Ytringsfrihed, overvågning og whistleblowers

Billede: osipowa Licens: Creative Commons 2.0

Billede: osipowa Licens: Creative Commons 2.0

Forslaget til en ny offentlighedslov, som nu behandles i Folketinget, er et, af en række af skridt imod det lukkede samfund, hvor mulighederne for at kontrollere magthaverne bliver voldsomt indskrænket.

Dette finder sted alt imens overvågningen og kontrollen af den enkelte borger, eller grupper af borgere øges. ikke fordi borgerne har begået noget kriminelt, end ikke fordi der er nogen begrundet mistanke om noget kriminelt, eller for den sags skyld mistanke om en terrorhandling.

Brugen af ordet ”Terror” i debatten har resulteret i en lang række stramninger af det enkelte menneskes personlige frihed og ytringsfrihed. Ved at henvise til kampen mod ”terror”, er tiltag gledet igennem uden fokus på det problematiske i forhold til begrænsningerne i den enkeltes personlige frihed, eller i forhold til den kriminalisering det har betydet for hele grupper af mennesker. De demokratiske rettigheder indskrænkes – i demokratiets navn.

Ytringsfriheden er ligeledes indskrænket, når man end ikke må argumentere for bestemte holdninger eller rettigheder for befolkningsgrupper som f.eks. Kurderne – eller når man åbenbart vil indføre en såkaldt ”terrorparagraf” for medier, som gør det muligt at lukke dem, hvis de ”fremmer terror”. Det har vi set i sagen med ROJ TV, som ikke kunne lukkes under den nuværende lovgivning.

Det er en klar indskrænkning i ytringsfriheden og fælles for meget af denne lovgivning er, at den sker med elastik i metervis i udtrykkene. Igen noget, som yderligere indskrænker den enkeltes rettigheder fordi tolkningen sker af magthaverne og derfor sker til fordel for dem.

Yderligere har vi oplevet såvel offentligt ansatte, som privatansatte, som har mistet deres job fordi de har ytret sig om kritisable eller måske endog kriminelle forhold, som bør komme til offentlighedens kendskab – altså ”whistleblowers”. Andre er truet til tavshed. En kendt dansk sag er Frank Grevil sagen fra 2004, hvor lækkede dokumenter om grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen. Disse dokumenter viste, at Statsministeren talte usandt da han sagde at ”han vidste” at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Sagen havde store omkostninger for Frank Grevil, som blot talte i overensstemmelse med hans samvittighed og dermed gjorde os alle en tjeneste. Også andre steder indenfor det offentlige har der været tilfælde – f.eks. når personer indenfor hospitals-og sundhedsvæsenet helt op på overlægeniveau trues til tavshed.

Retsforbundet kan ikke acceptere denne udvikling og vi ønsker at stoppe udviklingen frem mod mere overvågning og mere registrering i Danmark såvel som i EU’s mangfoldige registre, hvor borgerne kan blive registreret yderligere for ting, som er ulovlige at registrere ifølge dansk lov og hvor der slet ingen mulighed er for kontrol.

Derfor må det også sikres, at whistleblowers kan fløjte, hvis og når de bliver opmærksomme på, at noget er galt. De offentligt ansatte, hvis ytringsfrihed i flere tilfælde er blevet truet, må sikres, så de kan ytre sig uden at blive truet med alvorlige konsekvenser. De bør have en ret til at meddele, når de ser misbrug i det offentlige eller oplever forsøg på at skjule sager, der har stor relevans for offentligheden. De er jo ansat af offentligheden for at varetage samfundets og borgernes interesser – ikke magthavernes.

Poul Gerhard Kristiansen, Politisk ordfører for Retsforbundet