Juni 2023 – Nr. 18.
Ret og frihed
Tidsskriftet et forum for interesserede i georgisme og retsliberalisme i Danmark, hvor der er plads til artikler, debat, kommentarer, spørgsmål, oplysning og indlæg mv. fra alle læsere.
Det er bestemt ikke meningen, at man skal være ekspert på området for at være med. Alle er velkomne til at bidrage – også kritisk. Vi er fordomsfrie og mener, at næsten alle indfaldsvinkler kan medvirke til at belyse forholdene. Vi, der arbejder for sagen, ønsker naturligvis at blive korrigerede på punkter, hvor vi tager fejl. Vores interesse ligger nemlig primært i at sige det, vi finder er rigtigt – fremfor at gå på kompromis hermed, f.eks. af hensyn til tilslutningen.
Tidsskriftet sendes til 1) Retsliberalt Forums medlemmer og følgere 2) Retsforbundets medlemmer og følgere. Der er tale om i alt 420 ”abonnenter”. Hertil kommer offentliggørelse på diverse hjemmesider og Facebook-grupper, der har tilknytning til udgiverne.
Redaktion: Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven).
Som et frit forum er indlæg ikke nødvendigvis dækkende for hverken Retsforbundet eller Retsliberalt Forums ideer.
Foruden de forskellige indlæg er der en medlemsrubrik: ”Nyt fra Retsforbundet”.
Input til næste nummer af RET OG FRIHED, som forventes udsendt i august – bedes sendt senest 20. august 2023 til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing, tlf. 9749-5407, mail: thorkil.sohn@mail.dk
Du kan sammesteds også tilmelde dig som modtager af tidsskriftet og foreslå nye modtagere – som så vil få en neutral forespørgsel om, hvorvidt dette er OK.
Og sammesteds kan du også afmelde dig. Selv om politiske partier er undtaget fra markedsføringsloven (dvs., at det er lovligt at sende materiale uopfordret), sletter vi pr. kulance enhver, der ønsker det.
Modtager du tidsskriftet pr. post – send evt. mail for billigere forsendelse.
Vi overholder alle persondataregler (GDPR) og opbevarer kun oplysninger, som er nødvendige af hensyn til foreningernes virke (gælder medlemmer) og nødvendige kontaktoplysninger (gælder modtagere af vore forsendelser)
Du kan på dette link se vores redegørelse herom: https://www.dropbox.com/s/hyn40yratqfyopy/Opbevaring%20af%20personoplysninger.docx?dl=0
Aviser og andre er velkomne til at publicere artiklerne helt eller i uddrag eller som referat/kommentar – mod angivelse af kilden.
Med venlig hilsen
Udgiverne.
Baggrundsviden.
I øvrigt kan du kigge på www.retsliberal.dk eller https://www.retsforbundet.dk/ – hvis du vil vide mere.
Eller Facebook: https://www.facebook.com/retsforbundetdk
Prøv også at klikke ind på Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk
Og der er en online-guldgrube at hente på Henry George biblioteket: https://bibliotek1.dk/
Du kan også se en række retsstatsvideoer på
https://www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playlisten ”Politik”).
Endelig har Gustaf Løvenlund en ”twitter”, som vi har fået lov at linke til: https://twitter.com/gustafnils?lang=da
Det bedste sted at læse alle foregående udgivelser er https://retsliberal.dk/arkiv/nyhedsbreve
HVIS DU ER ”GRATIST”, KAN DU BIDRAGE FRIVILLIGT TIL
”RET OG FRIHED”
så vi forsat kan få råd til at sende det ud i en videre kreds.
Bidrag kan indbetales på MobilePay468370 eller konto 8401-1133489 (bedes mærket med ”Bidrag til Ret og Frihed” og beløbet vil så blive i ført på en særlig konto i Retsforbundets regnskab og kun brugt til tidsskriftet). Der vil – efter hvert kalenderår – blive bragt et regnskab vedr. disse penge.
NB. Indbetaler du beløb UDEN angivelse indgår de til Retsforbundet.
Givere vil blive nævnt i RET OG FRIHED med navn og beløb, medmindre man tilføjer ordet ”ANONYM”
Vi har ikke modtaget bidrag specifikt til Ret og Frihed siden sidste oversigt pr. maj 2023.
RET OG FRIHED indeholder denne gang syv indlæg.
Første indlæg er igen en hilsen fra Norge, hvor debat om georgisme trives bedre end i Danmark. Denne gang af Magnus Langsæter.
Andet indlæg er et let redigeret uddrag af en tekst af afdøde skovfoged Ejnar Pedersen om beskatning og ejendomsret.
Tredje indlæg er af professor ved Copenhagen Business School Per Øhrgaard som venligst har givet tilladelse til at gengive artiklen, der har været bragt i Kristeligt Dagblad 23. juni. Her bringes den med korrekt titel (som vore kyndige læsere vil vide er en henvisning til Skriftens ord).
Hertil er knyttet en kommentar af Birgit Skovmand.
Fjerde indlæg er en kort ekstrakt af Thorkil Sohns beretning på Retsforbundets nylige generalforsamling.
Femte indlæg er af Leif G. Andreasen, medlem af Retsforbundets bestyrelse.
Sjette indlæg er et koncentrat af Retsforbundets grundholdninger af Thorkil Sohn.
Hilsen fra Norge.
Af Magnus Langsæter, som er født i 2001 og studerer filosofi v. Oslo Universitet. Indlægget er tidligere bragt i internetavisen ”LIBERALEREN”. Bringes her med forfatterens og avisens venlige tilladelse.
Indledning.
Vi kommer sannsynligvis til å betale skatt i all overskuelig fremtid. Selv om det fantes håp for tilstrekkelig politisk gjennomføringsevne, vil et samfunn uten stat eller avgifter kreve en nesten uoverkommelig omorganisering. Enten man er mot all skatt eller ikke, kan det derfor være viktig for liberalister å vurdere hva den mest forsvarlige (eller minst uforsvarlige) avgiften vil være.
Bakgrunn.
Georgismen, et økonomisk tankesett utviklet av amerikaneren Henry George på 1800-tallet, mener å ha svaret. De mener at land i utgangspunktet tilhører alle, og forsvarer dermed en omfordeling av all profitt som regnes for å stamme fra å eie selve landet. På den måten, kompenserer man alle andre for å beholde den eksklusive retten til et landområde. Dette virker som en meget uvanlig posisjon for en markedsliberalist å ta. Hvordan forsvarer så Georgistene den?
Moralske argumenter.
Det begynner gjerne med å se for seg en klassisk «naturtilstand» før noen eier noe. Dette er ikke snakk om en historisk periode, men et filosofisk utgangspunkt for eiendomservervelse. I denne naturtilstanden, tenkes det, eier ingen noen ting. Når man tar et stykke land som sin eiendom, eksluderer man alle andre som ellers kunne deltatt i den. Derfor mener georgistene at det er riktig å kunne kreve at de som eier verdifull eiendom kompenserer alle som dermed mister retten til den.
Georgisten tenker dermed at siden land, som luft, ikke er skapt av noen, bør verdien landet har forut for all modifikasjon tilhøre alle. Om land får større verdi fordi du bygger et fint hus der, skal altså økningen i verdi tilhøre deg, mens verdien landet har i seg selv ikke vil gjøre det. Mens standard-synet hos liberalister ofte er at man erverver land-eie ved å modifisere det, tenker georgistene at det kun er modifikasjonene som tilhører en, mens landet i grunntilstanden må «leies» av alle andre.
Slike argumenter kan brukes av georgister, men også av liberalister som foretrekker en landverdiavgift over andre skatter. For å forsvare sistnevnte, kan man anta at vi, i alle fall for nå, må beholde minst en skatt (en ganske optimistisk antagelse). Derifra kan man sammenligne. Er det, for eksempel, mer urett med en inntektsskatt eller formueskatt som tar en del av det du har produset med ditt arbeid, eller er det bedre å måtte betale noe av verdien til de rene naturressursene du har rett på?
Økonomiske argumenter.
Dette er kort sagt de prinsipielle argumentene for den georgistiske modellen, men praktiske utfall gjenstår som en viktig del av diskusjonen. Enkelte har her, blant annet, argumentert for at en landverdiavgift er mindre økonomisk skadelig enn de fleste andre skatter. Et av disse er at det ikke ser ut til å ha den samme negativ innvirkning på produktivitet. Faktisk, tenker noen, kan det gi insentiv til å bruke landet en eier på en produktiv måte, slik at man ikke taper penger på å betale avgiften.
En annen viktig kilde til praktiske argumenter er, selvfølgelig, virkelige eksempler. På dette området, viser Georgister gjerne til Singapore, som baserer seg på en georgistisk landverdiskatt og har sett en god del økonomisk suksess. Et annet populært eksempel er Taiwan, hvor Chiang Kai-Shek innførte skatter på jordbruksarealer inspirert av Henry George sine ideer. Dette skal ha bidratt til en betydelig økning i både produksjon og levestandard.
Noe av det mest interresante med georgismen er den har vist en bemerkelsesverdig foreningsevne mellom ideologier på både høyre- og venstresiden. I utgangspunktet har det vært en progressiv ideologi med popularitet blant markedssosialister, men dens ideer har også appell blant liberalister. Dette har ført til at georgismen har blitt beskrevet som en syntese mellom høyre- og venstre-libertarianisme, og bør i alle fall gjøre dens løsninger verdt å ta stilling til.
Om beskatning og ejendomsret.
Af skovfoged Ejnar Pedersen – let redigeret af redaktionen.
Det, som samfundet beskatter eller inddrager, ejes indirekte i samme grad af samfundet – og det, som samfundet ikke beskatter eller inddrager ejes direkte af den private sektor.
Med baggrund i ovenstående kan man næsten sige, at den social-liberale “velfærdsstat” er et politisk uheld. Ud fra et solidarisk barmhjertighedsprincip søger politikerne at opbygge et samfund uden socialismens tvang og uden kapitalismens uret – meningen er altså god nok, men politikerne har ikke været opmærksomme på, at behovet for barmhjertighed i høj grad er skabt af en uret. Jo mere uret, des flere fordelingspolitiske og sociale “ordninger” er der brug for. Og netop uretten sørger social-liberalismens politikere selv for.
Man finansierer nemlig barmhjertigheden ved at øge løn- og produktionsbeskatningen og køber stemmer ved at formindske jordafgifterne (grundskylden).
Uden at tænke over det, vender politikerne derved ejendomsretsbegrebet på hovedet og resultatet er den social-liberale formynderstat, hvor en øget negativ anvendelse af produktionsapparatet i omfordelingens tjeneste bevirker, at velfærden gradvist må ofres for selve systemets opretholdelse – sådan som vi nu oplever det.
Skattefinansieret barmhjertighed og uretmæssige ejendomsforhold har taget hinanden i hånden – vildere og vildere går det! Det kan kun ende galt!
Retsforbundet ønsker ligeledes et samfund uden tvang og uret. Men vort udgangspunkt er et retfærdighedsprincip – for os er det nemlig indlysende, at hvis ejendomsretsbegrebet er retfærdigt, så vil produktionsresultatet også blive retfærdigt fordelt. Vi baserer derfor samfundsindtægterne på jordafgifter (fuld grundskyld) i stedet for løn- og produktionsbeskatningen.
Derved ændres samfundsudviklingen i retning af det retvendte, rets-liberale ejendomsretsbegreb. Det rets-liberale udgangspunkt er, at vi alle har lige ret til det naturgivne produktionsgrundlag, og at det enkelte menneske har den fulde ejendomsret til værdien af sin egen arbejdsindsats og sine produktive investeringer.
På dette retfærdige grundlag opfylder den primære fordeling nu selve forudsætningen for dannelsen af et harmonisk samfund – den nemlig, at et samfund aldrig må gøre uret imod sine borgere. For gør samfundet det, er det umuligt for borgerne (i den sekundære fordelingsproces) at undgå at gøre uret imod hinanden uden at blive sociale tabere!
Fremtiden for Retsforbundet .
Ekstrakt af beretning fra Thorkil Sohn ved Retsforbundets generalforsamling.
Retsforbundet har i de seneste årtier kun oplevet nedgang og vi stod for et par år siden ved vejs ende. Der var 50 medlemmer tilbage, hvoraf kun få aktive. De testamentariske fonde, som i årevis havde holdt partiet flydende, gav intet udbytte pga. tidens ”nul-rente.”
Derfor afholdtes i okt. 2021 krisemøde på Henry George-biblioteket. Valget stod mellem at lukke og slukke eller at gøre et genoplivningsforsøg – og det blev vedtaget at prøve det sidste. Støttefondene blev nedlagte og kapitalerne overført til Retsforbundet, som derved fik en solid arbejdskapital. Man droppede partiambitionerne (for nærværende) og overgik til den foreningsform, som Retsforbundet startede med i 1919. Nye vedtægter måtte derfor vedtages.
De centrale bestemmelser for ”det reformerede Retsforbund” blev:
Retsforbundets endemål er at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen (se i øvrigt nederst i artiklen) og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i Retsforbundets ideprogram.
Retsforbundet virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling til folketingsvalg, hvilket sker med general- forsamlingens godkendelse. Forbundets medlemmer kan med bestyrelsens godkendelse dog opstille til regionsråds- og kommunalvalg og på andre partiers lister til Folketingsvalg med benyttelse af forbundets navn.
Personer, som kan tilslutte sig formålet, kan optages som medlemmer.
Desuden bestemmes det, at den store grundkapital (fast ejendom, værdipapirer og kapital) holdes adskilt fra den daglige økonomi og højest kan forbruges med 5 % pr. år
Så det er her vi er nu: Vi forsøger at revitalisere Retsforbundet.
Om det lykkes, er langtfra sikkert.
Men nu skal forsøget gøres med de kræfter, som vi har. Som Bjørnson siger, så må vi kaste af, hvad vi evner, i de nærmeste krav. Og lade det blive ved det. Ikke slå større brød op, end vi kan bage. Og så se, hvad der sker. Pengene strækker jo til 20 år – hvis der senere kommer flere menneskelige resurser.
Nogle vil nok sige spildte kræfter?
Men er det spild at arbejde for det, vi finder rigtigt? Er det forkert med omhu at bruge de testamenterede midler til den sag, der lå de afdøde på sinde – så længe der er glød i den rygende væge?
Og hvor er vi så nu. Ja, vi har 90 medlemmer og en liste på over 300 ”interesserede”, som vil modtage tidsskriftet ”Ret og Frihed”, som udgives sammen med Retsliberalt Forum.
Denne ”succes” er ikke nogen rigtig succes. Den er stort set opnået ved at henvendes os til ”gamle” retsstatsfolk og interesserede fra Retsliberalt Forum.
Dette potentiale er nu udtømt. Og vi skal derfor videre med en hvervepjece, som skal være kort, god og billig og formidles både i digital- og papirform.
Resten af Thorkil Sohns indlæg bestod i er redegørelse for de ”to fløje” (Retsliberalisterne og Georgisterne) som begge nu rummes i Retsforbundets regi. Den gengives ikke her, da der i ”Ret og Frihed” nr. 17 redegjordes herfor:
https://retsliberal.dk/wp-content/uploads/2023/05/Ret-og-Frihed-nr.-17.pdf
Den, der har…….
Af professor ved Copenhagen Business School Per Øhrgaard.
Da der i foråret var tanker om en folkeafstemning om Store Bededag, mente statsministeren ikke, at en politisk enkeltsag før havde været gjort til genstand for en sådan. Hendes uvidenhed om landets (og hendes partis) historie synes lige så stor som i sin tid Anders Fogh Rasmussens om besættelsestidens (og hans partis).
Thi for 60 år siden, den 25. juni 1963, holdtes der afstemning om fire konkrete jordlove, som var fremsat af den daværende SR-regering og vedtaget i Folketinget, men som faldt med et brag ved afstemningen.
Lovene skulle lægge en dæmper på den jordspekulation, som allerede var begyndt, men ikke havde nået de højder, den siden kom op på. Lovene var to planlove om udstykning og salg, en lov om beskyttelse af mindre landbrug og en naturfredningslov. Oppositionen (Venstre og De Konservative) kaldte dem en ekspropriation, men forlod hurtigt dette standpunkt, fordi ekspropriationslove ikke kan sendes til folkeafstemning. Det blev i stedet en mere almen argumentation, kronet med plakaten om den sorte hånd, som er ved at stjæle det lille uskyldige parcelhus.
Den faktiske virkning af lovens fald var stor i nogle år, indtil VKR-regeringen sidst i 1960èrne måtte gennemføre sine egne jordlove. Nu kunne alle se, at der måtte gøres noget, men megen skade var sket. Og den symbolske virkning af afstemningen har holdt sig – og bredt sig – til dagen i dag.
Med nederlaget til det offentlige markerede befolkningen, at den hellere ville deltage i dansen om guldkalven end samles om fælles projekter. Ordet ”privat” kommer pudsigt nok af det latinske privare, som blandt andet betyder at røve. Det er ikke just den almindelige opfattelse eller praksis i dag. Det fælles offentlige fungerer mere som (underbemandet) reparationsværksted end som drivende kraft.
Udviklingen i Danmark både før og efter afstemningen har skamløst begunstiget ejendomsbesiddere, som har fået milliarder af arbejdsfri og skattefri indkomster og formuer, som går i arv og dermed skærper den ulighed, som i forvejen er voksende. En gammel bekendt af mig var allerede i 1960érne så alarmeret over skattefradraget for renter, at han opsøgte den radikale Bertel Dahlgaard, som måtte fortælle ham, at det ganske rigtigt var noget tøjeri, men at der ikke var politisk mulighed for at gøre noget ved det. Personligt opdagede jeg ved salg af et rækkehus midt i 1970èrne, at jeg havde boet nærmest gratis i 6 år: Inflation og rentefradrag havde betalt det meste. Lejerne fik en lang næse, som er blevet endnu længere siden. At perioden med lav rente ikke blev brugt til helt af afskaffe fradraget, er ubegribeligt.
Men det er ikke det hele. Ejerlejlighedsloven i 1966 forærede ejerne af etageejendomme store formuer skattefrit, hvis de udstykkede deres besiddelser. Og det mindre landbrug, som skulle beskyttes, er stort set forsvundet. For nu igen at tale af egen erfaring: I nogle år i 1990érne og 2000érne kunne jeg se min formue vokse mere, når jeg lå hjemme i min seng, end når jeg gik på arbejde, og jeg var endda det, man kalder vellønnet.
Sengeformuen er skattefri, når den indløses. Et fundamentalt behov som at have tage over hovedet er blevet et spekulationsobjekt. Naturligvis ville internationale udviklinger have sat de planlagte jordlove under pres. Men der havde været mere at stå imod med, hvis de var blevet vedtaget.
Dansen om guldkalven er af en særlig slags. Den udføres nemlig ikke så meget af dem, som intet har og håber at opnå noget, som af dem, der har og frygter at miste noget. Frygten er den stærkeste drivkraft, og jo mere man har, desto mere frygter man for tab, selv hvis man mageligt kunne bære det. I Goethes ”Faust” rammer bekymringen den rige – men hjælper ikke den fattige – tværtimod.
NB. Denne klumme er skrevet af en, som har haft stor privat (!) fornøjelse af de sidste mange årtiers udvikling. Men det skal ikke forhindre ham i at finde det absurd. Og hermed ønsket om en god sommer!
Kommentar til Øhrgaards indlæg.
Dansen om Guldkalven.
Af Birgit Skovmand, Retsforbundets bestyrelse.
Jordspekulation er ikke af ny dato. For 60 år siden var der folkeafstemning om fire Jordlove, der skulle forhindre jordspekulation. De var fremsat af den daværende S-R regering. Desværre faldt lovforslaget med et brag, dels på grund af en voldsom propaganda imod det fra K og V
Det skriver Per Øhrgaard om i en artikel fra Kristeligt Dagblad og forklarer nærmere, at det er en udvikling, der i Danmark skamløst har begunstiget ejendomsbesiddere, som har fået milliarder af arbejdsfri og skattefri indkomster og formuer, som går i arv, og derved skaber den ulighed, som i forvejen er voksende.
Jeg er helt enig med Per Øhrgaard, og mener, det er skandaløst, at lovgivningen tillader, at ejendomsbesidderen kan ligge i sin seng og tjene skattefrie formuer, mens der skræves høj skat af al arbejde.
Og det er skandaløst, at et fundamentalt behov som at have tag over hovedet er blevet spekulationsobjekt.
Dansen om Guldkalven danses ikke af dem, der kun har lidt; men af dem, der har meget og frygter at miste noget af det.
Hvis man vil denne skæve udvikling til livs, er der kun en mulighed tilbage; og det er at støtte Retsforbundets arbejde for at lave loven om.
Det har været Retsforbundets grundtanke altid. Og mange store tænkere og økonomer mener det samme.
Nu mangler der kun politisk vilje til at ændre det.
Birgit Skovmand, medlem af Retsforbundets bestyrelse.
Grundskyld alene.
Af Leif G. Andreasen, Odense, Retsforbundets bestyrelse. Indlægget har tidl. været bragt i ”Avisen Danmark” som forfatterens reaktion på en artikel sammesteds med overskriften: ”Danske boligejeres friværdi i stor nedtur”:
Hvis det kun var boligen, det drejede sig om, ville der ikke være den store forskel i boligpriserne. Vi skal nok se det hele fra en anden vinkel. Det er grunden, som bærer boligen, der gør den store forskel.
Man hører og ser mange huse blive revet ned for at bygge nyt med flere etager. For nogen tid siden så jeg selv et indslag i Fyens Stiftstidende om et faldefærdigt hus, som kunne købes for 3 mio. kr. I overskriften stod ”Hvis man havde 3 millioner og en bulldozer kunne man bygge en drømmebolig.” Tydeligt, at grunden og dens beliggenhed er vigtigst. Men de fleste tror, det er boligerne, der skaber friværdierne. Og de vil ikke af med den gave fra politikerne, så de undlader at bruge deres sunde fornuft, som siger, at det er jordværdien, som skaber uligheden. Min bøn til politikerne er: ”Drop dog den ejendomsskat og overfør den til grundværdien, hvor den hører til. Det er også den nemmeste og mest retfærdige skat.”
RETSFORBUNDET KORT OG GODT.
Af Thorkil Sohn, sekretær i Retsforbundet.
FÆLLESSKABET SIT – ENHVER SIT
Jord, hav og råstoffer er vores fælles ejendom og brugerne bør derfor betale resurseafgift til samfundet.
Denne resursebetaling skal afløse beskatning af arbejde og produktion, så arbejdets frugter tilfalder dem, der gør arbejdet og finansierer produktionen.
Dette er et hovedpunkt i vores bud på en politik, der fremmer økonomisk lighed og retfærdighed for alle.
PERSONLIG FRIHED – STATSMAGTENS BEGRÆNSNING.
På det personlige område sikres ethvert myndigt menneskes selvbestemmelsesret og ytrings- og handlefrihed indenfor de grænser, hvor andres tilsvarende ret og egne forpligtelser ikke tilsidesættes.
Staten er ikke opdragende eller holdningsskabende og har ingen egne interesser at påtvinge folk, men skal handle i alles interesse.
Statsmagten første opgave er at sikre friheden, opretholde sikkerhed, lov og ret, nationens uafhængighed og varetage de nødvendige fællesanliggender uden nogen form for forfordeling.
Efter at udgifterne til de nødvendige fællesanliggender er afholdt fordeles resurserentens overskud i lige andele til alle danskere ud fra den betragtning, at de samfunds- og naturskabte resurser er vores fælleseje.
FRIHANDEL.
Markedsloven skal virke uhindret mellem personer og virksomheder.
International handel bør være uden toldmure og andre beskyttelsesforanstaltninger
Forklaring om fordeling af værdierne mellem den offentlige og private sektor.
I stedet for ”straf for flid og initiativ” (dvs. skatter, afgifter, told osv. på løn og produktion) som hovedkilde til betaling af de nødvendige fællesopgaver, skal stat og kommuner finansieres gennem lejebetaling for privat brug af de samfunds- og naturskabte resurser. Beregnet ud fra den økonomiske fordel, der til enhver tid følger af at have eneret til brugen. Ganske modsat nu, hvor disse gevinster arbejdsfrit og dermed ufortjent tilfalder private. Endda ofte uden særlig beskatning.
Det er f.eks. betaling for beliggenhedsværdien af et areal, der jo er skabt af hele samfundets udvikling og investering i det pågældende område. Ikke mindst i byer drejer det sig om store beløb.
Eller det er betaling for brug af naturens begrænsede resurser, som har fået værdi pga. samfundets samlede efterspørgsel. F.eks. værdien af fiskekvoter, olie- og gas i undergrunden, gunstige placeringer af vind- og sol-energianlæg, radiofrekvenser osv.
Når denne omlægning er gennemført, (dvs. når løn, virksomhedsudbytte, handel og forbrug i videst muligt omfang foregår uden opkrævning af skat, afgifter, told osv.) kommer markedsloven (udbud og efterspørgsel) i højere grad til frit og uforstyrret at regulere arbejde, produktion og forbrug – både mellem personer og firmaer indbyrdes og mellem nationerne. Kort sagt: skatter hæmmer ikke længere arbejde og produktion og ”arbejdets frugter” tilfalder dem, der har gjort arbejdet og stillet produktionsapparatet til rådighed.
Krænkes ejendomsretten af vort forslag?
Det skal understreges, at Retsforbundet IKKE ønsker nogen indskrænkning i den fri rådighed og brugsret over den jord og de resurser, som bruges af private. Endda tværtimod. Vi ønsker ”kun” en betaling til fællesskabet for den fordel, der følger med denne ret. Eksempel: Ejeren af en villa kan frit renovere den, udvide den, vælte den og bygge nyt, leje den ud, sælge den osv. Og dermed få fuldt udbytte af sine anstrengelser med at gøre selve bygningen mere attraktiv. En ny ejer overtager betalingen for brugen af beliggenheden (grunden) til fællesskabet. Selve villaen skal han købe i fri handel af den forrige ejer – dvs. på markedsvilkår
Mulige positive følger for naturen.
Miljøet skånes og genbrug og grøn energiproduktion fremmes, når det koster ”fuld pris” at forbruge af naturens resurser. Olie, som pumpes op af undergrunden, ”faktureres” af samfundet og bliver dyrt, hvorimod en vindmølle, en solcellepark eller et atomkraftværk kun betaler ”pladsleje”. Jern, som graves op, ”faktureres” ligeledes til fuld pris, hvorimod det er ”gratis” at presse en bil sammen til en klump metal og så lave en ny bil deraf. Kort sagt: resurseafgift betyder, at resurseforbruget indregnes i prisen og gør tvangslovgivning og statsstøtte vedr. miljø og energi mindre nødvendigt.
FORENINGSNYT FRA RETSFORBUNDET
Generel information.
Retsforbundet er en forening med det formål ”at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram” og vi ”virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling.”
Denne brede formulering betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle. Og dermed giver plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Men vi ønsker også en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen. Før det kan ske, skal vi have samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted.
Medlemskab er således åben for alle, der har sympati for vore ideer. Man kan derfor også være medlem af et politisk parti og alle mulige andre foreninger samtidigt – i al fald så vidt det står til os.
Medlemskab koster 100 kr. om året. Om du ”bare” vil støtte eller deltage mere aktivt er helt op til dig selv. Se ”rammen” nedenfor.
Medlemmer og følgere af Retsforbundet modtager sammen med ”RET OG FRIHED” en særskilt meddelelse om deres status og evt. betaling af kontingent.
Kontingent 100 kr. og evt. gaver til Retsforbundet kan indbetales på MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489.
HVIS DU ER I RESTANCE MED KONTINGENT, VIL EN SÆRSKILT MEDDELELSE BLIVE VEDLAGT INDIVIDUELT.
Givere vil blive nævnt i nyhedsbrevene med navn og beløb, medmindre man i meddelelsesfeltet indføjer ordet ”ANONYM”
Vi har med tak modtaget flg. bidrag siden sidste oversigt pr. maj 2023
Helge Striim, Sverige 100 kr. Anonym 500 kr., i alt 600 kr.
Der er afholdt bestyrelsesmøde i Retsforbundet i Vejle lørdag d. 17. juni.
Her meddeles et forkortet referat.
Bestyrelsen konstituerede sig uden ændringer:
Formand: Jørgen Ganshorn, mail: ganshorn@hotmail.dk
Næstformand: Sigurd Kristensen, mail: snaresvej@gmail.com
Kasserer og sekretær: Thorkil Sohn, mail: thorkil.sohn@mail.dk
Menige medlemmer:
Poul Gerhardt Kristiansen, mail: poulgerhardck@gmail.com
Vagn Christensen, mail: vagn@rava.dk
Leif G. Andreasen, mail: leifgeorgandreasen@gmail.com
Brian Jaminson, mail: bjaminson@mail.tele.dk
Birgit Skovmand, mail: skovmand_lassen@mail.dk
Martin Sørensen, mail: gammelfjols@gmail.com
Ove Thuen og Per Møller Andersen er revisorer.
Per Møller Andersen og Ib Strømberg Hansen er økonomiske rådgivere vedr. grundkapitalen.
Økonomien er i en god gænge, overskud pr. 17. juni er ca. 64 t. kr.
Der forelå flere udkast til hvervepjece. Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn arbejder videre med samordning og layout på såvel hvervepjece som ”Ret og Frihed” . Hvervepjecen skal være klar til næste bestyrelsesmøde. Birgit Skovmand forbedrer hjemmesiden i samarbejde med den antagne webmaster. Der er modtaget tilbud fra et it-kyndigt medlem om at hjælpe os. Vi prøver at få en aftale med pågældende om at arbejde med Retsforbundets sag på Twitter, Instagram og Tiktok. Poul Gerhardt Kristiansen arbejder forsat som redaktør på Facebook, hvor vi har 5.800 følgere.
Næste bestyrelsesmøde afholdes efter nærmere aftale efter sommerferien.
