Terrorbekæmpelse eller terrorfrygt

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer. Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer.
Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Efter 11. september 2001 gik politikere i hele den vestlige verden i panik og skar i frihedsrettigheder og retssikkerhed. Denne panik udgik fra USA og førte til vedtagelser i FN og EU, men danske politikere valgte at gå endnu videre end anbefalingerne fra FN og beslutningerne i EU.

Efter Retsforbundets opfattelse er det en foræring til terroristerne når et demokratisk samfund lægger bånd på demokratiske kerneværdier af frygt for terroristerne. Terrorens natur er jo netop at destabilisere samfund og skabe frygt; derfor er det en sejr for terroren når politikere vælger at understrege frygten ved at fortælle befolkningen at det er nødvendigt at svække retssikkerheden og skabe øget overvågning og kontrol. Dermed bliver såkaldt terrorbekæmpelse til øget terrorfrygt.

Ansvarlige politikere burde i stedet vise at demokratiet baseres på tillid og åbenhed. Vi skal give plads i vores samfund for de grupper der er mest udsatte for at blive hvervet til terrornetværk; de skal i højere grad integreres i foreningsliv, ikke stilles bagest i jobkøen og have mulighed for uddannelser der tilgodeser deres udfordringer.

Vi skal holde op med at føre krig i fremmede lande og vores indsats for demokrati andre steder i verden skal have form af tilbud om rådgivning, tilskud til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse samt en aktiv mæglingsindsats.

Retsforbundet ønsker at Danmark trækker sin tilslutning til EUs arrestordre tilbage. Arrestordren indeholder 32 kriminalitetsområder hvor et land kan kræve andre landes borgere arresteret overalt i EU ved at hævde at kriminaliteten er begået med terror for øje – men der er tale om lovovertrædelser der lige så vel kan begås af ”almindelige” kriminelle og derfor bør alle som tidligere have krav på at få deres sag undersøgt før en udlevering finder sted.

Retsforbundet ønsker hele den danske terrorpakke ophævet. Pakken omfatter bl.a. ransagninger og udlevering af oplysninger uden retskendelser, hvilket er fundamentalt i strid med den gode retssikkerhed. Det ville ikke ødelægge politiets muligheder for efterforskning at skulle erhverve en dommerkendelse først – måske har vi brug for at få et system hvor dommerkendelserne kan falde hurtigere, men det vil i så fald være en forbedring, der også ville komme almindelig kriminalefterforskning til gode.

Terrorpakken indeholder også bestemmelserne om at teleudbydere skal gemme al datatrafik i et år – en foranstaltning der har vist sig totalt latterlig fordi det viser sig at politiet ikke har de tekniske muligheder for at gennemse dette materiale.

Retsforbundet vil endvidere arbejde for at de såkaldte terrorlister med organisationer og enkeltpersoner der ikke må hjælpes kun føres gennem FN og at der bliver langt bedre muligheder for at bevise sin uskyld og komme af disse lister igen. Vi mener også at vidtgående foranstaltninger som fx indhegning og overvågning af havneområder, drastiske skridt mod den internationale luftfart mv kun skal kunne sættes i værk hvis de er vedtaget i FN og ikke blot når det er krav der kommer fra et enkelt land (i de nævnte tilfælde fra USA).

Jan Møgelbjerg


Demonstration foran Moderniseringsstyrelsen 9. april 2013

Det offentlige skal ikke konflikte gratis igen

Den danske model skal også passe til det offentlige arbejdsmarked

Den netop overståede lærerkonflikt har understreget at den danske model er bygget til det private arbejdsmarked.

Retsforbundet finder det vigtigt at bevare det frie arbejdsmarked. Derfor bekymrer det os at se, at modellen kommer i modvind, fordi den bliver brugt på det offentlige arbejdsmarked uden at være justeret til dette.

I modsætning til den private arbejdsgiver mister det offentlige ikke indtægter mens en konflikt står på. Der kan slås skår i nogle politikeres facade, men ellers er det ikke alene gratis; det er faktisk en besparelse for det offentlige, når der ikke arbejdes.

Dette er naturligvis ikke holdbart og folk med forstand på offentlig forvaltning må sætte sig ned sammen med arbejdsmarkedsforskere og udtænke en formel som kan bruges til at pålægge det offentlige en afgift, der skal indbetales dag for dag under en konflikt.

Afgiften skal have en størrelse, der kan sammenlignes med det økonomiske pres en privat arbejdsgiver ville mærke; det vil sige der skal tages højde for manglende indtægt ved salg af serviceydelser og fx udgiften ved at have bygninger og inventar stående ubrugt.

Den afgift offentlige virksomheder betaler kan det efterfølgende år, som den ideelle løsning, trækkes fra borgernes indkomstskat, men da det næppe drejer sig om så store beløb i forhold til hvad det vil koste at administrere dem, kan de bruges til særlige formål, fx satspuljen.

Under alle omstændigheder viser lærerkonfliktens ensidighed også hvad angår belastning, at der er behov for at justere den danske model på arbejdsmarkedet, så det offentlige ikke kan konflikte gratis, mens modparten belastes.


Statsministerens himmelfart

Vælgernes skuffelse over S og SFs himmelfart væk fra deres egen politik bør sætte gang i nogle overvejelser om man magter magten.

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt føler sig for tynget af regeringsansvaret og de mange opgaver, som regeringen har, så burde hun måske overveje at gå af og lade andre overtage det ansvar, som hun åbenbart finder meget tyngende.

Det siger Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen i en 1. maj kommentar.

De mange mennesker, der samles i dag til 1. maj arrangementer – inkluderet S og SFs egne vælgere havde en berettiget forventning om, at der ville komme andre boller på suppen efter regeringsskiftet. En anden politisk vision eller bare en skygge af den.

Det har de ikke fået. Tværtimod er det blot en fortsættelse og stramning af den politik blå blok førte.

Vælgerne har reageret på S og SFs himmelfart væk fra deres egen politik og en række oversolgte reformer som akutjobs og vækstpakke, som hverken giver jobs eller vækst af betydning.

Virkelige reformer vil f.eks. være, hvis regeringen f.eks. tog fat på en reel omfordeling med en bæredygtig reform af skattepolitikken; væk fra skat på arbejde over til skat på jord og ressourcer.

Men denne socialt retfærdige reform ikke mindst til gavn for unge og for de indkomstmæssigt svage grupper, har S og SF erklæret som tabu. På samme måde som de nægtede at tage ansvar for de ledige, der ryger ud af dagpengesystemet.

Så der er ikke noget at sige til, at vælgerne vender regeringen ryggen, siger Poul Gerhard Kristiansen.

Printvenligudgave: Pressemeddelelse_130501_Statsministerens_himmelfart


Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Urimeligt hemmelighedskræmmeri

Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Foto : EPO. Licens : Creative Commons by 3.0

Det er efterhånden gået op for rigtigt mange danskere at forslaget om en ny offentlighedslov er noget skidt. Nu hvor lukkeloven er afskaffet kunne man faktisk bruge dette navn til den nye lov, der skal lukke af for at kigge ministerierne over skulderen når de pusler med nye love.

Pressen, politikere udenfor regeringen og vi almindelige danskere vil ikke længere få mulighed for at vide, hvorfor en regering vil lave lovene på en bestemt måde og dermed heller ikke hvem der har givet dem ideerne til dem.

Mere end 68.000 har skrevet under mod loven og er du ikke én af dem kan du stadig nå det på http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Men det er desværre langtfra det eneste lukkede område. Mange af de penge vi betaler i skat går til halvoffentlige virksomheder og projekter som ligger helt udenfor både ny og gammel offentlighedslov.

Det gælder for eksempel alt hvad der foregår i DSB. I skandalerne om IC4-toget og samarbejdet med spindoktorerne i Waterfront-bureauet får vi kun den viden som DSB selv vil af med eller bliver presset til at afgive.

DONG er en anden virksomhed, vi ejer i fællesskab, men vi har ikke adgang til alle oplysninger der kunne forklare hvorfor de har så ondt i økonomien og hvordan det i virkeligheden forholder sig med de høje lønninger, der var i pressens søgelys for et par år siden.

NEM-ID er et projekt som samfundet har sat i værk, men det administreres af NETS og hvis man ønsker en forklaring på hvorfor denne livsvigtige port mellem borger og det offentlige er sårbar overfor hackerangreb – ja så har vi kun NETS egne bortforklaringer at holde os til.

En sand offentlighedslov burde tage sit udgangspunkt i fuld åbenhed om alt hvad samfundet sætter i værk og bør kun være begrænset af sikkerhedshensyn.

Det urimelige hemmelighedskræmmeri som støttes af både rød og blå stue kan kun laves om ved at få helt nye politikere i folketinget.

Jan Møgelbjerg, medlem af Retsforbundets politiske udvalg