Islandsk forår

Mørklagt europæisering

Islandsk forår.

Forår på Island. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Grundlovstale på Gammeltorv i København ved Folkebevægelsen mod EU’s Grundlovsmøde

Af Poul Gerhard Kristiansen, Grundlovsdag 2013

Dagen før vi fejrer Grundloven, som er symbol på demokratiet i Danmark, vedtog i Folketinget i går 99 folketingsmedlemmer den skandaløse mørklægningslov.

En lov, som betyder, at det bliver endnu sværere for befolkningen og medierne at kigge politikere og embedsmænd efter i kortene

En lov, som betyder, at Danmark nu har en endnu mere restriktiv offentlighedslov end den, der allerede før den nye, var den mørkeste i de nordiske lande.

En lov, som ville have betydet, hvis den allerede havde været gældende, at en lang række sager formentlig ikke ville være afsløret. Lige fra Tamilsag over Irak-krig til fusk med ledighedstal.

Bevidstløst troppede politikerne op fra de 5 partier og gav deres stemme – uden at skele til, at der ikke blev givet nogen ordentlig grund til at mørket skulle sænke sig. Ikke ét folketingsmedlem afveg fra partilinjen – undtagen altså Uffe Elbæk, som ved et uheld kom til at stemme rigtigt.

Grundloven siger, at et folketingsmedlem ene og alene er bundet af sin samvittighed.

Det virker ikke troværdigt, at ikke ét af folketingsmedlemmerne fra de 5 partier skulle have en afvigende mening. Partidisciplinen har åbenbart taget pladsen fra samvittigheden. Mørket har også sænket sig over enhver floskel fra de samme partier om øget åbenhed og demokrati.

Politikerne fra de 5 partier fra SF til de konservative ønsker ganske enkelt ikke at blive kigget efter i kortene – hverken af medier eller befolkning. I virkeligheden burde der rejses en skamstøtte over justitsministeren og de 99 folketingsmedlemmer, som stemte for den udemokratiske mørklægning.

Når vi taler om EU, så har det været reglen mere end undtagelsen, at vi aldrig har fået hele sandheden.

Havde vi fortalt hele sandheden, ville folk have stemt nej, som Jens Otto Krag udtalte få år efter EF-afstemningen i 1972.

Havde tilhængerne erkendt allerede dengang, at EU’s målsætning ganske enkelt var, og er, en politisk blokdannelse – en supermagt såvel politisk som økonomisk og militært, ville et flertal af danskerne aldrig have stemt ja. Siden har EF- /EU debatten været de halve sandheders paradis.

Med de skjulte forhandlinger om en såkaldt europapolitisk aftale, som foregår i øjeblikket, fortsætter mørkelægningen.

Med den nye mørklægningslov, bliver det endnu sværere, at få sandheden på bordet om hvad det er regeringen har spillet ud med, fordi det ikke længere vil være muligt på skrift, at få at vide, hvilke udspil regeringen er i færd med at fremføre. Det eneste vi efterhånden ved er, at Helle Thorning vil have Danmark – eller snarere sig selv – ind i ”kernen af EU”.

Vi har senest set, at man stille og roligt – og helt uden at ville spørge befolkningen eller lægge alle kendsgerninger åbent frem – helt frivilligt har tilsluttet os europluspagten forrige år og sidste år EUs finanspagt.

Nu er det så en bankunion, der tales om – herefter finansunionen.

Og nu skal vi, står det til folketingsflertallet, give selvbestemmelse til en Patentdomstol, som er helt uden demokratisk kontrol, uden appelmulighed og kun til gavn for de multinationale virksomheder og for patentlobbyen.

Danmark skal med i det hele! Ind i kernen af det EU, hvor 26 millioner nu er arbejdsløse. Ind i det EU, hvor 5,7 millioner unge står uden arbejde, og som er godt på vej til at miste en hel generation, som aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet.

I det EU, hvor befolkningerne i Sydeuropa må kæmpe for at overleve og hvor det for første gang siden 2. Verdenskrig har været nødvendigt for nødhjælpsorganisationerne at give fødevarehjælp i stor stil. Alt sammen fordi euroland fører en politik, som er designet til at skabe arbejdsløshed og som ikke kan ændres med mindre traktaten bliver ændret.

Befolkningerne og demokratiet betaler dyrt. Demokratisk har man udenom befolkningerne indsat nye teknokratregeringer i Grækenland og Italien og smadret Cyperns muligheder for at fortsætte som selvstændig nation.

Befolkningerne og demokratiet betaler, når EU med krisen som undskyldning ikke bare rager flere og flere beføjelser til sig, men også fører en politik, som forstærker krisen – som ikke viser en vej ud af krisen.

Op mod 80 % af lovgivningen i Danmark bestemmes allerede af EU. Flere end 100.000 love, regler, standarder og domme fra EU, kan ikke ændres af vælgerne eller de danske politikere.

Mørklægningsloven gør det også muligt at skjule tilblivelsen af EU-lovgivningen.

Vi har ikke brug for, at EU bestemmer endnu mere. Demokratiet er allerede udhulet mere end nok.

Danmark har ikke brug for at komme ind i Euroland. Danmark skal ikke tvinges ind i yderligere integration. Tvinges til at opgive den sidste selvstændighed på det økonomiske område og skal bestemt ikke tvinges til at føre en økonomisk politik, som vil give øget arbejdsløshed og øgede muligheder for EU til at bestemme endnu mere.

Vi har brug for frigørelse fra EU.

Vi har brug for mere demokrati, mere selvbestemmelse, mere åbenhed – ikke mindre.

“Europa er ikke lykkeligt!”, Sagde den franske præsident Hollande i sidste uge. Han har fuldstændig ret. Han har bare været meget længe om at opdage det. Og lykkelige bliver danskerne bestemt heller ikke, hvis vi fortsætter den selvdestruktive EU-politik, som regering og folketingsflertal fører.

Tværtimod er vejen den modsatte. Væk fra Euroland og ud af EU.

Poul Gerhard Kristiansen
Retsforbundets politiske ordfører