En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc.

En kurdisk flytningedreng fra den syriske by Kobane, holder fast i hegnet rundt om flygtningelejren ved grænsebyen Suruc. Foto : REUTERS/Yannis Behrakis. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Retsforbeholdet hindrer ikke indsats for løsninger på flygtningespørgsmålet

Tilsyneladende er intet helligt i bestræbelserne for nu at gøre retsforbeholdet til en undskyldning for ikke at deltage i indsatsen i flygtningespørgsmålet. En arrogant forarget tone bliver anslået, når tilhængerpolitikerne bruger forbeholdet og dermed Danmarks mulighed for en selvstændig politik til at gøre ingenting, meget lidt eller direkte forringe indsatsen. – Og værre bliver det, når ikke mindst prominente repræsentanter for nødhjælpsorganisationer som Andreas Kamm eller Red Barnets generalsekretær leger politikere og dermed risikerer deres egen organisations troværdighed.

Det er ok at opfordre til større indsats, men at bruge flygtningespørgsmålet til at angribe retsforbeholdet er simpelthen misbrug.

Selvfølgelig kan Danmark deltage i en hjælpeindsats uanset retsforbeholdet også en fælles indsats – også en indsats, der rækker ud over EU, så vi igennem FN kan deltage i en ægte grænseoverskridende indsats – og en nødvendig indsats.

For det er jo bemærkelsesværdigt, at de danske ja-politikere totalt ignorerer, at skal der løsnes på flygtningepresset, så skal der naturligvis ske en indsats og koncentreret indsats for at løse de grundlæggende årsager til problemerne.

UNCHR er ved at løbe tør for midler

For vil man lette presset og gøre det mindre påtrængende at forlade nærområderne f.eks., så kræver det i det mindste, at man øger hjælpen til flygtningene i lejrene i Jordan, Libanon, Syrien og Tyrkiet. UNCHR – FNs flygtningeorganisation har allerede for måneder siden advaret om, at organisationen kun havde ca. det halve af de nødvendige midler for at brødføde og skaffe det nødvendige underhold for de mange ulykkelige flygtninge. Nu er det så i sidste uge nået så vidt, at FN måtte opgive – man løb tør for midler og kunne ikke længere føde de adskillige millioner flygtninge i lejrene, hvor nu kun 1 ud af 10 har midler tilbage til at klare sig selv – resultatet er sult, gadebørn, prostitution m.fl. – og naturligvis bestræbelser på at slippe væk til en tilværelse, hvor man i det mindste kan overleve.

For slet ikke om at tale om den destabiliserende effekt, som de mange, mange flygtningen har i lande og områder, som i forvejen er ustabile.

Danmark skærer i hjælpen til nærområderne

Samtidig skærer Danmark i nødhjælp og har gjort det længe. Ifølge udenrigsministeriet gik hjælpen ned med 15% fra 2013 til 2014 – fra 387 til 329 millioner Dkr. – I år har Danmark bevilget 206 millioner – altså en yderligere alvorlig nedgang. – Der er i hvert tilfælde intet retsforbehold, som tilsiger denne udvikling – og ligeledes i hjælpearbejdet i Middelhavsområdet kan Danmark deltage – retsforbehold eller ej.

Så enten drop snakken om indsats i nærområderne eller vend denne udvikling helt om og forøg hjælpen i stedet for konstant at skære den ned og dermed lade FN og andre hjælpeorganisationer i stikken.

Og naturligvis gør det ikke bedre, at indsatsen for at dæmpe eller løse konflikten i området lider af, at vi – som en række andre lande i Vest såvel som Øst ikke kan finde ud af konsekvent at støtte hverken demokratiske eller fredsskabende interesser – bortset fra vores ivrige deltagelse i den ene krig efter den anden – uden blot at have en klart mål for indsatsen eller for den sags skyld en plan for opbygning og beskyttelse af civilsamfundet – eller blot sørge for en folkeretslig forankring gennem FN.

Og vi og hele de såkaldt civiliserede verden har igennem hele denne periode passivt set til, at konflikterne er eskaleret og blevet mere og mere indædte og uoverskuelige gennem en bedre og bedre grobund for ekstreme kræfter.

Skær ned på det politiske misbrug

Så – skær ned på det politiske misbrug af flygtningene og flygtningesituationen og gå i stedet ind i en regulær og konsekvent hjælpeindsats – og de danske politikere skal lade være med at bruge retsforbeholdet som en dårlig undskyldning for ikke at give den hjælp, vi er i stand til at give.

Hjælp Retsforbundet med igen at blive opstillingsberettiget

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Bevar retsforbeholdet – for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld

Bevar retsforbeholdet - for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld½

Bevar retsforbeholdet – for det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld


Ikke mere afgivelse af selvbestemmelse.

Tale af Johanne Langdal Kristiansen i København, søndag d. 16. august 2015

Bevar retsforbeholdet. For det danske folkestyres og retssikkerhedens skyld.

At bevare retsforbeholdet er vigtigt for vores demokrati og ikke mindst den almindelige danskers retssikkerhed.

Det skal være dansk lovgivning, som bestemmer hvad strafferammerne for kriminalitet skal være, hvad den kriminelle lavalder skal sættes til, hvordan vores indsatte skal behandles i fængslerne. Det vil det ikke blive, hvis vi tilslutter os den fælleseuropæiske lovgivning. Som eksempel kan tages det franske fængselsvæsen. Frankrig tilhører det såkaldte hjerte af EU, og har en markant indflydelse. Og deres fængselsvæsen er ikke noget godt eksempel, ikke for medmenneskeligheden hvert fald – franske fængsler har den højeste rate af selvmord blandt fanger i EU, og i La Sante-fængslet i Paris tog 122 indsatte deres egne liv alene i 2002. I et andet EU-land, i Rumænien har man værget sig ved at vedtage initiativer til at stoppe fængselstortur – også selv om FN i 2013 satte rumænerne stolen for døren i forhold til at følge en FN-konvention imod tortur vedtaget allerede kort efter 1990. Og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har dømt imod den ungarske stat så sent som i juni måned i år, hvor 2000 fanger stod til at kunne lægge sager an mod staten på grund af de elendige fængselsforhold.

Erfaringsmæssigt bringer europæisk integration ikke de dårligste lande op på niveau med fx Danmark eller Norge – men sætter niveauet for laveste fællesnævner. Er det virkelig det, vi vil?

Og ønsker vi yderligere et overnationalt politi i EU? Det kan meget vel blive konsekvensen af en afskaffelse af retsforbeholdet. Hvem skal holde øje med Europol? Hvem står det fælles europiske politi til ansvar for? Ikke en dansk justitsminister, men formentlig en EU-kommisær, der ikke er demokratisk indsat; der er fjern fra virkeligheden, fjern fra borgerne.

Også overvågning af borgere må forventes at blive overnationalt. Reglerne for overvågning af sms’er, e-mails og telefonopkald kan besluttes af EU uden, at Folketinget vil kunne ændre på det.

Danmark bør træde ud af EUs terrorliste, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil det ikke længere være muligt.

EU vil kunne bestemme over dansk strafferet.

Danske borgere kan allerede udleveres til andre EU-lande, hvor de ikke nødvendigvis vil have samme grader af retssikkerhed, som de har herhjemme. Så længe, vi bevarer retsforbeholdet, har Danmark mulighed for at træde ud af denne europæiske arrestordre. Hvis vi afskaffer den og arrestordren bliver overnational, kan vi ikke længere gøre det, men må udlevere vores borgere til retsforfølgelse i de øvrige EU-lande. I disse tilfælde vil alene sprogproblematikkerne være et slag i maven på retssikkerheden. De rigeste skal nok sikre sig den bedst mulige tolkebistand, men hvad med os andre? Og det er jo netop os alle arrestordren potentielt kan ramme. Det er ikke alene dømte kriminelle, men blot folk anklagede for forbrydelser af større og mindre karakter.

Forsvinder den danske kontrol med retspolitikken, når Danmark endnu en gang længere på vejen til at blive en delstat i EU. En selvstændig nation må naturligvis ligesom finanspolitik og forsvarspolitik også have en selvstændig politik på retsområdet. Det betyder ikke, at vi ikke skal samarbejde. Vi kan sagtens bevare retsforbeholdet og stadig samarbejde med EU-lande såvel som med lande udenfor EU. Vi vil forsat være i Interpol, og vi kan etablere samarbejde med Europol. Det har også Norge, Island og Schweiz, der slet ikke er medlemmer af EU gjort.

Formelt set bliver afstemningen ikke et spørgsmål om, hvorvidt retsforbeholdet skal afskaffes – men derimod om den skal erstattes af en tilvalgsordning. Og det lyder så kønt. Det lyder ufarligt – som om et ja faktisk ikke kommer til at ændre noget, fordi Folketinget stadig bestemmer farten. Men – vi kan være sikre på, at en tilvalgsordning vil blive brugt. Ja-sidens politikere vil vælge til og vælge til og vælge lidt mere til. Og dråbe for dråbe bliver dansk retspolitik skyllet fra København til Bruxelles. Og når først et givent område er overladt til EU, klapper fælden. Det er aldrig muligt at tage magt tilbage fra EU! Et ja til at afskaffe retsforbeholdet betyder et ja til at give politikerne fripas til at overlade kontrollen med det, der gør Danmark til et retssamfund til EU, og dermed glider lovgivningen ud af vores hænder, ud af hænderne på de politikere, vi har valgt til at repræsentere os – ud af Danmark, ud af dansk retstradition.

En tilvalgsordning vil blive brugt, det kan vi være sikre på – politikerne vil vælge til og vælge til igen. Og ligesom den gamle remse om “bytte, bytte købmand, aldrig bytte om igen”, kan vi, når et Folketingsflertal har valgt til på vores vejne, ikke vælge fra igen. Tilvalgsordningen er en åleruse – når først man er kommet ind i den ene ende, kommer man ikke ud igen. Det er derfor, NEJ’et er så vigtigt. Og det er derfor, vi skal hjælpe hinanden i efteråret – vi skal fortælle vores venner, kolleger og familier, ja, enhver vi møder, hvorfor tilvalgsordningen ikke er så uskyldig som den lyder. Vi skal minde EU-modstanderne om, at de skal huske at stemme nej; vi skal fortælle skeptikerne, at hvis der nogensinde var grund til at være skeptisk, er det angående retspolitikken – og vi skal endda fortælle EU-tilhængerne, at selv om de måske er tilhængere af det indre marked, behøver de ikke være villige til at give slip på dansk kontrol med retsvæsenet.

Tro ikke skrækpropagandaen
I år er det 15 år siden, danskerne i almindelighed og mange af os, der er her tilstede sagde ja til kronen og nej til euroen. Den gang fik vi at vide, at dansk økonomi var langt bedre stillet indenfor euroen end udenfor. Et nej til euroen ville bl.a. føre til valutauro og en høj rente – og priserne ville endda falde!

Særligt da krisen kom viste det stik modsatte sig at være tilfældet. Dansk økonomi klarede sig langt fra strygende, men dog langt bedre end mange eurolande alene fordi, vi ikke er en del af eurozonen. Noget lignende vil være tilfældet med retsforbeholdet. Vi vil de næste måneder få at vide, at Danmark vil blive et slaraffenland for menneskehandlere og andre kriminelle. Vi vil ikke have en chance uden at stemme ja til tilvalgsordningen. Det er ikke rigtigt! Ved at bevare retsundtagelsen også kaldet retsforbeholdet, vil vi kunne vedblive at bestemme over vores retspolitik, og vi vil kunne samarbejde når og med hvem det er relevant.

Vi må for demokratiets og retssikkerhedens skyld sikre ikke bare et nej, men et rungende nej. Et stensikkert nej. Et nej, der betyder stop; ikke længere. Det bliver hårdt, men vi kan!


Jan Størup Nielsen, Senior Analyst, Nordea

Stigende boligpriser en velsignelse. For hvem?

Stigende boligpriser en velsignelse i følge Jan Størup Nielsen. Men for hvem?

Stigende boligpriser en velsignelse i følge Jan Størup Nielsen. Men for hvem?
Foto : Nordea Bank. Licens : Creative Commons by 2.0


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Stigende boligpriser en velsignelse. For hvem?

I Jyllands-Posten skriver cheføkonom for Nordea Jan Størup Nielsen, at de stigende boligpriser er en velsignelse.

På trods af denne konstatering, så vender han alligevel ”et bekymret blik” mod boligmarkedet fordi de redskaber, der er tilgængelige for at styre de danske boligpriser er begrænset. Vi har ”deponeret” vores pengepolitik hos den europæiske centralbank og aftalen om det åbenlyst tåbelige ejendomsværdiskattestop til 2020 hindrer Folketinget – hvis et sådant ønske pludselig skulle dukke op – i at gribe ind via f.eks. en ophævelse eller at gennemføre en regulær statsgrundskyld til afløsning af indkomstskat.

Tilsyneladende er hukommelsen hos politikere på Christiansborg og bankøkonomer forbavsende kort.

For naturligvis kan en politisk aftale ændres, hvis der er vilje til det. I øjeblikket er det eneste, vi hører de konservatives evige klagesang om den smule grundskyld vi har. Vi kan altså godt gå videre på tåbelighedernes og den socialt uansvarlige landevej, men ikke gå den anden vej.

Men anyway – Jan Størup Nielsen – konstaterer så, at da politikerne ikke vil bruge de midler, som kunne bremse oppustningen af boligboblerne, så lad os lukke øjnene og gå med opladte sind direkte mod nye bobler, krise og ny nedtur og tømmermænd efter friværdifesten. Blot er friværdifesten for os nuværende ejere, spekulanter og banker, mens tømmermændene er for alle – ikke mindst de næste købere og lejere. Det er ungdomsfjendsk og asocialt.

Og så er det altså den økonomiske udvikling, som viser sig i stigende jord og dermed boligpriser – ikke omvendt.

Nej, vi har ikke pustet ballonerne helt op endnu – men vi skal nok nå det, synes devisen at være. Kors, hvor er det dog ansvarsløst.

Reference : http://finans.dk/finans/opinion/ECE7918171/Stigende-boligpriser-er-en-velsignelse/

Hjælp Retsforbundet med igen at blive opstillingsberettiget

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Københavns domstol.

Retsstaten er sendt i eksil

Københavns domstol.

Københavns domstol. Foto : Christian Johannesen Licens : Creative Commons by 2.0

Læserbrev bragt i Information torsdag d. 6. august

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Tak til Informations leder den 4. august for et engageret forsvar for retsstaten, og for en besked til politikerne om at stoppe undergravningen af principperne for retsstaten.

Det har været en stigende tendens – med DF i spidsen – at blande sig dele af samfundet, som ikke tilkommer politikerne men domstolene. Og den indblanding breder sig desværre. Men det er domstolene, som bør vurdere hver enkelt retssag. Politikerne skal ikke gå ind politisk og fastsætte straffe – heller ikke minimumsstraffe.

Det er forbløffende, at politikerne – uden i øvrigt at vurdere det i forhold til retssikkerhed og folkestyret – kommer med forslag om, at de selv skal vurdere om, straffene er strenge nok. Og vurderingen går kun én vej, nemlig mod strengere straffe. For der er åbenbart ingen mulighed for at straffene måske er for strenge eller af forskellige årsager forkerte. Og som om det hele ikke var overgearet nok, så skal det ske på kvartalsbasis, og af de politikere, som i forvejen har indflydelse på det via lægdommere, domsmænd og nævninge.

Retsstaten er sendt i eksil

Der er god grund til at råbe vagt i gevær – alt for mange politikere har sendt retsprincipperne og retsstaten i eksil.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet.

Ja tak til udvikling af hele landet

Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet.

Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet. Foto : Creative Commons by 2.0


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Ja tak til udvikling af hele landet

Når undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) nu sender budskab til uddannelsesinstitutionerne om at oprette afdelinger i det såkaldte udkantsdanmark er det for en gangs skyld et positivt budskab, som vi har ventet længe på.

Vi har et gigantisk behov for at bryde centraliseringslinjen, men det kræver så også, at det ikke bliver ved en opfordring, men at der også sker gennem handling fra uddannelsesstederne.

Og så bør det naturligvis kun være startskuddet til at det breder til sig til andre områder – f.eks. hospitalsområdet, hvor der denne sommer er sket yderligere centraliseringer gennem nedskæringer og nedlæggelser af hospitaler og f.eks. på trafikområdet, hvor en udbygning af de kollektive trafikmuligheder er nødvendige, så man kan bo i landsbyerne uden at være afhængige af at skulle have privatbil.

Og så kunne det være interessant at høre samtalerne mellem Bertel Haarder og Esben Lunde Larsen. Det var jo Bertel Haarder som undervisningsminister, som iværksatte det store seminariedrab i midten af 80-erne, hvor netop seminarier i de små byer og i udkantsdanmark blev nedlagt – Tønder, Ranum, Gedved for blot at nævne nogle få.

Begrundelsen var bl.a. at de unge valgte de store byers seminarier og det skulle man så rette sig efter selv om netop de mindre byer var helt afhængige af arbejdspladsen og uddannelsesstedet. I Tønders tilfælde var det helt grotesk, hvor byen i løbet af få år mistede seminariet, hospitalet og kasernen.

I virkeligheden var det at pine livet ud af disse samfund ligesom man gennem tåbelige trafikbeslutninger og centraliseringstanker f.eks. omkring det civile beredskab kan tage livet af Bornholm.

Vi var nået så langt ud, at det er blevet foreslået bare at lukke landsbyer i stedet for at arbejde på udvikling. Det er endnu en falliterklæring i centraliseringens hellige navn.

Og – i forhold til artiklen i linket nedenfor – det er rigtigt, at de unge ikke vælger uddannelse efter afstand, men det er ligeså rigtigt, at lokalsamfund kan være meget afhængige af uddannelser i lokalområdet både mht. arbejdspladser, men så sandelig også for ikke at alt for mange unge er nødt til at flytte væk ligesom placeringen af en uddannelse i et område også betyder, at flere rent faktisk bliver i det område, hvor de er uddannet. Så Esben Lunde Larsen kigger den rigtige vej, nu venter vi bare på handling.

Retsforbundet siger ja tak til udvikling af hele landet

Reference : http://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-afstand-har-ingen-betydning-uddannelsesvalg


Poul Gerhard Kristiansen

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU

Ærlig snak fra EU-præsidenter – men dybt udemokratisk

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Nationale budgetter skal vedtages overnationalt af EU.

Det er ærlig snak fra de 5 EU-præsidenter for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker, EU-topmødet Donald Tusk, Eurogruppen Jeroen Dijsselbloem, Den europæiske centralbank Mario Draghi og den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet Martin Schultz. Kvintetten bygger videre på den såkaldte budget-tsar og vil have de nationale budgetter vedtaget overnationalt i EU senest i 2025!

Allerede nu skal vores finanslov godkendes af EU, hvilket i sig selv er et groft indgreb i vores suverænitet. Og vi deltager ovenikøbet frivilligt i denne proces, som er et af flere grove underløb af vores euro-undtagelse.

Men nu vil EU-kvintetten spille videre på melodien og kun lade de nationale parlamenter – Folketinget – sende repræsentanter, der så skal stå skoleret for EU-kommisionen. Det er det, de mener er at ”involvere” i processen!

Det er hvad kvintetten fremlagde i mandags. Allerede 1. juli tages de første skridt.

Nok har vi herhjemme travlt med regeringsdannelse, men det er utroligt, at dette vidtgående forslag i retning af den økonomiske og politiske overnationale union stort set er gået upåagtet hen i den danske debat.

Dette forslag gør det endnu mere påkrævet, at man forlader den servile EU-holdning og sætter hælene i. Men desværre følger et EU-flertal i Folketinget en kurs, hvor de ønsker Danmark ”ind i hjertet” af EU, så den kompromisløse EU-modstand i Folketinget, som Retsforbundet kan levere, bliver mere og mere nødvendig. Vi skal helt ud.

Reference : http://www.abcnyheter.no/nyheter/2015/06/23/194407511/na-tilbyr-eu-presidentene-en-enda-mer-overnasjonal-union

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Leo Nygaard, Vonsild

Mit synspunkt – Leo Nygaard – Ubetinget basisindkomst

Leo Nygaard, Vonsild

Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013, ArenaSyd, Vamdrup. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Leo Nygaard, Catolhavegyden, Vonsild, medl. Af Retsforbundet – Danmarks Bæredygtige Parti

Læserbrev bragt i JyskeVestkysten 20. maj 2015.

Mit synspunkt

Terkel Gad Petersen skriver d. 14. maj om Borgerløn på en grundig måde, ift hvad der er plads til i et læserbrev (se læserbrevet nederst på siden). Derfor vil jeg supplere.

UBI – Ubetinget Basis Indkomst – gives til borgere uden lønindkomst – med mere frihed, tryghed og sundhed.

Der forsvinder ca. 10 forskellige ordninger med tilhørende regelsæt. Det betyder bortfald af det TGP nævner – og herudover barselsydelse, dagpenge, kontanthjælp, feriepenge, førtidspension, efterløn og diverse tilskudsydelser. Koster det ikke det samme at leve efter to måneder, som efter to år ?

Har man økonomisk ekstra behov som følge af sygdom, ydes hjælp gennem sundhedsvæsenet. Sammenblandingen af sundhed, arbejdsformidling og socialsikring ophører. Jobcentrene nedlægges – arbejdstager og arbejdsgiver skal i direkte kontakt uden det offentliges indblanding.

Flere sociale ordninger indeholder bestemmelser om enlighed kontra samliv – med alle de velkendte bivirkningerne til følge. Basisindkomsten betyder det modsatte – tilskyndelse til fællesskab.

Det ubetingede betyder, at trygheden er sikret uden det velkendte bureaukratiske cirkus, og at alle de ledige ikke skal føle sig som jaget vildt. Der er sikring fra dag ét efter tab af lønindtægt. Det vil skabe frihed og tryghed.

Forsøg i praksis i udlandet viser forbedring af folkesundheden og i det sociale liv. Al frivilligt arbejde og selvvalgte aktiviteter fremmes, fordi man uden statens indblanding kan gøre, hvad man vil.

Politikerne kan stoppe med deres evindelige lapperier og kævlerier om vælgernes gunst.

Listen over afskaffede ulemper er lang : Social bedrageri, angiveri og usikkerhed – Ankesager og retsafgørelser – Helbredsudredninger ift arbejdsmarkedet – Enorm og stigende administration og dens omkostninger – Uværdigt klientforhold mellem behandler og borger – og meget mere. Mon ikke danskerne har fået nok, hvis de tænker lidt over det.

Dette er bare en lille del af beskrivelsen af basisindkomstsamfundets enorme samfundsforbedring, som danske politikere ikke evner at tale om.

Vil I vide mere om det store perspektiv, se hjemmesiden for BIEN-Danmark, den danske afdeling af en international bevægelse.

Borgerløn vil slanke den offentlige sektor

Af Terkel Gad Petersen
Læserbrev bragt i JyskeVestkysten:

Med det nært forestående valg i tankerne, er det værd at bemærke, at i de år, hvor Fogh og Løkke var statsministre, voksede den offentlige sektor mere end i nogen tidligere 10-års periode, og vi hører ikke nogen bud fra Løkke på, hvordan Venstre vil slanke den offentlige sektor.

En måde at slanke den offentlige sektor på er ved at indføre en liberal basisindkomst til afløsning af personfradrag, børnefam.ydelse, kommuners omkostninger til børnepasning (fuld brugerbetaling), SU (styrelsen kan nedlægges) og folkepensionens grundbeløb m. m. og reduktion af satser for øvrige overførselsindkomster. Samtidig vil Jobcentrene, som med konkurrenceforvridende tilbud bombarderer arbejdsmarkedet med tilbud om gratis arbejdskraft, på det nærmeste kunne nedlægges, idet mange bliver frigjorte for arbejdsmarkedet, og nuværende arbejdsmarkedspolitik koster årligt 16 mia. (ca. 115.000,- pr registreret ledig).

Et sådant system vil i øvrigt sidestille de forældre, som vælger selv at passe egne børn, med dem, som overlader det til kommunen og give den enkelte en hidtil uset frihed i forhold til offentlige systemer. Det vil samtidig være en håndsrækning til Udkantsdanmark og bevirke kæmpe offentlige besparelser uden ulempe for nogen.

Så kan vi lade de syge være syge i fred og få råd til forsvarlig nattevagt på plejehjemmene, og indføres den liberale grundydelse som en negativ skat (hvad den jo reelt vil være), vil vi både få verdenshistoriens største skattenedsættelse og sikre, at kun skattepligtige i Danmark vil få ydelsen.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Torsten Rugaard Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Af Torsten Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Sakset fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside:

Det er nemlig ikke kun Naziislamismen (ja, det ord kender min ordbog altså ikke) der skal stoppes, der er noget lige så farligt på spil … :

“STOP GRUNDSKYLDEN !
… og giv familier og ældre den økonomiske tryghed, de fortjener.

Den stigende grundskyld er i dag en trussel mod helt almindelige danskere. Den stigende betaling er en trussel for mange borgere, der risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Dette alene fordi de har valgt at bosætte sig i et uheldigt postnummer, hvor grundskylden siden er steget. Inden for de næste tre år vil den gennemsnitlige boligejer i 16 af landets kommuner betale mere end 2.000 kroner om måneden i grundskyld.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Fastfrys grundskylden i kroner og øre, så ingen danskere tvinges fra hus og hjem alene på grund af stigende ejendomsskatter.”

Hvad mon de konservative kernevælgere i eks. postnummer 2000 Frederiksberg siger til, at deres partiformand kalder deres Hood for “et uheldigt postnummer” og er der simpelthen folk, der bosætter sig på Strandvejen ved et uheld?

Nej kære Konservative, den stigende grundskyld – der jo (desværre) ikke er et udtryk for at grundskyldspromillen stiger, tværtimod – men blot er et udtryk for at jordværdien nu stiger igen, som den i øvrigt altid har gjort, indtil den bolig-bobbel som Jeres uforsvarlige skattestop skabte, stoppede stigningen.

Stigende udgifter til grundskyld er IKKE et problem for “helt almindelige danskere” den er et aldeles overskueligt problem for en relativt beskeden gruppe danskere, der enten har fint råd til at betale eller gode muligheder for at afhænde boligen og finde en mere passende i pris.

De konservatives tågesnak svarer til at mene, at man skal kompenseres for den ekstra indkomstskat man skal betale, hvis man stiger i løn – eller den ekstra moms man skal betale hvis prisen på letmælk stiger.

Lad mig i øvrigt tilføje, at de kommuner der har de højeste priser på jord, alle har grundskyldspromiller under og omkring landsgennemsnittet – og alle har en kommunal skatteprocent langt under gennemsnittet.

De konservatives velbjærgede kernevælgere kan sove trygt i deres alt for dyre og alt for store huse og lejligheder, vel vidende at den værdi deres bolig har akkumuleret til dem, har de ikke rørt en finger for og den bliver alt for lempeligt beskattet.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti

De bedste og mest retfærdige skatter

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

De bedste og mest retfærdige skatter

Boligskatter er de bedste og mest retfærdige skatter, der findes. Så kort og rigtigt kan det siges.

Det er det, som direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, konstaterer ovenpå en måling, som Voxmeter har foretaget. Den viser at halvdelen af danskerne gerne vil, og synes det er rigtigt, at lade boligskatterne stige. Synspunktets rigtighed blev understreget i den analyse fra februar i år, hvor professor Peter Birch Sørensen og ph.d. i økonomi Jacob Vastrup, uddybede og understregede de positive effekter af grundskyld og ejendomsværdibeskatning i forhold til skat på arbejde.

Det er rart at se en så krystalklar tilslutning til det, Retsforbundet har sagt igen og igen. Ligesom de fleste økonomer – ikke mindst de uafhængige – har givet os ret.

Det er ekstra positivt, at se den tilslutning i befolkningen, som giver sig udtryk i denne meningsmåling. Det er jo helt andre toner end dem, der ellers har lydt fra stort set alle folketingets partier. En enkelt lysstråle har så været De Radikale lige nu, men ærlig talt en ophævelse af ejendomsværdistoppet i 2020 er godt nok både for lidt og for sent – hvis man vil hindre den næste boligboble, som allerede er i gang med at blive pustet op.

Retsforbundets forslag er mere nødvendigt end nogensinde. Det er nødvendigt hvis man for alvor vil flytte skat fra arbejde over på de natur-og samfundsskabte værdier, som i dag går i private lommer – skatte- og arbejdsfrit. Det er nødvendigt, hvis vi skal hindre nye boligbobler og friværdifester betalt af de unge, lejerne og almindelige skatteydere. Grundskyld vil nemlig lige opfylde præcis det ønske, at skatten stiger, når boligpriserne – læs beliggenhedsværdierne – stiger og vil gå ned, når priserne falder. Det vil være til fordel for udkantsområderne med de små jordværdier eller beliggenhedsværdier.

Det er kort sagt de bedste og mest retfærdige skatter, der findes.

Men skal vi for alvor komme ad den vej kræver det en styrkelse af Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti – der som det eneste parti konsekvent og hele tiden har arbejdet for denne nødvendige og moderne skattepolitik.

Reference : http://politik.tv2.dk/2015-04-25-hver-anden-dansker-i-orden-at-lade-boligskatterne-stige


Grundårsagen til økonomiske kriser.

Grundårsagen til økonomiske kriser

Grundårsagen til økonomiske kriser.

Grundårsagen til økonomiske kriser. Foto : sparebank1. Licens : Creative Commons by 2.0

Grundårsagen til økonomiske kriser.

Af Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg.

Mange meninger er på markedet, når man skal forklare, hvorfor der optræder økonomiske kriser med mellemrum. Nogen anfører spekulation i aktier, optioner, valuta eller råvarer som hovedårsagen. Andre giver bankernes uhæmmede kreditgivning skylden. Eller sammenbruddet på ejendomsmarkedet. Atter andre fæster blikket på de høje skatter, det offentliges udgifter/ineffektivitet og den stigende statsgæld. Eller rentens størrelse. Osv. Osv.

Og ligeså forskellige er de midler, der anbefales for at afhjælpe krisen. Nogen foreslår beskyttelse af sit eget land ved at indføre begrænsninger på import, kapitalbevægelighed og fremmed arbejdskraft – mens andre foreskriver det præcist modsatte: øget liberalisering. Atter andre hælder til internationalt samarbejde for at kontrollere spekulationen, bankerne, børserne osv. Eller det hævdes, at det offentlige bør øse penge ud for at ”sætte gang i hjulene” og redde fallittruede banker og virksomheder. Eller der anbefales fælles valuta (EURO) Osv. Osv.

Jeg vil ikke hævde, at disse årsager alle er forkerte; men de har nu alligevel karakter af symptomer – den egentlige sygdom er ikke diagnosticeret. Ligeledes vil jeg ikke hævde, at de foreslåede behandlinger alle er virkningsløse – men de rører heller ikke ved grundårsagen til sygdommen. Symptomerne kan slås ned – sygdommen er tilsyneladende overvundet. Men bacillen sidder stadigvæk i samfundsorganismen og sygdommen venter kun en tid – så blusser den op igen.
Og det er derfor, vi ser økonomiske sammenbrud dukke op med jævne med mellemrum, ca. en gang pr. generation. I 1880erne havde vi den store landbrugskrise, i 30erne massearbejdsløsheden, i 70/80erne oliekrisen/fattigfirserne og nu finanskrisen.

Derfor resignerer mange og betragter nærmest disse kriser som ligeså uafvendelige som naturkatastrofer og orkaner.

Markedsloven om udbud og efterspørgsel

Endnu mere mystisk bliver det, fordi markedsloven om udbud og efterspørgsel i teorien skulle regulere økonomien på en måde, så der ikke blev nogen kriser. Når vi har frihandel, et frit marked, et stabilt pengevæsen og en på alle måder fri økonomi, så skulle mit og enhver andens forbrug jo i teorien opvejes af en tilsvarende indsats – så økonomien var i perfekt balance. Naturligvis kan enkelte gå fallit – men det vil kun kunne skyldes dovenskab eller manglende omhu.

Ja, sådan er teorien – men da praksis ikke samstemmer hermed, holder nogen op med at ”tro” på markedsloven – selv om den teoretisk er uomtvistelig sand. Selv aktiespekulation og lignende burde ikke kunne ødelægge økonomien som helhed, thi det påfører ikke den ægte produktion noget tab. Her er det som ved spillebordet, hvad den ene spiller vinder, taber den anden. Og den flittige arbejder og den ægte producent lider ikke noget tab ved at bondefangere spiller på den nærliggende bodega. Medmindre han da spiller med efter fyraften.
(I parentes bemærkes, at aktiespekulation ikke er det samme som at have aktier. Hvis man køber aktier (andele i et foretagende) til den pris, som der er baggrund for i firmaets reelle værdi og produktion – og ikke forventer nogen gevinst udover firmaets afkast, så er det en sund ting)

Produktionsfaktorerne

Grundårsagen til kriserne ligger efter georgisters opfattelse et helt andet og mere nærliggende sted.
Der er ikke noget galt med markedsloven som sådan. Her er det, som Churchill sagde om demokratiet: ”Er demokratiet sygt, er kuren mere demokrati.” Altså, virker markedsloven ikke, er kuren mere markedslov.

Det, der er galt, er at prisen på naturværdier (jord/råvarer) forhøjes, i takt med, at befolkningstallet øges, produktionsmetoder og infrastruktur forbedres – kort sagt i takt med fremskridtet. Ærligt arbejde/produktion og ægte kapitaldannelse (maskiner/anlæg/huse osv.) skal nemlig ”bære” betalingen for jord og råvarer. Produktionen skal ”aflønne” tre faktorer: Arbejdet, Kapitalens forrentning (brugen af hjælpemidler i produktion) og Jordrenten (prisen for at bruge naturresurserne).

Og her er jordrenten ”skurken” – den er nemlig det grundlægende monopol – ”alle monopolers moder”, for igen at citere Churchill. Jordrenten tager først sin andel af produktionen – for ingen menneskelig aktivitet kan finde sted uden plads og råvareforsyning. Den SKAL betales. Til hvem? Til ejeren. Og da jordværdierne/råvarerne – som nævnt ovenfor – har en naturlig tendens til at stige og stige, så vil foretagsomme folk udnytte dette faktum spekulativt. Og så drives jordværdien yderligere op ad spekulations vej. Og Arbejde og Ægte Kapital må nøjes med det, der er til overs. Indtægten ved al ægte produktion beskæres. Arbejde og kapital må nøjes med et mindre afkast – eller ophøre med produktionen, fordi man ikke kan klare betalingen for jorden. Andre muligheder gives der ikke.

Man kan også sige det på en anden måde – hvis det letter forståelsen: Ejeren af jord/naturværdier har en indtægt, som går ind, selv om man sover. Den er UFORTJENT og derfor uretmæssig, for den ”stjæles” fra dem, der arbejder. Og det ”forstyrrer” markedsloven, at nogen har en indtægt uden at arbejde, for de kan forbruge uden at frembringe. Så er hele markedsloven i ubalance, for den bygger på, at man må yde for at nyde.

Op og ned

Krisen kommer altså, når prisen på naturværdier er drevet op til et punkt, som produktionen ikke kan bære. Og den varer, indtil tingene igen kommer i en slags balance: jordprisen falder, så produktionen igen kan ”bære” den og/eller arbejde og ægte kapital affinder sig med et lavere udbytte og/eller arbejdet/kapitalen bliver mere effektiv pga. større flid/nye opfindelser.
Så ruller hjulene igen – og det får prisen på jord/råvarer til på ny at stige. Og næste krise er på vej.

Det er derfor, der kun gives en tilbundsgående kur: Fortjenesten ved at eje naturværdier må ikke tilfalde den ”tilfældige” private ejer. I perioder med fremgang tjener mange mere ved at eje et hus end ved at arbejde (friværdifest) – og det ”stjæles” fra produktionen og ødelægger markedsloven.
Og i perioder med kriser går nye boligejere/nyetablerede virksomheder nedenom og hjem – selv om deres økonomi i grunden er sund nok – og det ødelægger også markedsloven.

Derfor må fortjeneste på naturværdierne tilfalde alle, og det vil i praksis sige samfundet til finansiering af de naturlige fællesopgaver. Og prisen for at ”leje” naturværdier skal prissættes af den fordel, det giver mig i forhold til alle andre – så jeg i virkeligheden ikke har nogen uretmæssig fordel. Adgangen til plads/råvarer nu lige for enhver – ikke fri, for det koster stadig; men lige, fordi vi alle er lige ejere af vort fædrelands naturværdier og fordi de, der har brug for mere end deres ”andel” må betale de andre en ”leje”. Og så virker markedsloven igen. Vi ”tjener” alle sammen lige meget på jorden – og ingen kan tjene mere end det uden at yde tilsvarende.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.