Peter Mogensen

Retsforbundet vedtager ny klimapolitik

Peter Mogensen

Peter Mogensen, flankeret th. af Leo Nygaard og Kenni Rasmussen, ved Retsforbundets landsmøde 5. september 2015. Foto : Morten Blaabjerg

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse.

Takket være et gennemarbejdet forslag af Peter Mogensen, Gjern, har Retsforbundet fået en ny og stærk klimapolitik. Klimapolitikken understøtter partiets arbejde for et bæredygtigt samfund, hvor den enkelte har så stor frihed som muligt til at indrette sin egen tilværelse, samtidig med at vi bedst muligt bidrager til at reducere CO2-forureningen.

Vi vil, hvis Retsforbundet får magt som vi har agt, bidrage til at forøge kvaliteten af vores fælles luft, til gavn for os og kommende generationer – og forhåbentlig undgå store klimapåvirkninger.

Forslaget, der blev vedtaget med en enkelt mindre ændring ved partiets landsmøde i Fredericia 5. september 2015, indebærer bl.a. flg :

  • Alle produkter produceret ved hjælp af fossile brændstoffer/ressourcer, pålægges en afgift, der svarer til de negative omkostninger for vores miljø (i form af f.eks. luftforurening).
  • Indtægten fra afgiften går ubeskåret tilbage til borgerne, ved at reducere skat på arbejde eller alternativt i form af udbetaling af en dividende, der er ens for alle.

Ordningen vil betyde, at vedvarende energiformer kan opnå en reel – og derfor konkurrencedygtig pris i forhold til de fossile brændstoffer/energiformer, og at borgerne/forbrugerne vil få en reel frihed til at bestemme hvilke energiformer de vil satse på. Afgiften øger ikke skattetrykket, og skal ikke kunne bruges som en skatteskrue, men give borgerne reel frihed til at vælge, hvor stort et CO2-aftryk man ønsker at sætte. Det vil rent faktisk kunne betale sig for den enkelte via sit eget energiforbrug og egne indkøb, at være med til at trække vores samlede CO2-footprint i den rigtige retning.

Dette i modsætning til det aktuelle system med CO2-kvoter, som har vist sig alt for tungt og uvirksomt, belastende for vores økonomi og ikke fremmende for anvendelsen af nye, bæredygtige energiformer.

Læs hele forslaget og motiveringen her :

Forslag fra Peter Mogensen – konkretisering af klimapolitikken
Motivering til Peter Mogensens forslag

Forslaget vil her efter landsmødet snarest muligt blive skrevet ind i arbejdsprogrammet i dets vedtagne form.


Regnskov

Så langt, så godt, men hvad med regnskoven?

Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) præsenterede onsdag 14. august regeringens klimakatalog med 78 ideer, der skal hjælpe med at nå målet om 40 procents CO2-reduktion i 2020. Selv om det godt kunne være højere er det et godt ambitionsniveau, som regeringen lægger for dagen. Det er trods alt mere ambitiøst end f.eks. EU’s, som jo ikke ligefrem løfter niveauet.

Men stadig er der kun tale om et katalog med mange forskellige forslag til hvad man kunne gøre. Det er ikke et færdig forslag – og bedømt på de sædvanlige klynk fra erhvervslivet og den totale, perspektivløse afvisning fra Venstre, så er der stadig lang vej til en bæredygtig klimapolitik.

Når landbruget og Venstre siger, at vi ikke har råd til den tilstrækkelige indsats, så må man snarere spørge om vi har råd til at lade være med den tilstrækkelige indsats. Sætter vi os på hænderne, så vil det blive meget dyrere at løse de enorme problemer, som de store klimaændringer stiller os over for.

Vi skal heller ikke her vente på EU, selv om socialdemokraternes klima-og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil tirsdag kastede sig ud i en lovprisning af EU’s kvotesystem for CO2, som jo netop har vist sig at bidrage til problemerne alt for lave priser på en ton CO2. – “Hvis nu prisen stiger, så…”, drømmer Rosenkrantz-Theil. Man kan regne sig frem til mange ting, men det har vist sig at facit er, at også dette kvotesystem har fejlet. Papir er taknemmeligt.

Men selv om der er langt til slutresultatet, så lider klimakataloget under en total mangel på f.eks. et forslag om stop for danske pensionsselskabers og andres regnskovsinvesteringer. Investeringer, som FN og Interpol så sent som i oktober sidste år advarede kraftigt imod på grund af eksplosiv vækst i handel med illegalt tømmer, fordrivelse af lokalbefolkningen og ikke mindst presset mod regnskoven, som i forvejen lider under massive rydninger. Det handler ganske enkelt om bæredygtigt skovbrug, som vi stadig bevæger os bort fra. I kataloget er støtte til FNs indsats på dette felt helt fraværende.

Regnskovene og redningen af dem er helt essentielt for at kunne reducere drivhusgasserne.

Derfor er det ekstra deprimerende at kunne læse i Politiken, at EU, oven i købet ifølge en uafhængig rapport bestilt af EU-kommissionen, har ”rekord” i at rydde regnskove især pga soja-og palmeoliedyrkning. Endnu engang understreges, at ”redningen” ikke kommer fra EU. I stedet burde i kataloget være lagt vægt på udvikling af grøn brændstof, som ikke samtidig resulterer i regnskovsrydning eller monokulturer.

Retsforbundet vil :

  • Fastholde ambitionen om at reducere CO2 udledningerne med 40% – og arbejde for at ambitionen bliver større.
  • Arbejde for at FN’s indsats for at bevare jordens lunger – regnskovene – styrkes og støttes aktivt af Danmark. Vi ønsker et bæredygtigt miljø også i regnskoven.
  • Arbejde for et opgør med EU’s CO2 kvotepolitik, som i realiteten er privatisering af naturressourcerne og som i praksis har vist sig at modvirke en reduktion af CO2-udledningen.
  • Stoppe forbruget af fossile brændstoffer.
  • Styrke forskning og udvikling af brændstoffer, som ikke skaber monokulturer og ikke kræver rydning af landbrugsarealer, som producerer nødvendige fødevarer
  • Øge offentlige investeringer til udvikling af de vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Foreløbig bør Danmark gå foran og gennemføre den nødvendige indsats for som et mindste mål at opnå den 40%s-reduktion af CO2 udslippet, som regeringen har sat som mål.

Gør selv noget nu!

  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!
  • Læs mere om hvordan vi får et mere bæredygtigt miljø.