Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Bevar grundskylden – Ib Christensen

Bevar grundskylden

Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Gørtlervej 26, Randers.

Jorden adskiller sig fra alle andre varer eller produktionsmidler ved at være et ureproducerbart gode. Der bliver ikke mere af den selv om vi bliver flere og velstanden stiger. Den merværdi, jorden har, kaldes jordrenten. Skal den gå i private lommer eller til det samfund, der har skabt den? Hvis man mener, at den tilkommer samfundet, er grundskyld det rette middel. Grundskylden inddrager løbende større eller mindre dele af jordrenten, afhængigt af promillens størrelse.

Vi har haft grundskyld siden 1924 og det var aldrig noget større problem at foretage korrekte vurderinger – indtil den daværende regering i 2002 centraliserede ejendomsvurderingerne i et dysfunktionelt it-system. Skatteministeriet har tilsyneladende et nyt og bedre vurderingssystem klar, men sagen er blevet udskudt af politiske grunde til efterårets skatteforhandlinger. I øvrigt bør man overgå til årlige ejendomsvurderinger.

I øvrigt har EDC-ejendomsmæglerne vist, at de kan vurdere beliggenhedsværdier (= grundværdier): Det såkaldte ”Danmarkshuset”, et gennemsnitligt parcelhus på en gennemsnitlig grund, er 585.000 kr. værd i Ørnhøj ved Holstebro, mens det selvsamme hus på samme grundstørrelse koster 6.609.000 kr. på Frederiksberg. De 6 mio. kr. på Frederiksberg er altså ren beliggenhedsværdi.

Det vil være en dårlig ide at slå ejendomsværdiskat og grundværdi sammen til en boligskat. Derved forplumrer man ideen om samfundets ret til de arbejdsfri, samfundsskabte jordværdier og borgernes ret til de arbejdsskabte værdier. Ejendomsskatten bliver til en almindelig formueskat og vil blive mindst lige så forhadt som den nu afskaffede formueskat.

Det er heller ikke anbefalelsesværdigt at indføre den svenske model med kapitalvindingsskat ved boligsalg. Det er en skat på flytning og virker mobilitetshæmmende på boligmarkedet, og ligesom andre kapitalvindingsskatter væltes den over på køberne. I øvrigt er denne svenske boligskat så forhadt, at den kostede den daværende socialdemokratiske regering livet. Derefter halverede de borgerlige skatten, særlig til fordel for de rigeste boligejere. I dag er sygeplejersken og politibetjenten forlængst jaget ud af Stockholm p.g.a. de vanvittige boligpriser.

Når de økonomiske vismænd, Nationalbanken, OECD, IMF og EU´s økonomer anbefaler grundskylden er det bl.a. fordi – som skatteministeren skrev i november i et svar til Folketingets boligudvalg: ”Grundskylden er økonomisk set en god skat, idet den som udgangspunkt ikke svækker tilskyndelsen til at spare eller arbejde. Det afspejler, at grundskylden i vidt omfang kapitaliseres i grundpriserne og derfor ikke påvirker brugeromkostningerne ved at eje et hus for nye boligejere.”

Dertil kommer, påpeger økonomerne, at løbende ejendomsskatter som grundskyld kan forebygge boligbobler og dermed ødelæggende finanskriser, at de leder investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse og spekulation, at de fremmer mobiliteten på boligmarkedet og stiller generationerne lige ved at give lavere ejendomspriser, at ingen kan unddrage sig dem (en væsentlig egenskab i en globaliseret verden), og at de ikke mindst giver mulighed for lavere skat på arbejde. Endelig varierer grundskylden med konjunkturerne – modsat huslån.

Samfundsøkonomisk er det hul i hovedet at afskaffe de løbende ejendomsskatter, især grundskylden, og fordelingspolitisk er det dybt asocialt.

https://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer