Et gigantisk egotrip.

Et gigantisk egotrip

Et gigantisk egotrip.

Et gigantisk egotrip. Når det handler om Liberal Alliance, så har partiet nu helt opgivet at give politikken blot et figenblad af ret og rimelighed.


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.

Et gigantisk egotrip

Når det handler om Liberal Alliance, så har partiet nu helt opgivet at give politikken blot et figenblad af ret og rimelighed. Målgruppen er nu klart defineret understreget med forslaget om at alt andet skal sættes til side for at skaffe begrænsede grupper i whiskybæltet store gevinster med de socialt urimelige konsekvenser i form af nedskæringer og skævvridning af Danmark dette måtte have. Det giver ingen ekstra beskæftigelse. Ville man det, så skulle en evt. skattelettelse gives på en helt anden måde.

Hertil kommer jo, at LA samtidig – med de konservative – fører en ekstrem kamp mod en skattepolitik, som vil medføre en socialt retfærdig fordeling af de værdier, vi skaber i fællesskab. – Altså når de samtidig indædt kæmper for at fjerne alt, hvad der hedder grundskyld eller anden form for ejendomsbeskatning. Det vil være de samme grupper, som vil få både i pose og sæk. Skål.

LAs kombinerede politik – ikke mindst skattepolitikken – er ganske enkelt et gigantisk egotrip til fordel for de (os), som allerede sidder på flæsket. Ungdomsfjendsk og socialt uretfærdig er det. Og næste friværdifest, boligboble og krise kommer rullende allerede.

Det haster med en helt anden social retfærdig politik, som Retsforbundets, som også kan bringe Danmark i balance.

Reference : http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/beregner-hvad-faar-du-ud-af-skattelettelse/6254881