C.Lambek

Christian Lambek blev født i en gårdmandsfamilie i Sdr. Lem v. Ringkøbing i 1870. Han blev student i 1889 og studerede filosofi et par år; men forlod universitetet uden eksamen, da han ikke kunne indordne sig under det strenge pensum. Han fandt sin livsgerning indenfor undervisningen ag unge. Allerede som 24-årig blev han bestyrer af en privat realskole i Jyderup. Og senere lærer på ”Det Danske Selskabs Skole”, der var en helt anderledes skole, som byggede på C. N. Starckes *) ideer om at undervisningen skulle sigte på at gøre børnene i stand til selvstændig tænkning og til at klare livets krav. Undervisningen skulle være fri og ikke baseret på frygt, jf. skolens motto: ”Lær barnet at leve.” Mange af lærerne på skolen var med i kredsen omkring den i 1902 stiftede ”Henry George Forening”. Lambek sluttede sin skolekarriere som i 1926 som bestyrer af en realskole på Lolland og levede resten af sit liv som forfatter.

Han var nemlig blevet optaget af de retsmoralske ideer og var i 1916 med til at stifte ”Retsdemokratisk Forening”, der var forløberen for Retsforbundet, som blev startet i 1919. Hans væsentligste bøger er ”Det bestandige i menneskelivet”, og ”Personlig Kultur” hvor han – ud fra biologiske og psykologiske betragtninger af mennesket og livet – udleder en samfunds- og livsform, som tilgodeser alle menneskers behov og ret til at leve og fungere.

For at det kan virkeliggøres, må alle have lige andel i de samfunds- og naturskabe værdier og enhver kunne nyde sit arbejdes frugter. Lambek starter på en måde ”modsat” Henry George, der tog sit udgangspunkt i uretten og den deraf følgende nød, elendig og fattigdom. Og foreskrev et middel (grundskyld) til at ændre disse forhold. Lambek starter hos det enkelte individ og dets eksistentielle rettigheder. Og pointerer statsmagtens begrænsning for at sikre dette. Han er nærmest ”retsliberalist” (dvs. vi skal alle have en andel af grundskylden udbetalt til egen brug) og ikke ”georgist”, hvor lærer er, at samfundet skal forvalte vore fælles grundskyld med et folkevalgt parlament som ”bestyrelse”.

Lambek testamente gav ved hans død i 1947 en stor formue til ”Lambeks Legat”, som siden i mange år støttede Retsforbundets arbejde. I 2022 overgik legatets formue til Retsforbundet.

Lambek var tilhænger af den retsliberale ”gren” af retsstatstankerne.

*) C. N. Starckes søn var den senere kendte retsstatsmand Viggo Starcke.