Islandsk forår

Konkurrencestaten er død! Leve samarbejdet!

Islandsk forår.

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om fornyet nordisk samarbejde og omlægninger af det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Det foreslår Lene Andersen i sit forslag til talens indhold. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Siden 1940 har det været en tradition at Danmarks statsminister i anledning af nytåret holder en radio- og tv-transmitteret tale til befolkningen. Da Dronningen taler på direkte TV nytårsaften, er statsministerens tale således placeret nytårsdag, 1. januar. Således også idag, hvor Lars Løkke Rasmussen vil tale til nationen i aften kl 19.15.

I år har Lene Andersen, forfatter til bl.a. bogen Globalt Gearskift, på Facebook foregrebet indholdet af statsministerens tale. Vi gengiver hendes forfriskende alternative og håbefulde udgave af statsministerens nytårstale her :
_____________________________________________________________________

Statsministerens nytårstale 2015

Af Lene Andersen, forfatter

Jeg glæder mig til statsministerens nytårstale, hvor han bl.a. vil sige følgende :

“Danmark har en stolt tradition for at gå forrest i overholdelsen af menneskerettighederne, og derfor har Danmark en vigtig rolle at spille internationalt.

I 2016 vil den danske regering derfor øge det nordiske samarbejde og tage initiativ til en fælles asylpolitik, der ikke blot sikrer vores åbne grænser, men også omfatter en langsigtet strategi for økonomisk og demokratisk udvikling i Mellemøsten og Afrika. Målet er at udvikle en nordisk model, der kan fungere i hele EU.

Desuden vil Danmark gå forrest i EU inden for retssikkerhed, åbenhed i forvaltningen, og udarbejdelsen af en transatlantisk handelsaftale, der tager udgangspunkt i menneskerettigheder, miljø og demokrati.

Efter et år med stadig flere unge mænd, der slår sig selv og andre ihjel i noget, de selv opfatter religiøs eller politisk idealisme, er det på tide at skabe sammenhold nationalt, kontinentalt og globalt. Det skal være slut med at dele befolkningen op i “os og dem”; er man født og opvokset i Danmark, er man dansk. – Tillad mig i den forbindelse at sende en personlig tak til alle jer unge mennesker, som tager demokratiet på jer og blander jer i den offentlige debat. Ikke mindst de af jer, hvis familie har rødder uden for Danmark: I gør mig stolt af at være dansker. I og jeres forældre har bibragt Danmark noget vigtigt, og jeg håber, at jeres forældre også er stolte af jer. Danmark er et humanistisk land, der vokser i erkendelse og udsyn gennem borgernes forskellighed.

På grund af den teknologiske udvikling, der fjerner de traditionelle arbejdspladser i industrien, samt af hensyn til miljøet og vores børns og børnebørns fremtid, omlægges skattesystemet. I løbet af de næste 10 år skal skatten på arbejde forsvinde. I stedet skal skatten lægges over på fast ejendom, således at skatten på private boliger stiger progressivt med antallet af kvadratmeter. Desuden øges beskatningen på forbrug af ikke-genanvendelige naturressourcer.

Regeringen ønsker at foretage disse forandringer i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande og at gøre Norden til et fælles testområde for fremtidens bæredygtige økonomi. De nordiske lande fandt nogle af verdens bedste løsninger på industrialderens udfordringer. Sammen udgør de nordiske lande verdens 10.-største økonomi. Sammen kan Norden påvirke verden. Sammen skal vi udvikle verdens bedste løsninger på det 21. århundredes udfordringer.

Konkurrencestaten er død. Leve samarbejdet.”
_____________________________________________________________________

Kunne statsministerens nytårstale indeholder målsætninger om at lægge konkurrencestaten i graven, forny det nordiske samarbejde og omlægge det danske skattesystem som svar på globaliseringens udfordringer? Vi krydser fingre, men nøjes heller ikke med det. Godt nytår og på gensyn i det kommende år!


Middelboe-huset, Holte.

Frihed og tryghed – også for førstegangskøberne!

Middelboe-huset, Holte.

Det er ikke rimeligt, at førstegangskøberne straffes og skal knokle hårdere for at få fod under eget bord – imens alle andre går fri. Billedet : Middelboe-huset, Holte, Danmark. Tegnet af Jørn Utzon, 1953-55. Foto : Christoffer Pilgaard. Udgivet under Creative Commons.

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse

Pr. 1 november får vi nye regler der betyder, at boligkøbere fremover skal lægge 5% af købesummen til den ejendom de ønsker at købe – som altså ikke fremover kan lånes i banken.

Formålet er at lægge en dæmper på ejendomsmarkedet og få færre salg, hvor økonomien for huskøberne ikke er god nok til at tolerere udsving på ejendomsmarkedet – som f.eks. finanskrisen førte med sig, hvor mange, der havde købt alt for dyrt, snart måtte se en tvangsauktion i øjnene.

Man skal være fair. De nye regler vil uden tvivl dæmpe efterspørgslen på ejendomsmarkedet og medvirke til at priserne holdes i ro – for en tid, hvilket vil betyde at risikoen for boligbobler reduceres.

Men de er også et udtryk for at staten endnu engang svinger pisken over en gruppe borgere – her førstegangskøberne og børnefamilierne – istedet for at give alle borgere større frihed, til at skabe sig den tilværelse man ønsker.

Er det virkelig rimeligt, at det er huskøbernes økonomi, der skal lægge for i kampen imod boligbobler?

Førstegangskøberne er i mange tilfælde familier med små børn, hvor begge forældre arbejder meget og er pressede på tiden. Og i mange tilfælde vil det være meget vanskeligt, eller måske umuligt, at foretage en opsparing under de nuværende økonomiske forhold, af den nødvendige størrelse. Er det rimeligt at de skal knokle for at spare uhyrlige summer sammen for at realisere drømmen om egen bolig ? Uhyrlige summer, som ikke skyldes deres egen uformåen, men derimod at staten har tilladt arbejdsfri indtægter på ejendomsmarkedet i årevis, hvilket har betydet, at prisen for at få sin egen grønne plet på planeten er steget til astronomiske højder – især i hovedstadsområdet.

Reglerne vil alt andet lige tillige betyde, at alle der i forvejen ejer deres hus eller lejlighed (fordi de har købt inden denne regel træder i kraft) fredes, idet langt de fleste boligejere som oftest vil kunne medbringe en væsentlig gevinst/opsparing realiseret ved salg af deres tidligere bolig. Er du således allerede “med i feltet” af boligejere, så vil du blive belønnet yderligere !!

Retsforbundet står for en bæredygtig økonomisk politik, der søger helt at eliminere risikoen for nye boligbobler – vel at mærke uden, at pålægge enkelte grupper i samfundet – her førstegangskøberne og familierne – helt urimelige ekstra byrder.

Vores bæredygtige skattereform vil samtidig betyde, at alle, der arbejder og bidrager til økonomien, kan beholde mere af det tjente. Arbejdsfri indtægter og forbrug af vore fælles naturresourcer vil derimod blive beskattet i større omfang, hvilket bl.a. vil bidrage til en stabil udvikling på ejendomsmarkedet, reducere lånebehovet og overforbruget og reducere bankernes magt. Den vil også bidrage til at vi rent faktisk har en klode, et miljø og et samfund med sammenhængskraft at give videre til vores børn og kommende generationer – der med en rimelig og almindelig arbejdsindsats vil kunne bo og leve som de ønsker.

Det er ikke rimeligt at belaste førstegangskøberne og børnefamilierne med denne form for utidig statslig indblanding i borgernes og virksomhedernes gøren og laden.

Hjælp Danmark på vej mod en bæredygtig fremtid ved at udfylde en vælgererklæring for Retsforbundet her : http://underskriv.retsforbundet.dk – Danmark har brug for en politik som giver den enkelte borger og familie både frihed og tryghed.


Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet.

Ja tak til udvikling af hele landet

Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet.

Forelæsning på CBS. Skal vi flytte uddannelsespladser ud af byerne? Ja tak til udvikling af hele landet. Foto : Creative Commons by 2.0


Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

Ja tak til udvikling af hele landet

Når undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) nu sender budskab til uddannelsesinstitutionerne om at oprette afdelinger i det såkaldte udkantsdanmark er det for en gangs skyld et positivt budskab, som vi har ventet længe på.

Vi har et gigantisk behov for at bryde centraliseringslinjen, men det kræver så også, at det ikke bliver ved en opfordring, men at der også sker gennem handling fra uddannelsesstederne.

Og så bør det naturligvis kun være startskuddet til at det breder til sig til andre områder – f.eks. hospitalsområdet, hvor der denne sommer er sket yderligere centraliseringer gennem nedskæringer og nedlæggelser af hospitaler og f.eks. på trafikområdet, hvor en udbygning af de kollektive trafikmuligheder er nødvendige, så man kan bo i landsbyerne uden at være afhængige af at skulle have privatbil.

Og så kunne det være interessant at høre samtalerne mellem Bertel Haarder og Esben Lunde Larsen. Det var jo Bertel Haarder som undervisningsminister, som iværksatte det store seminariedrab i midten af 80-erne, hvor netop seminarier i de små byer og i udkantsdanmark blev nedlagt – Tønder, Ranum, Gedved for blot at nævne nogle få.

Begrundelsen var bl.a. at de unge valgte de store byers seminarier og det skulle man så rette sig efter selv om netop de mindre byer var helt afhængige af arbejdspladsen og uddannelsesstedet. I Tønders tilfælde var det helt grotesk, hvor byen i løbet af få år mistede seminariet, hospitalet og kasernen.

I virkeligheden var det at pine livet ud af disse samfund ligesom man gennem tåbelige trafikbeslutninger og centraliseringstanker f.eks. omkring det civile beredskab kan tage livet af Bornholm.

Vi var nået så langt ud, at det er blevet foreslået bare at lukke landsbyer i stedet for at arbejde på udvikling. Det er endnu en falliterklæring i centraliseringens hellige navn.

Og – i forhold til artiklen i linket nedenfor – det er rigtigt, at de unge ikke vælger uddannelse efter afstand, men det er ligeså rigtigt, at lokalsamfund kan være meget afhængige af uddannelser i lokalområdet både mht. arbejdspladser, men så sandelig også for ikke at alt for mange unge er nødt til at flytte væk ligesom placeringen af en uddannelse i et område også betyder, at flere rent faktisk bliver i det område, hvor de er uddannet. Så Esben Lunde Larsen kigger den rigtige vej, nu venter vi bare på handling.

Retsforbundet siger ja tak til udvikling af hele landet

Reference : http://www.dr.dk/nyheder/indland/forsker-afstand-har-ingen-betydning-uddannelsesvalg


Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti

De bedste og mest retfærdige skatter

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

De bedste og mest retfærdige skatter

Boligskatter er de bedste og mest retfærdige skatter, der findes. Så kort og rigtigt kan det siges.

Det er det, som direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, konstaterer ovenpå en måling, som Voxmeter har foretaget. Den viser at halvdelen af danskerne gerne vil, og synes det er rigtigt, at lade boligskatterne stige. Synspunktets rigtighed blev understreget i den analyse fra februar i år, hvor professor Peter Birch Sørensen og ph.d. i økonomi Jacob Vastrup, uddybede og understregede de positive effekter af grundskyld og ejendomsværdibeskatning i forhold til skat på arbejde.

Det er rart at se en så krystalklar tilslutning til det, Retsforbundet har sagt igen og igen. Ligesom de fleste økonomer – ikke mindst de uafhængige – har givet os ret.

Det er ekstra positivt, at se den tilslutning i befolkningen, som giver sig udtryk i denne meningsmåling. Det er jo helt andre toner end dem, der ellers har lydt fra stort set alle folketingets partier. En enkelt lysstråle har så været De Radikale lige nu, men ærlig talt en ophævelse af ejendomsværdistoppet i 2020 er godt nok både for lidt og for sent – hvis man vil hindre den næste boligboble, som allerede er i gang med at blive pustet op.

Retsforbundets forslag er mere nødvendigt end nogensinde. Det er nødvendigt hvis man for alvor vil flytte skat fra arbejde over på de natur-og samfundsskabte værdier, som i dag går i private lommer – skatte- og arbejdsfrit. Det er nødvendigt, hvis vi skal hindre nye boligbobler og friværdifester betalt af de unge, lejerne og almindelige skatteydere. Grundskyld vil nemlig lige opfylde præcis det ønske, at skatten stiger, når boligpriserne – læs beliggenhedsværdierne – stiger og vil gå ned, når priserne falder. Det vil være til fordel for udkantsområderne med de små jordværdier eller beliggenhedsværdier.

Det er kort sagt de bedste og mest retfærdige skatter, der findes.

Men skal vi for alvor komme ad den vej kræver det en styrkelse af Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti – der som det eneste parti konsekvent og hele tiden har arbejdet for denne nødvendige og moderne skattepolitik.

Reference : http://politik.tv2.dk/2015-04-25-hver-anden-dansker-i-orden-at-lade-boligskatterne-stige


Hus på Frederiksberg.

Fornyelse af ejendomsbeskatningen er hårdt tiltrængt

Hus på Frederiksberg

Hus på Frederiksberg. Foto : News Oresund. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Ib Strømberg Hansen

Søren-Michael Pihl, konservativ folketingskandidat, efterlyser i Den korte Avis den 20. november nytænkning omkring beskatning af ejendom. Det er yderst prisværdigt – og nødvendigt. Men det forslag, som Søren-Michael Pihl præsenterer (avancebeskatning), er hverken nyt eller tilstrækkeligt.

For at nå frem til en retfærdig og effektiv ejendomsbeskatning er det nødvendigt at se på de problemer, eller snarere katastrofer, der er indbygget i det nuværende system.

  1. Det fører til boligbobler, der udløser økonomiske kriser.
  2. Det gør køb af bolig til et kasinospil – nogle indkasserer millioner mens andre ruineres.
  3. Det indebærer et generationstyveri, hvor de unge finansierer de ældres friværdibaserede luksusforbrug.
  4. Det kræver alt for høj beskatning af arbejde.
  5. Det indebærer forskelsbehandling af ejere og lejere.
  6. Det indebærer geografisk forskelsbehandling.
  7. Det indebærer beskatning af boligen.
  8. Det medfører unødvendig høj binding af kapital, der bedre kunne anvendes i erhvervslivet.

En avancebeskatning har stort set ingen effekt i forhold til at løse disse problemer.

Boligbobler
Det kan også være befordrende for nytænkningen at tage ved lære af fortidens fejl. Da det økonomiske opsving i 0-erne tordnede derudaf, og Anders Fogh og Thor Pedersen troede, at de kunne gå på vandet og mente, at lærebøgerne skulle skrives om, advarede de økonomiske vismænd og fremtrædende økonomer om, at der måtte gribes ind overfor de vildt stigende ejendomspriser. Det blev arrogant afvist. Resultatet er sørgeligt bekendt: Den internationale økonomiske krise ramte os ekstra hårdt. Denne krise blev som bekendt udløst af boligboblen i USA.

I denne forbindelse skal den japanske boligboble i slutningen af 80-erne også nævnes. Den bidrog til en enorm aktieboble, inden det hele kollapsede. Virkningen på den tidligere så magtfulde japanske økonomi var enorm. Japan kæmper i dag stadig desperat for at få sin økonomi på fode. Målt på de økonomiske nøgletal og aktieindekset er der meget langt endnu.

En ægte nytænkning kræver en nøje overvejelse af vor opfattelse af ejendomsretten. Spørgsmålet er: hvem har egentlig ejendomsretten til de samfundsskabte værdistigninger på ejendomsmarkedet og for den sags skyld også til værdistigningerne på landbrugs- og anden produktionsjord? Og hvem har ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats?

Formueforhold
Skal der nytænkes må ejendomsbeskatningen også ses efter i sømmene. Hvad er det, der i det nuværende system beskattes? Det er både grundværdierne og bygningværdierne – altså en form for en formueskat på disse værdier uden hensyntagen til om værdierne er belånt. Med andre ord udsættes ejeren for en form for formuebeskatning uden nogen form for hensyntagen til hans reelle formueforhold.

Bygninger
Beskatningen af bygningsværdierne er på mange måder forkastelig. Det er da heller aldrig lykkedes politikerne at få boligejerne til at acceptere denne beskatning som retfærdig, uanset om de har kaldt det ejendomsværdiskat, skat på lejeværdi af egen bolig eller andet. Heller ikke økonomernes lærde udredninger om den højere retfærdighed har gjort indtryk. Det er forståeligt. For enhver kan med sin sunde fornuft indse, at det ikke er retfærdigt, at den boligejer, der udvider og forbedrer sin bolig, skal beskattes hårdere end den, der bruger sine ressourcer anderledes. Beskatningen af bygningsværdierne fungerer som en gentagende beskatning af allerede beskattet arbejde.

Beskatningen af bygningsværdierne (ejendomsværdiskatten) er yderligere i vort nuværende system udstyret med den uretfærdighed, at den kun pålægges boligejerne.

Grunde og jord
Beskatningen af grundværdierne (jordværdibeskatning/grundskyld) er, anvendt på den rigtige måde, en gavnlig, ja intet mindre end en decideret nødvendig, skat. Den kan stabilisere ejendomsmarkedet og derved forhindre boligbobler. Og den kan eliminere alle de problemer, jeg indledningsvis oplistede.

Jordværdibeskatningen er en løbende skat, der kan sammenlignes med en brugsafgift, der hele tiden modsvarer grundens aktuelle brugsværdi. Den imødekommer dermed ikke Søren-Michael Pihl’s krav om, at beskatningen skal følge pengestrømmen. Set i forhold til de meget væsentlige problemer den løser, er det en beskeden ulempe. Ulempen i det nuværende system er langt større, fordi det tilskynder folk til at beholde for store og attraktivt beliggende boliger, fordi den reelle udgift betales af andre. Der vil dog være enkelte, der faktisk vil opleve problemer. Med de store fordele en jordværdibeskatning vil medføre, vil det være overkommeligt at finde løsninger. Vi har allerede i vort nuværende system en udmærket ordning, hvor pensionister kan få indefrosset ejendomsskatter mod pant i ejendommen.

En mere udførlig redegørelse for jordværdibeskatningen ligger uden for denne kommentars rammer, men jeg vil henvise til min artikel ‘Retfærdig fordelingspolitik – nu’ på den danske Henry George Forenings hjemmeside.

På et meget væsentligt punkt kan jeg tilslutte mig Søren-Michael Pihl. Retssikkerheden skal være i orden. Det opnås ved et effektivt vurderingssystem og borgernes reelle mulighed for at få afprøvet systemets vurderinger. Derfor må de konservative, i stedet for at sabotere vurderingssystemet, arbejde målrettet på at få det styrket.

Og lad mig så slutte i en ægte forbrødring med de konservative i den positive ånd, hvori Søren-Michael Pihl har indledt denne fornyelsesdebat. Skatten på arbejde skal markant sænkes – og gerne over en længere årrække helt afvikles. Den eneste realistiske måde til at opnå dette mål er en løbende beskatning af grundværdierne med det udtrykkelige mål at stabilisere ejendomsmarkedet.


En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

Foto : Chiot's Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

På vej mod en bæredygtig økonomisk fremtid Foto : Chiot’s Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Retsforbundets landsledelse

Retsforbundets Politiske Udvalgs oplæg til partiets implementering af basisindkomst lyder foreløbig således. Det understreges at der KUN er tale om en skitse, som interesserede kan anvende som grundlag for egne forslag.

I forlængelse af Politisk Udvalgs udspil er det efter vores mening væsentligt at overveje flere forskellige spørgsmål:

Hvad er udgangspunktet for, at give en ubetinget basisindkomst?

1) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere en garanti for et fast forudsigeligt økonomisk fundament?

Fordele:

  • Det vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer.
  • Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovsbetingede overførselsindkomster.

Ulemper:

  • Det vil være dyrt og det vil nødvendigvis skulle finansieres af skatteindtægter.
  • Der er risiko for, at det for nogen bliver et incitament for nogen, til ikke at udnytte sine evner og muligheder.

2) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere deres ligelige og ubetingede andel af den samlede samfundsomsætning, således som den måles i det samlede grundskyldsprovenu – samt provenuet ved salg af samfundets naturressourcer. Det er det, vi kalder samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter.
  • Det giver alle mennesker et medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling.
  • Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status.

Ulemper:

  • Dividenden pr. definition er konjunkturafhængig og derfor ikke kan være et stabilt beløb.
  • Dividenden vil næppe være et beløb man kan leve af.
  • Dividenden vil ikke kunne erstatte overførsler til dem, der er helt uden arbejdsevne.

Hvor skal pengene komme fra ?
Dette afhænger af svaret på det første spørgsmål.

1) Hvis basisindkomsten er finansieret helt og udelukkende af samfundsdividende, så vil beløbet være flydende (år til år) og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at man kan leve af den alene.

2) Hvis basisindkomsten skal være tilstrækkeligt til at leve af, skal samfundsdividenden suppleres af midler tilvejebragt via en form for skat.

Fordelene og ulemperne er grundlæggende de samme som i første spørgsmål.

Hvordan skal basisindkomsten udbetales ?

1) Beløbet udbetales automatisk til alle borgeres NEM-konto, hver måned eller år.

Fordele:

  • Nemt at forstå og aldeles u-bureaukratisk.

Ulemper:

  • Få eller ingen?

2) Beløbet er et skattefrit bundfradrag for indkomstskatten, der fungerer som en negativ indkomstskat for dem, der tjener mindre end beløbet.

Fordele:

  • Nemt og økonomisk at implementere i vores nuværende skattesystem
  • Udbetalinger vedrører kun de, der tjener mindre end værdien af fradraget

Ulemper:

  • Få eller ingen?

Hvem skal have basisindkomst?

1) Alle der bor og betaler grundskyld og/eller skat i Danmark (og deres børn).

Fordele:

  • Det er retfærdigt og logisk, at dem der betaler til samfundet også modtager dividenden.

Ulemper:

  • Det er muligt, at der kan spekuleres i det.

2) De ”uarbejdsdygtige” (børn og pensionister) skal have en fast basisindkomst, dem der er en del af arbejdsstyrken, skal have samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er en hybrid af de to forskellige tilgange, der både sikrer den sociale og den moralske dimension :
    • Der sikres et livsgrundlag for de der ikke kan klare sig selv.
    • Samtidig fastholdes princippet ved samfundsdividende.

Ulemper:

  • Der skal fortsat anvendes offentlige ressourcer på at vurdere, hvem der skal tildeles basisindkomst.

Den videre proces i implementeringen af basisindkomsten/samfundsdividenden i Retsforbundets politiske arbejdsprogram er som følger :

Retsforbundet afholder lørdag 26. april kl 12.00 – søndag 27. april kl 16.30 ekstraordinært landsmøde.

  • Landsmødet finder sted på Næsbylund Kro, Bogensevej 105 i Odense.
  • Deltagelse koster inkl. forplejning og overnatning kr 500,- for alle medlemmer.
  • Retsforbundet afholder øvrige udgifter i forbindelse med mødet – hvoraf en del håbes dækket ved frivillige bidrag. Det er muligt at søge om at få udgifter til transport dækket, idet vi gerne ser et så bredt og stærkt fremmøde som overhovedet muligt.
  • Det alt væsentligste dagsordenspunkt på landsmødet er implementeringen af basisindkomst/samfundsdividende i Retsforbundets arbejdsprogram som vedtaget ved Retsforbundets landsmøde i 2013.
  • Landsmødet erstatter det landsmedlemstræf for alle medlemmer, vi plejer at afholde i foråret.
  • Tilmelding til landsmødet kan ske ved at sende en email til info@retsforbundet.dk eller ringe til sekretariatet med navn og tilkendegivelse.

Men der er ingen grund til at hvilke på laurbærrene så længe. Alle medlemmer inviteres til at deltage i debatten her på sitet eller på Retsforbundets Facebook-side. Og allerede i næste uge inviterer Retsforbundets Politiske Udvalg til Åbent Møde på Dronningegården i Odense, med afsæt i ovenstående debatspørgsmål.

Politisk Udvalgs åbne møde finder sted onsdag den 12. marts kl. 17 – 21 på Dronningegården. Dronningegården er et kontorfællesskab med mødelokaler, beliggende Dronningensgade 23, 5000 Odense C. Forhåndstilmelding ikke nødvendig, men giv gerne et heads up til Torsten om at du kommer på torsy@retsforbundet.dk.

Dette bliver det andet og sidste møde Politisk Udvalg afholder i processen frem imod landsmødet. Alle Retsforbundets medlemmer (og dem der gerne vil være medlemmer) er velkomne. Det er sidste chance for mundtligt at debattere emnet forud for det eller de forslag Retsforbundets Landsledelse vil fremsætte til partiets ekstraordinære landsmøde 26. + 27. april, angående ubetinget basisindkomst.

Vel mødt til en god og konstruktiv debat, der vil kvalificere Retsforbundets politik på to af vore vigtigste områder : den økonomiske og den sociale politik.

Landsledelsen vil stærkt opfordre alle interesserede medlemmer til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for. Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv, og sendes til info@retsforbundet.dk.

Ledelsen mødes igen 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som udsendes til medlemmere og skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

REDIGERET : Den oprindelige tekst fra Politisk Udvalg er nu erstattet af et link til denne side, hvor man kan finde hele arbejdsprogram-udspillet i forskellige udgaver, og indlægget er tilføjet opfordringen til at indsende ændringsforslag.


Kommentarer til oplæg til nyt arbejdsprogram af 18. januar 2014

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

Debatindlæg af medlem af Retsforbundet, Ib Strømberg Hansen.

Generelt

Debatten om basisindkomst har tydeligt demonstreret behovet for en præcisering af idéprogrammet og konsekvenstilretninger af arbejdsprogrammet. Da det nuværende idéprogram er åbent for fortolkninger skulle der ikke være noget til hinder for, at den nuværende proces med tilretning af arbejdsprogrammet kan fortsættes.

Af hensyn til en klarere profilering af vort ideologiske udgangspunkt og en mindre kompliceret debat om fremtidige arbejdsprogramændringer bør et tilrettet idéprogram ikke desto mindre snarest muligt vedtages.

Det er den økonomiske ligeret til samfundets midler, som bør fremgå eksplicit af idéprogrammet. Den økonomiske ligeret indebærer, at alle borgere i en given målgruppe tilbydes samme ydelse. Alle syge med behov for hospitalsbehandling skal f.eks. tilbydes denne på samme vilkår (gratis) ligesom alle raske pensionister skal have udbetalt samme folkepension uanset anden indtægt, formueforhold og civilstand. Og hvad der er særligt aktuelt her, skal alle raske og arbejdsduelige borgere have udbetalt samme ydelse fra samfundet (basisindkomst).

Konsekvensen af den økonomiske ligeret er, at de socialt betingede ydelser erstattes af generelle ydelser. Herved undgås den indirekte beskatning af arbejde, som er mindst ligeså meget i konflikt med retsmoralen, som den direkte beskatning.

For en mere indgående argumentation vil jeg henvise til debatten om basisindkomst, hvor disse emner er behandlet – særligt i mine seneste indlæg.

Der har i den løbende debat om basisindkomst været henvist til arbejdsprogrammets afsnit om tryghedssikring. Det har jeg ikke kunnet finde i oplægget. Såfremt en vedtagelse af ledelsens forslag indebærer, at en tidligere vedtaget ordning bortfalder, bør dette klart præciseres.

Samfundets indtægter og udgifter

Der er i programmet forslag om at indføre bindinger mellem visse indtægter og udgifter. Denne cigarkassetænkning er jeg generelt modstander af. Den er unødigt bureaukratisk og kan modvirke en fornuftig prioritering af nødvendige udgifter.

Når der i forslaget lægges op til, at den negative indkomstskat (basisindkomsten) skal gøres afhængig af størrelsen af retsstatens naturlige indtægter, må jeg i særlig grad sige fra. Det profilere os som en underlig hybrid mellem grundskyldsuddelere (Ib Christensens udtryk) og halvhjertede basisindkomsttilhængere.

Den naturlige indfaldsvinkel bør være at se på indtægter og udgifter separat. Vi skal i takt med vor øgede indflydelse begrænse samfundets udgifter til de naturlige fællesudgifter og vi skal sideløbende opkræve stadig flere af samfundets naturlige fællesindtægter.

Det, som vi nu skal tage stilling til, er om basisindkomsten skal tilføjes listen over retsstatens naturlige fællesudgifter.

Basisindkomst

Motiveringen kan jeg langt hen ad vejen tilslutte mig. Hvor der tales om vort ansvar overfor ældre og syge mangler dog de i denne sammenhæng mest relevante, nemlig dem, der ikke kan skaffe sig et arbejde og er udenfor dagpengesystemet.

Motiveringen mangler imidlertid de væsentligste årsager til, at basisindkomst er en logisk konsekvens af retsmoralen. Her gentager jeg de fordele, jeg tidligere har fremført i debatten:

  1. Personlig frihed – borgerne fritages for formyndersamfundets omklamring
  2. Økonomisk ligeret – ingen behøver at føle sig som samfundsnasser
  3. Ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats beskyttes – når indkomstskatten er betalt, kommer der ikke yderligere beskatning i form af bortfaldne overførselsindkomster
  4. Et finmasket socialt sikkerhedsnet – ingen borger mister sit forsørgelsesgrundlag som følge af skrankepaveri
  5. Et enkelt system – borgerne er ikke i tvivl om deres ansvar for egen økonomi
  6. Det kan altid betale sig at arbejde
  7. Det kan altid betale sig at spare op
  8. Intet bureaukrati og minimale adminstrationsomkostninger
  9. Et formidabelt politisk styringsredskab – såfremt den sociale ulighed øges urimeligt, er det enkelt at hæve basisindkomsten

Ledelsens forslag opererer med begrebet samfundsdividende. Det er imidlertid uklart, om der menes en ægte udlodning af overskud, eller om der er forudsat en forlods uddeling af grundskyld og øvrige naturlige fællesindtægter. Hvis forslaget går på at udbetale negativ indkomstskat finansieret af grundskyld m.v. vil der gå meget, meget lang tid inden der bliver nogen samfundsdividende. For skatten på arbejde skal vel også først afskaffes før der kan udloddes dividende?

Som disse spørgsmål indikerer, er der et behov for præciseringer.

Forslaget mangler en indikation af basisindkomstens størrelse. Hvis den skal have mulighed for at erstatte flere af de socialt betingede ydelser skal den nødvendigvis have mere end en symbolsk værdi.

Forslaget anvender negativ skat som måden at realisere basisindkomsten. Virkningen er på papiret den samme, som ved en kontant udbetaling, hvis man antager at skatteværdien af grundfradraget modsvarer den kontante basisindkomst i et system uden grundfradrag. I praksis vil de, der er afhængige af basisindkomsten, være bedst stillet med et fast månedligt beløb fremfor at skulle afvente en årlig slutopgørelse.

Forslaget taler på den ene side om “garanti for en ensartet minimumsindtægt” og på den anden side om at “Størrelsen af denne ydelse bør efter vor mening hænge sammen med udbyttet fra samfundsskabte værdier”. Det første udsagn taler om en egentlig basisindkomst, mens det andet taler om enten en dividende eller en “grundskyldsuddeling”. Under alle omstændigheder er meningen uklar.

Det bør fremstå tindrende klart, hvorfor Retsforbundet går ind for basisindkomst!

Det helt afgørende for Retsforbundet er at sikre vor lige ret til samfundets midler og beskytte ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats samtidig med en styrkelse af den personlige frihed.

Basisindkomsten muliggør en kraftig reduktion af de mange indkomst- og formuebetingede ydelser og dermed en tilsvarende reduktion af den indirekte beskatning af arbejde, som er konsekvensen af disse ydelser.

Med disse væsentlige bidrag til fremme af retsmoralen må basisindkomsten betragtes som en af retsstatens naturlige fællesudgifter. Dvs. en udgift, som skal afholdes uanset størrelsen af retsstatens naturlige indtægter.

Det er blevet hævdet at basisindkomst er en meget kostbar ordning. Ud fra en simpel overordnet betragtning må dette tilbagevises. For de, der ikke modtager overførselsindkomster kan ordningen betragtes som en skattereform, hvor man får et øget fradrag, mod at betale mere af resten. Nettoresultatet vil derfor være neutralt for den enkelte og for samfundet (For skatteydere med meget høj indkomst vil basisindkomsten dog ikke kompensere). Borgere der lever af overførselsindkomst vil i starten få denne reduceret med værdien af basisindkomsten – igen er ordningen neutral for både borger og samfund. Senere, når udfasningen af de socialt betingede ydelser er gennemført vil nogle i denne gruppe være bedre stillet end under det nuværende system, mens andre vil være dårligere stillet – men stadig vil den samlede udgift for samfundet kun være marginalt ændret.


Olga Maersk

En bæredygtig frihandel?

Olga Maersk

Foto : L2F1. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet

Den traditionelle holdning til frihandel i verden må tages op til overvejelse i forbindelse med programrevisionen.

Når partiet promoverer sig med bæredygtig politik vedr. klima og resurser, må der nødvendigvis sættes betingelser for samhandel.

I denne tid føres forhandlinger om frihandel mellem USA og EU, hvor det debatteres hvilke betingelser, om nogen, der bør begrænse fri handel.

Men under hvilke forudsætninger ?

International handel indebærer transport og energiafbrænding alle veje verden rundt. Den omfatter produktionsformer, som vi ikke sympatiserer med. Den baseres på overskudsgivende salgsmuligheder og ikke på rimeligheden i at transportere varer over lange afstande, når landene kunne producere selv tæt på forbrugeren.

Mærsk planlægger 10 containerskibe i ny rekordstørrelse. Selv om skibene optimeres mht energiforbrug, er dette et symbolsk eksempel på frihandel med skadelige virkninger i stor praktisk skala.

For hundrede år siden tog vi stilling til ikke at ville handle med negerslaver. Nu er der en anden dagsorden.

Hvis vi da mener det alvorligt – det med bæredygtigheden.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Basisindkomst – Et overgreb mod retsmoralen eller dens logiske konsekvens?

http://www.flickr.com/photos/russell-higgs/8523192881/sizes/m/in/photostream/

-Det er spørgsmålet, som Retsforbundets medlemmer skal have afklaret, efter at det seneste landsmøde besluttede, at landsledelsen skal indarbejde et forslag til basisindkomst i det arbejdsprogram, som skal forelægges næste landsmøde.

At basisindkomst indebærer mange fordele har borgerlønsbevægelsen glimrende redegjort for på deres hjemmeside, hvor der også findes økonomiske overslag, der indikerer, at projektet er realiserbart, men som nok skal viderebearbejdes for at have endegyldig beviskraft.

Det, som jeg her vil beskæftige mig med, er, om basisindkomst harmonerer med retsmoralen, således som den er udtrykt i idéprogrammet. Uanset hvilket resultat medlemmerne når frem til, skal dette krav være opfyldt:

Arbejdsprogrammet skal være i overensstemmelse med idéprogrammet!

Indledningsvis er det formålstjenligt at gøre sig klart med hvilket formål, basisindkomst skal indgå som en del af en retsstat. Mange retsstatsfolk har kategorisk udtalt, at det ikke er statens opgave, at brødføde raske og arbejdsdygtige mennesker. Som Niels Hausgaard så bidende ironisk messede: “Der er altid arbejde til dem, som vil arbejde”. Allerede før denne sang blev forfattet, blev der i idéprogrammet under statens opgaver skrevet: “Staten sikrer forsorgen for varigt handicappede og kronisk syge samt andre, der er ude af stand til at klare tilværelsen for sig og sine.” På denne baggrund forekommer det rigtigst at sige, at basisindkomsten skal sikre enhver borger de basale ydelser. For syge og handicappede har staten yderligere forpligtelser.

Med dette formål erstatter basisindkomsten andre socialt betingede ydelser, hvorfor den må være en fast inflationssikret ydelse, som ikke kan gøres afhængig af grundskyldsprovenuet.

Personlig frihed

Den første grundsætning i idéprogrammet fastslår den personlige frihed. Den har ringe vilkår i dagens Danmark, hvor det offentliges indtægter i væsentlig grad er baseret på beskatning af arbejde. Og hvor ydelser fra det offentlige er gjort socialt betingede.

Jeg skal i denne forbindelse ikke dvæle længe ved indkomstskatten, men fremhæve at den for at være relativt retfærdig (skat på arbejde er ikke retfærdig) kræver en meget nærgående kontrol. Da beskatningen yderligere er gjort afhængig af ægtestand, bopæl m.v. er kravet til det offentliges kontrol af den enkelte borgers gøren og laden udvidet til det groteske. Tænk f.eks. på hvor mange ressourcer, der er anvendt på at bestemme Stephen Kinnock’s skat. Retsforbundet har den ultimative løsning: indkomstskatten skal væk – desværre vil udfasningen tage lang tid.

Udbetaling af offentlige ydelser er i det nuværende system forbundet med om muligt endnu større kontrolforanstaltninger. Udover indkomst- og formueforhold skal klientens ægteskabelige stand og samlivsforhold kontrolleres og her kræver kampen mod de sociale bedragere, at klienternes afgivne oplysninger verificeres ved fysisk kontrol. Claus Hjorth stillede krav til bistandsklienterne om et mindste antal jobansøgninger – nyt krav, nye kontroller. Dette kontrol- og overvågningsapparat er et indgreb i borgerens personlige frihed, men er en uundgåelig del af et system, der er baseret på socialt betingede ydelser.

Set alene i relation til den personlige frihed er løsningen enkel: Socialt betingede ydelser erstattes med universelle ydelser – altså basisindkomst.

Borgernes ligeret

Den anden grundsætning i idéprogrammet fastslår borgernes ligeret i økonomisk og politisk henseende. Den økonomiske ligeret er ikke eksplicit defineret. Af den større sammenhæng kan det udledes, at samfundets indtægter må betragtes som tilhørende borgerne i lige andele, hvilket indebærer at et eventuelt overskud efter afholdelse af retsstatens udgifter udloddes i lige store andele til borgerne. Desværre er denne situation rent hypotetisk i overskuelig fremtid. En sådan udlodning vil i givet fald ikke have karakter af en basisindkomst, men udgøre en grundskyldsdividende.

Da sundhedsvæsenet er en af retsstatens opgaver må dette, sammenholdt med den økonomiske ligeret, udlægges sådan, at behandlingen bør være på samme vilkår for alle (gratis). Dette harmonerer fint med de nugældende regler for hospitalsbehandling, der er gratis for alle. Dette til forskel fra f.eks. tandlægebehandling, der er brugerbetalt, hvilket har bevirket, at mange dårligt stillede ikke får udført behandling, der er af betydning for helbred og livskvalitet. Det er ikke tilfredsstillende i et rigt land.

Borgernes ligeret i økonomisk henseende indebærer, at hvad der tildeles én borger, skal tildeles alle borgere, dvs. socialt betingede ydelser, skal erstattes af universelle ydelser – basisindkomst.

Retten til udbyttet af eget arbejde

Dette er et helt afgørende punkt ved vurdering af basisindkomst og retsmoral. Idéprogrammet siger: “Enhver er retmæssig ejer af det fulde udbytte af sit eget arbejde og råder frit derover, når han har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.” Med andre ord beskatning af borgernes arbejdsindsats skal så vidt muligt undgås, og der skal ses kritisk på, hvilke udgifter staten påtager sig.

I vort nuværende system er en række ydelser og brugerbetalinger socialt betingede, således at bl.a. indtjening og formue bestemmer ydelse/betaling. Dette er i realiteten en beskatning af arbejde omend indirekte. Det er i direkte modstrid med retsmoralen. Og forsåvidt også med den almene retfærdighedsfølelse: for hvorfor skal den der vælger i en periode at arbejde mere, og dermed betaler en højere indkomstskat, yderligere straffes i forhold til den der i samme periode vælger at arbejde mindre. Og hvorfor skal den, der vælger at spare op, yderligere indirekte beskattes i forhold til den, der vælger at forbruge hele sin indtjening.

Det der gør sagen vanskelig er, at den almindelige snusfornuft samtidig siger, at det er hul i hovedet at give ydelser til mennesker, der selv kan betale.

I denne sammenhæng er det imidlertid idéprogrammet, der tæller. Arbejde skal ikke beskattes! Hverken direkte eller indirekte!

Mange politikere har sagt det og gentaget det og gentaget det og …. samtidig med at de har broderet videre på et system, der virker for det stik modsatte. Men som medlem af Retsforbundet skal man med god samvittighed kunne sige det:

–          Det skal kunne betale sig at arbejde.

–          Det skal kunne betale sig at spare op.

Økonomi

Som indledningsvis nævnt kræver de økonomiske konsekvenser yderligere bearbejdning, idet en forøgelse af de skatter og afgifter, der ikke henhører under retsstatens naturlige indtægter, udgør et argument imod basisindkomst. Grundskylden er en konjunkturbestemt afgift, der ikke kan anvendes som skatteskrue, hvorimod ressourceafgifter og grønne afgifter er en mulighed.

Da det ideologisk set er ønskeligt/nødvendigt at omlægge fra sociale ydelser til universelle ydelser, giver det imidlertid mere mening at se på forløbet, fremfor for bare at sammenligne situationen før og efter. Det må være muligt at identificere nogle trin i processen og regne på konsekvenserne. Det er givet, at indførelsen af en basisindkomst er en langvarig proces.

Retsforbundets politik indebærer i forvejen en langvarig ændringsproces, hvori basisløn naturligt kunne indgå. Efter min mening vil denne proces gøres unødvendigt kompliceret, hvis der stilles krav om, at en given udgift kun kan finansieres af en given indtægt. Ændringsprocessen er såmænd kompliceret nok i sig selv. Under hele processen skal der være styr på økonomien.

God debat

Med denne vurdering af idéprogrammet i forhold til basisindkomst håber jeg, at have givet et oplæg til en god og konstruktiv debat, der kan bringe os videre i vor stillingtagen og i forhold til at kommunikere vore grundlæggende idéer og den måde, vi vil realisere dem.

Ib Strømberg Hansen