JULENUMMER December 2023. Nr. 20.
Udgivet af Retsliberalt Forum og Retsforbundet i forening.
RET OG FRIHED indeholder denne gang seks indlæg
Første indlæg er en kommentar af medlem af Retsforbundet fhv. sognepræst Ole Petersen – i anledning af fremtrædende socialdemokraters ønske om, at vi skal arbejde mere for ”et eventyrland – arbejdets land”.
Andet indlæg er en kommentar fra vor læser Uffe Jensen i anledning af Viggo Starckes tale, som bragtes i sidste nr. af bladet. Uffe mener, at vore ideer kan forene liberale og socialistiske tanker. Og henviser i øvrigt til en række andre citater, som er værd at lytte til. Et udpluk heraf bringes.
Tredje indlæg er et kort indlæg fra medlem af Retsforbundet, fysiker Holger Bech Nielsen om jordværdier ved lav rente og en kort kommentar fra redaktøren.
Fjerde indlæg er en artikel af sekretær for Retsforbundet Thorkil Sohn, som prøver at belyse nogle af tidens politiske emner – set gennem retsstats-briller.
Femte indlæg er et ”dobbeltindlæg” af Per Møller Andersen, daglig leder af Henry-George-biblioteket og Thorkil Sohn, kasserer for Retsforbundet, der informerer om de to ”tvillingejendomme” på Lyngbyvej, som ejes af henholdsvis biblioteket og Retsforbundet.
Sjette indlæg eren kort dansk kommentar og link til en artikel fra et amerikansk rådgivningsfirma (”Albright Stonebridge Group”, en del af ”Denton Global Advisors” ) om hvordan genopbygningen af Ukraine kan finansieres. NB. Selve teksten på hjemmesiden er på engelsk.
Til slut er der en række praktiske oplysninger, foreningsoplysninger fra Retsforbundet mv.
Ret og Frihed ønsker alle vore læsere Glædelig Jul.
Er Kaare Dybvad Beks og Mette Frederiksens eventyrland det rigtige eventyrland?
Af fhv. sognepræst Ole Petersen, medlem af Retsforbundet, Stationsvej 79. 4760 Vordingborg.
Udlændinge- og integrations-minister Kaare Dybvad Bek (S) har netop fået udgivet en bog, ”Arbejdets land”, som er et skarpt ideologisk opgør med tidsåndens individualisme, og som derfor naturligt nok har givet anledning til en del debat.
I sin bog ser Kaare Dybvad Bek nærmere på vi danskeres arbejdsmoral, for, som han giver udtryk for, så har vi siden 1930’erne nok fået opbygget én af verdens bedste velfærdsstater, som giver tryghed, lykke og velstand for det enkelte menneske; men dette samfund har vi kun, ”når vi mødes og løfter i fælles flok på arbejdspladserne. Et eventyrland – arbejdets land”. Derfor synes han f.eks. ikke, at man skal se ned på de forældre, der kommer lige i sidste øjeblik til børneinstitutionerne for at hente deres børn, for disse forældre har nemlig ydet ”et kæmpe bidrag” til fællesskabet!
Derimod ser han med bekymring på, at der er tendenser til, at de bredeste skuldre ikke længere har lyst til at bære de tungeste byrder, ligesom flere og flere vil realisere deres livs drømme og f.eks. gå ned i arbejdstid for at ”kunne mærke livet”, eller for at kunne få mere nærvær med familie og venner.
Spørgsmålet er derfor, sådan som Kaare Dybvad Bek ser det, om vi har råd til den slags nye tendenser? Det truer nemlig velfærdsstaten! Og han er ikke ene om at være bekymret for ”vort eventyrland”. F.eks. understregede hans partikollega, statsminister Mette Frederiksen, på socialdemokratiets seneste partikongres, at alle, der kan arbejde, skal arbejde – og det gjorde hun kraftigt ved bl.a. at henvise til den tidligere socialdemokratiske statsminister, Th. Stauning, som allerede for rigtig mange år siden opfordrede danskerne til at arbejde mere. Kaare Dybvad Bek tager desuden oven i købet kirkens reformator Martin Luther til indtægt for sit synspunkt, idet Kaare Dybvad siger, at Luther har sagt, at mennesket er sat til at arbejde, og at reformationen i Danmark i 1536 er en del af forklaringen på, hvorfor Nordeuropa gennem århundreder har klaret sig bedre end mange andre dele af verden.
Jeg synes imidlertid, at Kaare Dybvad Bek kun ser klart med sit ene øje: At ”eventyrlandet” ikke kommer af sig selv! Men hvis han kunne – eller ville! – se klart med sit andet, kunne han sandsynligvis også se, at der findes andre værdier end arbejde – ja måske også, at den socialdemokratiske form for ”eventyrland” ikke er den eneste og mest rigtige form, for mennesket lever vel ikke alene for at arbejde?
Martin Luther understreger i hvert fald et sted i sin forklaring til, hvad kristendom er, at vi mennesker ikke lever af brød alene, men også af de nære relationer til hinanden. Vi menneskers forpligtelse over for Gud er nemlig altid at have vores næste for øje, når vi handler.
At relationer mennesker imellem er livsnødvendige – jamen, hvem ved ikke det! Ser politikerne bort fra dem, så ender vi med at få et politisk styre som f.eks. under Stalin-tiden, hvor frygten spreder sig som en kræftknude, vi til sidst dør af!
Selvfølgelig skal der være plads til f.eks. ulønnet omsorgsarbejde, hvor forældre passer deres børn hjemme, eller hvor voksne børn passer deres syge forældre, eller når en mand passer sin syge kone, eller når man hjælper sin nabo. Ja, kunne vort ”eventyrland” eksistere uden alle de frivillige i varmestuerne, i idrætsklubberne, i hjemmeværnet, i menighedsrådene, i børne- og ungdomsarbejdet, i omsorgen for den fælles natur/miljø og meget andet af lignende slags.
Politikernes opgave må være at sikre retfærdige rammer for, at vi kan opbygge de nære relationer til hinanden, og at ingen sikrer sig på andres bekostning. Netop derigennem vokser og gror livet – og ”eventyrlandet”!
På begge disse sidste områder er Kaare Dybvad Bek imidlertid meget tilbageholdende med at komme med tanker/ideer/forslag!! Men er netop sådan en udeladelse ikke grunden til, at børnefamilier kan have svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen? Er ikke netop denne mangel skyld i, at man ikke har så stor lyst til manuelt arbejde, når man kan se, at der kan tjenes mere ved spekulation i jord og fast ejendom? Er det ikke netop derfor, at flere og flere føler, at de skal følge ”deres hjerte”.
Socialdemokrater som Kaare Dybvad Bek og Mette Frederiksen er med til at underminere ”eventyrlandet” med den politik, de ikke alene er fortalere for, men fører!
”Eventyrlandet” behøver dog ikke kun at være et drømmescenarie. Efter min menig kan det opnås ved, at det bygges op på Retsforbundet grundtanker om, at staten ikke skal blande sig i vi borgeres privatliv, når vi ikke krænker andre – ja, at statens magtområde skal begrænses til at sikre:
- den personlige frihed, hvor andres tilsvarende ret altså ikke krænkes
- den fri næringsret
- lige adgang til naturværdierne, bl.a. gennem inddragelse af jordværdierne
- retfærdig fordeling af ens arbejdsresultat
- fri handel og samfærdsel
- alles mulighed for lægehjælp
- almen uddannelse
- mod kriminelle og ydre fjender
Om neoliberalisme og socialisme –
efterfulgt af kloge citater.
Af vor læser Uffe Jensen.
Jordrente beskatning kan bruges som udgangspunkt for at forene neoliberale og socialistiske synspunkter. Den vil have som effekt en afskaffelse af indkomstskatten, som er de neoliberales største hadeobjekt, og samtidig skabe de bedst mulige forudsætninger for en socioøkonomisk de-marginalisering af samfundet – et eklatant opgør med den sociale ulighed.
Og tilføjer – i forbindelse med Viggo Starckes tale (bragt i nr. 19) – at han ikke er den eneste, der er værd at lytte til. Og han anfører bl.a. flg. citater (oversat af redaktøren)
Karl Marx – 1818 – 1883
“Lejen tilflyder grundejeren på trods af….ejerens……fuldstændige passivitet, som…… består … i at udnytte fremskridtene i den sociale udvikling, hvortil han intet bidrager, og som han intet risikerer (med), i modsætning til en industrikapitalist (som dog risikerer noget, red.)
Milton Friedman – 1912 – 2006
“Grund skal beskattes mest muligt og forbedringer mindst muligt.”
Joseph Stiglitz – 1943 –
Det generaliserede Henry George-princip
Et af de generelle principper for beskatning er, at man skal beskatte faktorer, der er u-elastiske i udbuddet, da der ikke er negative udbudsbivirkninger. Jord forsvinder ikke, når det beskattes. Henry George, en stor progressiv (tænker, red.) i slutningen af det nittende århundrede, argumenterede, delvist på dette grundlag, for en jordskat. Det er ironisk, at USA i stedet for at følge dette princip, gennem sin præferencebehandling af kapitalgevinster har gjort det modsatte.
Men det er ikke kun jord, der står over for en lav udbudselasticitet. Det er tilfældet for andre naturressourcer. Tilskud kan tilskynde til tidlig opdagelse af en ressource, men de øger ikke udbuddet af ressourcen; i stedet er det i høj grad et spørgsmål om natur. Derfor giver det også mening at beskatte naturressourcerenten ud fra et effektivitetssynspunkt med så tæt på 100 procent som muligt.
PS.
I 1977 påviste Joseph Stiglitz i øvrigt, at gavnlige investeringer i offentlige goder under visse betingelser vil øge den samlede jordrente med mindst lige så meget som investeringernes omkostninger. Dette forslag blev døbt “Henry George-sætningen”, da det karakteriserer en situation, hvor Henry Georges ‘enkelte skat’ på jordværdier, ikke kun er effektiv, den er også den eneste skat, der er nødvendig for at finansiere offentlige udgifter. Henry George hævdede også selv, at da jordens placeringsværdi blev forbedret af offentlige arbejder, var dens højere lejeværdi den mest logiske kilde til finansiering heraf.
Redaktøren tilføjer: Et klassisk dansk eksempel på dette er bygningen af Københavns Rådhus, færdig i 1905 til en pris af 6.804.640 kroner og 6 øre (dengang var man nøjagtig). København fik derved en rådhusplads af internationalt format og grundværdierne på Rådhuspladsen og i sidegaderne steg med mere end byggesummen.
Kilde: https://bibliotek1.dk/historie/artikler-debat/rets-smaaskrifter/koebenhavnske-grundvaerdier
Lav/negativ rente og jordværdier.
Af medlem af Retsforbundet fysiker Holger Bech Nielsen med kommentar af redaktøren. Jeg kom til at tænke på, at jeg har tanker – som nok er velkendte for Jer, men ikke for så mange andre ? – at når nu renten er lav eller 0 eller negativ, så bliver der endnu mere brug for en kraftig grundskyld end i højrente tider. Principielt vil i ekstrem lavrente-tid (negativ)
prisen på jordejendomme gå til uendelig. Og det vil jo så
sige, at de er helt umulige at få for dem, der ikke tilfældigvis har vundet dem ved heldig spekulation.
Man burde nok gøre en eller anden reklame for Retsforbundet og grundskyld baseret på, hvor vanvittig situationen bliver, især med lav rente.
Men det bedste var nok at forsøge i samarbejde med foreningen at fremstille et argument/en tale /et indlæg som kunne vise overbevise situationens alvor i lavrente tider.
Jeg kunne også tænke mig at få nogle historikere til at se på, om gamle dages adelsvælde havde at gøre med at, adelen var dem, der havde jord (og var renten i de tider lav?).
Venlig hilsen Holger
Kort kommentar fra redaktøren:
Mange tak for din kommentar.
Det er helt rigtigt, at lave renter øger jordværdien og ved ekstremt negative renter rigtig meget. Det vil enhver ejendomsmægler vide. Alt andet lige – naturligvis.
Vi ser frem til en yderligere diskussion af emnet, herunder hvordan vi kan benytte det i vores argumentation. Og vi har et medlem i bestyrelsen, nemlig Poul Gerhardt Kristiansen, som er udannet historiker. Han vil skrive en artikel om adelsvælde i næste nummer af bladet.
Aktuelle forhold – set gennem vore briller.
Af Thorkil Sohn, sekretær i Retsforbundet. Det er vanskeligt for en bevægelse, der har et principielt udgangspunkt, som er fremmed for mange, at blande sig i den aktuelle (parti-)politiske debat på den rette måde. Disse vanskeligheder så de gamle retsstatsfolk lige fra starten. F.eks. skrev Edourd Geismer (dansk præst, professor i etik og medstifter af Retsforbundet) i 1919 i anledning af, at ”en Kreds af Mænd og Kvinder har besluttet at danne Retsforbundet” bl.a.: ”Vi er ikke blinde for, at de politiske Vanskeligheder ved Sagens Gennemførelse er store; men vi er overbevist om, at Sagen skal gennemføres; og vi tror, at det er muligt at samle Mennesker om en stor og klar Idé, så sagen ikke forfuskes ved at blandes ind i Stridigheder mellem de nuværende politiske Partier.”
Desværre er det ikke så ligetil at undgå, at sagen ”forfuskes”, når vi i Retsforbundet skal forholde os til tidens spørgsmål. Især hvis vi udtaler os i aktuelle politiske spørgsmål uden at holde os den ”klare ide” for øje.
For det første må mange af de aktuelle politiske tiltag ses, som det, de ofte er: Symptombehandling, fordi man ikke vil eller kan se ondets rod – selve sygdommen. Uanset, at det naturligvis er godt at lindre smerter, så giver grundsygdommen sig stedse nye udslag og nye symptombehandlinger bliver nødvendige. De forskellige mediciner, som man ordinerer, fører til en række utilsigtede bivirkninger og gør hele tilstanden mere og mere problematisk og uoverskuelig. For det andet må man herefter påvise, hvordan en behandling af selve grundårsagen vil være at foretrække.
Et par forsøg på at anskue en aktuel situation fra et retsstatssynspunkt uden at ”forfuske” sagen.
UDKANTSPROBLEMER.
Aktuelt er der problemer med manglende udvikling i udkantsområder. Og så vil de fleste partier foreslå tilskud, udflytning af statsinstitutioner, kommunal udligning osv. Og det forekommer jo umiddelbart godt og rigtigt. Som retsstatsfolk må vi imidlertid sige, at problemerne skyldes, at man betaler skat, moms, afgifter mv. efter samme tabeller på Langeland som i København. Men trods samme tarif får mennesker og virksomheder ikke samme infrastruktur og service stillet til rådighed på Langeland som i København. Og derfor sker udviklingen i København, hvor samfundet stiller op med de bedste muligheder. Desuden har (selv velment) tilskud den bivirkning, at det kræver øget skatteudskrivning, øget bureaukrati og evindeligt kævl om, hvem der skal betale og hvem der skal modtage.
Hvis man i stedet omlagde samfundets finansiering fra skatter og afgifter på løn og produktion til betaling for de muligheder, et sted tilbyder (dvs. grundskyld) – ja, så ville det blive billigt at ”købe sig plads” til at leve og producere på Langeland; men til gengæld dyrere på andre punkter, f.eks. må man selv købe en bil , da der ikke kører en bus forbi flere gange i timen. Og omvendt, den dyrere pris for at ”købe sig plads” i København ville modsvares af billigere og nemmere adgang til f.eks. transport, skoler, motorveje osv. Altså alt i alt mere ligestillede muligheder. Og så som positiv bivirkning: Mindre skat og afgift på løn og produktion begge steder.
KAOS OMKRING EJENDOMSVURDERING OG BESKATNING AF FAST EJENDOM.
Forløbet med de nye vurderinger og de skatter, der opkræves som følge heraf, kan vi i Retsforbundet slet ikke acceptere. Eller tage noget ansvar for.
For det første er den såkaldte ejendomsværdiskat, der betales af vore boliger og sommerhuse og hvor bygningens værdi indgår i beregningen, i direkte modstrid med vore ideer, da bygninger er arbejdsskabte. Vi ønsker ikke beskatning af arbejde og ønsker ikke at straffe dem, som bringer deres ejendom i en bedre stand eller opfører et nyt hus – tværtimod.
Og grundskyld skal pålignes efter jordrenteloven, dvs. ud fra det udbytte/den fordel, der er ved at måtte bruge arealet på almindelig og lovlig vis. Markedsprisen på et jordareal er den kapitaliserede værdi af jordrenten. Derfor er prisen i almindelig handel af det “nøgne” jordstykke (uden bygninger) den grundværdi, der skal opkræves (en procentdel) grundskyld af. Markedspriserne på jord (eller beliggenhed, som det ofte udtrykkes) er derfor et godt udgangspunkt for vurderingerne.
I øvrigt er opkrævning af grundskyld uden tilsvarende skattelettelser uheldig, da grundskylden derved nemt reduceres til en indtægtskilde for samfundet på lige fod med andre ”gode ideer.”
Grundskylden er en ”skyld” – noget man skylder fællesskabet for de samfundsskabte muligheder på det pågældende sted. Derimod er skatter og afgifter på løn, virkelyst, produktion og omsætning et ”tyveri” af arbejdets frugter fra dem, der har skabt dem. Når grundskyld afløser skat, nærmer vi os således – skridt for skridt – et mere retvendt ejendoms- retsbegreb: At de samfundsskabte værdier er vor fælles ejendom og de arbejdsskabte den enkeltes fortjente udbytte af indsatsen. Virkningerne af en sådan reform vil i øvrigt være, at flere og flere, efterhånden som skatter og afgifter sænkes, kan klare sig selv. Og vi kan ved frivillige sammenslutninger selv tage meget bedre vare på mange af de opgaver, som i dag ikke kan udføres uden offentlig finansiering og styring. Ligesom behovet for overførselsindkomster mindskes. Statens rolle reduceres til at tage vare på de nødvendige fællesopgaver, der er i alles interesse. Og uddele et grundskyldsoverskud i lige andele til de rette jordejere: Det danske folk.
KLIMA- OG MILJØPROBLEMER OG DERES LØSNING.
Mange mener vist, at vi af klima- og miljøhensyn bør begrænse forbruget af jordens resurser via afgifter på miljø- og klimaskadelig forbrug og produktion. Det vil desværre udelukkende blive lagt på prisen på de almindelige leveomkostninger uden at begrænse den arbejdsfri fortjeneste hos ejerne af resurserne. Vil man føre klimapolitik, er vejen ikke afgifter, der vender den tunge ende ”nedad”. Der er mange, der er så rige, at det ikke vil mindske deres forbrug, selv om f.eks. oksekød, benzin og elektricitet kom til at koste flere 100 % mere. Mens andre vil få deres liv ødelagt. Noget lignende gælder ensidige indgreb overfor bestemte former for virksomhed uden tanke på, hvordan det så skal gå alle dem, der ejer disse virksomheder eller har deres daglige lønindkomst derfra. Det ser vi i Holland mht. landbruget og vi så et glimt af det i Danmark med vognmændenes forgæves protest. Den slags kommer der mere af, hvis man fremturer med disse metoder – som ofte udtænkes af klima- og miljøeksperter i fine kontorer, der har deres på det tørre og kun har en ringe fornemmelse for virkningerne i den virkelige verden. Og slet ikke tænker på, at hvis vi i Danmark ”skal gå allerforrest”, så skades vores konkurrenceevne helt vildt.
Derimod vil brugerafgift på anvendelsen af jordens resurser virke mere hensigtsmæssigt. Jern, som graves op, ”faktureres” f.eks. til fuld pris, hvorimod det er ”gratis” at presse en bil sammen til en klump metal og så lave en ny bil deraf. Og olie, som pumpes op af undergrunden, ”faktureres” ligeledes af samfundet og bliver dyrt, hvorimod en vindmølle, en solcellepark eller et atomkraftværk kun betaler ”pladsleje”. Kort sagt: resurseafgift betyder, at resurseforbruget indregnes i prisen og gør tvangslovgivning og statsstøtte vedr. miljø og energi mindre nødvendigt.
PS. Og bliver det i særlige nødretstilfælde af hensyn til miljø nødvendig med tvang, skal der laves regler, der gælder ensartet for alle. Da der under besættelsen var resurseproblemer, lagde man ikke afgift på kaffe og sukker. Nej – man lavede rationering eller forbud, så alle var tvunget til solidarisk at yde ofre.
To naboejendomme – med tilknytning til georgismen.
Fælles artikel af Per Møller Andersen, medlem af bestyrelsen i fonden bag ”Henry George Biblioteket” og Thorkil Sohn, sekretær i Retsforbundet.
Ejendommene Lyngbyvej 42 og Lyngbyvej 56 A ligger over for hinanden på hver side af indkørslen til Andelsboligforeningen ”Kristinegården” og de er begge erhvervsandele i samme boligforening. Og ligner – set udefra – hinanden. Flere har undret sig over, at disse to naboejendomme begge arbejder ud fra Henry Georges tanker. Og spurgt ”hvorfor det?” og ”hvad er sammenhængen/forskellen?”
Derfor denne korte forklaring :
Nr. 42 ejes af Retsforbundet og nr. 56A af fonden ”Henry George Biblioteket – Socialøkonomisk Forskningsbibliotek”. Disse to ”foretagender” arbejder på hver sin måde ud fra de samme grundtanker – men er i øvrigt uafhængige af hinanden med hver sin bestyrelse (uden personsammenfald).
Den svindende interesse for de georgistiske tanker har ramt begge ”foretagender” økonomisk. Og har ført til, at begge har måttet søge supplerende indtægter for at kunne betale huslejen og bibeholde ejerskabet.
Derfor bringes nedenfor en redegørelse for hvert ”foretagende” for sig af henholdsvis Thorkil Sohn, kasserer i Retsforbundet og Per Møller Andersen, bestyrelsesmedlem i fonden bag Henry George Biblioteket.
Lyngbyvej 1975 – Se de to ”tvillingejendomme” med ”københavnertag” 56 A (fjernest) og 42 (nærmest).
Retsforbundets kontor, Lyngbyvej 42
Ejendommen har siden 1983 tilhørt Retsforbundet og har været et fast holdepunkt og en velkendt adresse for partiet og retsstatsfolk i almindelighed – gennem vore mange op- og nedture. Stedet har summet af liv og politik og der er afholdt tusindvis af møder og arrangementer.
I de seneste to årtier det dog gået tilbage for alvor. Medlemstallet faldt. Og fra at være et udgangspunkt for vore aktiviteter blev det mere og mere en klods om benet.
Den årlige husleje belastede partiet økonomisk og kunne kun betales, fordi en række fonde og legater i tilknytning til Retsforbundet (dvs. testamenterede midler fra afdøde retsstatsfolk) gav tilskud hertil. Da den økonomiske krise, der startede i 2008, efterhånden førte til en usædvanlig lav rente (til tider endog negativ), tørrede pengestrømmen fra fonde og legater ind. Til sidst truede økonomi og medlemsfrafald selve partiets eksistens.
Ideer dør dog ikke så let. Nogle tilbageværende retsstatsfolk nægtede at lade tankerne dø. Dertil er de – i vores optik – for betydningsfulde. Det drejer sig jo om det, som vi anser for at være det rigtige udtryk for RET OG FRIHED. Og skal vi ned med nakken, så skal det – så længe det står til os – ikke være på grund af mandskabs- eller pengemangel. Men kun, hvis vi ved klare argumenter overbevises om, at sagen er forkert og bør opgives.
Summa summarum: Vi lagde roret om, Både strategisk og taktisk – og også økonomisk. Vi besluttede at revitalisere Retsforbundet. Strategisk og taktisk lagde vi partiambitionerne i skuffen og gik tilbage til rødderne fra 1919: at arbejde som en forening (et ”forbund”) med argumentation og oplysning om vores sag. For derved også at kunne åbne for tilgang fra folk, der er medlemmer af eller stemmer på de eksisterende politiske partier. Og økonomisk fik vi aftalt med bestyrelserne for fonde og legater at søge øvrigheden om at måtte opløse disse og få kapitalerne overført til Retsforbundet. Hvilket lykkedes – mod at der kun forbruges 5 % om året. Så der er penge til 20 års rimelig drift af Retsforbundet. Ligesom vi (i lighed med Henry George Biblioteket) søgte at få en bruger ind i lokalerne. Det endte med, at vi udlejer kontorlokaler til ”Folkebevægelsen mod EU” – som betaler 80 % af udgifterne ved ejendommen, mod at vi bevarer en ret til at holde møder, have arkiv mv. i bygningen – selv om der faktisk ikke er ”20 %” behov herfor. Når vi alligevel anser de 80 % for en rimelig leje, er det fordi Retsforbundet jo fortsat er ejer og evt. værditilvækst kommer ejer og ikke lejer til gode.
Mht. fremtiden for de to ejendomme, så er det min personlige mening, at der – på sigt – ikke er behov for to ejendomme. En er tilstrækkelig til både Retsforbundet og til at sikre den på verdensplan unikke bogsamling i Henry George Biblioteket (det sidste er vigtigt). Men om det er noget, der kan samles enighed om i de to organisationer, ved jeg ikke. Indtil videre kører det jo for os begge. Men det kan jo også ændre sig på uventet vis.
Efter revitaliseringen oplever vi i Retsforbundet en vis fremgang. Medlemstallet er steget og antallet af modtagere af Ret og Frihed er 10-doblet fra 50 til 500. Men denne ”fremgang” er jo i virkeligheden ikke rigtigt noget som helst – set i det store perspektiv. Kun hvis den fortsætter, vil det føre til konkrete resultater. Og i modsat fald må vi ”gå i dvaletilstand” og glæde os over, at økonomien er sikret i mange år fremover – så hvis der en dag dukker en ny generation af retsstatsfolk op, så er der noget at starte med.
Thorkil Sohn, kasserer i Retsforbundet.
Henry George Biblioteket – Lyngbyvej 56 A
Eftersom Retsforbundet nu har fået mange nye medlemmer og abonnenter på Ret og Frihed, er det måske på sin plads at orientere om et fast element i bevægelsen: Henry George Biblioteket (Bibliotek1 — www.bibliotek1.dk), beliggende Lyngbyvej 56A, København Ø — på indfaldsvejen til København nordfra.
Det er nu 40 år siden (november 1983), at 3 unge georgister købte erhvervsandelen, Lyngbyvej 56A. Den skulle istandsættes og der skulle bruges indtægter, hvilket kunne gøres ved at udlåne Huset til foreninger for møder, kontor, mv. Foreningen blev derfor kaldt Fællessekretariatet. Det gik lidt trægt. Heldigvis var direktør Knud Tholstrup (Kosan Gas AS) interesseret, og han donerede kr. 100.000,- om året iflg. gavebrev. Pengene måtte bruges til materialer, ikke arbejdsløn, og til agitation. Et år senere testamenterede han 1,5 mio. kr. til Henry George Biblioteket, Socialøkonomisk Forskningsbibliotek, som det blev omdøbt til og som blev etableret som en fond. Som bekendt døde Knud Tholstrup i 1989. Inden han døde havde han skrevet sine erindringer, hvilket blev til en bog på 209 sider, udgivet i 2015. Bortset fra de første år med istandsættelse, mv. har der aldrig været megen aktivitet i Huset. Initiativtagerne Frede Pertho og Henry Fagerli holdt åben hver torsdag eftermiddag, og Henry George Foreningen holdt et månedligt møde De modtog bøger af forskellig slags og afhentede lager af bøger og pjecer fra Trækontoret (Bjørners gamle firma) på Rådhuspladsen. Bøgerne, pjecerne og arkivmateriale er siden blevet registreret og sat på hylder af bibliotekaren. Bibliotek1’s beholdning af bøger mv. kan ses på www.bibliotek1.dk.
De sidste 20 år har Bibliotek1 kun været brugt af bibliotekaren og af Henry George Foreningen til deres månedlige møde – indtil ophør i 2017. Retsforbundet og Folkebevægelsen har holdt deres julefrokost og andre arrangementer her. Foreningen Gode Penge brugte lokalerne i ca. 2 år – uden betaling. De ville dog hellere bo på Nørrebro – mod betaling.
For 4 år siden betalte ejendommen for nye støjdæmpende vinduer, for isolering af kælderen og for omfangsdræn. Vi sørgede selv for maling af stueetage og 1. sal, så nu fremtræder lokalerne lyse og venlige, og uden fugt i kælderen.
Men fonden mangler penge; afkastet af formuen, som de første år var på kr. 180.000,- er nu kr. 60-70.000,- og dette selvom formuen er vokset fra 1,5 mio. til nu 2,6 mio. I år kun kr. 40.000.- da obligationsbeholdningen (anbragt i indeksfond) pga. rentestigning ikke har givet udbytte.
Bibliotek1 har ikke regelmæssige åbningstider, men er åbent på anmodning, som det fremgår af bibliotek1.dk. Vi disponerer dog ikke længere lokalerne alene.
Vi har længe været interesseret i at få brugere, dels for at lokalerne kunne blive brugt, men nu også for at skaffe indtægt. Det lykkedes, da vi fik et tip om, at Frihedslisten manglede lokaler. Siden september har Frihedslisten brugt lokalerne, og vores brug skal således fremover koordineres med dem.
Men: www.bibliotek1.dk er åbent hele døgnet, og her findes interessant læsestof.
Per Møller Andersen, medlem af bestyrelsen i fonden bag Henry George Biblioteket.
Indholdsfortegnelse
Genopbygningen af Ukraine.
https://www.albrightstonebridge.com/news/asg-white-paper-land-value-capture-and-ukraines-reconstruction
Når man kommer ind på linket, kan den fulde redegørelse downloades (kun på engelsk). Denne redegørelse, der specifikt handler om Ukraine, giver i virkeligheden også en række universelt gyldige pointer vedr. LVC (”Land Value Capture” = Jordværdi-fangst), som de kalder det.
PRAKTISKE OPLYSNINGER OG FORENINGSOPLYSNINGER FRA RETSFORBUNDET MV.
MEDLEMSKAB OG FRIVILLIGE BIDRAG.
Vil du være medlem er det OK (set fra vores side) samtidigt at være medlem af andre partier, da vi arbejder som en forening med oplysning og argumentation. Og det er også OK, hvis du ”kun” som medlem vil støtte uden at være special aktiv. Medlemskab koster 100 kr. pr. år. Husk at anføre, at det er kontingent og navn, adresse og/eller mail.
Frivillige bidrag fra medlemmer, sympatisører og modtagere af bladet modtages også med tak.
Alle indbetalinger sker til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489.
Bidrag anvendes til arbejdet i almindelighed, medmindre man specifikt anfører, at det skal anvendes alene til udsendelsen af ”Ret og Frihed” (”tak for bladet”).
Givere vil blive nævnt i nyhedsbrevene med navn og beløb, medmindre man i meddelelsesfeltet indføjer ordet ”ANONYM”
Vi har med tak modtaget flg. generelle bidrag siden sidste oversigt pr. sept. 2023:
Anonym 500 kr., Lars Wolf 900 kr., Hans Ulrik Sommer-Jensen 200 kr., ”En sympatisør” 400 kr., Margrethe Dahlstrup 100 kr., Arne Bruun Nielsen, Sverige, 400 kr. I alt 2.500 kr. TAK
Vi har ikke modtaget bidrag specifikt til Ret og Frihed siden sidste oversigt.
OM ”RET OG FRIHED”.
Tidsskriftet er et forum for interesserede i georgisme og retsliberalisme i Danmark, hvor der er plads til artikler, debat, kommentarer, spørgsmål, oplysning og indlæg mv. fra alle læsere. Alle er velkomne til at bidrage – også kritisk.
Tidsskriftet sendes til 1) Retsliberalt Forums medlemmer og følgere 2) Retsforbundets medlemmer og følgere. Der er tale om i alt 430 ”abonnenter” – vi bliver langsomt flere. Hertil kommer offentliggørelse på diverse hjemmesider og Facebook-grupper, der har tilknytning til udgiverne. Foruden de forskellige indlæg er der en medlemsrubrik: ”Nyt fra Retsforbundet”.
Redaktion: Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven).
Indlæg er ikke nødvendigvis dækkende for hverken Retsforbundet eller Retsliberalt Forums ideer.
Input til næste nummer af RET OG FRIHED, som forventes udsendt i marts 2024 bedes sendt senest 1. marts 2024 til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing, tlf. 9749-5407, mail: retsforbundet@mail.dk
Du kan på retsforbundet@mail..dk også tilmelde dig som modtager af tidsskriftet og foreslå nye modtagere – som vil få en neutral forespørgsel om, hvorvidt dette er OK. Og samme steds kan du også afmelde dig. Selv om politiske partier er undtaget fra markedsføringsloven (dvs., at det er lovligt at sende bladet uopfordret), sletter vi pr. kulance enhver, der ønsker det.
Modtager du tidsskriftet pr. post – send evt. mail for billigere forsendelse.
Vi overholder alle persondataregler (GDPR) og opbevarer kun oplysninger, som er nødvendige af hensyn til foreningernes virke (gælder medlemmer) og nødvendige kontaktoplysninger (gælder modtagere af vore forsendelser)
Du kan på dette link se vores redegørelse herom: https://www.dropbox.com/s/hyn40yratqfyopy/Opbevaring%20af%20personoplysninger.docx?dl=0
Det bedste sted at læse alle foregående udgivelser er https://retsliberal.dk/arkiv/nyhedsbreve
Aviser og andre er velkomne til at publicere artiklerne helt eller i uddrag eller som referat/kommentar – mod angivelse af kilden.
Med venlig hilsen
Udgiverne.
Baggrundsviden og materialer.
I øvrigt kan du kigge på www.retsliberal.dk eller https://www.retsforbundet.dk/ – hvis du vil vide mere.
Eller Facebook: https://www.facebook.com/retsforbundet.dk
Prøv også Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk
Og der er en guldgrube at hente på Henry George biblioteket: https://bibliotek1.dk/
Du kan også se en række retsstatsvideoer på https://www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playliste: Politik).
Og så links til en organisation, som historisk har ligget os nær: JAK-Danmark: https://www.jak.dk/
Alle modtagere af ”Ret og Frihed”- dvs. såvel interesserede modtagere af bladet som medlemmer af Retsforbundet – der vil hjælpe med at udbrede kendskabet til bladet og til Retsforbundet, kan gøre dette ved at uddele en pjece.
Pjecen giver oplysning både om, hvordan man kan melde sig som ”interesseret” og få ”Ret og Frihed” gratis og om, hvordan man kan melde sig ind i Retsforbundet.
Pjecen findes i TO udgaver – en LILLE a-5 folder på 4 sider og en STOR a-5 folder på 8 sider, hvoraf de 4 er identiske med den lille. Og de kan bestilles gratis på mail: retsforbundet@mail.dk Skriv venligst antal og om det er LILLE eller STOR udgave samt forsendelsesadresse. Pjecerne giver en ret grundig indføring i sagen og er måske bedst egnede til interesserede i samfundsspørgsmål.
Den ”store” pjece kan downloades her:
PS. Den ”lille” pjece er s.1, s.2, s. 7 og s. 8 af den store, dvs. som den store uden de fire midtersider.
Desuden kan flg. bøger leveres for 25 kr. plus porto:
SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”) af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann.
Virkningerne af fuld Grundskyld af Oluf Pedersen, dansk folketingsmedlem og fiskeriminister.
”Det Danmark…” af Peter Ussing, dansk skoledirektør.
Personlig Kultur af C. Lambek, dansk skolemand (med indledning af Peter Ussing).
Danmarks Retsforbund af Kr. Kolding, dansk højskolelærer.
Progress and Poverty (på engelsk) af Henry George, amerikansk socialøkonom.
EFTERLYSNING.
Viggo Starcke skrev i 1950’erne en række interessante kronikker i Retsforbundets hæderkronede avis ”Vejen Frem”. Flere af disse kronikker blev efterfølgende trykt til små pjecer, bl.a. én, som jeg ikke helt kan huske titlen på; men den handlede om og hed noget i retning af ”De ufødtes ret”, eller ”Barnets Ret”. Jeg har engang selv haft den; men den er nu pist borte. Er der nogen, der kan hjælpe mig med at finde denne pjece – gerne i en fotokopi.
De venligste hilsner.
Ole Petersen,
Stationsvej 79, 4760 Vordingborg, Mail: abcolpe@gmail.com
FORENINGSNYT FRA RETSFORBUNDET.
Fire lys: Fuld grundskyld, personlig frihed, statsmagtens begrænsning og frihandel.
Generel information.
Retsforbundet er en forening med det formål ”at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram” og vi ”virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling.”
Denne brede formulering betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle. Og dermed giver plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Men vi ønsker også en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen. Før det kan ske, skal vi have samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted.
Der er afholdt bestyrelsesmøde i Retsforbundet onsdag d. 25. okt. 2023 i Ringkøbing. Her meddeles et forkortet referat.
Thorkil Sohn gennemgik økonomien – det går jo godt. Pt. overskud på ca. 50 t. kr. Der udarbejdes budget for 2024 til godkendelse på næste møde.
Næste generalforsamling 2024 afholdes søndag d. 28. april 2024 kl. 12.00 på Askov Højskole.
Der skal før generalforsamlingen være en fri drøftelse af det fremadrettede arbejde på grundlag af tre korte oplæg på 10 min.
Hjemmesiden skal gennemgås for eventuelle rettelser.
De nye pjecer udsendes til b.la. til alle medier, diverse uddannelsesinstitutioner mv. Der skal senere trykkes en lille flyer til uddeling ( A4 foldet 2 gange til 3 sider )
Næste møde i bestyrelsen finder sted lørdag 2. marts 2024 i Vejle.
Foreningen Retsforbundet afholder generalforsamling mv. i ”Schrøders stue”, Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen søndag d. 28. april kl. 12.00 – ca. 16.00. Vi starter med en dejlig frokost kl. 12.00.
Herefter er der en fri drøftelse af Retsforbundets fremtidige arbejde med at oplyse om vore ideer og skaffe tilslutning hertil. Der indledes med tre korte indlæg (max. 10. min) med bud herpå fra Lars Rindsig, Poul Gerhardt Kristiansen og Thorkil Sohn. Der er offentlig adgang for alle og enhver til frokosten og den efterfølgende frie drøftelse. Der kræves dog tilmelding og forudbetaling af 150 kr. senest 7. april på MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489 (angiv venligst, at det er betaling for ”frokost og møde”).
Til slut afholdes selve generalforsamlingen for medlemmer. Der er dagsorden iht. vedtægterne og vi slutter med kaffe. Også af medlemmer kræves tilmelding og forudbetaling af 150 kr. senest 7. april på MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489 (angiv venligst, at det er betaling for ”frokost, møde og generalforsamling”).
Dette er den officielle indkaldelse til generalforsamlingen. I næste nummer af Ret og Frihed kommer der en ”reminder” med angivelse af foreløbig dagsordenen. Det bemærkes, at medlemmerne iht. vedtægterne kan indsende forslag med meget kort varsel (senest dagen før generalforsamlingen), så den endelige dagsorden kan indeholde forslag, der IKKE fremgår af den foreløbige dagsorden. DOG KAN VEDTÆGTSÆNDRINGER IKKE BEHANDLES, MEDMINDRE DE FREMGÅR AF DEN FORELØBIGE DAGSORDEN OG FORSLAG HEROM BEDES INDSENDT SENEST 1. MARTS.
Alle forslag sendes til retsforbundet@mail.dk eller pr. post til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.
Ret og Frihed ønsker alle vore læsere Godt Nytår.
