Henry George
Henry George er amerikaner, født i 1839 og død i 1897. Hen er ”opfinderen” af georgismen, som har inspireret Retsforbundet. Betegnelsen ”georgisme” bruges i hele verden; men er faktisk uheldig, idet det leder tanken hen på andre politiske ”ismer”, som har forårsaget mange ulykker. Tænk blot på fascisme, nazisme, kommunisme og faktisk også rendyrket kapitalisme, liberalisme og socialisme. Georgisme er nemlig nærmest en ”ikke-isme”, som i modsætning til øvrige ”ismer” tager sit udgangspunkt alle menneskers lige ret og frihed.
Henry George var ikke akademiker; men han gik i ”livets skole”. Han kom fra en kristen familie i Philadelpia og kristendommens værdier prægede hans indstilling hele livet.
Som 15 årig stak han til søs og så blandt andet de elendige forhold i Indien. Og ”strandede” som teenager i Californien, hvor guldfeberen rasede. Han hutlede sig igennem som guldgraver Som 21-årig forelskede han sig i den 17-årige forældreløse Annie Fox fra Australien, der havde taget ophold hos en onkel i San Francisco. Onklen satte sig imod forholdet, så hun stak af hjemmefra uden andet end en taske med bøger. De blev straks gift. Henry George måtte låne et sæt tøj til brylluppet.
Det blev et meget lykkeligt ægteskab og de fik fire børn. Men de startede i den dybeste fattigdom. Da de fik deres andet barn, måtte Henry tigge penge til mad og medicin. Til sidst var han så fortvivlet – fortæller han selv senere – at han, da han spurgte en rig og velklædt mand om lidt penge, var parat til at overfalde ham, hvis han sagde nej. Men manden gav Henry de penge, som netop reddede dem.
Nu blev han så journalist og endda ret hurtig redaktør ved ”San Francisco Times”. Senere startede han sin egen avis ”San Francisco Daily Evening Post”. Fordi han havde både set og selv oplevet fattigdommen på sin egen krop, optog fattigdomsproblemet ham. Hvorfor var mennesker, som gerne både kunne og ville arbejde, trykket ned i fattigdom? Og hvad kunne der gøres? George betragtede det som en stor uretfærdighed, at der blev tjent privat profit på at begrænse adgangen til naturressourcer, mens produktiv aktivitet var belastet med høje indkomstskatter, og han antydede, at et sådant system var lig med slaveri. Dette førte til, at han argumenterede for en jordværdiskat, hvor regeringer skulle beskatte værdien af selve jorden, og dermed forhindre private interesser i at drage fordel af den blotte besiddelse.
Hans artikler begyndte at vække stor opmærksomhed. Han skrev om, at hvis man forhindrer et menneske i at bruge sine naturlige resurser, var det en slags slaveri. Altså en uret, som helt skulle fjernes og ikke ”lindres” med lidt privat eller statslige barmhjertelighed. Især havde han bemærket, at anlæggelsen af jernbaner i Californien pressede jordpriserne og renterne opad lige hurtigere end lønningerne steg.
Indflydelse, politisk virke og arv
Senere flyttede Henry George og hans familie til New York, hvor han to gange stillede George op til posten som borgmester. Første gang i 1866 blev han nummer to. Han fik dog flere stemmer end republikanernes kandidat, den senere præsident Theodore Roosevelt. I 1897 stillede han igen op, men døde fire dage før valget. Der deltog 100.000 mennesker ved hans begravelse. Så berømt var Henry George blevet. I sine senere år var han nemlig en populær taler og tog på foredragsturneer til blandt andet Irland og Skotland. Hans ideer blev til en vis grad taget op i bl.a Sydafrika, Taiwan, Hong Kong og Australien. Desuden udgav han en masse ”bestsellere”, der solgtes i mange lande overalt på jorden. F.eks. ”Arbejdets Kår”, hvor han kritiserer den katolske kirke og paven for at holde hånden over de ufortjent rige og stort set nøjes med at love de fattige ”en skat i himlen”. Også den mere grundige ”Fremskridt og Fattigdom” er solgt i millionvis. Og han vendte sig også mod toldbeskyttelse i ”Beskyttelse eller Frihandel”
Henry George formulerede således et omfattende sæt økonomiske politikker, hvoraf det mest kendte er hans synspunkt om at erstatte andre skatter med grundskyld. Derfor kaldes synspunktet i USA ”Single Tax” (Eneste skat). Det er en uheldig betegnelse. Det danske ”Fuld Grundskyld” er bedre, for det viser klarere, at der slet ikke er tale om en skat; men derimod en ”skyld”, dvs. en betaling for noget, som man har fået fra andre. I dette tilfælde betaling for den adgang til et jordstykke/en beliggenhed, som tilhører os alle sammen.
Men han var også stærkt kritisk over for urimeligt begrænsende patenter og foreslog i stedet, at staten så vidt muligt fjernede monopoler eller regulerede dem og opkrævede de urimelige fortjenester. George gik altså ind for en kombination af uhæmmede frie markeder og sociale programmer, som skulle finansieres af skatter på jord og monopoler. Moderne økonomer som nobelprisvinderen Milton Friedman anerkender, at Georges ideer om grundskyld potentielt er fordelagtige, fordi jordskatter – i modsætning til andre skatter – ikke påvirker forbrugerpriserne. Ideen om jorden som menneskehedens fælles ejendom har vundet genklang hos moderne miljøforkæmpere og nogle tilslutter sig ideen om betragtelige skatter eller gebyrer på forurening som en variant af jordbeskatning.
I Danmark bygger Retsforbundet i høj grad på hans ideer, og de har også sat deres spor i Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres principprogrammer. Og en (utilstrækkelig) grundskyld er en fast bestanddel i finansieringen af det offentlige i Danmark, hvilket har medvirket til, at uligheden – selv om den øges og øges, dog er knap så grotesk som f.eks. i USA og UK:
Georges tanker er grundlaget for den georgistiske ”gren” af retsstatstankerne, Georges tanker er grundlaget for den georgistiske ”gren” af retsstatstankerne.