Juncker: »EU er i en eksistentiel krise«

Juncker: ”EU er i en eksistentiel krise”

Juncker: »EU er i en eksistentiel krise«

Juncker: »EU er i en eksistentiel krise«


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

»EU er i en eksistentiel krise«

Således betegnede EU’s kommissionsformand EU’s tilstand i sin tale om ”unionens tilstand”. En tale, som i sig selv er symbol på de varme ønsker om en EU statsdannelse, som færre og færre befolkninger i EU deler – især når man ser de resultater, som EU’s politikker har haft ikke mindst for de svageste.

Juncker vil således nu ikke acceptere den store ungdomsarbejdsløshed. Tja, den er jo resultat ikke mindst af EU’s traktatfæstede økonomiske politik, som medlemslandene tvinges til at føre og de voldsomme nedskæringer, som ikke mindst Grækenland har været udsat for. Det ændrer han vel ikke sådan lige.

Om Grækenland har han f.eks. sagt:
”Når det bliver alvor, er vi nødt til at lyve”, sagt i 2011 om Grækenlands økonomiske nedsmeltning.

Så nej, vi får aldrig sandheden af den mand, hvis forhold til demokrati bl.a. viser sig i disse små citater, som også er fra The Telegraph:
”- Jeg er klar til at blive beskyldt for ikke at være demokratisk nok, men jeg ønsker at være seriøs. Jeg er for hemmelige, mørklagte debatter.”

og om Storbritanniens diskussion om en folkeafstemning om Lissabon-traktaten:
”- Selvfølgelig vil der være overførelse af suverænitet. Men ville det være klogt at henlede befolkningens opmærksomhed på det?”

Og sådan kan man blive med ”guldkorn” fra hans mund. Så er der noget at sige til, at hans troværdighed ikke lige er på toppen? Eller han har svært ved at acceptere ”Brexit”.
Vi skal være solidariske, siger han og som jo er et af de mange ord i EU’s ”nysprog”. Udtryk, som jo som regel betyder det modsatte – især, når vi ser på den økonomiske politik, som føres eller EU’s manglende evne til at være solidariske i løsningen af problemerne jf. flygtningeproblematikken.

Og lytte til befolkningerne er ikke noget man gør med vilje. Svarene er oftest mere union, når det har vist sig, at unionsløsningerne ikke har virket – når befolkningerne i højere og højere grad ønsker mindre union og slet ikke en statsdannelse.
Endnu engang findes et fælles EU-militær frem sammen med en styrkelse af fælles grænse-og kystvagt.

Man arbejder – på trods alle fejlgrebene og det store dyb mellem disse mål og befolkningerne – på at bygge en union op, som skal være en økonomisk, politisk og militær supermagt.
Nej ellers tak. Heller ikke selv om det pakkes ind i nye løfter om gratis wi-fi i hovedstæderne eller bredbånd.

Vi skal beskytte ”fælles interesser” siger han. Hvilke interesser – og altså også uden for unionens grænser, som en ”rigtig” supermagt. Og hvem skal definere dem – vel Tyskland og Frankrig, som sædvanlig – og er det vores fælles interesser.

Det handler om at finde et andet europæisk samarbejde bygget på helt andre værdier som f.eks. åbenhed, frihed og en respekt for befolkningernes forskellighed. – Når vi ser nationalismens grimme spøgelse dukke op fra højre side i en række eu-lande, så er det jo nok så meget fordi alt for mange føler, at alt for meget kommer ovenfra og bliver presset ned over hovedet på de enkelte lande – samtidig med, at befolkningerne ikke føler, at de har nogen indflydelse. De føler sig fremmedgjort det centralistiske, lukkede, bureaukratiske EU, som ikke mindst Juncker er repræsentant for.

Reference : http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-09-14-juncker-lover-gratis-wi-fi-og-eu-haer-i-krisetale