Terrorbekæmpelse eller terrorfrygt

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer. Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer.
Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Efter 11. september 2001 gik politikere i hele den vestlige verden i panik og skar i frihedsrettigheder og retssikkerhed. Denne panik udgik fra USA og førte til vedtagelser i FN og EU, men danske politikere valgte at gå endnu videre end anbefalingerne fra FN og beslutningerne i EU.

Efter Retsforbundets opfattelse er det en foræring til terroristerne når et demokratisk samfund lægger bånd på demokratiske kerneværdier af frygt for terroristerne. Terrorens natur er jo netop at destabilisere samfund og skabe frygt; derfor er det en sejr for terroren når politikere vælger at understrege frygten ved at fortælle befolkningen at det er nødvendigt at svække retssikkerheden og skabe øget overvågning og kontrol. Dermed bliver såkaldt terrorbekæmpelse til øget terrorfrygt.

Ansvarlige politikere burde i stedet vise at demokratiet baseres på tillid og åbenhed. Vi skal give plads i vores samfund for de grupper der er mest udsatte for at blive hvervet til terrornetværk; de skal i højere grad integreres i foreningsliv, ikke stilles bagest i jobkøen og have mulighed for uddannelser der tilgodeser deres udfordringer.

Vi skal holde op med at føre krig i fremmede lande og vores indsats for demokrati andre steder i verden skal have form af tilbud om rådgivning, tilskud til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse samt en aktiv mæglingsindsats.

Retsforbundet ønsker at Danmark trækker sin tilslutning til EUs arrestordre tilbage. Arrestordren indeholder 32 kriminalitetsområder hvor et land kan kræve andre landes borgere arresteret overalt i EU ved at hævde at kriminaliteten er begået med terror for øje – men der er tale om lovovertrædelser der lige så vel kan begås af ”almindelige” kriminelle og derfor bør alle som tidligere have krav på at få deres sag undersøgt før en udlevering finder sted.

Retsforbundet ønsker hele den danske terrorpakke ophævet. Pakken omfatter bl.a. ransagninger og udlevering af oplysninger uden retskendelser, hvilket er fundamentalt i strid med den gode retssikkerhed. Det ville ikke ødelægge politiets muligheder for efterforskning at skulle erhverve en dommerkendelse først – måske har vi brug for at få et system hvor dommerkendelserne kan falde hurtigere, men det vil i så fald være en forbedring, der også ville komme almindelig kriminalefterforskning til gode.

Terrorpakken indeholder også bestemmelserne om at teleudbydere skal gemme al datatrafik i et år – en foranstaltning der har vist sig totalt latterlig fordi det viser sig at politiet ikke har de tekniske muligheder for at gennemse dette materiale.

Retsforbundet vil endvidere arbejde for at de såkaldte terrorlister med organisationer og enkeltpersoner der ikke må hjælpes kun føres gennem FN og at der bliver langt bedre muligheder for at bevise sin uskyld og komme af disse lister igen. Vi mener også at vidtgående foranstaltninger som fx indhegning og overvågning af havneområder, drastiske skridt mod den internationale luftfart mv kun skal kunne sættes i værk hvis de er vedtaget i FN og ikke blot når det er krav der kommer fra et enkelt land (i de nævnte tilfælde fra USA).

Jan Møgelbjerg


Poul Gerhard Kristiansen

Lad folketingsmedlemmer stemme frit om offentlighed

Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører. Foto : Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Regeringen og VK skylder at vise om de har et reelt flertal for at gøre ministerierne mere hemmelige og lukkede ved at lade folketingsmedlemmerne i de fem partier stemme uden partitvang. Hvis man ikke tør det må politikerne besinde sig og tage forslaget til ny offentlighedslov af bordet. Det udtaler Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen efter Folketingets spørgetid onsdag. En lang række skandalesager ville ikke være blevet opdaget, hvis de foreslåede regler havde været gældende lov. Det understreges igen i det seneste nummer af  ”Journalisten”.

Det nye forslag vil betyde en kraftig forringelse af offentlighedens – herunder mediernes – muligheder for at se magthaverne i kortene i den uhellige alliance mellem embedsmænd og politikere. Det kan vi konstatere allerede nu. Vi behøver ikke nogen prøveperiode, som justitsminister Bødsgaard foreslår.

Og en gummiparagraf om, at en henvendelse om offentlighed kan afvises, hvis det ”skønnes”, at den vil tage mere end 25 timer at behandle gør kun tingene værre, konstaterer Poul Gerhard Kristiansen og fortsætter: – Behandlingstempoet i det offentlige plejer jo ikke at være imponerende og med den regel vil tilskyndelsen til at sætte tempoet op være i slæbesporet.

Udviklingen burde i stedet gå den modsatte vej som Retsforbundet tidligere har påpeget – i retning af større åbenhed og større mulighed for kontrol af magthaverne; ikke mindre.

Hverken justitsministeren, regeringen eller det folketingsflertal de mener at have med V og K, har været i stand til i at give det mindste figenblad af begrundelse for at gøre de danske regler til de mest magthaverbeskyttende blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Tag forslaget af bordet.

Yderligere information

Printvenlig udgave : Pressemeddelelse 2013-05-08


Anders Kjærulf

Bønskrift til de, der bør være ansvarlige

Anders Kjærulf

Anders Kjærulff. Foto : Klaus Vedfelt

I Retsforbundet er vi glade for reflektioner, der går et spadestik dybere og tør tænke på tværs af de vinde, som ellers blæser i dansk politik. Anders Kjærulff vækker i dette indlæg til eftertanke – i forlængelse af de seneste års debat om udviklingen henimod overvågningssamfundet.

Af Anders Kjærulff

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.

JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.

Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiserede overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

Indlægget er oprindeligt bragt på Facebook, 18. november 2009, og findes også på Aflyttet.dk. Anders Kjærulff er journalist og radiovært på Radio24syv.


Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Urimeligt hemmelighedskræmmeri

Urimmeligt hemmelighedskræmmeri både i ministerier og statsejede virksomheder

Foto : EPO. Licens : Creative Commons by 3.0

Det er efterhånden gået op for rigtigt mange danskere at forslaget om en ny offentlighedslov er noget skidt. Nu hvor lukkeloven er afskaffet kunne man faktisk bruge dette navn til den nye lov, der skal lukke af for at kigge ministerierne over skulderen når de pusler med nye love.

Pressen, politikere udenfor regeringen og vi almindelige danskere vil ikke længere få mulighed for at vide, hvorfor en regering vil lave lovene på en bestemt måde og dermed heller ikke hvem der har givet dem ideerne til dem.

Mere end 68.000 har skrevet under mod loven og er du ikke én af dem kan du stadig nå det på http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Men det er desværre langtfra det eneste lukkede område. Mange af de penge vi betaler i skat går til halvoffentlige virksomheder og projekter som ligger helt udenfor både ny og gammel offentlighedslov.

Det gælder for eksempel alt hvad der foregår i DSB. I skandalerne om IC4-toget og samarbejdet med spindoktorerne i Waterfront-bureauet får vi kun den viden som DSB selv vil af med eller bliver presset til at afgive.

DONG er en anden virksomhed, vi ejer i fællesskab, men vi har ikke adgang til alle oplysninger der kunne forklare hvorfor de har så ondt i økonomien og hvordan det i virkeligheden forholder sig med de høje lønninger, der var i pressens søgelys for et par år siden.

NEM-ID er et projekt som samfundet har sat i værk, men det administreres af NETS og hvis man ønsker en forklaring på hvorfor denne livsvigtige port mellem borger og det offentlige er sårbar overfor hackerangreb – ja så har vi kun NETS egne bortforklaringer at holde os til.

En sand offentlighedslov burde tage sit udgangspunkt i fuld åbenhed om alt hvad samfundet sætter i værk og bør kun være begrænset af sikkerhedshensyn.

Det urimelige hemmelighedskræmmeri som støttes af både rød og blå stue kan kun laves om ved at få helt nye politikere i folketinget.

Jan Møgelbjerg, medlem af Retsforbundets politiske udvalg


Er det demokrati?

Er det demokrati?

Er det demokrati? from Retsforbundet on Vimeo.

Er det rimeligt at det i dagens Danmark skal koste 1/2 mio. kr i porto for et parti at blive opstillingsberettiget til valg til Folketinget? Er det demokrati? Er det demokrati i det 21. århundrede? Vi ønsker i Retsforbundet med denne video at lægge op til debat om demokratiets vilkår i Danmark. For hvad er et demokrati, hvis ikke det er et bæredygtigt demokrati? Hvis ikke det er et åbent demokrati, der er i stand til at revitalisere sig selv, når krisen kradser og der er behov for nye tanker, løsninger og værdier?