Retsforbundets patentavis

retsforbundet_patentavisen_maj_2014

Vi har i denne uge udsendt PATENTAVISEN til ca. 3000 danske iværksættere. Magasinet er Retsforbundets bidrag til kampagnen for et NEJ til EU’s patentdomstol.

Du kan her læse 5 forskellige synsvinkler på, hvorfor vi skal stemme NEJ til patentdomstolen på søndag, herunder bl.a. interviews med Retsforbundets to kandidater til Europaparlamentet Mette Langdal og Thorkil Sohn, som stiller op på Folkebevægelsen mod EU’s liste.

Selve avisen ligger i pdf-format – giv dine kommentarer til avisen her på denne side!


Monopoly

Patenter er monopoler

Monopoly

Amerikansk patentansøgning fra 1935 for spillet Monopoly – som de fleste kender på dansk som Matador. Spillet handler om monopoler på byggegrunde – men patenter og andre immaterielle rettigheder er også monopoler.

Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Patenter er egentlig en uting, for de er monopoler, om end tidsbegrænsede. Fremsynede og innovative virksomheder kan let løbe ind i patenter, der hæmmer deres muligheder. Det kan ske, hvis Danmark tilslutter sig den europæiske patentdomstol. F.eks. blev der i 2011 udstedt 45.000 europæiske patenter, hvoraf kun 6.000 blev indført i Danmark. Havde vi været med i den europæiske patentdomstol var alle 45.000 gældende i Danmark.

Man kan forvente en drastisk forøget patentudstedelse under den europæiske patentdomstol, eftersom EU anser toldunionen for en afgørende del af ”den europæiske konstruktion”, ligesom den fælles landbrugspolitik. Man misbruger f.eks. anti-dumping våbnet for at holde konkurrenter ude af EU-markedet. Protektionismen har stedse fejret triumfer i EU, og her er så et nyt instrument for de titusinder af lobbyister i unionen. Det kan blive dyrt både for forbrugerne og erhvervslivet.

Danmark er et af de lande i verden, der har den største udenrigshandel pr. indbygger. Hvis der er noget, der er i dansk interesse, så er det frihandel, markedsøkonomi og anti-monopolpolitik, herunder bekæmpelse af patentmonopoler. Dertil kommer hensynet til udviklingslandene, der allerede betaler i dyre domme for rige landes patenter og hindres i at udnytte nye opfindelser.

Naturligvis er det billigere for virksomhederne at søge et patent ved den europæiske patentdomstol for de 25 lande, der deltager, end at søge særskilt i de enkelte lande. Men den fordel gælder jo også for de EU-lande, der ikke deltager i patentdomstolen – Italien og Spanien. Og Danmark, hvis vælgerne stemmer nej.

Enhedslisten har ikke kunnet få svar på, om software risikerer at blive patenteret. Og hvad med levende organismer? Dansk Folkeparti er med rette bekymret for, at små virksomheder kan trynes af store, f.eks. ved at de store anlægger sag ved domstole i Rumænien eller Bulgarien.

Patentspørgsmålet er kompliceret. Men det er da ikke mere kompliceret for vælgerne at tage stilling til end de EU-traktater, de i tidens løb har stemt om, og euroen, hvor vælgernes afgørelse bl.a. har reddet Danmark for hundreder af mia. kr., vi ellers skulle have givet i statsgarantier for en fejlkonstrueret møntunion.


Europa på piller

Sig NEJ til den store patentillusion

Europa på piller

Enhedsdomstolen vil gøre det sværere for udviklingslande at få adgang til livsvigtig billig medicin, fordi de globale monopoler styrkes. Foto : sparktography. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

”Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de idéer danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol”. Således udtalte handels- og europaminister Nick Hækkerup i forbindelse med, at regeringen måtte erkende, at de ikke undgik en folkeafstemning om EU’s patentdomstol. Tidligere havde statsminister Helle Thorning Schmidt i skøn samdrægtighed med DI udtalt, at en tilslutning ville være til fordel for de små og mellemstore, innovative virksomheder.

En folkeafstemning kunne ikke undgås, fordi selv regeringens jurister måtte erkende, at der er tale om afgivelse af suverænitet. Regeringen er med andre ord klar til at afgive endnu mere selvbestemmelse, end Danmark i forvejen afgiver til EU-samarbejdet.

Vi har ikke behov for at afgive endnu mere selvbestemmelse – og slet ikke, når argumentationen for tilslutning i den grad er endnu et forsøg på at bluffe den danske befolkning.

Er der nogen, som en tilslutning ikke er til fordel for, så er det de små og mellemstore, innovative virksomheder. De har ikke muskler til at forsvare deres patent i dette system overfor de store, multinationale virksomheder, som allerede i dag opkøber og nidkært forsvarer deres patenter. De har nemlig musklerne til at gøre det. Det vil føre til en eksplosion i sagsanlæg mod mellemstore og mindre virksomheder. De virksomheder, som i høj grad skaber beskæftigelse i Danmark. Vi opnår det modsatte resultet af, hvad tilhængerne hævder og de innovative virksomheder, der som ofte er små, vil hele tiden i deres udviklingsproces løbe ind i helt banale patenter, som vil hindre nyudvikling.

En tilslutning vil ganske enkelt fremme den globale monopolisering. Det er ikke til fordel for små eller mellemstore virksomheder og slet ikke i udviklingslandenes interesser.

Sådan vil det ske på it-området, og også på det medicinske område. Derfor er det ikke tilfældigt, at IT-politisk forening, edb-fagets fagforening PROSA og flere humanitære organisationer aktivt er gået imod enhedspatentet. Der er problemer nok i forvejen.

Vi er også bekymrede for, at en patentdomstol vil slå hul i forbuddet mod softwarepatenter, til skade for udviklingen. Og vi bekymrer os også for at enhedsdomstolen vil gøre det endnu sværere at dele viden med udviklingslandene og efter al sandsynlighed forhindre disse landes adgang til billig medicin.

Vi har oven i købet at gøre med en domstol, som suverænt kan afgøre et patent eller ej. En domstol, hvor der ingen appelmulighed er og som er finansieret ved hjælp af de gebyrer eller afgifter, som skal betales for et patent. Domstolen har altså kun tilskyndelse til at godkende patenter – ikke til at afvise. Og i modsætning til en almindelig domstol er denne domstol ”enøjet” – dvs. den tager ikke andre og samfundsmæssige hensyn.

Et NEJ til EU’s patentdomstolen betyder:

  • at det fortsat er danske domstole og i sidste ende den danske Højesteret, som skal dømme om patenter i Danmark.
  • At det ikke bliver en særdomstol i Mûnchen, som bliver højeste myndighed. En domstol uden appelmulighed.
  • Enhedspatenter får ikke gyldighed i Danmark.
  • Danske virksomheder kan stadig tage et enhedspatent, hvis de ønsker det.
  • Danmark vil ikke stå alene med et nej – såvel Spanien som Italien har sagt nej.

For Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti – er der ingen tvivl. Stem NEJ ved folkeafstemnningen den 25. maj. – og stem samme dag på Retsforbundets kandidater på Liste N til EU-parlamentsvalget.


Truslen fra den fælles EU-patentdomstol

epo-european-patent-organisation-logo

Den 25. maj skal vi til folkeafstemning om en fælles EU-patentdomstol. Men den hurtige fordel ved et EU-patent kan hurtigt blive opvejet af større og andre problemer – og der er stor retssikkerhedsmæssig risiko.

En fælles EU-patentdomstol kan have praktiske fordele i, at en opfinder kun behøver søge ét patent, frem for – som nu – et for hvert land. Men lethedsargumentet er hurtigt at skyde ned.

For det første, fordi helhedsløsningen også betyder, at en dansk opfinder med et slag kan miste patentet – ikke bare i et enkelt land, men i hele EU, og herunder altså også i Danmark.

For det andet fordi det samme lethedsargument blev brugt til at tale for Euro’en – som med al tydelighed har vist, hvor destruktivt det er, når man, for hurtigt at opnå en praktisk fordel, giver køb på den nationale handle- og manøvrefrihed.

For det tredje og som det måske væsentligste, vil det fælles EU-patent have markante konsekvenser for, hvor svært det bliver for patenthavere at føre retssager. Under den ny lovgivning til patentsager kunne føres et vilkårligt sted i EU – med alt hvad det indebærer af omkostninger og besvær for fx en lille dansk softwareudvikler-virksomhed at skulle føre en retssag i et fysisk andet land, på et fremmed sprog (nemlig det der end måtte gælde i det land, hvor sagen føres).

Men tolkningen af EU-retten kan af samme årsag også blive aldeles uforudsigelig – fordi alle sager ikke føres ved den samme domstol, vil der i praksis kunne opstå forskellige tolkninger af reglerne, alt efter om en sag afgøres i Ungarn, Irland eller Estland. Relevansen af dette understreges af, at ikke blot det danske Advokatrådet, men også internationale it-giganter som Google og Microsoft, frygter en eksplosion i antallet af patentretssager – og dermed i omkostninger og tabte patenter, hvis lykkeriddere kan udnytte visse landes domstoles mere eller mindre patent-venlige retspraksis til deres fordel.

Indlægget skrevet af Lars Rindsig. Medlem af landsledelsen.