Børn i skole i Za'atri flygtningelejren i det nordlige Jordan

Flygtningepres i Jordan : en økonomisk katastrofe

Børn i skole i Za'atri flygtningelejren i det nordlige Jordan.

Børn i skole i Za’atri flygtningelejren i det nordlige Jordan. Foto : UN Photo/Mark Garten. Licens : Creative Commons by-nc-nd 2.0

Vi har lige nu en frygtelig konflikt i Syrien. Flygtninge fra landet strømmer til nabolandene. For Jordan, som har taget imod de fleste flygtninge fra Syrien, er ankomsten en økonomisk katastrofe. En katastrofe, som vil blive værre, hvis ikke vi gør noget – lige nu, men også på længere sigt. Denne artikel er et forsøg på at give et retsliberalt perspektiv på ikke bare situationen i Jordan, men også det globale problem vi har, at folk flygter.

Som i alle andre voldelige konflikter rammer krigshandlingerne i Syrien civile – unge, gamle, familier. Alt hvad de har kendt ødelægges. Deres land, arbejdspladser, deres hjem. I øjeblikket strømmer civile flygtninge i stort tal ud af Syrien, og forsøger i første omgang at komme ind i landets nabolande. Særligt Jordan er udsat for store flygtningestrømme fra det krigshærgede land.

Flygtningene søger en ny tilværelse i et fremmed land, i nabolandet, eller for de der har råd og mulighed herfor, i et tredie land, der stiller sig villigt til at modtage dem. Dette kunne være et europæisk land, som f.eks. Danmark. Men dette er ikke den optimale løsning, af mange forskellige årsager.

I Tyrkiet har flygtningestrømmen ført til flere voldelige sammenstød på grund af pladsmangel i flygtningelejrene. For Jordan er flygtningestrømmene en regulær økonomisk katastrofe (hvilket man bl.a. kan læse mere om på her). Tilstrømningen fører til voldsomme prisstigninger (f.eks. huslejestigninger på op til 300%), idet flygtningene efterspørger land, boliger og arbejde. Den stigende efterspørgsel på jord giver jord- og ejendomsbesiddere udsigt til gode indtægter, når flere efterspørger den samme begrænsede jord – og jo flere der kommer til, desto bedre indtægter er der udsigt til i fremtiden. Problemet med prisstigningerne på jord er imidlertid, at det også fører til øgede omkostninger for virksomhederne, hvilket derved presser lønnen, og gør det sværere for de i forvejen hårdt pressede jordanere (de, som ikke er så heldige at eje fast ejendom), såvel som for de nytilkomne flygtninge, at leve og bo – og dermed at arbejde og skabe reelle værdier og forbedringer i landet.

I det tilfælde at verdenssamfundet træder til med økonomisk hjælp til Jordan vil dette forværre problemet, idet den økonomiske tilførsel vil blive slugt af yderligere prisstigninger, som vil følge saltvandsindsprøjtningen. Det vil være som at tisse i bukserne en kold vinterdag – lune godt på kort sigt, men blive koldt og helbredstruende på lang sigt.

Endnu værre bliver det, når hjælpen tilbydes i form af et lån, som det ser ud til at blive tilfældet med en aktuel hjælp fra Verdensbanken. Da vil ikke blot lånet blive slugt af den onde økonomiske spiral Jordan befinder sig i, i øjeblikket – landet vil også blive forgældet til op over begge ører, hvilket den jordanske befolkning naturligvis skal bære som endnu et åg på deres skuldre. Det eneste positive der er at sige om det er, at det måske kan bane vejen for det arabiske forår i Jordan, som indtil nu er udeblevet.

En lidt bedre løsning er for verdenssamfundet at træde til ikke ved direkte økonomisk hjælp, men ved at acceptere at modtage en del af de der har måttet flygte. Det har vi internationale aftaler om, og det er generelt en god idé, idet det spreder belastningen, som f.eks. Jordan lige nu udsættes for. Og vi kan gøre det med det samme – hvilket der er behov for nu.

Problemet med tilstrømningen vil imidlertid vedblive at være det samme. Tilstrømningen af flygtninge i stort antal vil føre til prisstigninger, forårsaget af den samme form for spekulation i stigende grundværdier som Jordan p.t. oplever – de vil blot blive spredt over flere lande, og blive båret af stærkere skuldre – hvilket generelt er rimeligt, men ikke altid opleves som rimeligt af de der skal bære byrden i modtagerlandene – og især opleves negativt af de, som i forvejen befinder sig i en vanskelig økonomisk og social position, og samtidig rammes af reduktion i velfærdsydelser og besparelser på offentlig service.

Skal vi løse flygtningeproblemerne i Jordan, skal der derfor andre boller på suppen. Der skal en grundskyldsreform til – i Jordan, og en international hjælpepakke skal derfor efter Retsforbundets opfattelse følges af en aftale som regulerer det jordanske ejendomsmarked. Ikke som et diktat fra det internationale samfund, men som en hjælp til selvhjælp, der kan få den jordanske økonomi på ret kurs igen, i kombination med at verdenssamfundet tager en del af belastningen på sig, ved at erklære sig villigt til at modtage en del de syriske flygtninge.

Retsforbundet foreslår desuden at den internationale hjælp til flygtningeramte områder udformes på en måde, så den finansieres af en global grundskyldsfond, hvortil FN’s medlemsstater bidrager relativt – i forhold til staternes respektive naturressourcer og samlede grundværdier. Fra samme fond kunne tildeles midler, der gør det muligt for lande, der er villige til at modtage flygtninge, at finansiere deres modtagelse og integrationsproces i modtagerlandet.

Måske kunne en sådan model være begyndelsen til en global omfordeling fra ressourcestærke nationer til mindre ressourcestærke nationer, uden at det belaster de i forvejen marginaliserede og besiddelsesløse, og oftest hårdest arbejdende af verdens indbyggere?

Morten Blaabjerg, flygtninge- og integrationsordfører for Retsforbundet, Danmarks bæredygtige parti

Yderligere information


Poul Gerhard Kristiansen

Whistleblowers er en demokratisk nødvendighed

– Nu er det på høje tid at Danmark gennemfører beskyttelse af whistleblowere, fastlår Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen ovenpå forsvarschefens indrømmelse af at overgreb mod irakiske fanger blev filmet af danske soldater.

Indrømmelsen ville sandsynligvis aldrig være kommet for en dag, hvis ikke den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i oktober 2012 var stået frem med videooptagelser af det passerede. Hændelsen understreger endnu engang hvor nødvendige whistleblowers er for sandheden og for den demokratiske proces.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i anledning af forsvarschef Peter Bartrams indrømmelse og at Anders Kærgaards sag i dag kører ved Østre Landsret.

I stedet for at gå efter de mennesker der, som Anders Kærgaard og tidligere Frank Grevil, følger deres samvittighed, bør regeringen og forsvaret i stedet gå efter de afslørede løgne og den påviste magtmisbrug.

I stedet for hævntogter, som kun tager sigte på at lukke munden på whistlebloweren, må politikerne nu få gennemført den nødvendige beskyttelse af whislebloweren, så offentligheden kan få sandheden frem.

Det er på høje tid, at Danmark, på linje med de andre nordiske lande, får gennemført den nødvendige beskyttelse, så krigen bliver rettet mod løgn og magtmisbrug og ikke mod de mennesker, som prøver at komme uvæsnet til livs, udtaler Poul Gerhard Kristiansen.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-23


Islandsk forår

Islands sunde fornuft

Islandsk forår.

Forår på Island. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Island tager nu konsekvensen af den store modstand mod EU-medlemskab i den islandske befolkning ved de facto at trække sin ansøgning om EU-medlemskab.

Det er samtidig en naturlig følge af en soleklar konstatering af, at Island er kommet ud af finanskrisen fordi de har en selvstændig valuta og dermed kan føre selvstændig politik og ikke er underlagt EU’s ensrettede valutapolitik og økonomiske politik.

Det er en sund, positiv og logisk beslutning, Island har truffet. Lad Danmark følge vore nordiske venner i en frigørelsesproces fra EU og det understreger endnu engang, at vores nej til euroen var den helt rigtige beslutning.

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører


Poul Gerhard Kristiansen

Lad folketingsmedlemmer stemme frit om offentlighed

Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører. Foto : Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Regeringen og VK skylder at vise om de har et reelt flertal for at gøre ministerierne mere hemmelige og lukkede ved at lade folketingsmedlemmerne i de fem partier stemme uden partitvang. Hvis man ikke tør det må politikerne besinde sig og tage forslaget til ny offentlighedslov af bordet. Det udtaler Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen efter Folketingets spørgetid onsdag. En lang række skandalesager ville ikke være blevet opdaget, hvis de foreslåede regler havde været gældende lov. Det understreges igen i det seneste nummer af  ”Journalisten”.

Det nye forslag vil betyde en kraftig forringelse af offentlighedens – herunder mediernes – muligheder for at se magthaverne i kortene i den uhellige alliance mellem embedsmænd og politikere. Det kan vi konstatere allerede nu. Vi behøver ikke nogen prøveperiode, som justitsminister Bødsgaard foreslår.

Og en gummiparagraf om, at en henvendelse om offentlighed kan afvises, hvis det ”skønnes”, at den vil tage mere end 25 timer at behandle gør kun tingene værre, konstaterer Poul Gerhard Kristiansen og fortsætter: – Behandlingstempoet i det offentlige plejer jo ikke at være imponerende og med den regel vil tilskyndelsen til at sætte tempoet op være i slæbesporet.

Udviklingen burde i stedet gå den modsatte vej som Retsforbundet tidligere har påpeget – i retning af større åbenhed og større mulighed for kontrol af magthaverne; ikke mindre.

Hverken justitsministeren, regeringen eller det folketingsflertal de mener at have med V og K, har været i stand til i at give det mindste figenblad af begrundelse for at gøre de danske regler til de mest magthaverbeskyttende blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Tag forslaget af bordet.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-08


Anders Kjærulf

Bønskrift til de, der bør være ansvarlige

Anders Kjærulf

Anders Kjærulff. Foto : Klaus Vedfelt

I Retsforbundet er vi glade for reflektioner, der går et spadestik dybere og tør tænke på tværs af de vinde, som ellers blæser i dansk politik. Anders Kjærulff vækker i dette indlæg til eftertanke – i forlængelse af de seneste års debat om udviklingen henimod overvågningssamfundet.

Af Anders Kjærulff

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.

JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.

Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiserede overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

Indlægget er oprindeligt bragt på Facebook, 18. november 2009, og findes også på Aflyttet.dk. Anders Kjærulff er journalist og radiovært på Radio24syv.


Demonstration foran Moderniseringsstyrelsen 9. april 2013

Det offentlige skal ikke konflikte gratis igen

Den danske model skal også passe til det offentlige arbejdsmarked

Den netop overståede lærerkonflikt har understreget at den danske model er bygget til det private arbejdsmarked.

Retsforbundet finder det vigtigt at bevare det frie arbejdsmarked. Derfor bekymrer det os at se, at modellen kommer i modvind, fordi den bliver brugt på det offentlige arbejdsmarked uden at være justeret til dette.

I modsætning til den private arbejdsgiver mister det offentlige ikke indtægter mens en konflikt står på. Der kan slås skår i nogle politikeres facade, men ellers er det ikke alene gratis; det er faktisk en besparelse for det offentlige, når der ikke arbejdes.

Dette er naturligvis ikke holdbart og folk med forstand på offentlig forvaltning må sætte sig ned sammen med arbejdsmarkedsforskere og udtænke en formel som kan bruges til at pålægge det offentlige en afgift, der skal indbetales dag for dag under en konflikt.

Afgiften skal have en størrelse, der kan sammenlignes med det økonomiske pres en privat arbejdsgiver ville mærke; det vil sige der skal tages højde for manglende indtægt ved salg af serviceydelser og fx udgiften ved at have bygninger og inventar stående ubrugt.

Den afgift offentlige virksomheder betaler kan det efterfølgende år, som den ideelle løsning, trækkes fra borgernes indkomstskat, men da det næppe drejer sig om så store beløb i forhold til hvad det vil koste at administrere dem, kan de bruges til særlige formål, fx satspuljen.

Under alle omstændigheder viser lærerkonfliktens ensidighed også hvad angår belastning, at der er behov for at justere den danske model på arbejdsmarkedet, så det offentlige ikke kan konflikte gratis, mens modparten belastes.


Statsministerens himmelfart

Vælgernes skuffelse over S og SFs himmelfart væk fra deres egen politik bør sætte gang i nogle overvejelser om man magter magten.

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt føler sig for tynget af regeringsansvaret og de mange opgaver, som regeringen har, så burde hun måske overveje at gå af og lade andre overtage det ansvar, som hun åbenbart finder meget tyngende.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i en 1. maj kommentar.

De mange mennesker, der samles i dag til 1. maj arrangementer – inkluderet S og SFs egne vælgere havde en berettiget forventning om, at der ville komme andre boller på suppen efter regeringsskiftet. En anden politisk vision eller bare en skygge af den.

Det har de ikke fået. Tværtimod er det blot en fortsættelse og stramning af den politik blå blok førte.

Vælgerne har reageret på S og SFs himmelfart væk fra deres egen politik og en række oversolgte reformer som akutjobs og vækstpakke, som hverken giver jobs eller vækst af betydning.

Virkelige reformer vil f.eks. være, hvis regeringen f.eks. tog fat på en reel omfordeling med en bæredygtig reform af skattepolitikken; væk fra skat på arbejde over til skat på jord og ressourcer.

Men denne socialt retfærdige reform ikke mindst til gavn for unge og for de indkomstmæssigt svage grupper, har S og SF erklæret som tabu. På samme måde som de nægtede at tage ansvar for de ledige, der ryger ud af dagpengesystemet.

Så der er ikke noget at sige til, at vælgerne vender regeringen ryggen, siger Poul Gerhard Kristiansen.

Printvenligudgave: Pressemeddelelse_130501_Statsministerens_himmelfart


Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Urimeligt hemmelighedskræmmeri

Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Foto : EPO. Licens : Creative Commons by 3.0

Det er efterhånden gået op for rigtigt mange danskere at forslaget om en ny offentlighedslov er noget skidt. Nu hvor lukkeloven er afskaffet kunne man faktisk bruge dette navn til den nye lov, der skal lukke af for at kigge ministerierne over skulderen når de pusler med nye love.

Pressen, politikere udenfor regeringen og vi almindelige danskere vil ikke længere få mulighed for at vide, hvorfor en regering vil lave lovene på en bestemt måde og dermed heller ikke hvem der har givet dem ideerne til dem.

Mere end 68.000 har skrevet under mod loven og er du ikke én af dem kan du stadig nå det på http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Men det er desværre langtfra det eneste lukkede område. Mange af de penge vi betaler i skat går til halvoffentlige virksomheder og projekter som ligger helt udenfor både ny og gammel offentlighedslov.

Det gælder for eksempel alt hvad der foregår i DSB. I skandalerne om IC4-toget og samarbejdet med spindoktorerne i Waterfront-bureauet får vi kun den viden som DSB selv vil af med eller bliver presset til at afgive.

DONG er en anden virksomhed, vi ejer i fællesskab, men vi har ikke adgang til alle oplysninger der kunne forklare hvorfor de har så ondt i økonomien og hvordan det i virkeligheden forholder sig med de høje lønninger, der var i pressens søgelys for et par år siden.

NEM-ID er et projekt som samfundet har sat i værk, men det administreres af NETS og hvis man ønsker en forklaring på hvorfor denne livsvigtige port mellem borger og det offentlige er sårbar overfor hackerangreb – ja så har vi kun NETS egne bortforklaringer at holde os til.

En sand offentlighedslov burde tage sit udgangspunkt i fuld åbenhed om alt hvad samfundet sætter i værk og bør kun være begrænset af sikkerhedshensyn.

Det urimelige hemmelighedskræmmeri som støttes af både rød og blå stue kan kun laves om ved at få helt nye politikere i folketinget.

Jan Møgelbjerg, medlem af Retsforbundets politiske udvalg


General Atomics MQ-1 Predator (Drone)

Terror skal ikke bekæmpes med terror

Den stigende brug af droner i krigsførelse i og udenfor krigszoner råber på en international regulering og aftale. Realiteten er, at mens vi stort set kun hører om de terrorister som dronerne rammer, så hører vi ikke meget om de omfattende civile tab, som dronerne også påfører befolkningen i Irak, Afghanistan, Pakistan og Yemen. Alene i Pakistan er omkring 3000 mennesker blevet dræbt ved droneangreb – herunder mellem 400 og 900 civile inklusiv børn. Pakistan f.eks. er ikke i krig og derfor er der reelt tale om likvideringer uden ret eller dom. Menneskerettighederne undergraves og terror skal ikke bekæmpes med terror.

Udviklingen indenfor droner er de seneste år gået meget hurtigt uden at der er sket en regulering i form af internationale aftaler. Såvel USA som Storbritannien og Israel har brugt droner i krig og f.eks. Kina, Iran og Rusland er i gang med at udvikle droner.

Udviklingen går også i retning af flere såkaldte ”signaturangreb” i forhold til angreb rettet med navngivne terrorister. Signaturangreb er angreb, hvor uidentificerede mistænkte bliver dræbt – ofte baseret på usikker information, hvor risikoen for at ramme uskyldige civile er meget høj – og natuligt af disse civile opleves som terror.

”Krigen mod terror” er i forvejen undergravende for det demokrati, som vi hævder, vi vil beskytte og uden internationale aftaler, vil den øgede brug af droner i endnu højere grad sætte fundamentale menneskerettigheder ud af kraft.

Det haster med internationale aftaler for brugen af droner – i og udenfor krigszoner.

Poul Gerhard Kristensen, Politisk ordfører for Retsforbundet.