Udgivet af Retsliberalt Forum og Retsforbundet i forening.

FULD GRUNDSKYLD,

SÅ VORE BØRN OGSÅ HAR ET STED AT VÆRE.

PERSONLIG FRIHED OG STATSMAGTENS BEGRÆNSNING,

SÅ VI ALLE SAMMEN KAN FÅ LOV AT VÆRE OS SELV.

FRIHANDEL,

SÅ ALLE LANDE BEDRE KAN KLARE SIG SELV OG JORDENS RESURSER UDNYTTES OPTIMALT.

Du, vi har ikke en ærlig chance, så længe jorden er monopoliseret.

Indholdsfortegnelse

1. Svar fra partiet Venstre på ”Ret og Friheds” spørgsmål i sidste nr.

2. Læserindlæg: Hvorfor er Retsforbundet endt som ”Restforbundet”?

3. Mere om ”negativisme” (den omsiggribende administration)

4. Hvem slipper billigst i grundskyld?

5. Læserindlæg: Det nationale folkestyre.

6. Malthus – kun vulgærdarwinist?

7. Læserindlæg (reaktion på Holger Bech Nielsens tidl. indlæg): Jorden og adelsvældet.

8. Læserindlæg om jordejendomsretten.

9. Poul Erik Madsen, tidl. redaktør om ulighed.

10. Slagord om skat og grundskyld.

11. Hilsen fra Serbien.

12. Theresa Scavenius om politiske magtforhold m. kort kommentar v. redaktionen.

Til slut er der en række praktiske oplysninger, foreningsoplysninger fra Retsforbundet mv.

1. Svar fra partiet Venstre på vort spørgsmål i sidste nr.

v/ Torsten Schack Pedersen, politisk ordfører for Venstre,

I sidste nr. af ”Ret og Frihed” stillede redaktionen partiet Venstre følgende spørgsmål og fik det nedenfor spørgsmålet stående svar, som vi bringer ordret:

SPØRGSMÅLET TIL VENSTRE

Liberalisme kan (på det økonomiske område) beskrives kort: ”Man må yde for at kunne nyde”.

Markedsøkonomi er, at prisen på en vare bliver afgjort i et frit marked ud fra loven om udbud og efterspørgsel. Og fri konkurrence er, at alle konkurrerer på lige vilkår, dvs. uden at nogen har særlige enerettigheder, monopoler osv.

Og det var Adam Smith ”bagmanden” bag liberalismen, som påviste, at i et frit marked med fri konkurrence ville den ”usynlige hånd” regulere det hele til gavn for den størst mulige økonomiske velstand for flest mulige mennesker.

I den forbindelse beder vi partiet forholde sig til Adam Smiths udtalelse: ”Jordrente er en form for indtægt, som ejeren ofte oppebærer uden indsats fra hans side”.

Specifikt hvordan dette faktum forholder sig til princippet om ”at yde for at nyde.” Og hvordan private jordmonopoler forholder sig til princippet om, at den fri konkurrence forudsætter, at ingen begunstiges med særlige monopoler.

SVARET FRA VENSTRE:

På vegne af Venstres politiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, sender jeg et skriftligt citat, som svar på omtalen af Venstres i jeres nyhedsbrev nr. 22, juni 2024.

”I Venstre er vi af den opfattelse, at danskerne køber deres drømmebolig for at bo i den, og ikke for at oppebære en gevinst fra jordrenten. Derfor bør private ejerbolig ikke beskattes, som noget det ikke er. Desuden vil en beskatning af private ejerboligers værdistigninger skabe betydelige indlåsningseffekter af boligmarkedet. Venstre mener det er et sundt princip, at det skal kunne betale sig at arbejde, hvilket det også kan for langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet.”

Med venlig hilsen August Stengaard.

Mange tak til Venstre for svaret. Om det er svaret på spørgsmålet, må være op til læseren at vurdere.

Med venlig hilsen

Redaktionen.

2.Hvorfor er Retsforbundet endt som ”Restforbundet”?

Af Thorkil Sohn, kasserer og sekretær i Retsforbundet.

Vi ved, hvordan Retsforbundets og retsstatstankernes sande tilstand er. Og jeg har ikke til hensigt at besmykke denne sande tilstand med superlativer, som visse ejendomsmæglere og brugtbilsforhandlere kan fristes til at gøre i deres regi.

Og den sande tilstand er, at vi er 93 medlemmer. Og at vi udsender vort blad ”Ret og Frihed” til 613 ”abonnenter” ud over medlemmerne, hvoraf 179 er personer, som selv har tilmeldt sig og 434 er andre, fortrinsvis medier, højskoler og såkaldte meningsdannere mv. , der ikke har sagt ”nej tak.” Det er – hvor småt det end lyder – en formidabel fremgang. Da vi nåede bunden for et par år siden var vi 26 medlemmer og bladet havde ganske få læsere. Hvilket jo – hvis vi skal sige noget positivt om det – var et godt udgangspunkt for fremgang.

Og så har vi lidt på kistebunden. En andelserhvervsejendom i København, som primo 2024 har en andelsværdi på knap 3 mill. kr. og pt. er udlejet til ”Folkebevægelsen mod EU” og en grundkapital, der omfatter dels frie og dels bundne testamentariske midler på 2.480 t. kr., som vi har ”lovet os selv” at bruge med højst 1/20 om året.

Det er så resultatet af godt 100 års arbejde siden stiftelsen af Retsforbundet i 1919.

Og – dette er naturligvis en subjektiv betragtning – så synes vi jo, at vi ikke står og skal sælge noget gammelt ragelse. Vort hovedbudskab er jo, at det arbejdsfrie udbytte af de natur- og samfundsskabte resurser skal være vores fælles ejendom og at arbejdets frugter bør tilfalde den, der har udført arbejdet. Og der skal være klare grænser for statsmagtens indgriben i den personlige frihed og frihandel mellem landene

Tilmed er produktet billigt. At ”abonnere” på ”Ret og Frihed” er endda gratis. Og det koster kun 100 kr. om året at være medlem af Retsforbundet. Når det er så billigt, er det fordi vi mangler ”medlemstal” i højere grad end penge. Da foreningens beskedne daglige drift er dækket ind via vores formue, vil al kontingent og alle støttebeløb udelukkende gå til øget aktivitet. Du kan under ”foreningsoplysninger” se nærmere om medlemskab og gavebidrag. Som medlem eller bidragyder tilkendegiver du, at vores stemme i debatten er relevant og hjælper til, at den ikke forsvinder. Uden at det i øvrigt medfører nogen som helst forpligtelser ud over dem, du selv ønsker at påtage dig.

Et spørgsmål trænger sig derfor på for os retsstatsfolk: Når produktet er så godt, som vi hævder, hvorfor strømmer kunderne så ikke til i tusindvis? Det spørgsmål har vi tumlet med i årevis.

Det kan naturligvis skyldes, at vore ideer er forkerte og at det kloge flertal for længst har indset det. Hvilket placerer os retsstatsfolk som dem, der tog fejl. ”De elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort.”, som digtet træffende siger.

Det kan også skyldes, at ideen er for god til at være sand. At det er en utopi om det Paradis, som ikke kan realiseres her på jorden. Og derfor er det spild af både tid og penge. Det var det, som Jens Otto Krag mente, da han sagde, at Retsforbundet har ret; men ideen har ingen gang på jorden. Hvis det er rigtigt, er det naturligvis en selvopfyldende profeti.

Eller årsagen skal findes i det, som Henry George forudså: at ideerne kun vanskeligt vil vinde frem, da de er oppe mod to af de største kræfter i verden: egoismen og uvidenheden. NB. Hans tankegang rummer dog den trøst, at den viser en vej at gå: Mod egoisme kæmper man ved at tale til folks bedre jeg og mod uvidenhed kæmper man med oplysning. Hvis det er rigtigt, ligger ansvaret på os retsstatsfolk – for så har vi ikke formået at tale til samvittigheden og oplyse godt nok.

Nå – men det skal nu ikke slutte med den rene jammer. Måske er der lys forude. Prøv at kigge på forsiden af dette nummer af ”Ret og Frihed”. Vi har taget AI (kunstig intelligens) i brug, idet vort medlem Per Møller Andersen har bedt ”AI” om at lave en tegning til at formidle en af vore grundideer. (I parentes bemærkes, at tegningen ikke skal tolkes som et indlæg i immigrationsdebatten; men ses i kontekst af vore ideer om, at jordværdierne bør komme os alle til gode) Jeg synes, AI har gjort et godt formidlingsarbejde. Måske skal vi fremover bede ”AI” om at fremstille hele bladet og udforme vores politik? OK – spøg til side.

Min hensigt med denne artikel er at bede om reaktioner fra modtagere af bladet. Gerne også reaktioner fra Jer, der ikke er retsstatsfolk. Fra enkeltpersoner, aviser, medier, andre politiske partier, foreninger osv. Jeg håber I vil svare på spørgsmålene: Hvorfor er jeg ikke retsstatsmand? Hvorfor er Retsforbundet blevet til ”Restforbundet”?

Det bliver spændende at se, om vi kan få nogle input, der viser os, om I synes, vi er ”helt ude i hampen” eller om der er ”noget om snakken”. Og hvad I synes, vi evt. kan gøre bedre. Vi kan i al fald tilsyneladende ikke selv finde ud af det.

Alle evt. indlæg vil blive bragt i næste nummer af bladet.

3. Mere om ”negativisme”

v/ redaktionen.

Negativisme er et begreb, ”opfundet” af retsstatsmanden Ejnar Pedersen og kan defineres som ”de administrative omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af den socialliberale velfærdsstat (eller formynderstat, som Ejnar yndende at kalde den) herunder den medfølgende kontrol og styring”

I ”Ret og Frihed” nr. 21 var følgende oplysning at finde (i artiklen ”Negativisme”): I 1956 var der 256.000 offentligt ansatte. I 2023 var det vokset til mere end det tredobbelte, nemlig 867.000 ansatte. Sættes det i forhold til befolkningsudviklingen – som det jo skal, hvis opgørelsen skal være ærlig – er væksten ca. 250 %. (Kilde: Cepos 14. april 2023).

Sidenhen er der dukket en interessant oversigt op (Altinget 4. juni 2024) med en liste over ”top-20 institutioner med størst vækst i administrativt ansatte og ledere, 2019-2023”

I alt 22.055 30.205 vækst 36,95% på 4 år.

Hvis vi laver en ”rentes rente” beregning, vil antallet af ansatte i de nævnte styrelser om 20 år være ca. 186.000. Da det synes helt ude i hampen, melder spørgsmålet sig om, hvordan vi får ændret kursen. Efter vores mening vil et mere retfærdigt ejendomsretsbegreb, som ”indbygger” fordelingen af produktionen i selve systemet, mindske behovet for styring, kontrol og offentlig hjælp. Og måske også fører til øget ansvarlighed og mindre kriminalitet,

4. Loft over grundskylden – hvem slipper billigst?

v/ redaktionen.

Pt. er der iht. Ejendomsskatteloven sat kommunespecifikke overgrænser for grundskylden.

Disse topsatser er interessante. Og viser, hvordan man politisk holder hånden under dem, der har de allerstørste arbejdsfrie friværdigevinster. For det første er der en general topgrænse i loven på 30 promille af grundværdien; som det ovenikøbet er lykkedes at gøre til noget, som kun har teoretisk betydning . For pt. (foreløbig i 4 år) er der sat maksimumprocenter på for hver enkelt kommune, så den allerhøjeste grundskyldspromille i hele DK ligger langt under. Varde og Lolland kommuner topper nemlig med henholdsvis 17,7 og 17,4 promille. Og bemærk, at den højest tilladte grundskyld i Frederiksberg Kommune er 3,1 promille. Og i København og Gentofte kommuner er den 5,1 promille.

Tak til Per Møller Andersen for at henlede redaktionens opmærksomhed på disse forhold, som vist næsten ingen uden Retsforbundet overhovedet bemærker (vel nok udover de pressionsgrupper, som har fordel af ordningen).

5. Det nationale folkestyre

v/ medlem af Retsforbundet Uffe Jensen, som anfører flg. indledende bemærkning:

Det udkast, jeg har leveret, er noget, der skal diskuteres og modnes. Det er næppe klar til vedtagelse som officiel politik.

Af pladshensyn let forkortet af redaktionen.

Skal folket styre eller skal folket styres!

Demokrati i en nøddeskal:

Tredeling af magten.

Et parlament er en forsamling af direkte folkevalgte personer, der har den fulde lovgivende ret – dvs. både retten til at fremsætte og vedtage love.

En regering er en forsamling af personer, der er udpeget af et parlament. Regeringens ministre har retten til at udøve de love, som parlamentet vedtager. Ministrene er blot udpegede embedsmænd i en tidsbegrænset stilling.

Domstole er uafhængige af både parlamentet og regering og har den dømmende magt.

Borgerforslag er ikke en oprindelig del af de traditionelle demokratiske principper. Men det bør være en central del af ethvert folkestyre.

Politisk virkelighed.

Politikere lever deres liv dybt fokuseret på det næste valg. Det er dit og mit kryds, der bestemmer om de får den magt, de stræber efter. Mange gange har man hørt politikere sige, at når først valget er overstået, og magten er tildelt, forventer de fred indtil næste valgkamp.

De etablerede partiers dominans er så intens, at vælgerne reelt er blevet afvæbnet. Stemmesedlen som valg-våben har mistet sin skarphed, fordi det er partierne der bestemmer udbuddet af kandidater, og dermed udbuddet af politiske holdninger. Partierne behøver ikke engang være ærlige i deres politiske salgsarbejde. Vælgernes mulighed for at stille dem til reelt ansvar, og holde de uærlige ude af det politiske arbejde, er minimal.

Folket har kun indflydelse når der er valg. Magt er demokratiets antitese. Vi skal have skabt et samfund, hvor medlemmer af folketinget har lige meget indflydelse, og hvor vælgerne beholder deres indflydelse også uden for de perioder, hvor der er valgkamp.

Før et valg: masser af lovprisning og løfter om alt det gode de vil gøre.

Efter et valg gennemfører de den politik de kan blive enige om, mens valgløfterne spiller en mindre rolle. Politikerne ved nemlig godt, at vælgeres utilfredshed ikke kan udmøntes i forandring. De eksisterende partier i folketinget styrer nemlig udbuddet af politikere, og har sikret sig, at det er meget svært at skabe forandring. Det er meget svært at få skabt udskiftning i den politik, der bliver ført – politikere kommer og går, men politikken forandres ikke væsentligt. Det er de samme gamle principper der kører videre til næste generation, selvom disse principper har vist sig ikke at skabe et samfund hvor mennesker behandles ligeværdigt.

Det vil vi forandre!

Fjern spærregrænsen – stemmer til et mandat skal give et mandat.

1) Gør ministeriernes embedsmænd til folketingets embedsmænd, ansat af præsidiet. Alle medlemmer af folketinget skal kunne give embedsmænd opgaver, men skal ikke kunne kontrollere eller fjernstyre hvordan opgaven bliver løst. Det skal udelukkende være embedspersonens faglighed der afgør opgavens løsning.
Når man har magten i det nuværende folketing er det nemt at skævvride den. Selv i Danmark har ministeriernes embedsmænd den til enhver tid siddende minister som chef, på alle måder, også ansættelsesmæssigt. De har pligt til at gøre præcist hvad ministeren beordrer dem til, herunder at udforme rapporter, der underbygger ministerens valgte politik. Ministeren kan simpelthen definere opgaverne, så konklusionen er fastlagt på forhånd, også selvom embedsmændene med deres faglighed kan se, at det er galt.

2) Gør det væsentligt nemmere at opstille kandidater udenfor partierne, f.eks. ved at tillade valgforbund mellem kandidater udenfor partierne.

3) Forbyd opstilling af partilister – det er mennesker, der skal vælges, så stemmesedlen skal kun indeholde personer, ikke partilister, med prioriteringer, der tilgodeser bestemte kandidater. Politiske partier er blot foreninger og bør ikke have specielle rettigheder eller muligheder,

4) Hvis et folketingsmedlem forlader tinget skal det være den kandidat, der var tættest på at få stemmer nok, der skal have pladsen uanset partitilhørsforhold.

5) Regeringsdannelse skal IKKE varetages af den partileder, der får flest stemmer. Regeringen skal dannes ved at et flertal i hele folketinget udpeger en person, der skal undersøge muligheden for at skabe den bredest mulige regering. Denne person behøver ikke nødvendigvis at være medlem af folketinget.

6) Valgperioden er 4 år. Det kan KUN brydes hvis det viser sig umuligt at danne en regering, f.eks. efter at en siddende regering mister sit flertal.

7) Det er folketingets flertal der udskriver valg – ikke statsministeren.

8) Det skal gøres nemmere at fremsætte borgerforslag, f.eks. ved at sænke det antal personer, der skal støtte et forslag før det kan blive fremlagt for folketinget, fra 50.000 til f.eks. 20.000. Hvis et forslag har støtte fra ca. det antal vælgere, der skal til, for at opnå et mandat i tinget, bør det også være muligt at få forslaget realbehandlet.

9) Det nuværende krav for at få sit parti opstillet er ca. 20.000 stillere. Men da partilister ikke længere skal være valgbare, og det kun er personer, der skal være opstillet på stemmesedlen, falder dette krav bort. Hver kandidat skal blot samle mindst 150 og højst 200 stillere.

6. Malthus.

v/ redaktionen.

Vort medlem Per Møller Andersen er faldet over nedenstående citat af Malthus, der især er kendt for sin berømte ”darwinistiske” teori om, at befolkningstilvæksten altid vil overstige produktionstilvæksten, så hungersnød og sygdom nødvendigvis vil følge og føre til stor dødelighed, indtil der igen er ”balance”.

Citatet er interessant, fordi Malthus her har fået øje på jordens store ydeevne og den deraf flydende jordrente. Og derfor i nogen grad modsiger sin egen hovedtese

Must we not, on the contrary, allow that rent is the natural result of a most inestimable quality in the soil, which God has bestowed on man—the quality of being able to maintain more persons than are necessary to work it? Is it not a part, and we shall see farther on that it is an absolutely necessary part, of that general surplus produce from the land, which has been justly stated to be the source of all power and enjoyment; and without which, in fact, there would be no cities, no military or naval force, no arts, no learning, none of the finer manufactures, none of the conveniences and luxuries of foreign countries, and none of that cultivated and polished society, which not only elevates and dignifies individuals, but which extends its beneficial influence through the whole mass of the people? (Principles of Political Economy, Ch. III.)

Redaktionen har lavet denne lidt frie oversættelse, da en ordret oversættelse til dansk virker uforståelig.

Skal vi ikke erkende, at jordrente er den logiske følge af en højst uvurderlig egenskab ved jorden, som Gud har skænket mennesket. Nemlig den egenskab, at jord kan brødføde  flere personer end der er nødvendige for at dyrke den? Er det ikke den egenskab (og endda – hvis vi tænker dybere – en absolut nødvendig egenskab),  at jorden kan give denne ”overskudsproduktion”, som i virkeligheden er kilden til al magt og nydelse. Og uden denne ”overskudsegenskab” ville der faktisk ikke være nogen byer, ingen militær eller flådestyrke, ingen kunst, ingen lærdom, ingen af de højtudviklede produkter, ingen af fremmedede landes bekvemmeligheder og luksus, og intet af det kultiverede og sofistikerede samfund, som ikke blot ophøjer og værdsætter hvert enkelt menneske; men som bevirker, at denne gavnlige indflydelse gennemtrænger hele folkemængden? (Principper for politisk økonomi, kap. III.) 

PS. I øvrigt gjorde allerede Henry George indvendinger mod Malthus` hovedtese med bl.a. flg. ”enfoldige” betragtninger om, at der sagtens kan produceres ”mad nok”: Et menneske fødes med to hænder; men kun en mund. Og: Ræve lever af høns. Det gør mennesker også. Er der for få høns, dør rævene. Menneskene kan derimod – i modsætning til rævene – lave hønsefarme.

Derfor mente han, at findes der nød og sult; må årsagen være menneskeskabte uretfærdigheder og ikke ”Guds” uretfærdigheder.

George observerede også det faktum, at velstand fører til lavere fødselstal.

I de seneste mange årtier har det almindelige synspunkt (jf. f.eks. FNs befolkningsprogrammer) været ”malthusisk vulgær-darwinisme”: Der fødes for mange mennesker. Nu ændrer dette sig – videnskaben forudser, at væksten i folketal er stoppet og fremtiden problem bliver, at vi er for få.

Se f.eks.: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0302-fn-forventer-at-verdens-befolkning-stabiliserer-sig-paa-ca-10-mia-fra-2060/

7. Jorden og adelsvælden, kommentar til Bech Nielsens indlæg i nr. 20.

v/ etnograf Gustaf Løvenlund.

I ”Ret og Frihed” nr. 20 skrev fysiker Holger Bech Nielsen flg.:

Jeg kom til at tænke på, at jeg har tanker – som nok er velkendte for Jer, men ikke for så mange andre ? – at når nu renten er lav eller 0 eller negativ, så bliver der endnu mere brug for en kraftig grundskyld end i højrente tider. Principielt vil i ekstrem lavrente-tid (negativ) prisen på jordejendomme gå til uendelig. Og det vil jo så
sige, at de er helt umulige at få for dem, der ikke tilfældigvis har vundet dem ved heldig spekulation.

Man burde nok gøre en eller anden reklame for Retsforbundet og grundskyld baseret på, hvor vanvittig situationen bliver, især med lav rente.

Men det bedste var nok at forsøge i samarbejde med foreningen at fremstille et argument/en tale /et indlæg som kunne vise overbevise situationens alvor i lavrente tider.

Jeg kunne også tænke mig at få nogle historikere til at se på, om gamle dages adelsvælde havde at gøre med at, adelen var dem, der havde jord (og var renten i de tider lav?).

Venlig hilsen Holger

Det har fået medlem af Retsforbundet og etnolog Gustaf Løvenlund til at udarbejde denne kommentar.

Holger Bech Nielsen efterspørger i R&F nr. 20 historikere, der vil se på, ”om gamle dages adelsvælde havde at gøre med, at adelen var dem, der havde jord”. Da ingen historiker har meldt sig på banen endnu, vil jeg kort skitsere mine egne betragtninger – og så må man tage til takke med en etnolog i stedet for(!)

Det er almindeligt anerkendt, at adelen byggede sin magt på jordejerskab og dertil ikke mindst skattefrihed. I princippet overlod kongen de adelige en del af skattegrundlaget (jorden og dertilhørende gårde, produktion, mv). Til gengæld skulle de hjælpe kongen med at forsvare landet.

Da kongen var afhængig af adelens støtte, kunne adelen – før reformationen som regel i samklang med kirken, som i det store hele styredes af mænd fra de samme slægter – ”fæste hans hånd”, dvs. begrænse statsoverhovedets magt, hvilket dog mest gik ud på at fastholde privilegier og generelt fremme deres egne interesser.

Hvor langt tilbage, vi kan spore sammenhængen mellem jord og magt, er også interessant at overveje: Formentlig har jord og magt altid hængt sammen – særlig efter agerbrugets indførsel – men vel egentlig også tidligere, hvor nomader har gjort krav på græsningsarealer, og jæger-samlere har haft ”revirer”. At bønder, nomader og jæger-samlere alle har kappedes om retten til jorden, kan vi f.eks. se ud fra nye DNA-studier, der sandsynliggør ret store og formentlig ikke fredelige omrokeringer af befolkningen i Danmarks stenalder.

Der er tydeligt overleverede tegn på, at arv og jordejerskab var af allerstørste betydning for stormænd og deres slægter fra i hvert fald jernalderen og frem (hvis ikke også bronzealderens storhøje skal ses i dette lys). Tag blot stednavne, der ender på ”-lev”. Endelsen betyder ”arvegods” (oftest med et personnavn som forled) – disse stammer fra jernalderen og er spredt udover det meste af landet. I det lys er det vel heller ikke så mærkeligt, at arveret udgør en meget stor del af middelalderens landskabslove.

Ud af oldtiden kommer der ydermere en allerede ganske fasttømret social rangorden, der på mange måder bunder i jordejerskab (eller mangel på samme). Denne er karikeret i det oldnordiske digt Rigsthula, hvor vi finder personificeringerne Træl, Karl og Jarl. Træl er ikke blot jordløs, han er i bund og grund en retsløs mand, der bærer sine byrder under bøjet ryg; Karl er den frie mand i bred forstand med egen gård og jord – men Jarl derimod skal ifølge Rigsthula ”tage imod odelsmarkerne”, ”vinde sig land i kamp” og ”ene mand råde over atten gårde”. Det er vel ikke tilfældigt, at ordet ”odel”, dvs. jordejendom med særlige (arve)rettigheder, er nært beslægtet med ordet ”adel” (selvom denne betegnelse for herremændene først lånes ind i sproget fra nedertysk væsentlig senere).

Adelens opblomstring i løbet af middelalderen var ifølge historikeren Erik Ulsigs teori bl.a. et resultat af bøndernes mere eller mindre frivillige overgang fra selveje til fæste. Bønderne forsøgte at undgå kongens skatter ved at underordne sig herremændenes godser, som jo bekendt havde skattefrihed – så skulle man til gengæld betale landgilde til godsejeren. En kortsigtet byttehandel, da godsejernes private skatteinddrivelse ofte endte med at være højere for efterkommerne. Som Ulsig udtrykker det: ”Den danske godsejer var rentenyder”.

Enevælden gjorde i nogen forstand op med adelsvælden, men jordmonopolet blev ikke synderligt svækket. I princippet skulle den adelige skattefrihed bortfalde; i realiteten led den blot et lille knæk, da meget af adelsjorden blev ”privilegeret hartkorn”, som ikke beskattedes.

De senere landboreformer tilspidsede vel nærmest situationen, så nogle fik det bedre, imens husmændene og de jordløse fik det endnu værre – med færre fællesarealer til græsning osv.

Det er i øvrigt påfaldende, at man i Storbritannien ofte taler om det problematiske med ”the enclosures”, imens landboreformerne i Danmark primært belyses ud fra en positiv vinkel. Til gengæld har man i den engelsktalende verden en besynderlig dyrkelse af Magna Carta. Denne svarer til vores håndfæstninger – dvs. primært med det formål at fastholde og styrke adelens og kirkens privilegier.

Med Grundloven mistede den danske adel stort set alle sine tilbageværende privilegier, og det blev da også skrevet ind, at man skulle gennemføre en lensafløsning, der gjorde op med de store godser – men den kom først i stand 70 år senere i 1919. Det var kun en delvis løsning: De små udstykkede husmandssteder blev givetvis slugt med tiden, når man ikke fjernede problemets rod. Godser har vi stadigvæk, og koncentration af jordejerskab er stadig dybt problematisk (se f.eks. Berlingskes nye artikelserie ”De Ejer Danmark”).

Det står dog endnu værre til i Sverige (og de gamle Skånelande), hvor de ikke gennemførte nogen lensafløsning: Her ejer adelige slægter ufattelige mængder jord – og de yder intet til gengæld! Deres ”frälsebönder” (fæstebønder) sidder fast i et system, som længe har været afskaffet i resten af Europa. Jeg kan anbefale dokumentaren Greven och frälsebönderna (2013).

Der spørges også, om renten var lav under adelsvælden. Det ved jeg ikke, men køb og salg af jord var ikke lige så frit som nu, så renten var nok mindre vigtig.

At renten spillede en rolle I 1700-tallet, ved vi dog. Adam Smith skrev bl.a. i Nationernes Velstand: ”The ordinary market price of land, it is to be observed, depends everywhere upon the ordinary market rate of interest”.

Jeg tænker, at rentens rolle er blevet væsentlig større i moderne tid, hvor menigmand og privatbanker er hevet ind i pyramidespillet, og størstedelen af vores penge ”skabes” via boliglån.

8. Modtaget fra vort medlem Keld Christensen

Ejendomsretten til den jord, vi hver dag betræder, bør ændres, så staten leaser jorden ud til en af staten fastsat pris, i og med der er forskel på, hvad jorden skal bruges til.

Dette indebærer at der for brugeren bliver tale om en fast leasing pris, alt afhængig af jordens anvendelse samt beskaffenhed.

Når staten ejer jorden, kan den ikke gøres til objekt for pantsætning samt yderligere beskatning.

Dette vil i princippet betyde, at skatten på arbejde kan sænkes betydeligt, evt. helt fjernes.

Den skat på arbejde, som nu er gældende, er på ingen måde retfærdig; men en fordel for dem, som er i stand til at ”sænke” indkomstskat via private investeringer i fradragsøjemed og anden spekulation.

Det er fint nok at nogen spekulerer; men så skal der oprettes et firma, så indkomst kan beskattes på lige fod med andre virksomheder af finansiel karakter, for det kan ikke være rigtigt, at man har mulighed for at anskaffe sig jord i form af huskøb privat med eller uden bygninger – og så på et senere tidspunkt afhænde det købte med en betydelig gevinst, uden at betale en krone i skat, altså en  arbejdsfri indkomst, Specielt set i lyset af den skat, der betales af optjening via lønarbejde.

Der må laves en eller flere reformer på dette felt, og jeg er enig i, at det nok kræver en lang tilpasningsovergang. Det må økonomerne regne på.

Med hensyn til de mennesker, som ikke har en ordentlig indkomst, bør socialreformer tilrettes, så der kan tilbydes landets svageste en tålelig tilværelse. Der er dog alt for mange, som kører på frihjul, så i min optik, bør vi ændre ydelserne for den del af befolkningen, som ikke er i stand til at klare sig selv og få en tålelig tilværelse.

Den som af samfundsmæssige årsager, sygdom og alder ikke er i stand til at have et almindeligt arbejde, tager samfundet sig af, resten må selv komme ind i kampen og skaffe sig et arbejde og derved bidrage til samfundets videre beståen.

Med venlig hilsen

Keld Christensen

Vissenbjergvej 29

4000 Roskilde

9. Vi har klippet af et indlæg i ”Altinget” d. 15. aug. 2024 af Poul Madsen, tidl. redaktør af Ekstrabladet

v/ Redaktionen.

Da jeg var 27 år, fik jeg mulighed for at købe min første bolig. Det er helt umuligt i dag for min søn på samme alder.

For de unge er boligmarkedet lukket land. Og ikke nok med det. De får heller ikke mulighed for at røre deres pensionsordning, før de er langt oppe i 70’erne. Min yngste, Villy, skal arbejde til han er 77.

Vi, der har vores på det tørre og nu har rundet et skarpt hjørne på 60 plus, har i årevis valgt at lukke øjnene for denne åbenlyse ulighed i vores samfund, som bare bliver udbygget år for år. Det samme har politikerne.

Hvordan kan vi påstå, at Danmark er et af verden mest lige samfund, når vi har skabt så stor ulighed?

Danmark er i dag et klasseopdelt samfund, og det handler ikke om uddannelse eller indkomst, men om dem, som ejer deres egen bolig, og de, der ikke gør.  

Overklassen er os, der var så heldige som unge at kunne købe en bolig, fordi priserne var meget lavere, og muligheden for at låne var langt bedre.

Siden kom finanskrisen og stadigt skærpede krav til, hvor meget man kunne låne – og ikke mindst til, hvor meget du selv skal have med til finansieringen.

Det med selv at have penge med til en udbetaling kan for de fleste ikke lade sig gøre. Medmindre man er en af de privilegerede, der lige har solgt en anden bolig. Og hvad er det, førstegangskøberne skal sælge? Deres kollegieværelse eller fremlejede studiebolig?

Jeg vil skyde på, at jeg har tjent lige så meget ved at købe og sælge boliger, som jeg har på at gå på arbejde i mindst fem år.

Alt er skattefrit som stort set det eneste i Danmark. Vi boligejere er hellige køer, som ingen tør røre. Underklassen er de unge.

Hvordan skal en ung familie kunne spare nok op til at kunne købe? For man skal lige huske på, at de også skal spare op til deres egen pension.

10. Slagord fra ”brainstorm” pr. mail om skat og grundskyld mellem bestyrelsen m. flere

Arbejdets frugter til den, der arbejder.

Skat på arbejde er at straffe den, der kan få to aks til at gro, hvor andre kun kan høste et.

Skat og afgift på løn og produktion virker som en toldmur mellem hvert eneste menneske.

Blev rig ved at sove: Køb ”beliggenhed” i byen. Forbliv fattig; mens du slider: Bliv kassedame og bo til leje.

Sådan virker skat: Arbejd en time til 200 kr. og få 100 kr. Bestil en håndværker en time og betal 400 kr.

Retfærdighed er ikke bare rigtigt. Det betaler sig ovenikøbet.

Hvad skal staten ”leve af” uden skatteindtægt? Af vore fælles natur- og samfundsskabte og arbejdsfri værdier.

Jordens beliggenhedsværdi er skabt af samfundets samlede udvikling og investeringer. Jordejeren indkasserer i dag pengene arbejdsfrit.

Retsforbundet siger: Send din terminsydelse til staten og smid din trækprocent væk.

Fuld grundskyld er, at samfundet samler de pengesedler op, som billedligt talt daler ned på ejerens grund som friværdi – før de skaber ufortjent ulighed.

Fuld grundskyld betyder, at boligen bliver en brugsgenstand, som man betaler for, så længe man har brug for den – og ikke en spekulationsforretning og et generationstyveri.

11. Hilsen fra Serbien.

v/ Stefan Zivkovic,, som taler dansk og modtager ”Ret og Frihed:

Jeg er glad for, at jeg på vegne af Serbiens georgiske bevægelse kan meddele, at det nu er muligt at købe Henry Georges hovedværk ‘”Progress and Poverty” (Fremskridt og fattigdom, red.) på ”DELFI knjižare forlag” i Serbien.

Henry George har analyseret det moderne samfunds hovedproblem, eksistensen af fattigdom midt i rigdommen og den medfølgende store ulighed, og givet den enkleste løsning, som de fleste eksperter er enige i – nationaliseringen af jordlejen.

Læs en bog, der blandt sine tilhængere havde så store personligheder som Albert Einstein, Winston Churchill, Sun Yat Sen og som Leo Tolstoy har optaget på listen over værker, der er nødvendigt at læse mindst èn gang i dit liv.

FOR FØRSTE GANG PÅ SERBISK.

12. Vi har klippet flg. fra et indlæg af Theresa Scavenius, folketingsmedlem (løsgænger).

v/ redaktionen.

Politisk magt har historisk set været, og er de fleste steder stadigvæk, tæt på den økonomiske magt. Det har igennem tiden heddet forskellige ting, såsom feudalisme, diktatur, aristokrati, etc.

I demokratier er ambitionen at adskille den politiske og økonomiske magt. Det betyder, at lovgivning ikke blot designes af dem, som har en økonomisk interesse i og styrke til at påvirke lovgivningen, men af borgernes repræsentanter. Forventningen er, at borgernes repræsentanter vil lovgive og administrere ud fra og efter kollektive hensyn, interesser og behov.

For at afskære den økonomiske magts uforholdsmæssige indflydelse på politiske beslutninger, findes en række normer og institutioner i et demokrati, som opretholdes for at sikre, at den politiske magt er baseret på borgernes ønsker, behov og fællesskab, og ikke den økonomiske magt.

Derfor skal magten tilbage til Folketinget. Alt for mange kritiske samfundsbeslutninger er blevet gjort til administrative beslutninger, der træffes i styrelser. Dette er sket igennem bemyndigelseslovgivning, hvor Folketinget har afgivet sin beslutningsmagt og givet ministeren beslutningskompetencen til at fastsætte regler i form af bekendtgørelser. Folketinget repræsenterer befolkningen og skal derfor kunne tage beslutninger, der afspejler befolkningens ønsker.

Effekterne af lovforslag bør være det samme som det, politikerne lover os. Om det er nye ejendomsvurderinger eller sundhedsreformer har vi for ofte set, at nye love har effekter, der ligger for langt fra, hvad politikerne lover.

Vi skal have langt færre lovforslag, og de skal være kortere og mere præcise.

Vi skal have større faglighed og teknisk bistand forankret i Folketinget.

Vi skal have fri afstemning – partidisciplin og forligskredskultur skal stoppes.

Vi skal have en lovkvalitet med et højere fagligt og juridisk niveau.

Redaktion bemærker hertil, at hvor rigtigt det skrevne end er, så er en dybereliggende årsag til, at lovene bliver komplicerede og uoverskuelige, at den socialliberale samfundsmodel prøver at tvangsomfordele produktionsresultat på forkert vis (beskatte arbejdet og lade de arbejdsfri friværdistigninger gå fri). Dette fører til, at der gennem beskatning og uddeling må skabes besynderlige, kontraproduktive, ulogiske og ofte tilfældige pengestrømme, som kræver styring og kontrol. Hvis man i stedet indbygger en retfærdig fordeling i selve systemet (dvs. gør det omvendte og beskatter de arbejdsfri friværdistigninger og lade de arbejdsskabte gå fri), vil behovet for lovgivning falde. Og den magt, som pengene nok altid vil have, vil være mindre skadelig, da rigdom i højere grad vil være ærligt fortjent.

Praktiske oplysninger og foreningsstof mv.

MEDLEMSKAB AF RETSFORBUNDET ER FOR ALLE MED SYMPATI FOR SAGEN.

Vil du være medlem af Retsforbundet, er det OK (set fra vores side) samtidigt at være medlem af andre partier, da vi arbejder som en forening med oplysning og argumentation. Og det er også OK, hvis du som medlem ”kun” vil støtte uden at være special aktiv.

Medlemskab koster 100 kr. pr. år. Husk at anføre, at det er kontingent og navn, adresse og/eller mail.

Indbetaling af kontingent sker til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489

FRIVILLIGE BIDRAG.

Bidrag til Retsforbundet fra såvel medlemmer som andre modtages med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489.

Retsforbundets budget dækker alle de normale driftsomkostninger.

Gaver går udelukkende til udadrettede aktiviteter.

Bidragydere nævnes med navn, medmindre der anføres ”Anonym”

Der er siden sidst modtaget flg. bidrag: Carl-Otto Ulrich von Arenstorff 10 kr. Hans Damsted Larsen 100 kr. . I alt 110 kr. TAK.

Bidrag bestemt alene til støtte for porto vedr. udsendelse af ”Ret og Frihed” fra såvel medlemmer som modtagere af bladet modtages ligeledes med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489, bedes mærket ”R&F” og evt. også mærket ”Anonym”.

Sådanne bidrag er bl.a. med til at sikre, at bladet kan udsendes pr. brev til personer uden e-mail. Hvis du får bladet pr. post, er det således også en mulighed for at ”betale for porto”.

Der er siden sidst modtaget flg. portobidrag til ”Ret og Frihed”: Ingen donationer.

OM ”RET OG FRIHED”.

ISSN 2794-7971 (trykt udg.) ISSN 2794-798X (Online)

Redaktion: Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven).

Tidsskriftet er et forum for interesserede i georgisme og retsliberalisme i Danmark, hvor der er plads til artikler, debat, kommentarer, spørgsmål, oplysning og indlæg mv. fra alle læsere. Alle er velkomne til at bidrage – også kritisk.

Tidsskriftet sendes gratis til 1) Retsliberalt Forums og Retsforbundets medlemmer og følgere. 2) Diverse medier mv.

Indlæg er ikke nødvendigvis dækkende for hverken Retsforbundet eller Retsliberalt Forums ideer.

Input til næste nummer af RET OG FRIHED, som forventes udsendt som julenummer i december 2024 bedes sendt senest 20. november 2024 til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing, tlf. 9749-5407, mail: retsforbundet@mail.dk

Du kan på retsforbundet@mail..dk også tilmelde dig som gratis modtager af tidsskriftet. Og samme steds kan du også afmelde dig. Selv om politiske partier er undtaget fra markedsføringsloven, sletter vi pr. kulance enhver, der ønsker det.

Vi overholder alle persondataregler (GDPR)

Du kan på dette link se vores redegørelse herom: https://www.dropbox.com/s/hyn40yratqfyopy/Opbevaring%20af%20personoplysninger.docx?dl=0

Det bedste sted at læse alle foregående udgivelser er https://retsliberal.dk/arkiv/nyhedsbreve

NB. Efter vedtagelse i Retsforbundets bestyrelse sender vi bladet i fysisk form pr. post til Retsforbundets medlemmer og udvalgte medier og personer Vi mener, at bladet bliver læst mere og af flere på den måde.

Alle andre modtager bladet pr. mail.

NB. Modtager du derfor bladet pr. post, bedes du på retsforbundet@mail.dk meddele, hvis du alligevel foretrækker mail.

Aviser og andre er velkomne til at publicere artiklerne helt eller i uddrag eller som referat/kommentar – mod angivelse af kilden.

Med venlig hilsen Udgiverne.

GENEREL INFO OM RETSFORBUNDET

Retsforbundet er en forening med det formål ”at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram” og vi ”virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling.”

Denne brede formulering betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle.

Og dermed gives plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Men vi ønsker også en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen. Før det kan ske, skal vi have samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted på vejen mod politisk indflydelse og opstilling.

KONTAKT.

Retsforbundet kontaktes pr. mail: retsforbundet@mail.dk og pr. post: Retsforbundet v/ sekretær Thorkil Sohn, Bildtsvej 26. 6950 Ringkøbing, tlf. 2926-2307.

Bestyrelsen medlemmer kan kontaktes pr. mail:

Forretningsudvalget:

Formand: Jørgen Ganshorn, mail: ganshorn@hotmail.dk

Næstformand: Sigurd Kristensen, mail: snaresvej@gmail.com

Kasserer og sekretær: Thorkil Sohn, mail: thorkil.sohn@mail.dk

Leder af ungdomsafdeling Erik Ravn, mail: erikravnfrance@gmail.com tlf. 21 51 54 32,

Øvrige medlemmer:

Poul Gerhardt Kristiansen, mail: poulgerhardck@gmail.com

Vagn Christensen, mail: vagn@rava.dk

Leif G. Andreasen, mail: leifgeorgandreasen@gmail.com

Brian Jaminson, mail: bjaminson@mail.tele.dk

Birgit Skovmand, mail: skovmand_lassen@mail.dk

Martin Sørensen, mail: gammelfjols@gmail.com

Ole Kaup: mail: o.chr.kaup@gmail.com

AKTUELT FRA RETSFORBUNDET.

Der er holdt bestyrelsesmøde i Retsforbundet lørdag d. 7. sept. 2024 I Vejle. Her meddeles et forkortet referat.

Efter en dejlig middag, (doneret af næstformanden og hustru) afholdtes mødet.

Økonomien kører som den skal. Der er pt. et overskud på driften på 32 t.kr. Andelsværdien på ejendommen Lyngbyvej 42 er hævet til 3.048 t. kr. Den lejes pt. ud til Folkebevægelsen mod EU. Den bundne kapital giver et fornuftigt afkast.

Der vedtoges budget for 2025 på 142 t.kr. Budgettet dækker alle faste driftsudgifter, herunder udgivelsen af ”Ret og Frihed” og penge til en ny hjemmeside, da den gl. er forældet. Alle modtagne gaver vil således udelukkende gå til udadvendte aktiviteter.

Der er indsendt ansøgning til Civilstyrelsen om ophævelse af ”Gungårds arv”, så hovedstolen på ca. 1,1 mill. kr. kan overføres til Retsforbundet. Svar forventes iflg. det oplyste om ca. 7 mdr.

Generalforsamlingen fastlagdes til søndag d. 27. april 2025, sandsynligvis på Askov Højskole som sædvanligt.

Udkast til kommende numre af ”Ret og Frihed” og til den nye hjemmeside godkendtes. Den nye hjemmeside sættes først i drift primo 2025. Indtil da foregår vores primære it-agitation via Retsforbundet Facebook, der pt. har ca. 7.000 følgere.

Under Eventuelt drøftedes deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2025 og – efter forslag fra formanden – en genoptagelse af de sommermøder, som Retsforbundet holdt i gamle dage. Det var møder, som var åbne for alle. De havde et folkeligt og kulturelt indhold og herudover enkelte politiske indslag. Og der var altid også plads til oplægsholdere uden for vor egen kreds.

Begge disse tiltag sættes på dagsorden til næste bestyrelsesmøde, der afholdes lørdag d. 30. november.

BAGGRUNDSVIDEN OG MATERIALER.

I øvrigt kan du kigge på www.retsliberal.dk eller https://www.retsforbundet.dk/ – hvis du vil vide mere.

Eller Facebook: https://www.facebook.com/retsforbundet.dk

Prøv også Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk

Og der er en guldgrube at hente på Henry George biblioteket: https://bibliotek1.dk/

Du kan også se en række retsstatsvideoer på https://www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playliste: Politik).

Alle, der vil hjælpe med at udbrede kendskabet til bladet og til Retsforbundet, kan gøre dette ved at uddele en pjece.

Pjecen giver oplysning både om, hvordan man kan melde sig som ”interesseret” og få ”Ret og Frihed” gratis og om, hvordan man kan melde sig ind i Retsforbundet.

Pjecen findes i TO udgaver – en LILLE a-5 folder på 4 sider og en STOR a-5 folder på 8 sider, hvoraf de 4 er identiske med den lille. Og de kan bestilles gratis på mail: retsforbundet@mail.dk Skriv venligst antal og om det er LILLE eller STOR udgave samt forsendelsesadresse. Pjecerne giver en ret grundig indføring i sagen. Dem store er måske bedst egnede til interesserede i samfundsspørgsmål.

Den ”store” pjece kan desuden downloades her:

https://www.dropbox.com/scl/fi/vkq94p1dpwn4t24fjusrn/Retsforbundetpjece.pdf?rlkey=surruf0o5eeaeo82dve3braxj&dl=0

PS. Den ”lille” pjece er s.1, s.2, s. 7 og s. 8 af den store, dvs. som den store uden de fire midtersider.

To andre pjecer kan downloades her:

”Jordrenten – din fødselsgave” af Ejnar Pedersen.

https://www.dropbox.com/scl/fi/qbt76ju13yo5krg2v569m/Jordrenten_din_gave.pdf?rlkey=h6lrwqt7o5vr7565v82gr2otb&dl=0

Jordens bedste løsning: https://www.dropbox.com/scl/fi/2d4rso1vjk3eb4ez4lo1s/Jordens_bedste_l.pdf?rlkey=0op2a0bzu0ewehn1aomrwd1so&dl=0

Desuden kan flg. bøger leveres for 25 kr. plus porto:

SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”) af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann.

Fås også på engelsk: The Silver Bullet af Fred Harrison

Virkningerne af fuld Grundskyld af Oluf Pedersen, dansk folketingsmedlem og fiskeriminister.

”Det Danmark…” af Peter Ussing, dansk skoledirektør.

”I livets vold” (studier i etik hos C. Lambek og Severin Christensen) af Peter Ussing, dansk skoledirektør.

Personlig Kultur af C. Lambek, dansk skolemand (med indledning af Peter Ussing).

Danmarks Retsforbund af Kr. Kolding, dansk højskolelærer.

Progress and Poverty (på engelsk) af Henry George.

Ret og uret af Severin Christensen, dansk læge og retsfilosof.

Hver bestilling vedlægges gratis to pjecer: ”Jordens bedste løsning” og ”Jordrenten din fødselsgave”

Forlaget Fritanken har flg. udgivelser, som kan købes i boghandlen):eller bestilles på tlf. 21 51 54 32,

Henry George: Fremskridt og fattigdom (168,-)

Henry George: En forvirret filosof (198,-) PS. Fantastisk bog.

Henry George: Den nationaløkonomiske videnskab (148,-)

Severin Christensen: Retsstaten (168.-)

Thomas Paine: Menneskets rettigheder (128,-)

Knud Tholstrup: Erindringer (128,-) PS. kendt som direktør/ejer af ”Kosangas” og som retsstatsmand.