Godt nytår!

En nytårstale

Det er det vi arbejder for – udtrykt skarpt og klart i årets nytårstale fra Lars Bækgaard. Godt nytår!

Kære medborgere.

Vi har fået en ny regering. Men vi har stort set ikke fået en ny politik. Et stort flertal i Folketinget er enige om følgende:

1. Det handler om at skabe vækst og beskæftigelse.

2. Den offentlige sektor skal først og fremmest finansieres via skatter på arbejde.

3. Miljøproblemerne kan løses uden at slække på vækstkravet.

4. Vi skal ud af krisen uden at bekymre os om fremtidige kriser.

Konsekvenser af disse overbevisninger er efter min vurdering, at vi fortsætter en kurs mod større miljøproblemer og nye kriser.

Vores økonomiske system er nemlig baseret på en vulkan, der skiftevis slumrer og eksploderer. Vulkanen består af to elementer.

Det ene element er finanssektoren, hvor bankerne har lov til at skabe nye penge via udlån. Det lyder underligt, og det er uforståeligt, at vi tillader dette. Det kaldes fractional reserve banking, og det indebærer, at 1000 kr i praksis kan blive til 10.000 kr. Dette system har mange negative konsekvenser. I krisetider er bankerne for utilbøjelige til at låne penge ud, og virksomheder mangler finansiering af deres aktiviteter. I væksttider låner bankerne alt for mange penge ud med pant i luftige og urealistiske ejendomsværdier.

Det andet element er ejendomssektoren, hvor prisudviklingen er baseret på jordens beliggenhedsværdi. Jordens beliggenhedsværdi er et knapt gode, der skabes via aktiviteterne i samfundet. I væksttider skabes urealistiske forventninger om prisstigninger. I et spekulativt kapløb om de fremtidige stigninger, pustes priserne urealistisk højt op. Til sidst krakelerer det hele i form af en krise. Bankerne har ikke længere sikkerhed for de penge, de har lånt ud, og resultatet kender vi i form af finansielle og økonomiske kriser.

Når disse to elementer kombineres, får vi skiftevis krise og vækst. Det er en vækst, der er baseret på luftige værdier – først og fremmest prisbobler på ejendomsmarekedet. Og bankerne, som har udlånt penge, som de har skabt ud af den blå luft, må reddes af staten eller lukke.

Vi kan undgå dette usunde system ved at gøre to ting:

1. Bankerne ret til at skabe penge skal afskaffes. Staten skal overtage kontrollen med udstedelsen af penge.

2. Der skal indføres en løbende leje på al jord. Lejen skal svare til jordens årlige brugsværdi.

Dette vil modvirke økonomiske kriser, og det vil give en mere retfærdig og lige fordeling af værdierne.

Fremtidige friværdifester vil blive afløst af en lige fordeling af de værdier, vi hver eneste dag skaber i fællesskab.

Vi vil kunne sætte skatten på arbejde markant ned, hvilket vil være særdeles hensigtsmæssigt i en globaliseret verden.

Presset på naturens ressources vil mindskes, fordi produktionen af reelle værdier ikke længere skal finansiere arbejdsfri indkomster.

Vil vi fortsætte den nuværende politik med kurs mod miljøkriser, ulighed og økonomiske kriser?

Eller vil vi skabe et mere sundt og bæredygtigt økonomisk system?

Jeg vælger det sidste!

8 thoughts on “En nytårstale

  1. Så langt, så godt, Lars! – men jeg mangler de andre hovedhjørnestene til den retsliberale samfundsbygning, altså: ejendomsrettens, samfundsopgavernes, erhvervsudfoldelsens og demokratiets retfærdiggørelse.
    – Iøvrigt ser jeg et uundgåeligt kristent/muslimsk opgør, hvis kristendommen ikke snart tager sig sammen og leverer varen, som den blev serveret for os fra bjerget for 2000 år siden. Dette opgør skal for alt i verden undgås, men hvor står du, og hvor står Retsforbundet??
    Retsliberalt Forum har ikke tænkt sig at være passiv iagttager!
    Med venlig hilsen – Ejnar

    • Kære Ejnar, jeg kan ikke tale for Lars Bækgaard, men i fht. dine spørgsmål kan jeg som flygtninge- og integrationsordfører svare på vegne af Retsforbundet – for en god ordens skyld. Retsforbundet ser ikke noget uundgåeligt kristent/muslimsk opgør. Vi mener religion er en privat sag – ikke noget staten skal blande sig i. Vi mener derimod vi står overfor store globale økonomiske, fordelingsmæssige og miljømæssige udfordringer, som vi bedst løser i internationalt regi – gerne via FN.

      Mvh. Morten Blaabjerg, flygtninge- og integrationsordfører, Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

    • Goddag Morten! Tak for dit svar – det overrasker mig ikke.
      Retsforbundets religionsfobi er efter min opfattelse en stor fejl, som kom ind i partiet, da “de unge løver” (ingen nævnt, ingen glemt!) to over i beg. af 1960`erne. Vore mange kandidatkurser begyndte tidligere altid med salmen “Se, nu stiger solen”. Måske en forbindelse tilbage fra store navne som Henry George, Grundtvig, Starcke, Sev. Christensen og Dam. Men mest en forbindelse tilbage til Jesu Bjergprædiken, hvor RETFÆRDIGHEDEN blev pålagt os som en livsforudsætning: “- så skal alt andet gives Jer i tilgift”! Alt for længe har den kirke, der kalder sig “hans” ikke bestilt andet end at rage til sig af uretfærdigt inddrevne midler, lige fra fattige bønders sidste korn til fattige arbejderes sidste skærv- alt imens de beder Vor Herre beskytte den øvrighed, der sikrer uretten! – – – Og det rager Retsforbundet en papand, for alt det der med Vor Herre, Jesus og retfærdigheden er jo bare en skrøne: intet er større end mennesket, vi har selv fostret de store tanker om retfærdighed, kærlighed, frihed og barmhjertighed – – tilfældigt naturligvis!!
      Ateister tror, de véd – kristne véd, de tror. Tror, det hele er os givet.
      Et ateistisk “Retsforbund” er revnende ligeglad med symbiosen kirke/velfærdsstat, bygget op på den samme misopfattelse af “Den barmhjertige samaritan”: at samaritaneren tog de to dinarer af naboens lomme, og ikke af sin egen! Kære Morten – hvor mange skæbner er mon gået til grunde af den lille detaille, at man dermed selv (i Jesu navn!) skaber den uret, man vil bekæmpe.

      Der er kun een ting, der er farligere end falske religioner, og det er ingen religioner. Retsforbundets vigtigste opgave p. t. er, at bringe kristendommen ud af den falske barmhjertighed, tilbage til den sande retfærdighed så den “kan levere varen” og dermed opfylde sin jordiske forpligtelse og udkonkurrere de andre religioner, samt opfylde den første miljøtale på Jord: “Salig er de sagtmodige, thi de skal arve Jorden”!

      Det er såmænd bare det, jeg mener. Og det kan sagtens gøres samtidig med alt det andet (Der er forøvrigt også noget der skal rettes, men lad det nu være nok for denne gang).

      – Lige en lille ting mere: Fjern dog det latterlige og opstyltede billede af jer allesammen. Om ikke for andet, så for Aase Bak-Nielsens skyld, der har fået sine kloge ansigtstræk forvandsket til det ukendelige. Den slags er ikke ligegyldigt, skulle jeg hilse og sige!

      Mvh.
      – Ejnar

    • Kære Ejnar, tak for dine betragtninger og iagttagelser!

      Mvh. Morten Blaabjerg, flygtninge- og integrationsordfører, Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

  2. Kære Ejnar,
    Jeg er ikke og bliver ikke deltager i et opgør mellem religioner.
    Mvh
    Lars

    • Til Morten: Tak, det var det, smedens kat (in casu Retsforbundet) døde af! – Hvis du forstår, hvad jeg mener?
      Mvh. – Ejnar

      Til Lars! Din nytårstale var bestemt fin, idé- og lærerig. Jeg ville blot gøre opmærksom på, at retsliberalismen er et holistisk system, hvis fire hovedbestanddele er hinandens forudsætninger med ejendomsretten som begyndelsen.
      Dernæst: I retstaten er religion og stat naturligvis adskilte, men som det er i dag, er det realpolitik at gøre opmærksom på, at kirke og stat i uskøn forening selv frembringer den nød, man vil bekæmpe – og så ender du med at blive deltager i et opgør, hvad enten du vil indrømme det eller ej. Og mere end det: som retsliberalist bliver du ansvarlig, for den der har evnen, har også ansvaret!
      Mvh. – Ejnar

  3. Lars og I andre. Et par spørgsmål fra den søgende.

    1 – Hvordan overbevise borgere (Parcelhusejere :-) om, at de skal leje den jord, de allerede ejer ?

    2 – Hvilken forbindelse er der mellem en grundskyld af en vis størrelse og reduktionen i en indkomstskat af en vis størrelse. For at tydeliggøre spørgsmålet : To ejere med samme grundareal og beliggenhed, men med vidt forskellig indkomst og dermed skat.

  4. Vi skal ikke forsøge at overbevise parcelhusejerne i deres rolle som parcelhusejere. Vi skal overbevise parcelhusejerne og andre i deres rolle som bevidste samfundsborgere om reformens samfundsmæssige fordele.

    Sammenhængen mellem hvor meget den enkelte skal betale i grundskyld og hvor meget vedkommende sparer i indkomstskat er ikke klar. Det afhænger fuldstændig af, hvordan skattelettelserne gives. En væsentlig del af lettelserne bør efter min mening gives i bundskatten.

Comments are closed.