4,K

En aktiv del af dansk politik siden 1919

Retsforbundet er et politisk parti, der har været en aktiv del af dansk politik, siden partiet blev stiftet 21. oktober 1919. Retsforbundets navn skyldes partiets mærkesag om økonomisk og social retfærdighed – lige ret til vores fælles jord. Dette er Retsforbundets historie.

Retsforbundet var uden afbrydelse repræsenteret i Folketinget i perioden 1926-60 med en vælgertilslutning, der svingede mellem 1,3 og 8,2%. I 1957 indgik partiet under Viggo Starckes ledelse i den såkaldte trekantsregering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Partiet var igen i Folketinget 1973-75 og 1977-81, men har siden 1981 ikke været repræsenteret.

Indholdsfortegnelse

Frie mænd og kvinder
Grundskyldskommissionen
Trekantsregeringen
EF-modstand og afdemokratisering
Retsforbundet idag

Frie mænd og kvinder

Danmarks Retsforbund blev stiftet 21. Oktober 1919 som ‘et forbund af frie mænd og kvinder’, for ‘at sikre den Enkeltes Frihed og Ret overfor Statsmagtens og Pengemagtens uretmæssige Overgreb’. (Partiprogrammet 1919)

Partiets stiftere var på den ene side inspireret af den amerikanske økonom Henry George og dennes vision om en verden uden fattigdom. På den anden side var de inspirerede af de danske retsfilosoffers tro på mennesket og dets evne til at løse de opgaver, der angår det selv, alene eller i frivilligt fællesskab med andre mennesker. Som en væsentlig forudsætning for dette så Retsforbundet en økonomisk frigørelse, baseret på en lige ret til jorden og dens ressourcer, samt rådighed over eget arbejdsudbytte.

I de første år forsøgte Retsforbundet at fungere som en tværpolitisk bevægelse – men stillede op til valg som et selvstændigt parti i 1924 og blev første gang repræsenteret i Folketinget i 1926 med 2 mandater.

Partiet fik ved efterfølgende valg til Folketinget fortsat 2-4 mandater.

“Tak fordi jeg måtte komme ind i Deres stue!”

Efter 2. verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark var Retsforbundet en skarp modstander af rationerings-, restriktions- og reguleringsøkonomien, hvilket gav stor opbakning til partiet.

Retsforbundets formand Viggo Starcke indledte under valgkampen i 1950 en radiotale med ordene “God aften, tak fordi jeg måtte komme ind i Deres stue”, hvormed han talte sig ind i mange almindelige vælgeres bevidsthed.

Resultatet blev 12 mandater i Folketinget og den største tilslutning til partiet hidtil.

Med den større tilslutning til partiet fik Retsforbundet øget indflydelse.

Grundskyldskommissionen

I 1948 blev der nedsat en kommission, der på Retsforbundets foranledning skulle undersøge hvad det ville betyde at indføre grundskyld i Danmark. Grundskyldskommissionen fremlagde resultaterne af sit arbejde i 1954. Kommissionens rapport indeholdt et forslag om, at der blev pålignet alle grunde en grundskyld på 4% af den konstaterede værdi, samt at der blev påbegyndt en gradvis indførerelse af ‘fuld grundskyld til afløsning af andre skatter, der hviler på arbejdsskabte værdier’. (Grundskyldskommissionens rapport)

Dette gav Retsforbundets synspunkter medvind.

I 1956 var Retsforbundet igen på tværs af det normale politiske landskab, idet partiet, som det eneste ikke-socialistiske parti, under en stor arbejdsmarkedskonflikt fastholdt sit synspunkt om, at det tilkom arbejdsmarkedets parter at forhandle en løsning på plads, og at regeringen ikke skulle gribe ind med mindre livsvigtige funktioner var truet.

Retsforbundets hårde udfald imod Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre førte under valgkampen i 1957 til, at den radikale Bertel Dahlgaard kategorisk afviste en regeringsdannelse med Retsforbundet. Dahlgaard udtalte, at han ‘hellere ville dø en naturlig død end sidde i regering med Viggo Starcke’. Også socialdemokratiets H.C. Hansen var ude med riven og kaldte Viggo Starcke for en ‘kedelig karl’ i afslutningsdebatten i Folketinget.

Efter valget dannede Retsforbundet regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Man har et standpunkt til man har et nyt…

Trekantsregeringen

Trekantsregeringen bestående af Retsforbundet, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre sad i tre år – i perioden 1957-60. I regeringen pressede Retsforbundet på for at gennemføre partiets mærkesager, ikke mindst grundskyld og frihandel. Regeringen gennemførte en grundstigningskyld og tog skridt til en egentlig grundskyldslovgivning. Retsforbundet var desuden med til at føre Danmark ind i frihandelsområdet EFTA, men vendte sig imod toldunionen med den planøkonomiske landbrugspolitik: EF.

Ved Folketingsvalget i 1960 røg Retsforhundet desværre ud af Folketinget igen på trods af 2,2% afstemmerne.

I Retsforbundets fravær blev grundskyldslovgivningen betragteligt amputeret efter jordlovsafstemningen i 1963. Et levn herfra er idag den kommunale grundskyld der regnes i promiller, ikke i procenter. Den opfattes idag som en ekstra skat på linie med andre skatter. Ikke desto mindre er den et eksempel på, at grundskylden kan virke i praksis som løftestang for social og økonomisk udligning – et arbejde Retsforbundet ønsker at fortsætte og styrke.

EF-modstand og afdemokratisering

Retsforbundets modstand mod EF (idag EU) skabte i 1970’erne fremgang igen for partiet. Retsforbundet blev valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget i 1973 og var repræsenteret 1973-75 og 1977-81.

Da EF-spørgsmålet fyldte mindre i vælgernes bevidsthed, gik det igen tilbage for partiet, der måtte forlade Folketinget i 1981.

Fra 1980erne har der fundet en afdemokratisering af Danmark sted. Beslutningerne er i stigende grad flyttet fra Folketinget til EU. I 1989 blev valgloven skærpet og kravene til indsamling af underskrifter for at blive opstillingsberettiget til valg blev øget. Folketingsvalget i 1990 blev det indtil nu seneste, hvor Retsforbundet opstillede selvstændigt.

En fælles opstilling med Minoritetspartiet ved valget i 2005 blev kun en engangsforestilling.

Retsforbundet idag

Retsforbundet er idag et lille, men ukueligt parti, der arbejder for at styrke organisationen og partiets politiske program med den målsætning igen at komme til at spille en afgørende rolle i dansk politik.

I bestræbelserne på at appellere til midtervælgerne ligner folketingspartierne hinanden mere og mere, og det samme gør de politiske løsninger, som de tilbyder. De er alle skåret over den samme kam : Danmark skal stå sig i en benhård, global konkurrencesiutation, og derfor skal vi henholdsvis vækste os eller spare os ud af problemerne. Problemet i denne politik, er at den fortsætter en økonomisk og social kurs som ikke er bæredygtig, hverken for os selv, vores børn eller vores klode.

Retsforbundet repræsenterer et reelt svar på de udfordringer Danmark står overfor. Danmark har brug for en bæredygtig økonomisk politik, der kan sikre, at vi i fremtiden undgår boligbobler og finanskriser der forårsages af spekulation i værdistigningerne. Vi har brug for en bæredygtig produktion, der ikke overbelaster vores miljø og udpiner naturen. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, baseret på social og økonomisk retfærdighed. Et samfund hvor vi ikke er pisket til at være hinandens slaver i globaliseringens navn, men kan indgå i et reelt fælleskab båret af respekt og ligeværdighed.

Retsforbundet vil en bæredygtig revolution for Danmark.

Retsforbundets historie

En aktiv del af dansk politik siden 1919

Jord

FAQ

Se også

FAQ

Mød Retsforbundet