Poul Gerhard Kristiansen

Grundlovstale 2017 af Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører for Retsforbundet, talte ved Folkebevægelsen mod EUs grundlovsmøde på Gammeltorv i København. Ved samme lejlighed var også Jan Mathisen, 3F København og Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU. Herunder finder du et sammendrag af Poul Gerhard Kristiansens tale.

I skyggen af Manchester, London og alle andre steder, hvor vi ser ulykkelige ofre for terror og krig – så kan det virke som måske småt at fejre en gammel bog fra 1849.

Demokratiet bliver svækket

“Men netop i denne situation er det vigtigt, at vi lægger vægt på og styrker demokratiet, som et modstykke til totaliaritet. At vores svar er bygget op af demokratiske svar på det.

At vi ikke svækker demokratiet i vores iver efter at beskytte eller svare igen.

Grundloven, som vi fejrer – eller burde fejre er ikke en gammel bog, men bogen som symbol på demokratiet i Danmark,

og det skal vi høre mange skåltaler om i dag.

Så mange, at man umiddelbart skulle tro, at demokratiet har det rigtig godt.

Men realiteten er desværre anderledes.  Demokratiet bliver svækket. – Og svækket uden den store diskussion. Vi oplever øget overvågning og registrering og andre forholdsregler – gennemført  uden den store debat – blot fordi ordet terror nævnes.

For 4 år siden vedtog 99 folketingspolitikere den såkaldte offentlighedslov – mere dækkende er at kalde den for mørkelægningsloven.

For den betyder, at vi stadig har den mørkeste offentlighedslov i de nordiske lande, og at det blev endnu sværere for befolkningen og medierne at kigge politikerne og embedsmændene over skulderen.

Var det at styrke demokratiet på den måde at lade mørket sænke sig?

Danskerne stemmer nej

Flertallet af politikerne ønsker åbenlyst  ikke at blive kigget efter i kortene. Og at styrke demokratiet ved at spørge befolkningen er ikke populært. – I foråret kom en række politikere endog til at sige, hvad hjertet var fuldt af. – Da flere partier ville lukke helt af for folkeafstemninger om EU. – Indtil de fleste måtte trækket sig tilbage. – Reaktionen blev for kraftig.

Og – ind i mellen – når den får chancen  – kan befolkningen også finde på at stemme NEJ, som den gjorde i 2000 til euroen og ØMU´ens 3. fase.

Det NEJ til 3. fase, som gjorde, at vi heldigvis slap for euroen, men også forærede de danske politikere muligheden for at bevare selvbestemmelse på økonomiske område.  Det har eu-politikerne så belønnet ved at tilslutte os europluspagten, finanspagt – og i øvrigt lyde som om vi er forpligtet til at få vores finanslov godkendt i Bruxelles.

Helt frivilligt afgiver det eu-ivrige folketingsflertal selvbestemmelse på disse områder. Men samtidig undergraver de samme politikere de forbehold og det nej, som befolkningen har givet.

Man kan spørge sig selv, hvorfor partier og politikere, som vil fortsætte udsalget af dansk selvbestemmelse til EU overhovedet stiller op til Folketinget.

Stod det til dem skulle vi også have fjernet vores retlige undtagelse i 2015. Men igen sagde et flertal NEJ ved den afstemning, som vi trods alt fik.

Befolkningen ER jo besværlig. Den finder jo på at stemme ”forkert” – at stemme nej. Så hellere lade være med at spørge os. Eliten er jo nødt til at beskytte befolkningen mod befolkningen selv.

Vi kunne jo risikere, at danskerne ville følge briterne ud af EU.

Men vi skal jo vide, at når befolkningerne siger NEJ. – Når I siger NEJ, når briterne siger NEJ, så er det jo blot udtryk  for rendyrket populisme.

Dumheden og uvidenheden er sat i system, når Nej-siden vinder, skrev en gymnasierektor i november i Politiken. Ja-siden baserer sig til gengæld på omtanke og indsigt – mens vi andre dyrker uvidenhed og dumhed.

Folket skulle skiftes ud. For det kunne jo ikke være tale om, at når folkeflertallet kom til en anden slutning end gymnasierektoren, så var dette ligeså vel baseret på viden og indsigt – men altså også på et helt andet ønske om hvilke midler, der skal til for at løse problemerne, end dem, EU  tilbyder –  og et helt andet internationalt samarbejde.

Nej – det kan helt åbenbart ikke lade sig gøre.

Men så længe, vi ikke overlader alle bestemmelser til EU kan det lade sig gøre at skifte politikerne ud på Christiansborg – at få en ny regering og måske mere nødvendigt – et  folketingsflertal med en anden holdning til befolkningen og på EU-området.

Statsdannelse og militarisering

For 25 år siden i disse dage sagde danskerne også NEJ. Den 2. juni 1992 sagde et flertal NEJ til Maastricht-aftalen. En dejlig dag som ovenikøbet blev fulgt op med et dansk europamesterskab i fodbold.

Danskerne ønskede ikke at stå på toget mod en politisk, økonomisk og militær union. En statsdannelse, som vil reducere Danmark til en delstat.

Allerede dengang var politikerleden på fremmarch – i takt med at beslutningerne blev flyttet væk fra vælgerne, væk fra Christiansborg og til Bruxelles.

Den politikerlede er ikke blevet mindre ligesom mængden af beslutninger, som er overført til Bruxelles er blevet større og større og man vil fjerne befolkningens indflydelse.

Når så samtidig EU-debatten har været plaget af at være de halve sandheders paradis, er afstanden blevet større og større.

Demokratiet betaler dyrt. Befolkningerne betaler dyrt. Flere og flere beslutninger overføres til EU – regler, love, standarder og domme udhuler den danske befolknings selvbestemmelse – når de ikke kan ændres af vælgerne eller danske politikere.

Vi har ikke brug for, at EU bestemmer endnu mere. Demokratiet er allerede udhulet nok – af EU og af politikerne herhjemme.

Og vi har slet ikke brug for at deltage i den militarisering af EU, som har taget fart på det seneste. – Vi har også her et forbehold. Vi har et løfte fra ja-politikerne om, at vi ikke skal deltage her. – Det skal vi også holde politikerne fast på.

Og vi har brug for frigørelse for EU – for at følges med briterne ud af EU.

Vi har brug for mere demokrati, mere selvbestemmelse, mere åbenhed – ikke mindre.

Europa er ikke lykkelig! – Det sagde den tidligere franske præsident Hollande for nogle år siden. Han havde ret dengang – og han har ret i dag.

Og lykkelige bliver danskerne bestemt heller ikke, hvis vi fortsætter den selvdestruktive EU-politik, som regering og folketingsflertal fører.

– God Grundlovsdag.”

 

http://retsforbundet.dk/vaelgererklaeringer


Peter Mogensen

Klimamærke på fødevarer – Et slag i luften

Af Peter Mogensen, Gjern

Liberal Alliance forelår nu, ifølge Altinget.dk, at der skal indføres et “klimamærke” for fødevarer, så forbrugere ikke handler i blinde om klimaaftrykket af de fødevarer de putter i indkøbskruven.

Det er da glædeligt at se at Liberal Alliance pludselig er blevet bevidste om klimaproblemet. Nu har de ellers brugt de sidste mange år på at kalde de naturvidenskabelige resultater for “religion” og “tro”.

Men hvor velment dette nye forslag end er, så skal man vist ikke tænke ret lang tid over det for at finde ud af at det højst er symbolpolitik. Hånden på hjertet. Hvad skal forbrugerne med endnu en mærknings-ordning? Hvorfor skal det være så komplekst? Hvor mange som står i supermarkedet og køber ind har tid og energi til at lave en optimerings-overvejelse omkring hver eneste vare de putter i kurven og tage højde for 5, 6, 7… faktorer: Pris, råvarer, oprindelsesland, økologi, nøglehuller, klima,… osv. osv.

Det vil absolut forslå som en skrædder et varmt sted…. Hvorfor ikke lave en løsning, der virker?

Sørg for at markedet indpriser alle omkostninger ved produktionen – inkl. dem for fremtidige generationer. Så vil markedet arbejde for en løsning og ikke imod. Indfør en provenu-neutral kulstof skat på fossilt kulstof, der hvor det hentes op af jorden. Udbetal provenuet som dividende til borgerne.

Se mere her:
https://citizensclimatelobby.org/carbon-fee-and-dividend/
http://www.latimes.com/opinion/op-ed/la-oe-wara-morris-taylor-carbon-tax-20160809-snap-story.html

Så vil det samlede klimaaftryk for en vare lige fra produktion til transport blive afspejlet ned igennem priskæden og direkte i prisen på den enkelte vare og det eneste forbrugeren skal kigge på er prismærket.
Det er den løsning vi har brug for og som liberale burde bakke op om.

Det er ikke fordi der er noget galt med forbruger-oplysning. Selvfølgelig skal forbrugerne have ordentlig besked om beskaffenheden af de varer de køber. Men hvis formålet er at det skal have en faktisk effekt på klimaet, så skal man ikke gøre det endnu mere komplekst at være forbruger.

Tag klimaproblemet seriøst. Indfør en generel provenu-neutral skat på fossilt kulstof, så det kan betale sig for forbrugerne at have et mindre klimaaftryk end gennemsnittet, uden at de skal kigge på andet end prismærket.


Poul Gerhard Kristiansen

2025-plan giver større utryghed og ulighed

– Og vi boligejere har det faktisk alt for godt

Den såkaldte 2025-plan indeholder naturligvis positive elementer, som for eksempel en reduktion af det rentefradrag, som i sig selv virker som et stort tilskud til boligejerne.

Men det skrider helt i svinget, når man mener, at der er behov for at sætte 24 milliarder af til os boligejere og det er absolut bekymrende for danskerne som helhed at konstatere den begejstring, som den konservative Pape viser for dette punkt.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i en kommentar til den præsenterede 2025-plan.

Ja, der er et akut problem med vurderingerne. Det har der været siden den tidligere Anders Fogh Rasmussen-regering smadrede det velfungerende vurderingssystem, vi havde haft i over 100 år. Det er kun politisk vilje, som har hindret skiftende regeringer at få rettet op på det problem, som naturligvis kan løses.

I mellemtiden lykkedes det bl.a. gennem manglende beskatning at puste bolig-og finanskrisen ekstra op.

Nej – ærlig talt – der er ikke tale om generel for stor beskatning af os boligejere, som har nydt godt af, i årtier, at være blevet tilgodeset samtidig med at beskatningen af arbejdsindkomst har fået lov til at blive ved med at være hård. Ja, er der nogle, som p.g.a. for høje vurderinger har betalt for meget i beskatning, så skal det naturligvis betales tilbage – som det hele tiden har været tilfældet. Men reelt er sagen, at vi boligejere har betalt alt for lidt i grundskyld f.eks. og ikke mindst er konsekvensen igen, igen, at vi nu er godt på vej mod den næste boligboble, friværdifest for boligejerne og efterfølgende tømmermænd for alle.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at de i forvejen velbeslåede skal score store gevinster, imens førstegangskøberne og børnefamilierne efterlades med regningen, i form af højere boligudgifter, mere arbejde for mindre, og prisstigninger på alt fra leverpostej til dagplejepladser. Kun gennem en opkrævning af en langt større grundskyld og en ligelig fordeling af de fællesskabte værdier – en mere retfærdig fordeling – kan der rettes op på det.

Det følges desværre af en generel skævhed i planen, hvor skattelettelser til de højere indkomster betales af en række nedskæringer på velfærdsområdet og i stedet for en forenkling af indkomstskattesystemet vælger man en øget bureaukratisering ved at indføre nye fradrag og beregningsformer.

Det er ikke lige tryghed for danskerne 2025-planen giver.


Islandsk forår

Konkurrencestaten er død! Leve samarbejdet!

Islandsk forår.

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om fornyet nordisk samarbejde og omlægninger af det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Det foreslår Lene Andersen i sit forslag til talens indhold. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Siden 1940 har det været en tradition at Danmarks statsminister i anledning af nytåret holder en radio- og tv-transmitteret tale til befolkningen. Da Dronningen taler på direkte TV nytårsaften, er statsministerens tale således placeret nytårsdag, 1. januar. Således også idag, hvor Lars Løkke Rasmussen vil tale til nationen i aften kl 19.15.

I år har Lene Andersen, forfatter til bl.a. bogen Globalt Gearskift, på Facebook foregrebet indholdet af statsministerens tale. Vi gengiver hendes forfriskende alternative og håbefulde udgave af statsministerens nytårstale her :
_____________________________________________________________________

Statsministerens nytårstale 2015

Af Lene Andersen, forfatter

Jeg glæder mig til statsministerens nytårstale, hvor han bl.a. vil sige følgende :

“Danmark har en stolt tradition for at gå forrest i overholdelsen af menneskerettighederne, og derfor har Danmark en vigtig rolle at spille internationalt.

I 2016 vil den danske regering derfor øge det nordiske samarbejde og tage initiativ til en fælles asylpolitik, der ikke blot sikrer vores åbne grænser, men også omfatter en langsigtet strategi for økonomisk og demokratisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Målet er at udvikle en nordisk model, der kan fungere i hele EU.

Desuden vil Danmark gå forrest i EU inden for retssikkerhed, åbenhed i forvaltningen, og udarbejdelsen af en transatlantisk handelsaftale, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder, miljø og demokrati.

Efter et år med stadig flere unge mænd, der slår sig selv og andre ihjel i noget, de selv opfatter religiøs eller politisk idealisme, er det på tide at skabe sammenhold nationalt, kontinentalt og globalt. Det skal være slut med at dele befolkningen op i “os og dem”; er man født og opvokset i Danmark, er man dansk. – Tillad mig i den forbindelse at sende en personlig tak til alle jer unge mennesker, som tager demokratiet på jer og blander jer i den offentlige debat. Ikke mindst de af jer, hvis familie har rødder uden for Danmark: I gør mig stolt af at være dansker. I og jeres forældre har bibragt Danmark noget vigtigt, og jeg håber, at jeres forældre også er stolte af jer. Danmark er et humanistisk land, der vokser i erkendelse og udsyn gennem borgernes forskellighed.

På grund af den teknologiske udvikling, der fjerner de traditionelle arbejdspladser i industrien, samt af hensyn til miljøet og vores børns og børnebørns fremtid, omlægges skattesystemet. I løbet af de næste 10 år skal skatten på arbejde forsvinde. I stedet skal skatten lægges over på fast ejendom, således at skatten på private boliger stiger progressivt med antallet af kvadratmeter. Desuden øges beskatningen på forbrug af ikke-genanvendelige naturressourcer.

Regeringen ønsker at foretage disse forandringer i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og at gøre Norden til et fælles testområde for fremtidens bæredygtige økonomi. De nordiske lande fandt nogle af verdens bedste løsninger på industrialderens udfordringer. Sammen udgør de nordiske lande verdens 10.-største økonomi. Sammen kan Norden påvirke verden. Sammen skal vi udvikle verdens bedste løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

Konkurrencestaten er død. Leve samarbejdet.”
_____________________________________________________________________

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om at lægge konkurrencestaten i graven, forny det nordiske samarbejde og omlægge det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Vi krydser fingre, men nøjes heller ikke med det. Godt nytår og på gensyn i det kommende år!


Glædelig jul fra Retsforbundet

Sammen kan vi flytte bjerge

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse

Hvor du end befinder dig, i verden og i livet, og uanset hvem du er, høj som lav, ung som gammel, hvadenten du føler dig truet eller utryg – eller kun kender den bedste af alle verdener, og uanset hvilket politisk ståsted du har, så ønsker vi dig en glædelig jul, hvor du vil opleve håb og nærhed til de der står dig nærmest, varme og kærlighed fra de du holder af og som holder af dig, og frihed til at være lige netop den du er og føler dig som.

Bliv medlem idag : http://retsforbundet.dk/bliv-medlem
Sammen kan vi rykke bjerge!

Glædelig jul fra alle os til alle jer!


En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc. Foto : REUTERS/Yannis Behrakis. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

Tilsyneladende er intet helligt i bestræbelserne for nu at gøre retsforbeholdet til en undskyldning for ikke at deltage i indsatsen i flygtningespørgsmålet. En arrogant forarget tone bliver anslået, når tilhængerpolitikerne bruger forbeholdet og dermed Danmarks mulighed for en selvstændig politik til at gøre ingenting, meget lidt eller direkte forringe indsatsen. – Og værre bliver det, når ikke mindst prominente repræsentanter for nødhjælpsorganisationer som Andreas Kamm eller Red Barnets generalsekretær leger politikere og dermed risikerer deres egen organisations troværdighed.

Det er ok at opfordre til større indsats, men at bruge flygtningespørgsmålet til at angribe retsforbeholdet er simpelthen misbrug.

Selvfølgelig kan Danmark deltage i en hjælpeindsats uanset retsforbeholdet også en fælles indsats – også en indsats, der rækker ud over EU, så vi igennem FN kan deltage i en ægte grænseoverskridende indsats – og en nødvendig indsats.

For det er jo bemærkelsesværdigt, at de danske ja-politikere totalt ignorerer, at skal der løsnes på flygtningepresset, så skal der naturligvis ske en indsats og koncentreret indsats for at løse de grundlæggende årsager til problemerne.

UNCHR er ved at løbe tør for midler

For vil man lette presset og gøre det mindre påtrængende at forlade nærområderne f.eks., så kræver det i det mindste, at man øger hjælpen til flygtningene i lejrene i Jordan, Libanon, Syrien og Tyrkiet. UNCHR – FNs flygtningeorganisation har allerede for måneder siden advaret om, at organisationen kun havde ca. det halve af de nødvendige midler for at brødføde og skaffe det nødvendige underhold for de mange ulykkelige flygtninge. Nu er det så i sidste uge nået så vidt, at FN måtte opgive – man løb tør for midler og kunne ikke længere føde de adskillige millioner flygtninge i lejrene, hvor nu kun 1 ud af 10 har midler tilbage til at klare sig selv – resultatet er sult, gadebørn, prostitution m.fl. – og naturligvis bestræbelser på at slippe væk til en tilværelse, hvor man i det mindste kan overleve.

For slet ikke om at tale om den destabiliserende effekt, som de mange, mange flygtningen har i lande og områder, som i forvejen er ustabile.

Danmark skærer i hjælpen til nærområderne

Samtidig skærer Danmark i nødhjælp og har gjort det længe. Ifølge udenrigsministeriet gik hjælpen ned med 15% fra 2013 til 2014 – fra 387 til 329 millioner Dkr. – I år har Danmark bevilget 206 millioner – altså en yderligere alvorlig nedgang. – Der er i hvert tilfælde intet retsforbehold, som tilsiger denne udvikling – og ligeledes i hjælpearbejdet i Middelhavsområdet kan Danmark deltage – retsforbehold eller ej.

Så enten drop snakken om indsats i nærområderne eller vend denne udvikling helt om og forøg hjælpen i stedet for konstant at skære den ned og dermed lade FN og andre hjælpeorganisationer i stikken.

Og naturligvis gør det ikke bedre, at indsatsen for at dæmpe eller løse konflikten i området lider af, at vi – som en række andre lande i Vest såvel som Øst ikke kan finde ud af konsekvent at støtte hverken demokratiske eller fredsskabende interesser – bortset fra vores ivrige deltagelse i den ene krig efter den anden – uden blot at have en klart mål for indsatsen eller for den sags skyld en plan for opbygning og beskyttelse af civilsamfundet – eller blot sørge for en folkeretslig forankring gennem FN.

Og vi og hele de såkaldt civiliserede verden har igennem hele denne periode passivt set til, at konflikterne er eskaleret og blevet mere og mere indædte og uoverskuelige gennem en bedre og bedre grobund for ekstreme kræfter.

Skær ned på det politiske misbrug

Så – skær ned på det politiske misbrug af flygtningene og flygtningesituationen og gå i stedet ind i en regulær og konsekvent hjælpeindsats – og de danske politikere skal lade være med at bruge retsforbeholdet som en dårlig undskyldning for ikke at give den hjælp, vi er i stand til at give.

Hjælp Retsforbundet med igen at blive opstillingsberettiget

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Peter Mogensen

Retsforbundet vedtager ny klimapolitik

Peter Mogensen

Peter Mogensen, flankeret th. af Leo Nygaard og Kenni Rasmussen, ved Retsforbundets landsmøde 5. september 2015. Foto : Morten Blaabjerg

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse.

Takket være et gennemarbejdet forslag af Peter Mogensen, Gjern, har Retsforbundet fået en ny og stærk klimapolitik. Klimapolitikken understøtter partiets arbejde for et bæredygtigt samfund, hvor den enkelte har så stor frihed som muligt til at indrette sin egen tilværelse, samtidig med at vi bedst muligt bidrager til at reducere CO2-forureningen.

Vi vil, hvis Retsforbundet får magt som vi har agt, bidrage til at forøge kvaliteten af vores fælles luft, til gavn for os og kommende generationer – og forhåbentlig undgå store klimapåvirkninger.

Forslaget, der blev vedtaget med en enkelt mindre ændring ved partiets landsmøde i Fredericia 5. september 2015, indebærer bl.a. flg :

  • Alle produkter produceret ved hjælp af fossile brændstoffer/ressourcer, pålægges en afgift, der svarer til de negative omkostninger for vores miljø (i form af f.eks. luftforurening).
  • Indtægten fra afgiften går ubeskåret tilbage til borgerne, ved at reducere skat på arbejde eller alternativt i form af udbetaling af en dividende, der er ens for alle.

Ordningen vil betyde, at vedvarende energiformer kan opnå en reel – og derfor konkurrencedygtig pris i forhold til de fossile brændstoffer/energiformer, og at borgerne/forbrugerne vil få en reel frihed til at bestemme hvilke energiformer de vil satse på. Afgiften øger ikke skattetrykket, og skal ikke kunne bruges som en skatteskrue, men give borgerne reel frihed til at vælge, hvor stort et CO2-aftryk man ønsker at sætte. Det vil rent faktisk kunne betale sig for den enkelte via sit eget energiforbrug og egne indkøb, at være med til at trække vores samlede CO2-footprint i den rigtige retning.

Dette i modsætning til det aktuelle system med CO2-kvoter, som har vist sig alt for tungt og uvirksomt, belastende for vores økonomi og ikke fremmende for anvendelsen af nye, bæredygtige energiformer.

Læs hele forslaget og motiveringen her :

Forslag fra Peter Mogensen – konkretisering af klimapolitikken
Motivering til Peter Mogensens forslag

Forslaget vil her efter landsmødet snarest muligt blive skrevet ind i arbejdsprogrammet i dets vedtagne form.


Forladt hus

Den bedste støtte til Udkantsdanmark

Forladt hus i 'Udkantsdanmark'.

Forladt hus i ‘Udkantsdanmark’. Foto : Geroge-Denmark. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.

Også bragt i Jyllands-Posten

Den bedste støtte til Udkantsdanmark

Hvis det eneste, man kan komme på for at støtte Udkantsdanmark, er tilskud til at rive huse ned og fjerne landsbyer fra danmarkskortet, så vidner det mere om, hvor sølle indsatsen har været. Der bliver snakket meget om indsats, men handlet meget lidt – og det, som handles, trækker ofte i den modsatte retning, når man f.eks. gør, hvad man kan for at tage livet af Bornholm – først ved ikke at sende én krone i retning af den pressede ø og dernæst ved forslag om nedlæggelser af færger og tog, så forbindelserne bliver klart ringere.

Og den to år gamle såkaldte vækstplan ser stort set kun på bredbånd og så altså en Femern-forbindelse, som ikke skaber vækst for lokalområdet.

Kræver en helt anden tænkning

Skeen skal virkelig i den anden hånd og så en håndfast beslutning om, at man ønsker hele Danmark beboet. Det kræver en helt anden tænkning i alle sektorer i forhold til den centralisering, som er sket. Det er politikken på en række områder, som skal ændres helt:

Stop for centraliseringen. I virkeligheden er den fortsat styrket på trods af fine ord om det modsatte. Udkantsområderne skal tilgodeses, når nye offentlige institutioner oprettes.

En helt anden skattepolitik, som kan gøre yderområderne mere økonomisk attraktive i forhold til de attraktive byer. Læg skatten på en grundskyld/beliggenhedsafgift og væk fra skat på indkomst.

Retsforbundets skattepolitik vil også som effekt være højest, hvor det er mest attraktivt at bo – og samtidig lavere i de nuværende udkantsområder.

Giv kommunerne og kreativiteten frihed. Der er ikke hold i påstanden om, at kommunerne vil agere uansvarligt, så alle beslutningerne efterhånden tages på Christiansborg eller i EU. Forskelle er o.k.

Den kollektive trafik

Skal man forbedre mulighederne på landet, skal den kollektive trafik forbedres, ikke forringes, som det sker lige nu. Man skal kunne bo i en landsby uden nødvendigvis at have bil. Den kollektive trafik skal forbedres både lokalt og sådan, at man opstiller den målsætning, at ingen kommunal hovedby må være længere end to timer fra enten Aarhus eller København.

Endelig skal nyt boligbyggeri tillades på landet. Udvikl landsbyerne i stedet for blot opgivende at foreslå nedlæggelse af hele landsbyer.

Det var og vil være en plan, som virker, og som for alvor skaber nyt liv i landområderne, skaber mere lige forudsætninger, så farten mod et Danmark med alt for store forskelle ikke fortsætter i det tempo, som der er lige nu.


Femern-broforbindelsen – en ægte rådden banan

Femern-broforbindelsen – en ægte rådden banan

Femern-broforbindelsen – en ægte rådden banan

Storstrømsbroen. Foto : News Oresund. Licens : Creative Commons by 2.0

Femern-broforbindelsen – en ægte rådden banan

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Efter nedenstående stærke og saglige indlæg af civilingeniør Knud Erik Andersen i Ingeniøren om den danske beslutningsproces burde de besluttende politikere for en gangs skyld stoppe op og tænke sig om. Der er reelt intet behov for Femern-projektet.

Som det citeres, så lovede tidligere konservative trafikminister Flemming Hansen, at Femern-projektet ikke ville koste skatteyderne en krone. Her vises overbevisende, at det for længst er en stor løgn, som så mange andre politikerløfter i forbindelse med store projektet – ikke mindst trafikprojekter.

Prognoserne passer ikke og Danmark har fået os manøvreret hen, hvor vi sidder med alle udgifterne mens andre får fordelene. Og arbejdspladser er jo som at tisse i bukserne. Det varmer i øjeblikket, men er meget koldt bagefter. Og hvad med de arbejdspladser, som tabes med færgenedlæggelserne. Det giver jo ikke mange arbejdspladser, at bilerne bare blæser igennem.

Men det er blevet til et prestigeprojekt – et nyt prestigeprojekt uden sammenhæng. Men EU har jo også bidraget med at presse på for at Danmark skal gennemføre projektet. – Og danske EU-politikere bøjer sig jo bare i støvet.

Vi sidder tilbage med regningen – økonomisk og miljømæssigt – for et prestigeprojekt uden sammenhæng. En ægte rådden banan.

Der mangler ansvarlighed hos politikerne på Christiansborg. Politikere som har integritet, vil sige EU imod og som tør sige, når et projekt ikke har noget tøj på. Retsforbundet mangler.

Reference : Ingeniøren – Femern-kritiker: »Folk, der åbner munden, kan ikke finde arbejde i Danmark bagefter«


Forfaldne huse i små landsbyer er et stigende problem. Foto: Jan Møgelbjerg, Creative Commons 3.0 licens

Flugten fra landet var forudsigelig

Forfaldne huse i små landsbyer er et stigende problem. Foto: Jan Møgelbjerg, Creative Commons 3.0 licens

Forfaldne huse i små landsbyer er et stigende problem. Foto: Jan Møgelbjerg, Creative Commons 3.0 licens

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Flugten fra landet var rigtig nok forudsigelig. Der er for meget snak og for lidt handling.

Der har været meget snak og alt for lidt handling i forhold til de såkaldte udkantsområder. Det er det, vi nu ser konsekvenserne af, når det kan konstateres at afvandringen fra land til by ikke bare forsætter, men øges.

For 2 år siden i disse dage lancerede regeringen bl.a. en såkaldt vækstplan, som skulle ”sætte gang” i ”udkantsdanmark”, som det er blevet kaldt med et rigtig dårligt udtryk. Allerede her var man sent ude og hvad var forslagene så? – Rent ud sagt handlede forslagene ikke om vækst, men de 3 hoveddele var – nedrivning, fritidsboliger i stedet for helårsboliger – og så denne Femern-Bælt forbindelse..og så altså dette bredbånd, som stadig lader vente på sig.

Hvor meget vækst eller rettere jobs skaber det så lige på sigt. – Ikke mange og det stopper ingenting. – Senest har vi så modsat set hvordan Bornholm er blevet mishandlet i det nye trafikforlig. Fjernelse af den eneste færge, som kan sejle også i kraftig vind, færre afgange og lukning af færge til Tyskland. Det ville koste flere hundrede arbejdspladser – oveni de arbejdspladser, der allerede er væk eller trues! – Og hvad hjælper det med lavere godspriser, hvis færgen ikke sejler?

Det er allerede meget sent at gøre noget afgørende. Men der kan og bør gøres meget mere. Desværre finder man ikke den store brugbare kreativitet i Folketinget.

Retsforbundet har tidligere foreslået en anderledes effektiv plan for at forbedre forholdene og gøre det attraktivt for flere at blive også i landområderne. Så vi kan få en afbalanceret udvikling i Danmark.

Elementerne i Retsforbundets plan er:

Stop for centraliseringen. I virkeligheden er den fortsat styrket på trods af fine ord om det modsatte. Udkantsområderne skal tilgodeses, når nye offentlige institutioner oprettes.

En helt anden skattepolitik, som kan gøre yderområderne mere økonomisk attraktive i forhold til de attraktive byer. Læg skatten på en grundskyld/beliggenhedsafgift. Retsforbundets skattepolitik vil også som effekt være højest, hvor det er mest attraktivt at bo – og samtidig lavere i de nuværende udkantsområder.

Giv kommunerne frihed og kreativitet. Der er ikke hold i påstanden om, at kommunerne vil agere uansvarligt, så alle beslutningerne efterhånden tages på Christiansborg eller i EU. Helt ekstremt bliver det, hvis man følger DFs forslag om ens kommuneskat. Så er den kommunale selvbestemmelse da helt væk. Retsforbundet tror på frihed under ansvar – i dette tilfælde over for vælgerne. Forskelle er ok.

Skal man forbedre mulighederne på landet skal den kollektive trafik forbedres ikke forringes, som det sker lige nu. Man skal kunne bo i en landsby uden nødvendigvis at have bil. Den kollektive trafik skal forbedres både lokalt og sådan at man opstiller den målsætning, at ingen kommunal hovedby må være længere end 2 timer fra enten Århus eller København.

Endelig skal nyt boligbyggeri tillades på landet. Udvikl landsbyerne i stedet for blot opgivende at foreslå nedlæggelse af hele landsbyer.

Og nu hvor vi er i gang, så nedlæg regionerne og overlad opgaverne til decentrale statsforvaltninger.

Det var og vil være en plan, som virker og som for alvor, skabe nyt liv i landområderne, skabe mere lige forudsætninger, så farten mod et Danmark med alt for store forskelle ikke fortsætter i det tempo, som der er på lige nu. – Men det kræver en stop for snakken og reelle og afgørende ændringer, som flytter noget. Retsforbundet mangler desværre også her.

Reference: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/08/101215.htm