Poul Gerhard Kristiansen

Fælles undersøgelse af Scandinavian Star

Scandinavian Star

Scandinavian Star. Man føler sig hensat til Kafkaske tilstande, når den såkaldte undersøgelse af Scandinavian Star blev rullet op på dagens pressemøde. Foto: Scandinavianstar.no

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.

Fælles undersøgelse af Scandinavian Star

Man føler sig hensat til Kafkaske tilstande, når den såkaldte undersøgelse af Scandinavian Star blev rullet op på dagens pressemøde.

Løgn, manipulation, fornægtelse og fortielse har åbenbart været reglen i denne ulykkelige sag, som kostede 159 mennesker livet ved selve katastrofen. Toppen af det hele er, når man bruger en, som burde være hovedmistænkt, som ekspert…

Det er helt åbenlyst, at sagen skal tages op igen, men det er ligeså åbenlyst, at det ikke kan overlades til norsk politi og norske myndigheder at undersøge sig selv i en sag, hvor såvel norske retsmyndigheder som stat og Storting har et stort medansvar for at feje sandheden ind under tæppet og hindre en korrekt undersøgelse. En undersøgelse, der burde have ført frem til de rigtige skyldige i mordbranden. – Ikke en chauffør, som hverken havde motiv, evne eller lejlighed til at udføre den og som i øvrigt bekvemt nok var omkommet.

I stedet bør der iværksættes en ny fælles svensk-dansk-norsk undersøgelse, hvor uvildige eksperters informationer vejer tungere end involverede parters og hvor det ikke er de samme som undersøger sig selv.

Ellers må vi spørge hvad eller hvem, som der skal dækkes over? – Og hvorfor?

Hver en sten må vendes.

Reference : http://nyheder.tv2.dk/krimi/2016-02-21-danmark-norge-ma-se-pa-nye-oplysninger-om-katastrofen

One thought on “Fælles undersøgelse af Scandinavian Star

  1. Stiftelsen (som fikk “etterforskning” og granskings kommisjon i gang) kan ikke være mer enig i dette. Etterforskningen i dag er enda mer skandaløs enn den i 1990. Vi har tapt all vår tiltro til norsk politi. Sann mine ord, de kommer til å henlegge !!!!

Comments are closed.