Københavns domstol.

Retsstaten er sendt i eksil

Københavns domstol.

Københavns domstol. Foto : Christian Johannesen Licens : Creative Commons by 2.0

Læserbrev bragt i Information torsdag d. 6. august

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Tak til Informations leder den 4. august for et engageret forsvar for retsstaten, og for en besked til politikerne om at stoppe undergravningen af principperne for retsstaten.

Det har været en stigende tendens – med DF i spidsen – at blande sig dele af samfundet, som ikke tilkommer politikerne men domstolene. Og den indblanding breder sig desværre. Men det er domstolene, som bør vurdere hver enkelt retssag. Politikerne skal ikke gå ind politisk og fastsætte straffe – heller ikke minimumsstraffe.

Det er forbløffende, at politikerne – uden i øvrigt at vurdere det i forhold til retssikkerhed og folkestyret – kommer med forslag om, at de selv skal vurdere om, straffene er strenge nok. Og vurderingen går kun én vej, nemlig mod strengere straffe. For der er åbenbart ingen mulighed for at straffene måske er for strenge eller af forskellige årsager forkerte. Og som om det hele ikke var overgearet nok, så skal det ske på kvartalsbasis, og af de politikere, som i forvejen har indflydelse på det via lægdommere, domsmænd og nævninge.

Retsstaten er sendt i eksil

Der er god grund til at råbe vagt i gevær – alt for mange politikere har sendt retsprincipperne og retsstaten i eksil.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.