Leo Nygaard, Vonsild

Hvem ejer egentlig jorden – fællesskabet eller borgerne?

Leo Nygaard, Vonsild

Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013, ArenaSyd, Vamdrup. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Leo Nygaard, medlem af Retsforbundet, Vonsild

Vi står over for behandling og vedtagelse af partiet politiske grundlag. Jeg vil bruge ordet, modernisering, med øje på den nære fremtid frem mod næste valg.

Læser man ”Retsforbundets Politik” (Arbejdsprogram) på side 3-4, støder man på to slags udsagn :

  1. ”fælles ejendomsret” – ”ligeretten” – ”tilhører… os alle i fællesskab” – ”ingen kan eje naturresurserne” – ”undergrund tilhører den danske stat”.
  2. ”alle skødehavere betale en årlig afgift” – ”derfor skal der være så store afgifter”

Punkt 1 peger på, at ejerskabet ligger hos fællesskabet – staten.

Punkt 2 følger ikke op på dette. Tværtimod fastlægges, at private er ejere – er ”skødehavere”. Deraf følger at jorden kan købes, sælges, belånes og være objekt for fortjeneste og dermed spekulation i byudviklingen.

Dette strider imod flere passager i ”Et spekulationsfrit boligmarked” på side 6.

På samme måde med resurserne. Der skal ifølge teksten ”være afgifter”, og ikke køb eller licens for udnyttelse som betaling for retten til udnyttelse. I ”Resurser, energi og klima”, side 16, om udenlandske resurser og varer, indført til landet, er ikke beskrevet hvordan. Isoleret set må der forudses store problemer med EU ved pålæg af import afgifter.

Som oplysning til folket og i en valgkamp må det være svært at forstå og forklare disse forhold. Hvordan forstå, at man skal betale grundskyld/jordleje i meget større grad end nu af den grund, man har købt, har skøde på og som jf. Grundloven er beskyttet af den private ejendomsret.

Sammenlign med bygningen, nu udsat for en beskatning på det at eje, som i min forståelse kan betegnes som løbende ekspropriation. ”Udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte”, som der står skrevet. Det ses ikke, om vi mener, at boligværdiskatten skal afskaffes og at grund og bygning helt skal adskilles administrativt.

Alt dette peger frem mod, at staten nødvendigvis skal overtage jorden og udleje rådighedsretten til borgerne. Hvordan, går ud over mine evner at beskrive.

Men indføres dette ikke i politikken, spår jeg, at Retsforbundet cementerer sin egenskab som studiekreds.

Alternativet er ikke at opgive, at grundskylden er et væsentligt alternativ til skatten på arbejde. For så er vi slet ikke Retsforbundet.

Jeg vil kraftigt anbefale ledelsen tage disse betragtninger i betragtning i vinterens arbejde frem mod en vedtagelse.

17 thoughts on “Hvem ejer egentlig jorden – fællesskabet eller borgerne?

  1. Leo Nygaard kan finde Retsforbundets svar på de spørgsmål, han rejser vedrørende grundskylden, i 77-forslaget om indførelse af fuld grundskyld, stillet i Folketinget i 1977. Justitsministeriets lovkontor fastslog, at eftersom der er tale om en beskatningslov, er der ikke tale om ekspropriation.

    Det er rigtigt,at det vil være en møllesten om halsen på Retsforbundet, hvis vi insisterer på statens overtagelse af jorden. Det, der er vort mål – som unægteligt er svært nok at kæmpe igennem, det ved alle georgeister – er jordrentens inddragelse gennem fuld grundskyld.

    • Leo Nygaard har efter min mening meget ret i sin pointe. Hvis vi skal have en chance for at blive hørt – og ikke mindst forstået – er det nødvendigt med en klarere formulering vedr. ejendomsretten til jord.
      Ib Christensen skriver, at det vil være en møllesten om halsen på Retsforbundet, hvis vi insisterer på statens overtagelse af jorden. På hvilken måde en møllesten? Retsforbundet pointerer som noget helt grundlæggende, at alle mennesker har lige ret til jorden og dens ressourcer. Den ultimative og enklest administrerbare følge af dette synspunkt ville være, at lade staten være den retmæssige ejer af al jord. Enhver borger har frihed til at leje et stykke jord af staten – til bebyggelse, til dyrkning eller til forretning. Statens lejeindtægt anvendes til statens udgifter. Hvori består møllestenen?
      Niels Erik Fischer, medlem af Retsforbundet (Nordjylland).

  2. Forskellen er, at vi med inddragelsen af jordrenten ikke kommer i konflikt med grundlovens ejendomsretsparagraf, jfr. mit svar af 29/11.

    Dertil kommer, at med staten som ejer er der ikke alene tale om statssocialisme i ejendomsretlig forstand, men dertil kommer hele bureaukratiet ved administrationen.

    Retsforbundet er som bekendt et liberalt parti, ikke et socialistisk. Men vort ejendomsretsbegreb er anderledes end andre liberale partiers: Ejendomsret har du til det fulde udbytte af dit arbejde, når du har betalt din andel af retsstatens udgifter. Ejendomsret har fællesskabet til de naturgivne og samfundsskabte værdier, som er jord- og ressourcerenten.

    I praksis – under fuld grundskyld – hvor jordprisen i princippet vil blive 0, vil markedet sørge for den optimale indtægt for staten, hvorimod vi erfaringsmæssigt ved, at det offentlige sjældent opnår den optimale lejeindtægt ved udlejning af jord. Der kommer simpelthen flere klejner i kassen ved grundskyld end ved offentlig udlejning af jord!

  3. Beklager Ib C. – Jeg kan desværre ikke følge med. For mig er det simpelt :

    Den der har brugsretten til et areal betaler et nærmere offentligt fastsat beløb til fælleskassen. Færdig !
    Om det kaldes leje, grundskyld eller jordrente er fløjtende ligegyldigt i praksis.

    Om arealet ejes formelt af rettighedshaveren eller fællesskabet er ikke det væsentlige i praksis. Det er derimod om jorden han handles, belånes og indbringe fortjeneste (være objekt for spekulation).

    Om dette kaldes socialisme, liberalisme eller noget helt tredje er fløjtende ligegyldigt i praksis.

    • Nej, det er absolut ikke ligegyldigt i praksis. Hvis staten overtager jorden, er det ekspropriation, og så skal der betales erstatning.

      Hvis man gradvist indfører fuld grundskyld, f.eks. som foreslået af Retsforbundet i Folketinget i 1977 over 20 år, er det ikke ekspropriation, men beskatning.

  4. Jeg åbner emnet her med to problemstillinger :
    – Programmets uklarhed – sprogligt. Ejer eller lejer. Privat ejendomsret eller fællesskabets.
    – Vælgernes mulighed for at forstå budskabet.

    Efter min mening er ekspropriation den rene løsning. Borgeren vil kunne forstå at han afstår sin grund til fællesskabet og derefter betaler løbende for brugsretten. Staten har ikke penge til erstatningen og eneste mulighed er at “købe på afbetaling”.
    Jeg har ikke set forslag til andre modeller.

    Jeg går ud fra at du og partiet er enig i at ejendomsværdiskatten skal væk. Begrundelsen må være, at det menneskeskabte hus er beskyttet af den private ejendomsret. Helt som vores sofa, som ingen kunne drømme om at kræve brugsafgift af :-)

    Du bedes forholde dig til “om jorden kan handles, belånes og indbringe fortjeneste (være objekt for spekulation).”

    • Du skulle læse Retsforbundets beslutningsforslagforslag om indførelse af fuld grundskyld, fremsat i Folketinget i 1977, så kunne diskussionen foregå på et mere konkret plan.

      Du har ikke forstået Retsforbundets ejendomsretsbegreb, som jeg beskrev 16/12. Der skal selvfølgelig ikke betales erstatning, når fællesskabet inddrager sin retmæssige ejendom. Borgerne kompenseres ved at hele provenuet af grundskylden bruges til nedsættelse af skatten på arbejde, altså en anerkendelse af borgernes ejendomsret til udbyttet af deres arbejde. Dertil kommer det håbløse projekt at opkøbe al ikke-offentligt ejet jord: Det vil koste op mod 1.500 mia. kr., som skal betales af skatter på arbejde og forbrug!

      Selvfølgelig kan jorden handles, men jordprisen vil under fuld grundskyld være tættest muligt på 0. Så i praksis vil jorden ikke kunne belånes eller være objekt for spekulation.

      Ejendomsværdiskatten bør konverteres til grundkyld.

  5. Jeg har fundet Ejnar Petersens fremstilling fra 2011 om 77-forslaget.
    Et omfangsrigt værk, som jeg ikke kan forholde mig til bunds til.
    Åbenbart kunne folketinget heller ikke. Det oplyses at forslaget ikke kom til debat ?? Det betyder vel at det slet ikke blev behandlet og kom ikke til afstemning.
    Mange betragtninger, også i dine indlæg, finder jeg uforståelige og ulogiske, desværre.
    Jeg vil tænke over det.

    • Naturligvis afviste folketingsflertallet indførelse af fuld grundskyld, for det har det altid gjort. Retsforbundet har forsøgt alle mulige modeller i årenes løb, hver gang er de blevet afvist: Foreslog vi erstatning, var det galt, foreslog vi uden erstatning var det galt.

      De radikale prøvede at få vort 77-forslag umuliggjort ved at spørge justitsministeriet, om det ikke stred mod grundlovens ejendomsretsparagraf? Til deres ærgrelse fik de det svar, at forslaget ikke var ekspropriation, men en beskatningslov.

      Det er altså ikke forslagets kvalitet, der er noget i vejen med. Det er det triste forhold, at ingen andre partier end Retsforbundet var og er tilhængere af fuld grundskyld.

      Hvis du finder Ejnar Pedersens fremstilling for omfangsrig, så nøjs med at forholde dig til forslaget selv.

  6. Nogle påstande ud fra ovenstående :

    1 – Der vil efter grundskyldens indførelse stadig være efterspørgsel efter ubebygget jord – et konkurrence marked.
    2 – En handel til 0 kroner er ikke en handel.
    3 – Med markedspriser på 0 kroner er ikke der intet marked.
    4 – En 0-afståelse af erhvervet ejendom er statstyveri.
    5 – Grundskylden på en given ejendom er ikke ligefrem proportional med brugerens indkomstskat.
    6 – Kompensationerne bliver derfor tilfældige og uretfærdige. En bruger med minimumsindkomst, med meget lav skat og uden erstatning bliver udsat for statstyveri med ødelagt privatøkonomi til følge.
    7 – Ved fuld grundskyld og ingen indkomstskat er kompensationerne helt ude af proportion.
    8 – Grundlaget for erstatning skal være den personligt betalte værdi og ikke den samfundsskabte værdi.
    9 – Jord, ejet af selskaber med relativt lille selskabsskat, kompenseres ikke eller meget lidt. Tværtimod påføres de store, nye omkostninger.

    På baggrund af disse betragtninger og mange andre forhold der kunne fremføres, er det forståeligt at folketinget forkastede lovforslaget 1977.
    I dag vil vælgerbefolkningen gøre det samme.

    Budskabet skal serveres med Glistrupsk klarhed og tydelig logisk sammehæng – uden antydning af den sorte hånd, der stjæler vores ejendom. Ellers – glem det.

  7. Retsforbundet ønsker ikke at tage borgernes ejendom fra borgerne.

    Vi er derimod af historiske årsager havnet i en situation, hvor halvdelen af borgerne – via arv, køb/salg og spekulation – har tilegnet sig landets jordejendom. Dette har desværre den ulyksalige konsekvens, at den anden og mindre priviligerede halvdel, som står uden jordejendom, lever på den andens nåde. Det er muligvis ikke så let at se i det daglige, men effekterne berører os alle, i form af prisstigninger, butiksdød, arbejdsløshed, desperation, social udstødelse og fattigdom.

    Samtidig er der sket det, at en del af de grundejere, som er kommet sidst ind på markedet, står med store gældsforpligtelser overfor en finansbranche og et ejendomsmarked, hvor det er blevet kutyme, at man da skal låne adskillige millioner for at få råd til sit eget hus, hvilket betyder, at disse borgere skal knokle igennem de fleste år i deres mest produktive alder, for at afdrage på gælden – og for at blive herrer i ejet hus. Bankerne er blevet det, som kirken blev i senmiddelalderen : en belastning for den del af samfundet, der rent faktisk bidrager produktivt til økonomien.

    For at komme videre, må vi gøre noget. En af de ting vi kan gøre, og sikkert ikke den eneste, er at øge den afgift, som grundejere også idag betaler til fælleskassen, for den eksklusive brugsret til et stykke af vores fælles jord – i Danmark også kaldet grundskyld.

    Retsforbundets udgangspunkt er at vi alle har lige stor ret til at være her, og at jorden derfor i udgangspunktet er vores fælles ejendom. Derfor er grundskylden retfærdig – i modsætning til beskatning af frugten af vores arbejde – vores indkomst, som er uretfærdig, fordi den tager noget, der retteligt tilhører den enkelte. Det er derfor godt, hvis vi kan flytte så stor en del af samfundets beskatning fra skat på arbejde til den retfærdige afgift på ejerskab til jord. Herved kompenseres de, der står uden jord, af de som lægger beslag på den.

    Dernæst kommer, at grundskylden i tilgift til at skabe større retfærdighed og økonomisk udligning, har en lang række gunstige følgevirkninger for vores økonomi og personlige frihed. Den monopolposition og mulighed for spekulation, som besiddelse af velbeliggende grunde giver store grundejere, svækkes. Finanssektoren og dens magt vil blive reduceret. Folkestyret vil kunne genopfindes og blomstre igen. Det er den rigtige retning.

    Men herfra og så til fuld grundskyld, i den forstand at markedsprisen på jord skal reduceres til nul, – eller den tanke at staten skal overtage jorden, har jeg svært ved at forestille mig nogen gevinst ved. Det vil i mine øjne blot erstatte de private feudalherrer med nye statslige.

    Grundskylden sigter efter at eliminere det spekulative element i jordens pris. Jorden vil stadig kunne handles og have forskellig værdi, da der til hver en tid vil være mere attraktive områder at bosætte sig i og f.eks. drive virksomhed i end andre, alene pga. f.eks. vore naturomgivelser, men også infrastruktur og offentlig service osv. En eventuel dividende/basisindkomst skal sikre, at alle har mulighed for at erhverve sig en bid af vores fælles jord, hvis man ønsker dette, og dermed blive økonomisk uafhængig.

    Der findes ikke mirakler – ihvertfald ikke nogen jeg tror på. Der er ikke nogen gylden måde at formulere det på – og overbevise borgerne om at “vi har ret”. Jeg har talt med mange om grundskyld efterhånden og jeg oplever ikke generelt at det er noget, som volder voldsomme forståelsesmæssige udfordringer. Vi har jo grundskylden idag. Det er ikke et nyt fænomen – selvom mange har glemt hvorfor vi har den.

    Jeg har svært ved at forestille mig at vi som parti skal realisere store gyldne endemål, fordi vi i sidste ende er nødt til at forfølge vore politiske mål indenfor rammerne af et demokrati, hvor vi ikke alle er enige, og hvor vi derfor er nødt til at indgå kompromisser. Men for at udstikke retningen har vi naturligvis brug for visionerne. De handler for mig om at vi skal være herrer i eget hus igen. Vi skal føle større ejerskab til det der sker i vores eget liv – og dermed selv tage større ansvar for det. Et liv hvor staten er garant for vores frihed – ikke en ny slavepisker.

    Andetsteds debatteres det intensivt, hvorvidt indtægterne fra grundskylden alene skal forvaltes af staten eller principielt bør gives tilbage til borgerne i form af et fradrag eller dividende/basisindkomst. Det synes for mig at se at være fornuftigt, men jeg ser det ikke som en stor ting der bør skille os, fordi vi er enige om retningen.

    Et langt, sejt træk og vedholdende arbejde i den rigtige retning. Det tror jeg til gengæld på. Det har vi brug for. Og det kommer til at trække tænder ud, men det er det rigtige for Danmark.

  8. Morten – Du gør ikke sagen mere overskuelig. Din gennemgang er børnelærdom i partiet, og ingen kan være grundlæggende uenig.
    Når partiet er ukendt i befolkningen og ikke vandt tilslutning efter 70`erne, må der være en årsag. Mine påstande ovenfor er ment som opklarende og som diskussionsgrundlag.

    Jeg startede denne debat med at fokusere på teksten i programmet og dens forståelighed for en vælger.

    Kærnen i realpolitikken og ideologiske holdning er ejendomsforholdet, som vælgeren skal tage stilling til :
    – At fælleskabet bør eje jorden og dens råstoffer i retfærdighedens navn.
    – Dernæst hvordan denne “overtagelse” i praksis finder sted.

    Det er tvingende nødvendigt at dette er klart og tydeligt og ikke forklares med utrolig indviklede teoretiske forklaringer.

    Som jeg ser det, er der tre veje :

    1 – Nationalisere (konfiskere) jorden uden erstatning og udleje den til brugerne. Kræver grundlovsændring.
    Tildeling af brugsretten foretages af staten(kommunen) efter nærmere kriterier, da der ikke er noget marked.
    2 – Ekspropriere jorden mod erstatning af den privat skabte værdi jf.grundloven. Udleje og tildeling af brugsretten på samme som 2.
    3 – Lægge skat på jorden som erstatning for uretfærdigheden. Uændrede ejendomsforhold og markedsforhold, beskyttet af grundloven.

    Og igen – det er statens indtægter vi taler om – ikke udgifterne, herunder basisindkomsten. Skidt og kanel hver for sig.

  9. @Leo, debatten er jo offentlig, selvom den nok mest er af interesse for medlemmer af partiet. Sommetider virker uenighederne voldsomme – min primære pointe med min kommentar var at pointere, hvor meget det er der samler os (også udaftil hvis nogen udenforstående skulle følge debatten) og når vi har en fælles retning, en fælles vision – så betyder det mindre om vi er uenige om detaljer. I den sammenhæng ser jeg både diskussionen om ejerskab og om basisindkomsten som af overvejende teoretisk interesse. Ikke desto mindre vigtige at udrede internt – men ikke noget der efter min mening spiller en meget stor og afgørende rolle i fht. Retsforbundets position som parti eller kommunikation udaftil, og heller ikke noget der spiller den helt store rolle i fht at synliggøre Retsforbundets tankegods overfor potentielle vælgere og nye medlemmer. Tværtimod : al snak om konfiskation og ekspropriation er vand på vore politiske modstanderes mølle. Der er rigtig mange, der gerne vil have det til at se ud som om det er det Retsforbundet er ude på. Men det er ikke vores ærinde og vision. Vores mål er et samfund med størst mulig frihed for den enkelte – uden at andres ret til samme krænkes. Det er det budskab vi er bærere af.

    Et af værktøjerne hertil er da en bæredygtig skattereform, med en øget grundskyld – og vel at mærke ikke nationalisering eller fællesskabets overtagelse af jorden. Jorden er allerede vores fælles ejendom. Det er et grundvilkår – ikke noget vi kan ændre på. Men vi kan råde bod på en del af den uretfærdighed der er opstået og som fratager andre denne lige ret til “solskin, brød og ånd”, der som bekendt ejes af alle. Men målet er ikke i sig selv at staten skal overtage jorden. Det er et efter min mening forfærdeligt perspektiv som bringer de frygteligste associationer frem i mig til tidligere tiders diktaturer og masseudskrivning af borgere til tvangsarbejde osv. Og da også helt og aldeles usælgeligt – og også en vare jeg for mit vedkommende ikke ønsker at sælge.

    Men vi har også en lang række andre ting i posen end grundskylden, som f.eks. vores bekæmpelse af monopoler indenfor IT og medicin m.v., vores fokus på at skabe en bæredygtig produktion og et ordentligt miljø, en fri kultur, og ønske om reelle løsninger på globale udfordringer som fattigdom, sult og flygtninge. Vi er et helt parti der tænker i sammenhængende løsninger – og det er afgørende.

    Det er m.a.o. ikke “gjort” med, hvis man bare man kunne få grundskylden solgt til danskerne… Der skal meget mere til – og heldigt nok har vi også meget mere at byde på.

  10. Herudover vil jeg godt kvittere med tak for, at du henleder opmærksomheden på sproglige uklarheder i partiprogrammet – i særdeleshed set i forhold til de kommende ændringer og forslag til vedtagelse af nyt arbejdsprogram til foråret! God jul og godt nytår herfra!

  11. Morten – Når kun et par stykker deltager her, er siden nok ikke besøgt af fremmede.

    Du siger : “…og vel at mærke ikke nationalisering eller fællesskabets overtagelse af jorden. Jorden er allerede vores fælles ejendom.”

    Det tror jeg ikke ejerne vil skrive under på og det er vores problem.
    Jeg skitserer 3 modeller. Hvilken ønsker du eller måske har du en nr 4. Jeg har opgivet at forstå Ib Christensen, hvis model er nationalisering, selv om han påstår det modsatte.

    Beviset er simpelt : Køber jeg en bil til 100.000 kr og bilmarkedet forsvinder med statens hjælp, har staten stjålet 100.000.
    Eller næsten, som Ib beskriver det modstridigt :

    “Selvfølgelig kan jorden handles, men jordprisen vil under fuld grundskyld være tættest muligt på 0. Så i praksis vil jorden ikke kunne belånes eller være objekt for spekulation.”

    Derfor mine provokerende påstande 22.17.

    God Julefred !

  12. Kære Leo, jeg synes Ib Strømberg Hansen har fat i noget rigtigt i denne artikel : http://henrygeorge.dk/systemskifte/

    Vi skal som jeg ser det p.t. indfase en statslig grundskyld ved parallelt hermed at reducere indkomstskatten ved at hæve bundfradraget. Samtidig skal denne anvendes som en basisindkomst, ved at fradraget kan komme til udbetaling hvis ikke det anvendes. Det kommer de laveste indkomster til størst gavn, bekæmper fattigdom og reducerer socialt bureaukrati og offentligt formynderi. Det vil dække/overflødiggøre en række offtl. ydelser som SU, kontanthjælp og statens andel af dagpenge og pensioner.

    Det andet vi skal gøre, hvilket berører det du anfører som et problem – hvad jeg sagtens kan se problemet i – er at reducere ejendomsværdibeskatningen. Skatten kan ikke kun lettes i bunden, da det som du skriver vil gøre tilværelsen udelt hårdere for f.eks. de unge boligejere. Ved at reducere skatten på ejendom belønnes det at investere i forbedringer af egen bolig, hvilket skaber udvikling i lokalmiljøerne og arbejdspladser. Det skaber økonpmisk dynamik og opbakning til den førte politik blandt også boligejerne. Få kan være imod, da det er sund fornuft :-)

    Jeg tror aldrig vi kommer i en situation hvor jordpriserne nærmer sig nul, men det behøver vi heller ikke, så længe folk får muligheder for at forme deres egen tilværelse, uanset om de er født i Vollsmose eller i Hellerup.

  13. Morten – Jeg har læst Ib Strømbergs fine artikel fra maj 13.
    Den bør alle medlemmer læse.
    Men jeg er stadig forvirret over begrebernes betydning i praksis (grundskyld, jordrente, jordleje, jordværdiskat, ejendomsværdiskat), som alle er udtryk for betaling fra ejer til kommune/stat.
    Og så selvfølgelig det med ejendomsretsbegrebet.

    Det med indførelse af grundskyld gradvist over mange år håber jeg, der bliver lejlighed til at snakke om.
    Det ironiske er, at folketing og kommuner for tiden til stor ærgrelse for ejerne lader grundskylden stige – Opfattes som en omgang på skatteskruen uden ideologisk begrundelse ! ! !

    Leo

Comments are closed.