Personlig frihed og statsmagtens begrænsning
Hvad er personlig frihed?
Det er retten til at leve sit eget liv. Mennesket har ret til at leve sit liv i frihed og gå sine egne veje – alene eller sammen med andre – forudsat, at det ikke krænker noget andet menneskes tilsvarende frihed.
Dette kan bl.a. udtrykkes mere konkret i de nedenstående punkter.
- Den enkelte borger har ret til frit at ordne sin levevis og udtrykke sig under enhver form, dog med ansvar for retskrænkelse mod andre.
- Alle myndige borgere bærer det fulde ansvar for deres handlinger. Optræder de i fællesskab, bærer de ansvaret solidarisk.
- Enhver har ret til ved testamente at bestemme over sine efterladenskaber, for så vidt påhvilende forsørgerpligt ikke derved krænkes.
- Det er forældrenes og hjemmenes ret og pligt at sørge for deres børns underhold, opdragelse og undervisning. Forældrene har ret til frit at vælge undervisningsform.
- Trosfrihed er en menneskeret, men ingen må ved sin religionsudøvelse krænke andre.
- Alle borgere er berettiget til gennem foreninger og organisationer at virke for fælles interesser, for så vidt andres ret ikke derved krænkes.
- Ingen kan forpligtes til medlemskab af nogen forening eller organisation.
- Alle borgere har frihed til, enkeltvis eller i fællesskab, at indgå aftaler, herunder aftaler om arbejds- og ansættelsesforhold samt lønvilkår, når andres ret ikke derved krænkes.
- Enhver har ret til at færdes og opholde sig på vore strande.
- Enhver borger har ret til med ikke-retsstridige midler at virke for gennemførelsen af den samfundsorden, som er i overensstemmelse med hans overbevisning. Alle myndige borgere har stemmeret til folketinget og de kommunale råd, og de forskellige anskuelser i befolkningen sikres her ligelig repræsentation i forhold til deres tilslutning.
- Ingen kan mod sin vilje forpligtes til under nogen form at yde bidrag til partipolitisk virksomhed.
- Alle anskuelser skal i rimeligt omfang frit kunne udtrykkes i statslige medier, f.eks. radio, TV og Internet.
- Statslige universiteter mv. skal sikres forskningsfrihed og sikres mod enhver indsnævring af den frie debat og ånd, f.eks. pga. politisk korrekthed mv. De skal ledes af bestyrelser, der er uafhængige af andre interesser end den frie forskning og uddannelse og som er valgte af institutionernes lærere og forskere, der i øvrigt antages og afskediges af institutionen selv.
- Statens begrænsede opgave er at håndhæve de individuelle frihedsrettigheder, så ingen bliver undertrykt af andre. For dermed at sikre individets integritet og frie udfoldelse uden risiko for at blive underkastet statslig regulering og tvang.
Rettem til frit ophold og bevægelse
Positive virkninger på aktuelle problemer
Innovation
Personlig frihed fører til den størst mulige innovation og udvikling af nye ideer, hvilket skærpes ved den ”frie konkurrence” mellem ideer og anskuelser.
Hindrer grupper, der ønsker egne synspunkter fremmet ved tvang
Solide og grundlovsfæstede frihedsrettigheder hindrer at f.eks. grupper på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj, islamister, voldelige veganere, voldelige demonstranter og voldelige klima- og miljøforkæmpere osv. kan gennemtvinge de frihedsindskrænkninger, de ønsker; men ”tvinges” til at anvende lovlige, fredelige og demokratiske midler.
Fremmer at "det bedste sejrer"
En fri og fordomsfri offentlig debat, hvor ”ånd” står over ”magt”, er et godt grundlag til at bygge samfund, der stræber mod ”ret og frihed”. Og hvor egoisme og dumhed kommer mest mulig til kort. Hvilket skaber myndige, selvtænkende og oplyste vælgere, som bedre kan håndtere folkestyret.