Torsten Rugaard Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Af Torsten Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Sakset fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside:

Det er nemlig ikke kun Naziislamismen (ja, det ord kender min ordbog altså ikke) der skal stoppes, der er noget lige så farligt på spil … :

“STOP GRUNDSKYLDEN !
… og giv familier og ældre den økonomiske tryghed, de fortjener.

Den stigende grundskyld er i dag en trussel mod helt almindelige danskere. Den stigende betaling er en trussel for mange borgere, der risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Dette alene fordi de har valgt at bosætte sig i et uheldigt postnummer, hvor grundskylden siden er steget. Inden for de næste tre år vil den gennemsnitlige boligejer i 16 af landets kommuner betale mere end 2.000 kroner om måneden i grundskyld.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Fastfrys grundskylden i kroner og øre, så ingen danskere tvinges fra hus og hjem alene på grund af stigende ejendomsskatter.”

Hvad mon de konservative kernevælgere i eks. postnummer 2000 Frederiksberg siger til, at deres partiformand kalder deres Hood for “et uheldigt postnummer” og er der simpelthen folk, der bosætter sig på Strandvejen ved et uheld?

Nej kære Konservative, den stigende grundskyld – der jo (desværre) ikke er et udtryk for at grundskyldspromillen stiger, tværtimod – men blot er et udtryk for at jordværdien nu stiger igen, som den i øvrigt altid har gjort, indtil den bolig-bobbel som Jeres uforsvarlige skattestop skabte, stoppede stigningen.

Stigende udgifter til grundskyld er IKKE et problem for “helt almindelige danskere” den er et aldeles overskueligt problem for en relativt beskeden gruppe danskere, der enten har fint råd til at betale eller gode muligheder for at afhænde boligen og finde en mere passende i pris.

De konservatives tågesnak svarer til at mene, at man skal kompenseres for den ekstra indkomstskat man skal betale, hvis man stiger i løn – eller den ekstra moms man skal betale hvis prisen på letmælk stiger.

Lad mig i øvrigt tilføje, at de kommuner der har de højeste priser på jord, alle har grundskyldspromiller under og omkring landsgennemsnittet – og alle har en kommunal skatteprocent langt under gennemsnittet.

De konservatives velbjærgede kernevælgere kan sove trygt i deres alt for dyre og alt for store huse og lejligheder, vel vidende at den værdi deres bolig har akkumuleret til dem, har de ikke rørt en finger for og den bliver alt for lempeligt beskattet.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.

2 thoughts on “Stigende grundskyld er IKKE et problem

  1. Sikke da en gang tågesnak uden nogen form for reel tankevirksomhed!!! Et eks. på de folk, som “bare” skal sælge deres hus (mener du seriøst du skal bestemme det, for at fylde statskassen??? Kan simpelthen ikke komme på ord, som kan gengives på skrift lovligt, som dækker din forkvaklede tankegang!!!!) i 2012 var ca. 8 milliarder indefrosset i grundskyld af pensionister, som ikke havde råd til at betale deres grundskyld! Som generelt er steget med 7% årligt, såvel grund som hus er ALLEREDE betalt med penge, hvoraf der er betalt både skat, moms og div. andre forkvaklede afgifter! Sygelig tankegang, der ligges for dagen her! Kan dælme godt forstå retsforbundet ikke er repræsenteret i folketinget, og kommer forhåbentligt ALDRIG nogensinde til det!

    • Kære Jan Sørensen,

      Det er selvfølgelig vigtigt at tage debatten, men det ville være bedst, hvis den blev holdt fokuseret inden for emnet. … for:

      Du er vel forhåbentlig godt klar over at det her ikke drejer sig om “huset”, men kun om “grunden”. Retsforbundet er ikke tilhænger af at beskatte bygningerne og således ikke tilhænger af ejendomsværdiskatten.

      Du er vel forhåbentlig også godt klar over at retsforbundet ønsker indkomstskatten så langt ned som overhovedet muligt. Retsforbundet ønsker ikke at grundskylden skal betales af “allerede beskattede penge”, som du beskriver.

      Når det så er sagt, så kan man forstå på dit indlæg at du finder ikke bare grundsskyld, men også indkomstskat, moms og andre afgifter for “forkvaklede”.
      Jovist … vi kan nok hurtigt blive enig om at der findes mindre gennemtænkte skatter og afgifter, men du er vel forhåbenligt også enig i at hvis der overhovedet skal være en “stat”, så skal den finansieres på en eller anden måde.
      Hvis du finder både grundskyld og indkomstskat “forkvaklet” – hvor skal pengene så komme fra? Det synes jeg du (og de Konservative) mangler at svare på.
      Retsforbundet er tilhænger af at lægge så meget som muligt overpå jordværdi-beskatning (en begrænset resource vi ikke får mere af og som vi alle må deles om), og så lidt som muligt på ting vi gerne vil have mere af som arbejde og initiativ.

      Jeg kan forstå at det er anderledes end dit synspunkt, men “sygeligt” ? … det forekommer mig ikke at være en konstruktiv tilgang til debatten.

Comments are closed.