Potentiel vælgerfamilie på Strøget

Valgresultatet KV13 for Retsforbundet

Kommunal- og regionsvalget er nu overstået og stemmerne talt op. Her er resultaterne for Retsforbundets vedkommende :

Kommunalvalget
De personlige stemmetal angivet under det samlede antal stemmer for kommunen.

København : 462 (252 stemmer frem)
Johanne L. Kristiansen: 96
Jimmy Due: 66
Poul Gerhard Kristiansen: 44
Thomas Antkowiak-Schødt: 25
Kjeld I. Thomsen: 16
Lars Rindsig: 16
Michael Schmidt Jacobsen: 11

Odense : 97 (NY)
Morten Blaabjerg: 72

Holbæk : 69 (NY)
Torsten Rugaard Sylvest: 35
Ulrik Sommer-Jensen: 15

Lolland : 32 (NY)
René Bøgh: 21

Regionsrådsvalget
De personlige stemmetal angivet under det samlede antal stemmer for regionen.

Region Hovedstaden : 1299 (0,1%) (415 stemmer frem)
Poul Gerhard Kristiansen: 243
Johanne L. Kristiansen: 210
Jimmy Due: 94
Thomas Antkowiak-Schødt: 60
Lars Rindsig: 46
Kjeld I. Thomsen: 30
Michael Schmidt Jacobsen: 19

Region Sjælland : 606 (146 stemmer frem)
René Bøgh: 169
Torsten Sylvest: 144
Ulf Kobbernagel: 74

Region Syddanmark : 750 (NY)
Morten Blaabjerg: 242
Vagn Christensen: 91
Tune Revsgaard Nielsen: 81

Ialt 2655 stemmer og fordobling af stemmetallet i forhold til forrige valg. Ikke mindst fantastisk med hele 750 stemmer i Region Syddanmark, hvor Retsforbundet ikke har fundet opstilling i mange år.

Godt gået af kandidater og frivillige i valgkampen! “Tak til de, der har givet en hånd med i valgkampen og ikke mindst til vælgerne,” siger Retsforbundets spidskandidat i Region Hovedstaden, Poul Gerhard Kristiansen i en kommentar til valgresultatet. “Valgkampen har givet os uvurderlige erfaringer og kontakter, som vi vil bygge videre på i vores arbejde frem mod kommende valg”.

Resultaterne i de tre regioner betyder at partiet de næste fire år er berettiget til partistøtte, da vi har opnået flere end 500 stemmer i alle tre regioner. Partistøtten for regionsrådsvalget udgør 4 kr pr stemme de næste 4 år. Kommunalvalg giver 6,50 kr pr stemme i statsstøtte om året, såfremt der opnås mere end 100 stemmer, eller mere end 500 stemmer i København. Ved Folketingsvalg gives 4,50 kr pr stemme. Partistøtten fra regionsrådsvalget vil efter al sandsynlighed gå til at dække udgifterne til denne valgkamp og til at smede kuglerne til den næste, samt til at styrke det organisatoriske arbejde i partiets regioner, som er hårdt trængt for ressourcer. Kom ikke og sig, at en stemme til regionsvalget ikke betyder noget!

Det er bemærkelsesværdigt at Retsforbundets vælgere findes i alle dele af landet og fordeler sig jævnt geografisk. De er ikke centreret omkring bestemte byer eller områder, hvilket tyder på at partiet har en base at bygge videre på til kommende valg.

Tak for stemmerne, tiden og tilliden! Vi vil gøre vores bedste for at leve op til den tillid vælgerne har vist os frem til næste valg!

Tak til Henrik Hansen for opdateringerne på valgaftenen på Facebook.

Kilde : http://www.dr.dk/nyheder/politik/kv13/.
Opdateret med de personlige stemmetal og endelige tal efter fintællingen tirsdag 26. november 2013.

4 thoughts on “Valgresultatet KV13 for Retsforbundet

  1. Det er super godt gået – tak til jer, som orkede at stille op! Bliver det på et tidspunkt muligt at se de personlige stemmetal?
    Jeg har indtryk af, at Morten nærmest har støvsuget Odense og Region Syddanmark – er det korrekt? Der er i hvert fald ingen tvivl om, du, Morten, har gjort det helt fantastisk.

  2. Indlægget er opdateret med de personlige (og fintalte) stemmer nu. Jeg har selv fået et fint valg, som jeg er supergodt tilfreds med – men jeg er meget glad for at se, at stemmerne fordeler sig så jævnt geografisk og på kandidaterne som de gør, og at der er en del listestemmer. Det tager jeg som en indikator for, at der er genklang for de værdier og holdninger, som Retsforbundet repræsenterer, snarere end for enkelte kandidater – hvilket jeg synes er et rigtig godt udgangspunkt for os.

  3. Alle her angivne stemmetal udgør 0,0% af de afgivne stemmer, med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor det svinger sig op på 0,1% af de afgivne stemmer.

    Næh, der er ikke nogen der har lovet, at det skulle være let :-)

Comments are closed.