Anders Kjærulf

Bønskrift til de, der bør være ansvarlige

Anders Kjærulf

Anders Kjærulff. Foto : Klaus Vedfelt

I Retsforbundet er vi glade for reflektioner, der går et spadestik dybere og tør tænke på tværs af de vinde, som ellers blæser i dansk politik. Anders Kjærulff vækker i dette indlæg til eftertanke – i forlængelse af de seneste års debat om udviklingen henimod overvågningssamfundet.

Af Anders Kjærulff

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.

JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.

Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiserede overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

Indlægget er oprindeligt bragt på Facebook, 18. november 2009, og findes også på Aflyttet.dk. Anders Kjærulff er journalist og radiovært på Radio24syv.

One thought on “Bønskrift til de, der bør være ansvarlige

  1. Det er en god tekst, Anders Kjærulff har skrevet – vi må seriøst overveje, hvad frihed betyder for os i vores samfund, og aktivt sætte grænserne for, hvordan vores kriminalitets- og terrorbekæmpelse skal finde sted.

    For hvis vi ikke gør, er der i mine øjne ingen tvivl om at vi ender i Orwell’s mareridtsland, hvor vi på den ene side har overvågningsstaten, der i “den nødvendige politik”s navn gennemfører den ene mere indskrænkede lov efter den anden, altsammen for at bekæmpe terror og pirateri og whistleblowers mere effektivt – og på den anden en paramilitær modstandsbevægelse a la The Matrix eller V for Vendetta, der konstant vil søge udenfor myndighedernes radar – og som kæmper for den ægte frihed.

    Vi er allerede idag f.eks. ved at så kimen til et A-internet, som er det “åbne” (og totalt overvågede) net, og så B-nettet, som via krypteringer og darknets kører under radaren. Ønsker vi virkelig et samfund der på denne måde lukker sig inde og bliver i splid med sig selv? Hvor vi skal kæmpe mod hinanden med Low Orbit Ion Cannons og det der er værre i den store simulation – og måske også udenfor – i “virkelighedens ørken”?

Comments are closed.