin Sørensen
Oplæg fra ledelsen om landsdækkende program – muligheder og profilering
Oplæg om det lokale arbejde fra bl.a. Vesthimmerland og Hovedstaden/København

14.45 – 15.15 : Pause

15.15 – 15.45 : Kommunevalg 2017 – hvad gør man? v./ Torsten Sylvest og Martin Sørensen
Organisering og aktivitet

15.45 – 16.45 : Underskriftsindsamling – hvordan ser fremtiden ud for den? v./ Poul Gerhard Kristiansen
Hvordan engagerer vi flere i den?

16.45 – 18.00 : Ordførerskaber v./ Poul Gerhard Kristiansen
Hvad indebærer det og hvilke skal der være? Udadvendt mediearbejde herunder sociale medier

18.00 – 19.00 : Aftensmad

19.00 – : Fri leg

Søndag – 2. april 2016

08.00 – 09.00 : Morgenmad

09.00 – 09.15 : Morgensang

09.15 – 10.00 : DONG og Statens Seruminstitut v./ Vagn Christensen
Udsalg af vores fælles værdier

10.00 – 10.15 : Pause

10.15 – 11.15 : Danmark i Krig og dansk oprustning v./ Ib Christensen
Danmarks rolle i sikkerhedsspørgsmål imellem FN og EU?

11.15 – 12.15 : Danmarks Radio – Public Service eller offentlig kanal? v./ Torsten Sylvest og Peter Mogensen
Licens, skat eller brugerbetaling? Bredere tema – snart umuligt at vurdere om nyheder er falske eller sande. Hvordan bekæmper man misinformation?

12.15 – 13.00 : Frokost

13.00 – 14.00 : Danske værdier v./ Poul Gerhard Kristiansen
Retsforbundet og værdidebatten.

14.00 – 15.00 : Afslutning med kaffe & kage


Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Nationernes Europa

Debatindlæg bragt i avisen Danmark d, 9. marts 2017.
Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, Randers

Formanden for Europabevægelsen Stine Bosse og formanden for Nyt Europa Steen Gade spørger i Opinion 7/3, om fortalerne for ”nationernes Europa” (altså frie, selvstændige landes frivillige samarbejde om spørgsmål af fælles interesse) kan garantere samhandel, fri bevægelighed og menneskerettigheder?

Svaret er ja. For der findes mange eksempler: EFTA-landene har frihandel indbyrdes og med EU. Absolut intet – udover ønsket om at oprette en europæisk superstat – havde hindret, at man havde fulgt det britiske – og dengang danske – ønske om et stort europæisk frihandelsområde i stedet for at holde fast i Rom-traktatens forbundsstatside. Nu har briterne omsider mistet tålmodigheden med EU´s protektionisme og kan efter Brexit vende tilbage til sin rolle som førende frihandelsnation. En rigtig konklusion, for det er ikke muligt at rulle EU tilbage, dertil er uenigheden alt for stor om, hvad der skal rulles tilbage og hvad der ikke skal. Svaret fra EU-kommissionen og EU-parlamentet på den voksende folkelige modstand mod statsopbygningen er da også klart. Mere EU!

Den fri bevægelighed kender vi fra mange års samarbejde i Norden, bl.a. med et fælles arbejdsmarked. Der er intet i vejen for, at opretholde den fri bevægelighed mellem de nationer, der er rede til det. Det fordrer hverken en europæisk regering i form af EU-kommissionen, et fælles parlament eller en fælles domstol. Hvad menneskerettigheder angår, er alle FN´s medlemslande i forvejen bundet. At tiden kan være løbet fra nogle af menneskerettighedskonventionerne er en anden sag, men de kan genforhandles.

Der er altså ingen grund til at fastholde ideen om en europæisk superstat, etableret på trods af folkenes vilje. Da Frankrig og Holland i 2005 nedstemte forfatningstraktaten, aflyste man de planlagte og lovede folkeafstemninger i de øvrige medlemslande, deriblandt Danmark. Så gennemførte man i 2009 den identiske Lissabon-traktat uden folkeafstemninger, undtagen i Irland. Da irerne stemte nej, blev de tvunget til at stemme om – akkurat som den behandling, danskerne fik, da vi stemte nej til Maastrichtraktaten i 1992 og så blev tvunget til at stemme om året efter.

EU-politikerne har mistet tilliden til folket. Det er på tide, at folket fjerner tilliden til EU-partierne.

https://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Et Danmark i balance går over en helt anden skattepolitik

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.

Endnu engang understreges det, som Retsforbundet altid har sagt, at netop den manglende boligbeskatning giver en alvorlig skævvridning imellem vi privilegerede boligejere og lejerne.

Det giver et gigantisk ”formuegab” mellem ejere og lejere, påviser tænketanken CEVEA. – Og ja, vil jeg tilføje, det skaber også en voldsom overførsel af formue mellem generationerne fra unge til os ældre og velbjærgede.

Det skaber et alt for stort skattetryk på arbejdsindkomsten, når man stort set skattefrit kan indkassere disse gevinster og det skaber en enorm ulighed i fordelingen af de fællesskabte værdier.

Når der nogen, der får, er der nogen, som må betale – de unge, lejerne og alle andre som ikke får deres andel af de værdier, som de alle har været med til at skabe gennem f.eks. samfundets investeringer.

Og alligevel så skal vi høre endnu en klynker i form af Britt Bager fra V, som nok erkender, at situationen skaber øget ulighed mellem ejere og lejere, men vil alligevel ikke ændre på noget.

Nej, sådan er det, når egoismen tager overhånd hos, som sidder på flæsket og som uheldigvis også sidder på magten. – Det kan da godt være, at man kan finde eksempler på nogle, som ikke længere kan betale udgiften. Men undskyld er det nødvendigvis fordi lige præcis boligskatterne er for høje? – Og hvad med bistandsklienten i en lejlighed, som bliver for dyr bl.a. på grund af nedskæringer. Er det ikke lige så slemt?

Og så har vi slet ikke talt om det uansvarlige i, at man ikke rører en finger for at stoppe opladningen til de næste boligbobler – til den næste krise og hvad det fører med sig af ulykker. – Der er virkelig brug for en styrkelse af Retsforbundet, så dagsordenen kan ændres.

Reference : http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/art5801566/Din-bolig-er-mest-afg%C3%B8rende-for-om-du-ender-p%C3%A5-den-gr%C3%B8nne-gren


Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti

Belastende partistøtte

Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Danmarks kontrol med partistøtte er ”globalt utilfredsstillende”, konstaterer Europarådets antikorruptionsorgan Greco i sin årlige rapport (JP 22/12). Europarådet beder Danmark om forbud mod anonyme donorer, om indførelse af total oplysningspligt for politiske partier, om uafhængig revision og om sanktioner, hvis reglerne overtrædes. Men Danmark har ikke fulgt nogen af de mange anbefalinger, konstaterer Europarådet. År efter år har Europarådet fremført denne kritik, men hverken regering eller folketing har foretaget sig noget som helst. Også Transparency International har gang på gang fremført den samme kritik uden resultat.

De fleste partier i Folketinget vil gerne stramme loven om partistøtte i den af Europarådet og Transparency ønskede retning, men Venstre er imod, medmindre der også fokuseres på den støtte, fagforeninger giver såkaldte ”røde” parti i form af logistik, annoncestøtte o.lign. Det burde ikke være noget problem, men det afviser Socialdemokratiet. Så skal lovgivningen ændres må det ske uden om de to partier. Der er ingen undskyldning for, at et folketingsflertal for en mere anstændig partistøttelov ikke sætter sig igennem, om fornødent imod de to partier.

Danmark fremstilles ofte som ”verdens mindst korrupte land”. Men hvor kan man vide det, når en lovgivning, der effektivt kan afdække partistøtte og forebygge korruption, ikke findes her i landet – i modsætning til de fleste andre europæiske lande?


Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Demokratiet bør reformeres

Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, Randers

Borgerne bør involveres mere direkte i demokratiet, og det kan bedst gøres gennem folkeafstemninger. Grundloven giver – med visse begrænsninger – mulighed for, at 1/3 af Folketingets medlemmer kan sende lovforslag til folkeafstemning. Det er kun sket en gang (jordlovene i 1966). Siden er de gamle partier åbenbart blevet enige om ikke at bruge denne mindretalsbeskyttelse, men hvad der er endnu værre: Man satte heller ikke EU´s forfatningstraktat til folkeafstemning, selv om man havde lovet det, og selv om den indebærer suverænitetsafgivelse. I stedet gennemførtes den identiske Lissabon-traktat uden folkeafstemning.

Det er indlysende, at den slags giver politikerlede. Det gør det også, når den politiske debat mest drejer sig om taktik og personspørgsmål og mindre om den politiske substans. Her er vort system med skiftende og evigt vaklende mindretalsregeringer klart et problem. Derfor bør folketingspartierne ændre adfærd og i stedet danne en magistratsregering, hvor partierne er repræsenteret i forhold til deres størrelse og med en porteføljefordeling, der afspejler de parlamentariske flertal. Et sådant regeringssystem har man i Schweiz, hvor regeringspartierne samarbejder frit fra sag til sag i vekslende konstellationer. Det giver et utrolig politisk stabilitet med mulighed for gennemførelse af konstruktive reformer og langsigtet politik, og den politiske debat handler om det politiske indhold og ikke om taktiske manøvrer og personfnidder.

Grundloven giver mulighed for flere besluttende folkeafstemninger og også for vejledende folkeafstemninger, og der er heller intet i grundloven, der hindrer dannelsen af en magistratsregering. Det fordrer kun, at folketingspartierne ændrer parlamentarisk adfærd. Og ærlig talt: De bør opføre sig mere modent og ansvarligt.