Fuld grundskyld
Eneret til et areal giver indehaveren en økonomisk gevinst, som afhænger af de natur- og samfundsskabte værdier, der knytter sig tilstedet. Den markedsbestemte årlige leje, (som også kaldes jordrente), som arealet kan udlejes til, er et målbart udtryk for denne fordel. Den salgspris, man kan opnå for arealet, kan betegnes som ”den kapitaliserede jordrente”.
Jordrenten for et areal kan variere op og ned, alt som fordele opstår eller forsvinder – den er på den måde bestemt af de til enhver tid herskende forhold (man kan kalde jordrenten konjunkturbestemt).
Da ingen enkeltperson har frembragt denne fordel/jordrente, bør den tilkomme alle landets borgere/fællesskabet. Fuld grundskyld er en praktisk måde at gennemføre den ordning på. Det betyder, at ejeren betaler den fulde jordrente til fællesskabet – det kaldes FULD GRUNDSKYLD. Ordet ”skyld” bruges, fordi det er noget ejeren skylder Fællesskabet/samfundet for at benytte arealet, så længe han ønsker at bruge det.
Når der er indført FULD GRUNDSKYLD, vil et jordareals værdi være 0,00 kr. Ejeren vil således – i tilfælde af salg – alene kunne opnå markedsbestemt betaling for de bygninger og anlæg mv., som befinder sig på arealet og som IKKE er skabt af samfundet; men af enkeltpersoner. Køberen, den nye ejer, overtager tillige forpligtelsen til at betale den fulde grundskyld.
NB. Den fulde grundskyld kan variere over tid, jf. hvad der ovenfor er sagt om de skiftende forhold/konjunkturer.
For bedre at kunne forstå hele konceptet; kan vi tænke på, at vi alle finder det naturligt at betale løbende f.eks. for elektricitet, fjernvarme, vand, telefon osv. med nøjagtigt det beløb, som vi får ”fordele” for. Og at vi også finder det naturligt, at betalingen opkræves af dem, der har leveret ydelsen. På samme måde kan fuld grundskyld anskues. Man betaler løbende for den fordel, der er på stedet. Og man betaler til dem, der har skabt (”leveret”) fordelen, dvs. os alle sammen/fællesskabet/samfundet.
En anden ting, som er vigtig at forstå: Jordrente og jordværdi er ikke noget, Retsforbundet har opfundet. Det er en økonomisk naturlov. Vi betaler som regel ”grundskyld” under det nuværende system i forvejen. Enten i form af leje, hvis vi lejer et areal. Eller i form af købesummen til den forrige ejer, hvis vi køber (oftest indirekte gennem at ydelser på lån til købesummen). Hvis man ejer et gældfrit areal, er der stadig en jordrente. Den nyder man bare selv (uden at man som regel skænker det en tanke), nemlig i form af gratis brug af arealet. Det giver en økonomisk (konkurrence)fordel i forhold til dem, der betaler af på f.eks. en gæld.
Endelig skal det anføres, at implementeringen af FULD GRUNDSKYLD medfører nogle overgangsproblemer, f.eks. for alle, som betaler ”grundskyld” til en tidligere ejer, f.eks. i form af årlige ydelser på lån. Disse problemer kan løses på forskellig vis.
Til slut skal anføres, at opkrævning af fuld grundskyld IKKE må være en ny skat. Det indkomne beløb skal – krone for krone – anvendes til at nedsætte/fjerne alle skatter og afgifter på nyttigt arbejde, produktion og omsætning.
Udvidelse af begrebet "fuld grundskyld"
Det, som gælder for jordarealer, gælder for mange andre natur- og samfundsskabte resurser, der i dag er monopoliserede af privatøkonomiske interesser, som dermed kan indkassere en arbejdsfri gevinst Tænk f.eks. på fiskekvoter, ret til udvinding af jordens råstoffer (olie, gas, mineraler, grus osv.), eneret til radiofrekvenser, vind- og solenergi mm..
Udnyttelsen af disse resurser bør derfor betales med en ”resurseskyld” til samfundet, f.eks. gennem salg ved auktion.
Faktisk kan man se grundskyld som en underafdeling af samlebetegnelsen ”resurseskyld”.
Positive virkninger på aktuelle forhold/problemer
Flid og virkelyst fremmest og bureakrati forsvinder
Når statens finansiering bliver grundskyld, kan skatter og afgifter på nyttigt arbejde afvikles. Og så vil arbejdets frugter mere og mere komme dem til gode, som har udført arbejdet og stillet produktionsudstyret til rådighed. Og ikke som nu, hvor vi de facto straffer innovation, flid og investering i nyttig produktion. Grundskylden virker tillige lidt som en vægtafgift virker for en vognmand. Ligesom den ikke stiger, hvis vognmanden er dygtig og tjener mange penge, således stiger grundskylden heller ikke, hvis vi er dygtige.
Man kan lidt populært sige, at ”sort arbejde” bliver lovligt eller at alt arbejde bliver ”sort arbejde – efterhånden som skatterne afvikles. Hvad det vil betyde gennem lettelse i administrationen kan næppe overvurderes. Ligesom den enkeltes regnskabsføring kan indskrænkes til det, man selv finder nødvendigt. Endelig vil mange, f.eks. på overførselsindtægt, nemmere kunne skabe sig en egenindtægt, når der ikke er andre formaliteter involveret, end at man udfører et job og modtager en pengeseddel. Og selvfølgelig overholder de almindeligt gældende love.
Udkantsproblemer bliver mindre
En del af de udkantsproblemer, som skaber et ”skævt” Danmark, kan henføres til, at skatter og afgifter er ens i hele landet. Der betales således samme skat, moms osv. i udkantsområder f.eks. i Vestjylland som i fremgangsrige områder som f.eks. København. Men de levemuligheder, der er for virksomhed og beskæftigelse er betydeligt bedre i København, både pga. den større befolkning og pga. store offentlige investeringer i infrastruktur, skoler, hospitaler, kultur osv., der tiltrækker såvel folk som erhvervsliv. Problemet kan også forklares med, at de gode vilkår i København ikke ”koster” den enkelte person mere i skatter og afgifter end den enkelte i Vestjylland betaler for den langt ringere ”vare”.
Indførsel af fuld grundskyld vil betyde en ligestilling, idet grundværdierne nøjagtigt afspejler mulighederne. I Vestjylland vil grundskylden være lav og så har folk råd til selv at betale for alt det, der står til rådighed i København. F.eks. den bil, som vanskeligt kan undværes, hvor der ikke går tog og busser flere tusinde gange i døgnet.
Det skal bemærkes, at samfundet også undgår den ”symptombehandling/særbehandling”. som man i dag trods alt som en slags almisse giver udkantsområderne, f.eks. udflytning af statslig administration, kommunal udligning, kørselsfradrag osv.