Marts 2024. Nr. 21.

Udgivet af Retsliberalt Forum og Retsforbundet i forening.

RET OG FRIHED indeholder denne gang 5 indlæg

Første indlæg er et spørgsmål fra redaktionen til Liberal Alliance.

Andet indlæg er en opfordring til aviser og medier fra redaktionen.

Tredje indlæg er en analyse af begrebet ”Negativisme”, som afdøde skovfoged Ejnar Pedersen introducerede (v/ Thorkil Sohn)

Fjerdeindlæg er en hilsen fra Storbritannien (Land Research Trust)

Femte indlæg er en række blandende kommentarer, som vi har modtaget eller er blev bedt om at bringe.

Sjette indlæg er fra vor læser Ole Petersen om to emner: ORGANDONATION og DEN NYE MOTORVEJ I SYDSJÆLLAND.

Syvende indlæg er et forsøg på klargøring af en række georgistiske/retsliberale termer.

Til slut er der en række praktiske oplysninger, foreningsoplysninger fra Retsforbundet mv.

1. Spørgsmål til Liberal Alliance.

Da Liberal Alliance formentlig er det parti, der mest helhjertet og velfunderet går ind for klassisk liberalisme, tillader vi os at anføre flg., som vi håber I vil kommentere. Vi lover at bringe svaret i næste nummer af nærværende blad:

Liberalisme kan (på det økonomiske område) beskrives kort: ”Man må yde for at kunne nyde”. Og denne selvindlysende sætning (selvindlysende, fordi den tager højde for menneskets natur) efterleves kun, hvor vi har markedsøkonomi og fri konkurrence.

Markedsøkonomi er, at prisen på en vare bliver afgjort i et frit marked ud fra loven om udbud og efterspørgsel.

Og fri konkurrence er, at alle konkurrerer på lige vilkår, dvs. uden at nogen har særlige enerettigheder, monopoler osv.

Og det var Adam Smith ”bagmanden” bag liberalismen, som påviste, at i et frit marked med fri konkurrence ville den ”usynlige hånd” regulere det hele til gavn for den størst mulige økonomiske velstand for flest mulige mennesker.

I den forbindelse beder jeg partiet forholde sig til Adam Smiths udtalelse: ”Jordrente er en form for indtægt, som ejeren ofte oppebærer uden indsats fra hans side”.

Specifikt hvordan dette faktum forholder sig til princippet om ”at yde for at nyde.” Og hvordan private jordmonopoler forholder sig til princippet om, at den fri konkurrence forudsætter, at ingen begunstiges med særlige monopoler.

2. Opfordring til aviser og medier.

Den russiske forfatter Tolstoj skriver:

”Hovedvåbenet mod Henry George´s lære er det, som altid er blevet brugt imod uimodsigelige og selvindlysende sandheder, nemlig at forbigå dem i tavshed. Hvis man overhovedet tager notits af denne lære, så tilskriver man den lærdomme, som den ikke indeholder eller gentager blot meninger, som Henry George har gendrevet. Eller man forkaster den simpelthen, fordi den ikke stemmer med de vilkårlige principper, som man opstiller som uimodsigelige sandheder.”

Med baggrund i denne stadig aktuelle kommentar opfordrer vi de mange danske aviser og medier, som modtager ”Ret og Frihed”, til at tage grundlæggende samfundsspørgsmål op i langt højere grad end det er tilfældet.

3. ”Negativisme” som følge af den socialliberale fordelingsmodel.

Indledende problemformulering.

Begrebet negativisme er ”opfundet” af en af de bedste teoretikere og dybeste tænkere, vi nogensinde har haft i retsstatsbevægelsen; nemlig afdøde skovfoged Ejnar Pedersen. Jeg forsøger mig her med en kortfattet forklaring.

Negativisme kan – i første omgang – defineres som de direkte omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af den del af produktionen, der fordeles til indbyggerne via det offentlige.

Altså udgifterne ved opkrævning af skatter og afgifter og administrationen af overførselsindkomsterne, så såvel ydere som nydere behandles efter lovgivningens regler.

Nu er det klart, at der ikke kan ske en fordeling, uden at der er omkostninger ved administrationen af ordningerne.

Det, som Ejnar Pedersen beskæftigede sig med, var imidlertid, hvorledes disse omkostninger øges, jo mere man nærmer sig en velfærdsstat (som Ejnar yndede at kalde en ”socialliberal formynderstat”).

Eller – sagt på ”vores” retsstatsmåde: Jo mere vi fjerner os fra den fordelingsmodel, som vi retsstatsfolk ynder at kalde ”naturlig” eller ”retfærdig”, jo værre bliver det.

Forsøg på belysning af den indledende problemformulering.

At beregne disse omkostninger er uhyre vanskeligt. Det kan dog godtgøres, at de er enorme. F.eks. ved at se på udviklingen i antallet af offentligt ansatte.

I 1956 var der 256.000 offentligt ansatte. I 2023 var det vokset til mere end det tredobbelte, nemlig 867.000 ansatte. Sættes det i forhold til befolkningsudviklingen – som det jo skal, hvis opgørelsen skal være ærlig – er væksten ca. 250 %. (Kilde: Cepos 14. april 2023). En del af denne vækst er naturligvis ”OK”, set fra et velfærdsstats-synspunkt. Nemlig, når væksten i antal ansatte sker indenfor områder, som det offentlige løser for at gavne os alle, f.eks. hospitaler, skoler, plejehjem osv. osv. Men jeg vil – uden nøjagtig beregning; men i øvrigt sikker på, at det passer – anføre, at realvæksten i antal ansatte på 250 % ikke primært har øget antallet af sygeplejersker, hjemmehjælpere, skolelærere og øvrige kernevelfærdspersonale; men er sket indenfor administration. Et tegn på, at jeg har ret i dette, er, at antallet af ansatte indenfor statens administration alene i årene 2016-2023 er steget med 25 % (fra 80.000 til 100.000) og at hver 5. ansatte i staten nu beskæftiger sig med administration. Da DJØFer ofte er ret højt lønnede, er realudgifterne sandsynligvis steget med endnu mere end de 250% vækst i antal ansatte. (Kilde: Analyse fra Dansk Industri 29.8.2023 – se evt. også Altinget 16. jan. 2024: ”På få år har Folketinget vedtaget ekstra administration for milliarder”).

Konklusionen er, at de økonomiske omkostninger ved at administrere en mere og mere omfattende velfærdsstat, er stærkt stigende. Man kan sige, at en større og større del af de penge, der opkræves i skatter og afgifter, forsvinder som ”gnidningsmodstand” i systemet, inden de når de tiltænkte modtagere.

Udvidet problemformulering.

Ejnar Pedersen opererede tillige med en udvidet definition på negativisme, nemlig til også at omfatte de ”indirekte fordelingsomkostninger”, som det er sværere at få øje på.

Her tænkte Ejnar i første omgang på de økonomiske omkostninger, der påføres firmaer og privatpersoner. De komplicerede regler for opkrævning og fordeling af den produktionsandel, der kører over de offentlige kasser, medfører en række besynderlige pengestrømme og komplicerede tvivlstilfælde. Det skaber beskæftigelse til tusindvis af bankansatte, revisorer, rådgivere og advokater osv., som må betales af private. For ikke at tale om den tid, folk bruger på at få aflagt skatteregnskab, ansøgt om relevante ydelser og klage over diverse afgørelser. Og især modtagere af offentlige ydelser udsættes oven i handlen for en tiltagende mistro til deres motiver og mere og mere omfattende krav om dokumentation for deres adfærd og forhold.

Men de indirekte fordelingsomkostninger har også – udover pengeforbruget – en ”fysisk” side. Den skal kun kort antydes: Den fysiske side er de konkrete resurser, der bruges på opførsel og drift af de kontorbygninger, inventar, computere, papir osv., som er nødvendige for at administrere alt det ovennævnte. Disse mursten, computere, skove, der er blevet til papir, elforbrug osv. osv. kunne være sparet til gavn for miljø og klima eller de kunne være brugt til noget mere nyttigt.

Yderligere udvidet problemformulering.

Endelig opererede Ejnar Pedersen med en ”etisk negativisme” – en række følgevirkninger, der påvirker den måde, vi agerer på. Uden at den enkelte dermed bliver ”ondere”; vi ”tvinges” snarere ind i et bestemt handlingsmønster. Jeg beskriver kort to af Ejnars eksempler:

1) Nyttigt arbejde lægges hindringer i vejen.

Når det offentlige forbrug først og fremmest finansieres gennem mulktering af nyttigt arbejde og produktion, kan det eksemplificeres således: en murersvend lægger hver anden mursten for staten og betalingen for ”statsstenen” sætter murermesteren på regningen. Skat på arbejde skaber således en ”toldmur” mellem hvert enkelt menneske, som hæmmer nyttig virksomhed. Den høje skat presser desuden arbejdslønnen op, murersvenden skal jo leve af den ”hver anden-mursten”, han lægger for sig selv. Denne høje arbejdsløn bevirker, at kravene til effektivitet på det private arbejdsmarked – af hensyn til konkurrenceevnen – bliver så store, at en stor del af befolkningen ikke kan honorere dem. De må på overførsel. Det fører nemt til behov for endnu højere skat, som presser kravene yderligere. Kombinationen af skat og krav ved at arbejde sammenlignet med overførselsydelserne kan til sidst ”trække i den forkerte retning” med hensyn til motivationen for at foretage sig noget nyttigt.

2) Den politiske moral kan lide skade.

Den socialliberale samfundsmodel kan medføre en fare for en begyndende korrumpering af det politiske liv, som tenderer mod at blive en kamp mellem interesser og partier om at vinde magt: magt til at udskrive skatter hos den del af befolkningen, der ikke stemmer på vort parti. Og magt til at uddele dem som understøttelser til den anden del af befolkningen, der netop stemmer på vort parti. Og den personlige korrumpering, som vekselvirker hermed: At jeg (og alle andre) oftest stemmer på dem, der vil uddele understøttelse til mig og vil opkræve pengene hos nogle helt andre.  

Finansloven som illustration af ovenstående.

Et kort kig på finansloven illustrerer det kludetæppe af skatter, afgifter og uddelinger, der kan anskues som et indirekte resultat af den tiltagende tendens til at overlade fordelingen af store dele af produktionen til staten og dermed til de politikere, som med lokkemad har held til at fiske vore ret så egoistisk motiverede krydser på stemmesedlen.

I finansloven er der f.eks. særlige afgifter (ud over moms ,skat og en lang række energiafgifter) på visse olieprodukter, ansvarsforsikringer, lystfartøjsforsikringer, spil, arbejdsskadebidrag, is, mineralvand, ejendomsværdi, pensionsudbetalinger, dødsboer, solidaritetsbidrag for energiselskaber, udligningsafgift for dieseldrevne køretøjer, emballageafgift, CFC afgift, klorerede opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler, affald, spildevand, ledningsført brugsvand, mineralsk fosfor, visse batterier, flyrejser og glødelamper.

Og der sker udbetaling til bl.a. flg. formål: Kompensation for forhøjede miljøafgifter, friluftsliv, tilskud til ædelmetalkontrol, støtte til mindre købmænd, turismeinitiativer, Brexit-tilpasning, EU’s nødlager, tilskud til foreningers uddeling af julehjælp, styrket indsats i udkantsområder, ældrevenlige byer, rygestop i kommuner, kompliceret sorg, færgedrift, afhjælpning af mangel på arbejdskraft, den unge kunstneriske elite, støtte til små slagterier og rabat til passagerer på fjernbusruter.

Der kunne nævnes både flere afgifter og udbetalinger.

Hvorfor skal retsstatsfolk beskæftige sig med den socialliberale velfærdsstats negative følgevirkninger?

Vi ønsker at sætte spotlys på de ”spiraler”, som følger, når staten omfordeler omtrent halvdelen af produktionen uden at nogen for alvor gennemtænker, om det gøres på den rigtige måde. Når man ret tankeløst i stedet gør det, som ligger lige for: Opkræver skatter og afgifter, hvor man ”får øje på”, at der er penge at hente for at bruge dem, hvor der er ”behov” for at gøre godt. Oftest er det nemmest at få penge ind ved at falde over arbejde og produktion. Det kan endda – ved selektiv beskatning – være adfærdsændrende. En yderligere fristelse. Mange elsker nemlig at hindre andre (NB. i praksis de fattige) i at gøre det, som de mener, vi ikke bør gøre. Og så deles pengene ud til, hvad man ”finder” er nødvendigt og godt. Og problemet er, at vi som regel kan finde uendeligt mange gode formål. Vi kan altså se den gode hensigt bag mange af de tusindvis af love og ordninger. Vi nærer umiddelbart sympati for dem. Motiverne er jo at forbedre samfundet og at hjælpe den enkelte.

Og så får vi vanskeligt øje på, at systemet bider sig selv i halen og fører til spild af både menneskelige, naturmæssige og økonomiske resurser.

Jeg indrømmer blankt at en beskæftigelse med ”negativisme” i sig selv får en slags negativitet over sig: at kritisere er altid det nemmeste, hvorfor ikke anvise løsninger i stedet?

Når det alligevel er nyttigt at pege på nogle negative ting ved et system, som vi ønsker at ændre, er det, fordi det historisk set altid har været nødvendigt at pege på skavankerne ved det, man ønsker at ændre. Slaveri, apartheid, godsejervælde, privilegeret valgret, marxistisk diktatur, dårlige love osv. har altid måtte kritiseres som et led i bestræbelserne på at afskaffe dem.

Men selvfølgelig skal vi også pege på løsningen. Som i første række er at fjerne skatter og afgifter på løn og produktion og i stedet inddrage de arbejdsfri og ufortjente private gevinster på beliggenhedsværdier og naturresurser, som fremkommer som følge af hele samfundets udvikling. Prøvet på hver eneste form for ”negativisme”, som er beskrevet ovenfor, vil det indses, at sygdommen reduceres.

Artiklen er ikke et personangreb.

Det skal anføres, at ovenstående ikke er et angreb på den enkelte ansatte i den offentlige administration eller den enkelte revisor, advokat osv. der arbejder ”negativ” Eller på den enkelte ejendomsbesidder, der indkasserer friværdier. De er alle uskyldige – eller rettere: Vi er alle sammen skyldige.

Slutkommentar om negativ anvendelse af skattemidler.

Filosoffen Arne Victor Nielsen udtaler i Kristeligt Dagblad d. 16. sept. 2023: ”Demokrati og skat hænger sammen og derfor er det gået fuldstændig galt med vores demokrati, når politikere bliver siddende, selvom de har smidt milliarder og atter milliarder af vore skattekroner væk:”

4. Hilsen fra Storbritannien.

Redaktionel oplysning.

Fred Harrison (født 1944) er en britisk forfatter og økonomisk kommentator, kendt for sine holdninger til en jordreform og tro på, at en overdreven afhængighed af jord, ejendom og realkreditlån svækker økonomiske strukturer og gør virksomheder sårbare for kollaps. Dirk Bezemer, professor i økonomi ved University of Groningen i Holland, har skrevet, at Harrison var en af ​​de tidligste til at have forudsige den globale finanskrise i 2008. Allerede i 2005 sagde Harrison, ar det næste vendepunkt på ejendomsmarkedet kommer i slutningen af ​​2007 eller begyndelsen af ​​2008 og tilføjede ”Den eneste måde, priserne kan bringes tilbage til overkommelige niveauer på, er en krise og en recession.”

Harrisons bog SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”), oversat af Ole Lefmann til dansk, kan bestilles hos Retsforbundet, se klummen ”Baggrundsviden og materialer”

Fred Harrison har skrevet denne hilsen til ”Danmark” efter at han, pga. filmen ”Bastard” med Mads Mikkelsen i hovedrollen, var blevet opmærksom på de historiske danske (jord)forhold, som lå bag den undertrykkelse, som vises i filmen.

Mission of the ”Land Research Trust” af Fred Harrison.

Formålet med Landforskningsfonden

Mine kolleger og jeg brugte 10 år på at arbejde i Rusland i 1990’erne, hvor vi forsøgte at overtale den føderale regering til at vedtage leje (udtrykket ”leje” betyder i dette skrift ”jordleje/betaling for beliggenhedsværdi”, red.) som sin primære indtægtskilde. Vi troede, at dette var et opnåeligt mål. Jord og nationens naturressourcer var i forvejen offentlig ejendom; så vedtagelsen af ​​det retfærdighedsbaserede skattesystem ville have været let at implementere. Vi fejlede, til dels fordi vestlige regeringer og finansielle institutioner pressede Kreml til at kopiere den standard neoklassiske økonomiske model (dengang kaldet “Washington Consensus”). I slutningen af ​​disse ti års aktivisme indså jeg, at vi havde tabt. Og jeg gik i gang med at reflektere over, hvorfor verden fortsætter med at vende det blinde øje til den ene politik, der ville løse problemer som fattigdom, uoverkommelige boligpriser og ulighederne i samfundet. Land Research Trust påbegyndte et grundlæggende studium vedrørende oprindelsen til vore ​​sociale institutioner og psykologien bag, som jeg kalder “snydekulturen”. De fleste af resultaterne blev for nylig offentliggjort i to bøger under det fælles tema #WeAreRent. (Googl udtrykket og du finder skriftet på engelsk, red.)

Læren for det verdensomspændende netværk af skattereformister, som kalder sig georgister, er denne: Vi er nødt til at anvende evolutionær videnskab, hvis vi ønsker at tiltrække folk til vores tilgang til ejendomsrettigheder og finanspolitik. Dette er den holistiske tilgang til analyse, som genererer nye argumenter til fordel for at løse gamle problemer.

Når vi omlægger vores kampagne på den måde, er vi tvunget til at ændre det sprog, vi bruger, når vi diskuterer skattesystemet. Vigtigst af alt bør ordet “skat” ikke bruges i forbindelse med opkrævning af leje. Som Henry George korrekt bemærkede, betaler folk ikke skat, når folk betaler leje til de offentlige kasser.

Politisk er det at slå til lyd for en “grundværdiskat” som at skyde sig selv i foden. Politikere og offentligheden ønsker ikke en anden skat. Og hvis du prøver at forsikre dem om, at andre skatter ville blive reduceret, er der ingen, der tror på dig! De er blevet svigtet af brudte politiske løfter for mange gange.

Skatter er vilkårlige afgifter. De skelner mellem mennesker og de indkomster, der beskattes. Der er ingen forholdsmæssig sammenhæng mellem, hvor meget der betales, og værdien af ​​de ydelser, som betalere modtager. For eksempel oplever vi, at folk med lav indkomst betaler højere andele af deres indkomst i skat end folk med høj indkomst. En uretfærdighed, som sjældent diskuteres. Dog er der netop blevet offentliggjort et skrift i London: ”Taken for a Ride”, som dokumenterer, hvordan folk, der ejer steder af høj værdi, modtager mere tilbage fra regeringen, end hvad de betaler til de offentlige kasser. Så de lever skattefrit! Hvordan kan det ske? Ejerne af ejendomme med høje beliggenhedsværdier kapitaliserer nettofordele, (skabt af social infrastruktur og offentlige investeringer)i værdistigninger i ​​deres jord. De beliggenhedsbaserede kapitalgevinster er større end hvad de betaler i indkomstskat! Det er radikalt anderledes med jordrente. Der er en direkte sammenhæng mellem, hvad der indbetales til de offentlige kasser og værdien af ​​de modtagne ydelser. Så hvis nogen ønsker at bo på et sted med høj værdi, svarer lejeafgiften til værdien af ​​de modtagne ydelser. Dette er retfærdighed, indbygget i systemet. Folk med lave indkomster, som bor på steder med lav værdi, ville betale lav leje til de offentlige kasser.

Fremtiden

Land Research Trusts 20-årige ”betænkningstid” slutter i september med udgivelsen af ​​min bog The Human Project. Derefter forsøger vi at skabe en global massebevægelse for at tilskynde unge mennesker til at kræve en ny samfundsform.

Den nye model for politik og økonomi vil ikke være baseret på utopiske drømme. De praktiske fordele ved et nyt offentligt indtægtssystem bør også fremhæves i Danmark. Men vi skal også tage hensyn til de globale realiteter. Vi lever i en verden af ​​indbyrdes afhængighed. Ved hjælp af vores arbejdskraft er vi med til at skabe nettoindkomst – dvs. grundværdi – på andres territorier. Så for eksempel har europæiske forbrugere i løbet af de sidste 20 år bidraget til værdistigninger i Kina. Dette betyder, at der er brug for en revideret teori om ejendomsrettigheder, så globalt skabt jordrente kan reserveres til gavn for menneskeheden, for at finansiere projekter knyttet til klimaændringer.

Vi vil også påpege, at i slutningen af ​​den nuværende 18-årige konjunkturcyklus (2028), vil en alvorlig økonomisk recession kunne udløse ​fire eksistentielle kriser. De fire kriser er: klima, migration, krige og regeringsfejl på grund af det, jeg kalder “ideologisk blindhed”. Kombineres disse kriser, står vi over for de værste udsigter nogensinde for menneskeheden. Offentligheden skal advares, og det er meningen med ​​min bog ”The Human Project”.

For at nå ud til den unge generation vil vi lave en strøm af korte videoer på platforme som Instagram og Tik-Tok, samt længere film på YouTube. Desværre slipper Landforskningsfondens midler op om 12 måneder. Så vi kæmper mod tiden for at skabe en bevægelse, som vi håber vil blive selvbærende. Denne gang håber vi dog at have lagt grunden til en fortælling om menneskehedens fremtid – baseret på jordrente – ​​som vil vække genklang hos mange. Henry George skabte sådan en massebevægelse i det 19. århundrede, da han rejste jorden rundt på sejlskibe. Det var før telefonernes tidsalder! Vores mål: den nye generation skal tage ansvar for den demokratiske dagsorden. Først da kan vi være sikre på, at menneskeheden har en fremtid på Jorden.

5. Kommentarer og henvisninger fra vore læsere.

A. Medlem af Retsliberalt Forum Per Møller Andersen henviser til to links:

Jeg faldt lige over denne forelæsning fra Oxford, som er blevet lagt op på YouTube. Det interessante begynder 11:50 hvor han taler om Henry George i et forum, som sandsynligvis aldrig har hørt om ham (foredraget er på engelsk, red.)

 https://www.youtube.com/watch?v=lO0KH-TgvbM

Jeg kender ikke meget til Peter Thiel – der er meget delte meninger om ham, men han siger da bestemt nogle interessante ting.

Redaktøren bemærker yderligere: Peter Thiels forelæsning er omtalt i en helsides artikel i Kristeligt Dagblad d. 27. jan. 2024 hvor Peter Thiel kritiserer især ejendomsmarkedet for at være for dyrt at komme ind på og siger ”Det kommer til at skabe en generationskløft og en radikalisering af venstrefløjen…..hvis man ikke får løst problemerne på boligmarkedet. Problemerne betyder…..at unge i hele Storbritannien ikke kan finde et sted at bo. De problemer bliver dårligt nok adresseret….politikerne tager ikke fat om de vigtige diskussioner.”

Desuden henviser Per Møller Andersen til Thomas Paine´s ”Agrarian Justice”, der kan læses i dansk oversættelse på Henry George bibliotekets hjemmeside på denne link: https://bibliotek1.dk/e-boeger/thomas-paine/ligeretten-til-jorden

Thomas Paine (1737-1809 er mest kendt for at have skrevet ”Commen Sence” (Sund fornuft), som opfordrede til amerikansk uafhængighed og i høj grad gav stødet til oprøret mod det engelske styre og påvirkede uafhængighedserklæringen. På grundskyld.dk (uden for Tema) ligger der i øvrigt mange interessante artikler af og om Thomas Paine.

B. Vor læser Uffe Jensen skriver bl.a. :  

Mange tak for at optage mine kommentarer til sidste nummer.

Og så skriver han om en af de personer, han nævnte, nemlig Joseph Stiglitz (am. økonom, f. 1943):

”Joseph Stiglitz er IKKE neoliberalist. Han er derimod stærkt påvirket af ikke mindst to økonomer: John Maynard Keynes og Henry George. Han er professor i økonomi ved Colombia University, nobelprisvinder, var cheføkonomisk rådgiver for Bill Clinton og ikke mindst tidligere vicepræsident og cheføkonom for Verdensbanken; en af verdens mest anerkendte makroøkonomer.

Han stoppede, fordi han måtte erkende, at hverken Verdensbanken eller Clinton var interesserede i saglig og videnskabeligt begrundet økonomi. Verdensbanken hænger stadig fast i neoliberalismens tåbeligheder, selv om den oprindeligt byggede på principperne fra Keynes.

I denne artikel gennemgår Stiglitz hvordan USAs økonomi kan reformeres. Her tager han netop udgangspunkt i de georgistiske ideer, se især side 8 (på engelsk, red.)

https://rooseveltinstitute.org/publications/reforming-taxation-to-promote-growth-and-equity/

Men der er et problem: hvordan afslører vi markedets vurderinger korrekt. Den nuværende vurderingslov dur i hvert fald ikke. Mit princip om at måle den samlede ejendomsværdi ud fra hvad en parcel er blevet handlet til (korrigeret for tid og andre faktorer), kombineret med en beregning af bygge- og anlægspris for hus, haveanlæg osv. (igen korrigeret), og derefter trække den anden fra den ene, kunne bruges.

Joseph Stiglitz omtaler en anden metode i artiklen “The Generalized Henry George Principle” nemlig ”veldesignede auktioner”

(Det pågældende afsnit herunder i dansk oversættelse, red.):

Det generaliserede Henry George-princip

Et af de generelle principper for beskatning er, at man skal beskatte de faktorer, der er uelastiske i udbuddet, da der ikke er negative udbudsbivirkninger. Jord forsvinder ikke, når det beskattes. Henry George, en stor tænker i slutningen af ​​det nittende århundrede, argumenterede, delvist på dette grundlag, for en jordskat. Det er ironisk, at USA – i stedet for at følge dette princip – gennem sin præferencebehandling af kapitalgevinster har gjort det modsatte.

Men det er ikke kun jord, der står over for en lav udbudselasticitet. Det er tilfældet for andre udtømmelige naturressourcer…….Derfor giver det også mening at beskatte naturressourcerenten ….med så tæt på 100 procent som muligt. (Veldesignede auktioner gør det muligt for regeringen at fange det meste af lejen fra statsejede aktiver.)”

Uffe Jensen gør også opmærksom på en ny bog fra Venstres folketingsmedlem Preben Bang Henriksen: Ærligt talt. I et indlæg i Jyllands Posten om bogen udtaler Henriksen bl.a.:

»Det er fuldstændig skævt, at den person, der står op klokken fem om morgenen for at køre ungerne i vuggestuen klokken seks og gå på arbejde, skal beskattes i det omfang, som det sker i dag. Og den, der ikke går på arbejde, men tjener sine penge på avance fra den ejendom, man bor i, får det skattefrit,« siger Preben Bang Henriksen.

Journalisten: Det er ikke ligefrem Venstres politik?

»Nej, det er det ikke, men det er et diskussionsoplæg, og jeg synes, det er sørgeligt, hvis folk på grund af partidisciplin overhovedet ikke tør tænke nye tanker. Det her er tænkt på basis af, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde i højere omfang, end det kan i dag,« siger Preben Bang Henriksen.

Til slut skriver Uffe Jensen:

Nu vil jeg godt provokere en smule. Retsforbundet hænger fast i gamle måder at fremsætte Henry Georges ideer, ikke mindst retsstats-tankegangen fra blandt andre Viggo Starcke.

Der er meget sandhed og fornuft i disse teorier, men jeg tror ikke på, at de vil have nogen synderlig gennemslagskraft. Vælgerne vil opfatte dem som en minimalstatstankegang.

Jeg tror på, at der især er to emner med størst gennemslagskraft overfor vælgerne: gendannelse af velfærdssamfundet og den grønne omstilling. Begge er to sider af den samme sag. En omstilling og tilpasning af samfundet til konsekvenserne af klimaforandringerne er en forudsætning for at kunne genskabe velfærden. At forsøge at introducere en retsstat med minimale opgaver for staten bliver svær at sælge. Lad denne retsstat opstå som en konsekvens af den meget omfattende samfundsomlægning, som indførelsen af jordrentebeskatning vil have, fremfor som et dominerende mål i sig selv.

Jordrentebeskatningen vil påvirke samfundet socioøkonomisk på en lang række måder:

Den vil undergrave – måske helt fjerne – muligheden for arbejdsfrie fortjenester. Jeg vil gøre opmærksom på det anerkendte begreb ”rent seeking” (https://www.investopedia.com/terms/r/rentseeking.asp). Jordrentebeskatning vil fjerne fødegrundlaget for rent seeking. Det vil få omfattende og svært uoverskuelige konsekvenser for prisdannelsen i en god retning.

C. Retsforbundets formand Jørgen Ganshorn henviser til flg. link fra Euroinvestor:

https://www.euroinvestor.dk/boligoekonomi/saa-meget-har-de-danske-boligejere-tjent-i-aar hvorfra kort citeres flg.:

Øverst på formularen

Nederst på formularen

Selvom international uro og stigende renter har præget verden det seneste år, har det alligevel været en god forretning at være boligejer i 2023. I gennemsnit er en villa på 150 kvm nemlig blevet 113.000 kr. mere værd fra januar til udgangen af november, når man regner på salgspriserne henover 2023.

D. Vor læser Lasse Solgaard Andersen gør opmærksom på flg. uddrag af en artikel i Zetland af Emil Rosengreen og Mads Olrik vedr. de nye ejendomsvurderinger.

Ja, grundskyld er et forfærdeligt ord, men et afsindigt spændende koncept, så lad os lige tale kort om det, inden vi går videre: Grundskyld er basalt set en skat, man betaler for at eje jord. Idéen, som den danske grundskyld er baseret på, kommer fra en ret radikal amerikansk økonom ved navn Henry George. En dag i 1871 sad han på en hesteryg ved Stillehavskysten i Californien og indså, at alle dem i dette område, der var rige, var dem, der var kommet først til jorden. Og ikke mindst: Hvor uretfærdigt og ineffektivt det var for samfundet, hvis man bare kunne sidde i sit hus og blive rigere og rigere.

Hans vigtigste input er, at folk skal have lov til at beholde værdien af det, de selv producerer – altså deres arbejde – men at alle naturressourcer skal ejes i fællesskab, inklusive jord. Den danske grundskyld er ikke så radikal, som Henry George foreslog, men det er værd at huske på hans idéer i denne diskussion.

Hvis man er enig med Henry George, kan man kalde sig georgist.

6. Organdonation og motorvej

Af Ole Petersen, Stationsvej 79, 4760 Vordingborg.

ENDNU ENGANG FOR PRINS KN…. FRU FREDERIKSEN!

Selv om regeringen har ændret en smule i sit oprindelige forslag, som blev fremlagt i Folketinget for et år siden, om, at man automatisk er organdonor, fra man er fyldt 18 år, med mindre, at man aktivt har meldt, at det ønsker man ikke, så er der nu fremsat beslutningsforslag om at indføre formodet samtykke som model for organdonation; men det ændrer fortsat ikke ved det principielle, at staten fremover skal være medbestemmende over din og min krop!

At regeringen kan finde på at ville stå ved sådan et menneskesyn, som er enhver diktaturstat værdigt, er mig ubegribeligt. Hvilken glidebane kan vi ikke være ude i? Vil staten snart også til at bestemme grænsen for dit BMI, indtagelse af alkohol, kødforbrug … ja, hvor langt er der f.eks. herfra til at staten så helt vil bestemme over din og min krop? – og selv om der da nok vil gå nogle år, før dette bliver tilfældet, så må Retsforbundet efter min mening igen på det kraftigste sige fra overfor regeringens hensigt.

Retsforbundet kan efter min mening ikke være imod, at hver enkelt personligt melder sig som donor. På denne måde kan man jo i mange tilfælde være med til at sikre medmennesker et bedre liv, f.eks. ved at donere den ene af sine nyrer. Det vil da være en kærlighedsgerning! Men det må være den enkeltes helt egen afgørelse, som staten ikke skal blande sig i.

Mennesket er ikke statens ejendom! Vore kroppe er ikke statens ejendom! Vore organer er ikke statens ejendom!

Efter min mening må vi i Retsforbundet på det skarpeste tage afstand fra, at vi på statens opfordring kommer til at se på hinanden som reservedelslagre, hvilket dybest set betyder, at vi tingsliggør det enkelte menneske. Vi skal derimod være med til at sikre og bevare det enkelte menneskes egenværdi som medmenneske, med personlig frihed og selvbestemmelsesret – selvfølgelig underforstået, hvor andres lige så store ret ikke krænkes.

 NY MOTORVEJ – JORDVÆRDIEN STIGER!

Jeg vil herigennem stærkt opfordre Retsforbundets ledelse til offentlig at stille krav om, at den jordværdistigning, der helt naturligt vil finde sted, nu hvor arbejdet med at anlægge en ny motorvej mellem Næstved og Tappernøje på Sydsjælland, at den skal inddrages og anbringes i samfundets fælles kasse. Det er jo samfundet der investerer i bedre trafikforhold, derfor skal det ikke være den juridiske person, der har et skøde på et stykke jord tæt ved den kommende motorvej, der skal have lov til at inddrage den mulige fortjeneste, når jordværdien med al sandsynlighed vil stige, men samfundet!

Men hvem tænker i disse baner undtagen Retsforbundet? Hvem tør tale højt om det med undtagelse af Retsforbundet? Derfor … tiden er inde for Retsforbundet!

Jorden og dens værdi er der ingen, der har retmæssig krav på, da intet menneske har skabt den. Der ligger heller ikke noget arbejde bag den frembragte jord! Derfor er der heller ingen, der med rette kan påberåbe sig en kommende stigning i jordværdien; men alle kan vi få glæde af den, når den inddrages i samfundets fælles husholdning. Dette er ikke alene rimeligt, når nu samfundet investerer, det er også ret!

7. Forklaring om diverse termer.

En række retsliberale og georgistiske ord bruges ofte i flæng og endda i forskellige betydninger. Det er derfor ønskeligt, at det sker en udvælgelse og en standardisering af de ord, der bør anvendes. Nedenstående er til indledning af en kvalificeret debat herom.

JORDRENTE er det afkast, som et areal kan give ved fornuftig, lovlig og normal brug UDOVER aflønning for det anvendte arbejde og forretning af den anvendte kapital. Jordrenten er derfor en ekstra ”gratis” gevinst, som ikke skyldes indsats af arbejde eller kapital.

Man kan tænke på det som den leje, et areal kan give, hvis det udbydes offentligt til højestbydende.

JORDVÆRDI er den kapitaliserede jordrente.

Man kan tænke på det som den pris, man kan få ved et frit salg af et areal.

GRUNDSKYLD er den del af jordrenten, der ”inddrages” til offentlig brug. Den beregnes som en procentdel af jordværdien. Ordet ”skyld” er – set for Retsforbundets side – et velvalgt ord. Der er tale om en ”gæld”, der skal betales til samfundet, da jordens værdi skyldes hele samfundets vækst og investeringer.

FULD GRUNDSKYLD betegner den situation, at hele jordrenten inddrages. Det kan være ønskeligt, at fuld grundskyld fastsættes som en årlig ydelse i stedet for en procentdel af en grundværdi (dvs. fastsættes som den faktiske jordrente, der kan variere op og ned efter konjunkturer, offentlige investeringer i området osv. osv.)

RESURSERENTE er den fortjeneste, der fås ved salg af indvundne naturresurser efter aflønning for det anvendte arbejde og forrentning af den anvendte kapital ved udvindingen er betalt. Det kaldes også ”overnormal profit”.

Naturresurser er f.eks. fiskekvoter, vandkraft, grus, olie, gas og mineraler, radiofrekvenser osv.

Man kan tænke på resurserente som den ”forpagtningsafgift”, der kan opnås ved salg på offentlig auktion af eneretten til en naturresurse. F.eks. vil retten til at opstille en vindmølle til elproduktion på en stormomsust bjergtop, retten til en fiskekvote eller retten til at udvinde grus i et område, hvor det findes i rigelige mængder lige under jorden kunne indbringe betydelige beløb ved sådanne auktioner.

RESURSESKYLD bliver således en analogi til fuld grundskyld, dvs. inddragelse af den ovennævnte ”forpagtningsafgift” til fællesskabet, som er den rette ejer af de naturresurser, som ikke er skabt af enkeltpersoners.

KNAPHEDSRENTE er et samlende begreb for enhver merfortjeneste, muliggjort gennem ”kunstig” eller naturlig frembragt knaphed. Kunstig skabt knaphed er således f.eks. patentrettigheder, copyright eller tildelte koncessioner og monopoler, som kan give rettighedshaveren er ”overnormal profit”. Jordrente og resurserente er eksempler på naturligt skabt knaphed.

NB. Man kan ikke i alle tilfælde kalde en kunstig skabt eneret, der giver knaphedsrente, for urimelig. F.eks. er patenter og copyright, forudsat de ikke gives for alt for lang en periode, en måde at sikre ”arbejdsløn og kapitalrente” til ophavsmanden. Naturlig frembragt knaphed er derimod urimelig, da der ikke ligger en indsats bag.

JORDVÆRDISKAT, og de engelske udtryk ”SINGLE TAX” ”LAND VALUE TAX (LVT)” er synonymer for (fuld) grundskyld. Nogle retsstatsfolk mener, det er ”gode” udtryk, da folk ved, hvad skat er og ikke fatter andre udtryk. Andre finder dem uheldige. F.eks. kan ordene friste staten til at bruge pengene, som man normalt bruger skat, nemlig til nye udgifter, hvor Retsforbundets pointe er, at grundskyld skal AFLØSE skatter på arbejde og produktion, som betragtes som et ”tyveri” fra de rette ejermænd,

HUSLEJE og BOLIGPRISER er yderst uheldige udtryk, da de sammenblander den på en grund stående bygning med grundens værdi. Når huslejen/boligpriserne f.eks. stiger, tror mange, at det er bygningen, der kommer til at koste mere. Det er det aldrig. En bygning (som ikke forbedres eller udvides) falder altid i værdi med tiden, ganske som en bil eller et fjernsyn. Det er altid ”beliggenheden” der stiger. Ejendomsmæglere burde anføre huset værdi som et beløb og beliggenheden som et andet beløb. De to tilsammen er prisen.

KAPITAL betegner i ovennævnte sammenhæng ”realkapital”, dvs. de arbejdsfremmende redskaber, der anvendes i produktionen. En spade og en sav er kapital. Det samme er en komplet fabrik med hundreder af maskiner til mange millioner.

KAPITALRENTE er det (markedsbestemte) beløb, som den, der stiller disse ting til rådighed, skal have.

TIL SLUT skal bemærkes, at opkrævning af jordrente og resurserente ikke fører til prisstigninger. Man inddrager blot en ”gratis” merindtægt. Følgen bliver, at det bliver billigere at købe et ”sted” at leve og virke.

Skatter på arbejde og produktion overvæltes derimod altid på prisen, ligesom de hæmmer lysten til at arbejde og til at investere i nyttig virksomhed.

Praktiske oplysninger, foreningsstof mv.

FRIVILLIGE BIDRAG.

Bidrag til Retsforbundet fra såvel medlemmer som andre modtages med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489. Det bemærkes, at Retsforbundets faste driftsudgifter er dækket i budgettet af foreningens egne midler. Gaver går dermed udelukkende til flere udadrettede aktiviteter.

Bidragydere nævnes med navn, medmindre der anføres ”Anonym”.

Der er siden sidst modtaget flg. bidrag: Ricardt Riis 100 kr., Hans Ulrik Sommer Jensen 200 kr., Ole Bjørn Hansen 100 kr., Sven-Erik Runeberg 400 kr., Thomas Ammitzbøll-Bach 400 kr. Niels Peter Lauritsen 400 kr., Leif Georg Andreasen 500 kr., Poul Gerhardt Kristiansen 400 kr., Arne Bruun Nielsen, Sverige 400 kr., Helge Strimm, Sverige 100 kr., Kurt Elmelund 400 kr., Ole Petersen 400 kr., Ulf Kobbernagel 500 kr., Orla Krogh, 900 kr., Kim Holm, 300 kr., Margrethe Dahlstrup 200 kr., Toldkontrollør Niels Noak Gungårds og hustru Elly Tarp Gungård, f. Svarres Fond 23.849,3 kr. I alt 29.549,31 kr. TAK.

Bidrag bestemt alene til støtte for udgivelse af ”Ret og Frihed” fra såvel medlemmer som modtagere af bladet modtages ligeledes med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489, bedes mærket ”R&F” og evt. også mærket ”Anonym”.

Sådanne bidrag er bl.a. med til at sikre, at bladet kan udsendes gratis til interesserede og pr. brev til personer uden e-mail.

Der er ikke modtaget bidrag hertil i 2023. I 2022 er der modtaget 233,25 kr.

MEDLEMSKAB ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE FOR SAGEN.

Vil du være medlem af Retsforbundet, er det OK (set fra vores side) samtidigt at være medlem af andre partier, da vi arbejder som en forening med oplysning og argumentation. Og det er også OK, hvis du ”kun” som medlem vil støtte uden at være special aktiv. Medlemskab koster 100 kr. pr. år. Husk at anføre, at det er kontingent og navn, adresse og/eller mail.

Indbetaling af kontingent sker til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489.

BAGGRUNDSVIDEN OG MATERIALER.

I øvrigt kan du kigge på www.retsliberal.dk eller https://www.retsforbundet.dk/ – hvis du vil vide mere.

Eller Facebook: https://www.facebook.com/retsforbundet.dk

Prøv også Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk

Og der er en guldgrube at hente på Henry George biblioteket: https://bibliotek1.dk/

Du kan også se en række retsstatsvideoer på https://www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playliste: Politik).

Og så links til en organisation, som historisk har ligget os nær: JAK-Danmark: https://www.jak.dk/

Alle modtagere af ”Ret og Frihed”- dvs. såvel interesserede modtagere af bladet som medlemmer af Retsforbundet – der vil hjælpe med at udbrede kendskabet til bladet og til Retsforbundet, kan gøre dette ved at uddele en pjece.

Pjecen giver oplysning både om, hvordan man kan melde sig som ”interesseret” og få ”Ret og Frihed” gratis og om, hvordan man kan melde sig ind i Retsforbundet.

Pjecen findes i TO udgaver – en LILLE a-5 folder på 4 sider og en STOR a-5 folder på 8 sider, hvoraf de 4 er identiske med den lille. Og de kan bestilles gratis på mail: retsforbundet@mail.dk Skriv venligst antal og om det er LILLE eller STOR udgave samt forsendelsesadresse. Pjecerne giver en ret grundig indføring i sagen og er måske bedst egnede til interesserede i samfundsspørgsmål.

Den ”store” pjece kan downloades her:

https://www.dropbox.com/scl/fi/vkq94p1dpwn4t24fjusrn/Retsforbundetpjece.pdf?rlkey=surruf0o5eeaeo82dve3braxj&dl=0

PS. Den ”lille” pjece er s.1, s.2, s. 7 og s. 8 af den store, dvs. som den store uden de fire midtersider.

Desuden kan flg. bøger leveres for 25 kr. plus porto:

SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”) af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann.

Virkningerne af fuld Grundskyld af Oluf Pedersen, dansk folketingsmedlem og fiskeriminister.

”Det Danmark…” af Peter Ussing, dansk skoledirektør.

Personlig Kultur af C. Lambek, dansk skolemand (med indledning af Peter Ussing).

Danmarks Retsforbund af Kr. Kolding, dansk højskolelærer.

OM ”RET OG FRIHED”.

Tidsskriftet er et forum for interesserede i georgisme og retsliberalisme i Danmark, hvor der er plads til artikler, debat, kommentarer, spørgsmål, oplysning og indlæg mv. fra alle læsere. Alle er velkomne til at bidrage – også kritisk.

Tidsskriftet sendes til 1) Retsliberalt Forums og Retsforbundets medlemmer og følgere. 2) Diverse medier mv.

Der er tale om i alt 680 ”abonnenter” Hertil kommer offentliggørelse på diverse hjemmesider og Facebook-grupper, der har tilknytning til udgiverne. Foruden de forskellige indlæg er der en medlemsrubrik: ”Nyt fra Retsforbundet”.

Redaktion: Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven).

Indlæg er ikke nødvendigvis dækkende for hverken Retsforbundet eller Retsliberalt Forums ideer.

Input til næste nummer af RET OG FRIHED, som forventes udsendt i maj 2024 bedes sendt senest 10. maj 2024 til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing, tlf. 9749-5407, mail: retsforbundet@mail.dk

Du kan på retsforbundet@mail..dk også tilmelde dig som modtager af tidsskriftet og foreslå nye modtagere – som vil få en neutral forespørgsel om, hvorvidt dette er OK. Og samme steds kan du også afmelde dig. Selv om politiske partier er undtaget fra markedsføringsloven (dvs., at det er lovligt at sende bladet uopfordret), sletter vi pr. kulance enhver, der ønsker det.

Modtager du tidsskriftet pr. post – send evt. mail for billigere forsendelse.

Vi overholder alle persondataregler (GDPR) og opbevarer kun oplysninger, som er nødvendige af hensyn til foreningernes virke (gælder medlemmer) og nødvendige kontaktoplysninger (gælder modtagere af vore forsendelser)

Du kan på dette link se vores redegørelse herom: https://www.dropbox.com/s/hyn40yratqfyopy/Opbevaring%20af%20personoplysninger.docx?dl=0

Det bedste sted at læse alle foregående udgivelser er https://retsliberal.dk/arkiv/nyhedsbreve

Aviser og andre er velkomne til at publicere artiklerne helt eller i uddrag eller som referat/kommentar – mod angivelse af kilden.

Med venlig hilsen

Udgiverne.

GENEREL INFO OM RETSFORBUNDET.

Retsforbundet er en forening med det formål ”at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram” og vi ”virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling.”

Denne brede formulering betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle. Og dermed giver plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Men vi ønsker også en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen. Før det kan ske, skal vi have samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted.

Skal du med Retsforbundet til ”Folkemødet på Bornholm”?

Retsforbundets deltagelse i Folkemødet på Bornholm 13.-15. juni er lagt i hænderne på vort bestyrelsesmedlem Vagn Christensen. Alle interesserede blandt medlemmer og sympatisører, som evt. gerne vil deltage, bedes rette henvendelse til Vagn, tlf. 2067-0067. mail: vagn@rava.dk Gerne snarest muligt af hensyn til at få bestilt overnatning til alle.

AKTUELT FRA RETSFORBUNDET.

Der er afholdt bestyrelsesmøde i Retsforbundet lørdag d. 2. marts i Vejle. Her meddeles et forkortet referat.

Udkastet til ”Ret og Frihed” nr. 21 blev gennemgået.

Regnskab 2023 og budget 2024 blev godkendt. Regnskabet udviser et overskud på ca. 9 t. kr. og en grundkapital på 1.357 t. kr. Ejendommen Lyngbyvej 42 har en andelsværdi på 2.986 t. kr., men er kun bogført i regnskabet til 250 t. kr. I budgettet er der afsat midler til deltagelse i folkemødet på Bornholm. Det besluttedes at undersøge, om den ret store kontantbeholdning med fordel kan anbringes i værdipapirer.

Der var en drøftelse af, hvad det betyder, at Retsforbundet nu er en forening og ikke et parti, der søger opstilling. Hovedtanken er, at vi mest muligt skal holde os til hovedsagen, som er det, der tydeligst adskiller os fra de eksisterende politiske opfattelser. Og ikke blande os i for mange enkeltsager, som kan skabe (unødig) uenighed – hvilket dog ikke betyder, at vi ikke skal være ”aktuelle”. Nærmest tværtimod – men de aktuelle input skal stå på det rette fundament, som kort er udtrykt i vedtægterne således: de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram.

Hjemmesiden, som er uændret siden ”partitiden” (og som vi, på grund af den omfattende omstrukturering ikke har haft overskud til at se på) skal nu langt om længe opdateres. Der oprettes et udvalg hertil.

Foreningen Retsforbundet afholder generalforsamling mv. i ”Schrøders stue”, Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen søndag d. 28. april kl. 12.00 – ca. 16.00.

Bemærk, at den formelle og dermed rettidige indkaldelse skete i Ret og Frihed nr. 20, dec. 2023

Vi starter med en dejlig frokost kl. 12.00.

Herefter er der en fri drøftelse af Retsforbundets fremtidige arbejde med at oplyse om vore ideer og skaffe tilslutning hertil. Der indledes med tre korte indlæg (max. 10. min) med bud herpå fra Lars Rindsig, Poul Gerhardt Kristiansen og Thorkil Sohn.

Der er offentlig adgang for alle og enhver til frokosten og den efterfølgende frie drøftelse. Der kræves dog tilmelding og forudbetaling af 150 kr. senest 7. april på MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489 (angiv venligst, at det er betaling for ”frokost og møde”).

Til slut afholdes selve generalforsamlingen for medlemmer. Der er dagsorden iht. vedtægterne og vi slutter med kaffe. Også af medlemmer kræves tilmelding og forudbetaling af 150 kr. senest 7. april på MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489 (angiv venligst, at det er betaling for ”frokost, møde og generalforsamling”).

Generalforsamlingen har flg. dagsorden:

Der er flg. foreløbige dagsorden iht. vedtægterne:

1) Bestyrelsens beretning

2) Regnskab for perioden 1.7.-31.12.2023 (vedhæftet særskilt).

3) Valg af bestyrelse (max. 15 personer – alle nuværende er på valg).

4) Valg af revision for et år ad gangen.

5) Fastsættelse af kontingent

6) Behandling af evt. indkomne forslag

7) Evt.

Efter generalforsamlingen afsluttes med kaffe.

Det bemærkes, at medlemmerne iht. vedtægterne kan indsende forslag med meget kort varsel (senest dagen før generalforsamlingen), så den endelige dagsorden kan indeholde forslag, der IKKE fremgår af den foreløbige dagsorden.

Alle forslag sendes til retsforbundet@mail.dk eller pr. post til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.

NB. DOG SIGER VEDTÆGTERNE, AT VEDTÆGTSÆNDRINGER KUN KAN BEHANDLES, HVIS DE FREMGÅR AF DAGSORDENEN. DA INGEN FORSLAG HEROM ER INDSENDT FØR DEN I FORRIGE NUMMER ANFØRTE FRIST 1. MARTS, KOMMER DER INGEN VEDTÆGTSÆNDRINGER TIL BEHANDLING UNDER PKT. 6.