Torsten Rugaard Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Af Torsten Sylvest

Stigende grundskyld er IKKE et problem

Sakset fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside:

Det er nemlig ikke kun Naziislamismen (ja, det ord kender min ordbog altså ikke) der skal stoppes, der er noget lige så farligt på spil … :

“STOP GRUNDSKYLDEN !
… og giv familier og ældre den økonomiske tryghed, de fortjener.

Den stigende grundskyld er i dag en trussel mod helt almindelige danskere. Den stigende betaling er en trussel for mange borgere, der risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Dette alene fordi de har valgt at bosætte sig i et uheldigt postnummer, hvor grundskylden siden er steget. Inden for de næste tre år vil den gennemsnitlige boligejer i 16 af landets kommuner betale mere end 2.000 kroner om måneden i grundskyld.

Er det rimeligt? Nej vel?! Så stop det. Sammen med os.

Fastfrys grundskylden i kroner og øre, så ingen danskere tvinges fra hus og hjem alene på grund af stigende ejendomsskatter.”

Hvad mon de konservative kernevælgere i eks. postnummer 2000 Frederiksberg siger til, at deres partiformand kalder deres Hood for “et uheldigt postnummer” og er der simpelthen folk, der bosætter sig på Strandvejen ved et uheld?

Nej kære Konservative, den stigende grundskyld – der jo (desværre) ikke er et udtryk for at grundskyldspromillen stiger, tværtimod – men blot er et udtryk for at jordværdien nu stiger igen, som den i øvrigt altid har gjort, indtil den bolig-bobbel som Jeres uforsvarlige skattestop skabte, stoppede stigningen.

Stigende udgifter til grundskyld er IKKE et problem for “helt almindelige danskere” den er et aldeles overskueligt problem for en relativt beskeden gruppe danskere, der enten har fint råd til at betale eller gode muligheder for at afhænde boligen og finde en mere passende i pris.

De konservatives tågesnak svarer til at mene, at man skal kompenseres for den ekstra indkomstskat man skal betale, hvis man stiger i løn – eller den ekstra moms man skal betale hvis prisen på letmælk stiger.

Lad mig i øvrigt tilføje, at de kommuner der har de højeste priser på jord, alle har grundskyldspromiller under og omkring landsgennemsnittet – og alle har en kommunal skatteprocent langt under gennemsnittet.

De konservatives velbjærgede kernevælgere kan sove trygt i deres alt for dyre og alt for store huse og lejligheder, vel vidende at den værdi deres bolig har akkumuleret til dem, har de ikke rørt en finger for og den bliver alt for lempeligt beskattet.

Skriv under for Retsforbundet

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen

Hvornår er nok nok, når vi taler ejendomsskat?

Af Ib Strømberg Hansen

Jeg stiller dette spørgsmål, fordi de konservatives partiformand Søren Pape sammen med Gentoftes borgmester Hans Toft har sendt et brev til borgerne med overskriften: Nu er det nok: Stop de evigt stigende ejendomsskatter.

Havde Søren Pape lyttet til sit partimedlem Søren-Michael Pihl, der den 20. november 2014 opfordrede til nytænkning omkring ejendomsbeskatningen, kunne han, i konsekvens af at han fører sig frem som den ypperste forkæmper for nedbringelse af indkomstskatten, have overvejet overskriften: Nu er det nok: Stop de evigt stigende ejendomspriser.

Eller han kunne have tordnet: Stop boligkasinoet.

For de unge mennesker, der sparer op til køb af ejerbolig, havde de sidste 2 udmeldinger været betydeligt mere relevante. De har i relativ frisk erindring beretningerne om dem, der købte lige før boligboblen brast og som i forbindelse med ophør af parforhold, sygdom eller jobtab fik smadret deres økonomi. Samtidig har de kunnet konstatere, hvordan de, der efterfølgende købte på bunden af markedet i København og på Frederiksberg har fået foræret milliongevinster. Gevinster, som for at gøre uretfærdigheden fuldkommen, er skattefrie!

Alle ansvarlige økonomer ville have foretrukket, at Søren Pape havde meldt ud: Stop boligboblerne.

Produktivitetskommissionen ville ønske, at Søren Pape havde taget ved lære af dens klokkeklare konklusioner og sagt: Ned med indkomstskatten. Op med den løbende beskatning af fast ejendom.

Men hvornår er nok så nok? Det spørgsmål har de økonomiske vismænd allerede besvaret, da den seneste boligboble var under opbygning, hvor de klart og tydeligt sagde til Anders Fogh: Boligmarkedet skal stabiliseres! Som bekendt talte de for døve øren. Anders Fogh drog efterfølgende udenlands til et godt job som NATO-generalsekretær og efterlod regningen til danskerne, hvor det var de dårligst stillede, som særligt fik den at føle.

Nok er altså nok, når ejendomsprisernes himmelflugt er stoppet.

Der er en række andre gode grunde til en rigtigt doseret ejendomsskat. Dette har jeg den 26. nov. 2014 redegjort for i debatindlægget “Fornyelse af ejendomsbeskatningen er hårdt tiltrængt“. Her skal kun fremhæves, at en fornyelse af ejendomsbeskatningen også skal omfatte en omlægning af skatten på boligen til en skat på grunden, hvilket er en, ikke uvæsentlig, præcisering af konklusionen fra produktivitetskommissionen.

Selv om den nuværende brug af ejendomsbeskatningen indebærer generationstyveri, uretfærdig fordeling af værdiskabelsen i samfundet, risiko (eller snarere vished) for økonomiske kriser og virker hæmmende for udviklingen, så vil Søren Pape ikke i et valgår tage debatten om den nødvendige fornyelse. En fornyelse som markant kan nedbringe skatten på arbejde.

Søren Pape står ikke alene. Ingen af de andre partier ønsker at tage denne helt afgørende debat. Der er derfor al mulig grund til at støtte Retsforbundets bestræbelser på at komme i Folketinget og fastholde fokus på denne grundsten i fordelingspolitikken.

Stemmefiskerne vil kvæle debatten om fornyelse af ejendomsbeskatningen!

Vælgererklæring - Retsforbundet

Vælgererklæring. Hvis du hellere vil underskrive vælgererklæringen med en touchskærm end med mus kan du bruge koden her til smartphone eller tablet.


Hus på Frederiksberg.

Fornyelse af ejendomsbeskatningen er hårdt tiltrængt

Hus på Frederiksberg

Hus på Frederiksberg. Foto : News Oresund. Licens : Creative Commons by 2.0

Af Ib Strømberg Hansen

Søren-Michael Pihl, konservativ folketingskandidat, efterlyser i Den korte Avis den 20. november nytænkning omkring beskatning af ejendom. Det er yderst prisværdigt – og nødvendigt. Men det forslag, som Søren-Michael Pihl præsenterer (avancebeskatning), er hverken nyt eller tilstrækkeligt.

For at nå frem til en retfærdig og effektiv ejendomsbeskatning er det nødvendigt at se på de problemer, eller snarere katastrofer, der er indbygget i det nuværende system.

  1. Det fører til boligbobler, der udløser økonomiske kriser.
  2. Det gør køb af bolig til et kasinospil – nogle indkasserer millioner mens andre ruineres.
  3. Det indebærer et generationstyveri, hvor de unge finansierer de ældres friværdibaserede luksusforbrug.
  4. Det kræver alt for høj beskatning af arbejde.
  5. Det indebærer forskelsbehandling af ejere og lejere.
  6. Det indebærer geografisk forskelsbehandling.
  7. Det indebærer beskatning af boligen.
  8. Det medfører unødvendig høj binding af kapital, der bedre kunne anvendes i erhvervslivet.

En avancebeskatning har stort set ingen effekt i forhold til at løse disse problemer.

Boligbobler
Det kan også være befordrende for nytænkningen at tage ved lære af fortidens fejl. Da det økonomiske opsving i 0-erne tordnede derudaf, og Anders Fogh og Thor Pedersen troede, at de kunne gå på vandet og mente, at lærebøgerne skulle skrives om, advarede de økonomiske vismænd og fremtrædende økonomer om, at der måtte gribes ind overfor de vildt stigende ejendomspriser. Det blev arrogant afvist. Resultatet er sørgeligt bekendt: Den internationale økonomiske krise ramte os ekstra hårdt. Denne krise blev som bekendt udløst af boligboblen i USA.

I denne forbindelse skal den japanske boligboble i slutningen af 80-erne også nævnes. Den bidrog til en enorm aktieboble, inden det hele kollapsede. Virkningen på den tidligere så magtfulde japanske økonomi var enorm. Japan kæmper i dag stadig desperat for at få sin økonomi på fode. Målt på de økonomiske nøgletal og aktieindekset er der meget langt endnu.

En ægte nytænkning kræver en nøje overvejelse af vor opfattelse af ejendomsretten. Spørgsmålet er: hvem har egentlig ejendomsretten til de samfundsskabte værdistigninger på ejendomsmarkedet og for den sags skyld også til værdistigningerne på landbrugs- og anden produktionsjord? Og hvem har ejendomsretten til udbyttet af egen arbejdsindsats?

Formueforhold
Skal der nytænkes må ejendomsbeskatningen også ses efter i sømmene. Hvad er det, der i det nuværende system beskattes? Det er både grundværdierne og bygningværdierne – altså en form for en formueskat på disse værdier uden hensyntagen til om værdierne er belånt. Med andre ord udsættes ejeren for en form for formuebeskatning uden nogen form for hensyntagen til hans reelle formueforhold.

Bygninger
Beskatningen af bygningsværdierne er på mange måder forkastelig. Det er da heller aldrig lykkedes politikerne at få boligejerne til at acceptere denne beskatning som retfærdig, uanset om de har kaldt det ejendomsværdiskat, skat på lejeværdi af egen bolig eller andet. Heller ikke økonomernes lærde udredninger om den højere retfærdighed har gjort indtryk. Det er forståeligt. For enhver kan med sin sunde fornuft indse, at det ikke er retfærdigt, at den boligejer, der udvider og forbedrer sin bolig, skal beskattes hårdere end den, der bruger sine ressourcer anderledes. Beskatningen af bygningsværdierne fungerer som en gentagende beskatning af allerede beskattet arbejde.

Beskatningen af bygningsværdierne (ejendomsværdiskatten) er yderligere i vort nuværende system udstyret med den uretfærdighed, at den kun pålægges boligejerne.

Grunde og jord
Beskatningen af grundværdierne (jordværdibeskatning/grundskyld) er, anvendt på den rigtige måde, en gavnlig, ja intet mindre end en decideret nødvendig, skat. Den kan stabilisere ejendomsmarkedet og derved forhindre boligbobler. Og den kan eliminere alle de problemer, jeg indledningsvis oplistede.

Jordværdibeskatningen er en løbende skat, der kan sammenlignes med en brugsafgift, der hele tiden modsvarer grundens aktuelle brugsværdi. Den imødekommer dermed ikke Søren-Michael Pihl’s krav om, at beskatningen skal følge pengestrømmen. Set i forhold til de meget væsentlige problemer den løser, er det en beskeden ulempe. Ulempen i det nuværende system er langt større, fordi det tilskynder folk til at beholde for store og attraktivt beliggende boliger, fordi den reelle udgift betales af andre. Der vil dog være enkelte, der faktisk vil opleve problemer. Med de store fordele en jordværdibeskatning vil medføre, vil det være overkommeligt at finde løsninger. Vi har allerede i vort nuværende system en udmærket ordning, hvor pensionister kan få indefrosset ejendomsskatter mod pant i ejendommen.

En mere udførlig redegørelse for jordværdibeskatningen ligger uden for denne kommentars rammer, men jeg vil henvise til min artikel ‘Retfærdig fordelingspolitik – nu’ på den danske Henry George Forenings hjemmeside.

På et meget væsentligt punkt kan jeg tilslutte mig Søren-Michael Pihl. Retssikkerheden skal være i orden. Det opnås ved et effektivt vurderingssystem og borgernes reelle mulighed for at få afprøvet systemets vurderinger. Derfor må de konservative, i stedet for at sabotere vurderingssystemet, arbejde målrettet på at få det styrket.

Og lad mig så slutte i en ægte forbrødring med de konservative i den positive ånd, hvori Søren-Michael Pihl har indledt denne fornyelsesdebat. Skatten på arbejde skal markant sænkes – og gerne over en længere årrække helt afvikles. Den eneste realistiske måde til at opnå dette mål er en løbende beskatning af grundværdierne med det udtrykkelige mål at stabilisere ejendomsmarkedet.


Foto: Orf3us under Creative Commons 3.0 licens

Hvor længe vil vi finde os i boligbobler?

Foto: Orf3us under Creative Commons 3.0 licens

Offentligt byggeri som vi alle betaler giver boliggevinst til de, der tilfældigvis ejer lejlighederne lige nu – til skade for de, der senere har brug for at købe. Foto: Orf3us under Creative Commons 3.0 licens.

Hvor længe endnu vil vi finde os i at vores bolig skal være en lotteriseddel? Det er mere end 150 siden folkestyret blev indført og de fleste privilegier blev afskaffet. Alligevel tillader vi stadig et boligmarked hvor de, der er heldige at købe og sælge på det rigtige tidspunkt bliver rige, mens andre stavnsbindes eller ruineres.
Vil danskerne virkelig blive ved med at se den ene boligboble efter den anden blæses op og vente i spænding på hvornår den næste sprænges?

I denne uge forudser en artikel i Berlingske at en ejerlejlighed på Frederiksberg, der i dag koster 3,6 mio kr kan stige til 21 mio om 10 år.
For den person, der allerede har købt en sådan lejlighed for nylig kan det lyde lovende – hvis man da ikke får brug for snart at skulle købe noget andet i nærheden. For den der har købt og helt eller delvist betalt en sådan lejlighed for længe siden er det en drøm. For arvinger til den sidstnævnte er det en sikring af slægtens plads i den privilligerede klasse.
Men for den der endnu ikke har fået foden indenfor på boligmarkedet er det en lurende katastrofe.

Boblen brister – men hvornår?

Et af problemerne er, at stigningerne ikke vil være konstante. På et tidspunkt sker der en overophedning: Pengene vil sidde løst hos banker og kreditforeninger og mange vil komme til at låne mere, end de kan klare at betale tilbage. Der vil blive bygget mange nye boliger af både private og af firmaer, pensionskasser og spekulanter, der håber på at tjene på de stigende priser. Mange vil forsøge at sælge fast ejendom mens priserne er høje. På et tidspunkt vil der være så mange bygninger og lejligheder til salg at prisniveauet ikke kan holde og boblen vil briste.

Vi ved alle, det vil ske, for det hører med til vores system. Vi ved blot ikke hvornår, men vi ved at det vil gøre ondt på mange.

Fællesskabet og de udsatte betaler prisen

For samfundet er det en social belastning at nogle mennesker i vores fællesskab oplever en nedtur som kan medføre forskellige behov for hjælp og yderligere forværrer mulighederne for at bryde en negativ social arv.
Derudover er det et stort samfundsøkonomisk problem at en stigende del af økonomien bindes i beliggenhedsværdier, der i bund og grund kun eksisterer på grund af vores fælles indsats – blandt andet de penge samfundet poster i dyre anlægsarbejder, som fx. Metroen. Det er penge, der er opkrævet i skat på vores arbejde, men som ender i lommen på de, der har trukket den rigtige seddel i boliglotteriet.

Kun Retsforbundet tør tage kampen op

Beliggenhedsværdierne er skabt af os alle sammen. Både de skattepenge, der bliver brugt på offentlig service, de penge vi lægger i butikkerne og de aktiviteter vi udfører i vores fritid er med til at sætte niveauet for, hvor meget lejligheder, huse og ubebyggede grunde kan sælges for i et givet område.

Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti vil ikke vil lefle for den del af vælgerne, der tjener penge på friværdifesten. Vi ønsker at opkræve en høj løbende afgift på beliggenhedsværdierne, som kan holde priserne i ro og til gengæld hæve det skattefri bundfradrag, så du kan få meget mere ud af lønnen for dit arbejde.

Der er andre partier, der ynder at sige det skal kunne betale sig at arbejde. Det klinger hult når man ved at din boligsituation i dag har større indflydelse på din samlede livsindtægt end om du tjener 10.000 mere eller mindre om måneden. Vil du virkelig finde dig i det? Retsforbundet vil ikke.

/Jan Møgelbjerg


En køreplan mod en bæredygtig økonomisk fremtid

Foto : Chiot's Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

På vej mod en bæredygtig økonomisk fremtid Foto : Chiot’s Run. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Retsforbundets landsledelse

Retsforbundets Politiske Udvalgs oplæg til partiets implementering af basisindkomst lyder foreløbig således. Det understreges at der KUN er tale om en skitse, som interesserede kan anvende som grundlag for egne forslag.

I forlængelse af Politisk Udvalgs udspil er det efter vores mening væsentligt at overveje flere forskellige spørgsmål:

Hvad er udgangspunktet for, at give en ubetinget basisindkomst?

1) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere en garanti for et fast forudsigeligt økonomisk fundament?

Fordele:

  • Det vil frigøre individet fra de mest grundlæggende økonomiske bekymringer.
  • Det vil fjerne behovet for alle faste eller behovsbetingede overførselsindkomster.

Ulemper:

  • Det vil være dyrt og det vil nødvendigvis skulle finansieres af skatteindtægter.
  • Der er risiko for, at det for nogen bliver et incitament for nogen, til ikke at udnytte sine evner og muligheder.

2) Er udgangspunktet og berettigelsen, at give alle borgere deres ligelige og ubetingede andel af den samlede samfundsomsætning, således som den måles i det samlede grundskyldsprovenu – samt provenuet ved salg af samfundets naturressourcer. Det er det, vi kalder samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er den retfærdigste måde at fordele samfundets indtægter.
  • Det giver alle mennesker et medejerskab af dette samfund og et incitament til at skabe udvikling.
  • Det giver både logisk, politisk og moralsk mening, at alle skal have deres ligelige andel, uanset social status.

Ulemper:

  • Dividenden pr. definition er konjunkturafhængig og derfor ikke kan være et stabilt beløb.
  • Dividenden vil næppe være et beløb man kan leve af.
  • Dividenden vil ikke kunne erstatte overførsler til dem, der er helt uden arbejdsevne.

Hvor skal pengene komme fra ?
Dette afhænger af svaret på det første spørgsmål.

1) Hvis basisindkomsten er finansieret helt og udelukkende af samfundsdividende, så vil beløbet være flydende (år til år) og sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at man kan leve af den alene.

2) Hvis basisindkomsten skal være tilstrækkeligt til at leve af, skal samfundsdividenden suppleres af midler tilvejebragt via en form for skat.

Fordelene og ulemperne er grundlæggende de samme som i første spørgsmål.

Hvordan skal basisindkomsten udbetales ?

1) Beløbet udbetales automatisk til alle borgeres NEM-konto, hver måned eller år.

Fordele:

  • Nemt at forstå og aldeles u-bureaukratisk.

Ulemper:

  • Få eller ingen?

2) Beløbet er et skattefrit bundfradrag for indkomstskatten, der fungerer som en negativ indkomstskat for dem, der tjener mindre end beløbet.

Fordele:

  • Nemt og økonomisk at implementere i vores nuværende skattesystem
  • Udbetalinger vedrører kun de, der tjener mindre end værdien af fradraget

Ulemper:

  • Få eller ingen?

Hvem skal have basisindkomst?

1) Alle der bor og betaler grundskyld og/eller skat i Danmark (og deres børn).

Fordele:

  • Det er retfærdigt og logisk, at dem der betaler til samfundet også modtager dividenden.

Ulemper:

  • Det er muligt, at der kan spekuleres i det.

2) De ”uarbejdsdygtige” (børn og pensionister) skal have en fast basisindkomst, dem der er en del af arbejdsstyrken, skal have samfundsdividende.

Fordele:

  • Det er en hybrid af de to forskellige tilgange, der både sikrer den sociale og den moralske dimension :
    • Der sikres et livsgrundlag for de der ikke kan klare sig selv.
    • Samtidig fastholdes princippet ved samfundsdividende.

Ulemper:

  • Der skal fortsat anvendes offentlige ressourcer på at vurdere, hvem der skal tildeles basisindkomst.

Den videre proces i implementeringen af basisindkomsten/samfundsdividenden i Retsforbundets politiske arbejdsprogram er som følger :

Retsforbundet afholder lørdag 26. april kl 12.00 – søndag 27. april kl 16.30 ekstraordinært landsmøde.

  • Landsmødet finder sted på Næsbylund Kro, Bogensevej 105 i Odense.
  • Deltagelse koster inkl. forplejning og overnatning kr 500,- for alle medlemmer.
  • Retsforbundet afholder øvrige udgifter i forbindelse med mødet – hvoraf en del håbes dækket ved frivillige bidrag. Det er muligt at søge om at få udgifter til transport dækket, idet vi gerne ser et så bredt og stærkt fremmøde som overhovedet muligt.
  • Det alt væsentligste dagsordenspunkt på landsmødet er implementeringen af basisindkomst/samfundsdividende i Retsforbundets arbejdsprogram som vedtaget ved Retsforbundets landsmøde i 2013.
  • Landsmødet erstatter det landsmedlemstræf for alle medlemmer, vi plejer at afholde i foråret.
  • Tilmelding til landsmødet kan ske ved at sende en email til info@retsforbundet.dk eller ringe til sekretariatet med navn og tilkendegivelse.

Men der er ingen grund til at hvilke på laurbærrene så længe. Alle medlemmer inviteres til at deltage i debatten her på sitet eller på Retsforbundets Facebook-side. Og allerede i næste uge inviterer Retsforbundets Politiske Udvalg til Åbent Møde på Dronningegården i Odense, med afsæt i ovenstående debatspørgsmål.

Politisk Udvalgs åbne møde finder sted onsdag den 12. marts kl. 17 – 21 på Dronningegården. Dronningegården er et kontorfællesskab med mødelokaler, beliggende Dronningensgade 23, 5000 Odense C. Forhåndstilmelding ikke nødvendig, men giv gerne et heads up til Torsten om at du kommer på torsy@retsforbundet.dk.

Dette bliver det andet og sidste møde Politisk Udvalg afholder i processen frem imod landsmødet. Alle Retsforbundets medlemmer (og dem der gerne vil være medlemmer) er velkomne. Det er sidste chance for mundtligt at debattere emnet forud for det eller de forslag Retsforbundets Landsledelse vil fremsætte til partiets ekstraordinære landsmøde 26. + 27. april, angående ubetinget basisindkomst.

Vel mødt til en god og konstruktiv debat, der vil kvalificere Retsforbundets politik på to af vore vigtigste områder : den økonomiske og den sociale politik.

Landsledelsen vil stærkt opfordre alle interesserede medlemmer til at indsende helt konkrete ændringsforslag og gøre det i et format, så det er tydeligt, hvilke afsnit der ønskes ændres til hvad. Ultimativt skal man kunne forholde sig til forslagene og udvælge de, der kan/skal stemmes om.

Dette kan gøres ved at hente hele arbejdsprogram-udkastet i det ønskede format og lave sin egen version – eller nøjes med at kopiere de afsnit man interesserer sig for. Ændringsforslag til teksten kan med fordel markeres med blå skrift og kursiv, og sendes til info@retsforbundet.dk.

Ledelsen mødes igen 5. april og laver da det endelige arbejdsprogram-forslag (eller flere forskellige), som udsendes til medlemmere og skal debatteres og ultimativt vedtages ved landsmødet.

REDIGERET : Den oprindelige tekst fra Politisk Udvalg er nu erstattet af et link til denne side, hvor man kan finde hele arbejdsprogram-udspillet i forskellige udgaver, og indlægget er tilføjet opfordringen til at indsende ændringsforslag.


Åbent brev til skatteministeren

Ib Christensen skriver et åbent brev til den nye skatteminister.

Kære Morten Østergaard, til lykke med dit nye ministerium. Det kan blive skatteministeriet, der på en gang markerer regeringens økonomiske ansvarlighed og sociale profil og dermed skaber kant til oppositionen såvel til venstre som til højre.

Regeringen har gennemført upopulære, men nødvendige, reformer samen med den borgerlige opposition i bestræbelsen på at opnå en solid offentlig økonomi. Det har ikke været nemt at se forskel på denne regering og dens borgerlige forgænger. Med formentlig halvandet år til næste folketingsvalg må tiden være inde til at markere forskellen – uden at sætte økonomien overstyr.

De to regeringspartier har en lang fælles tradition for reformer af det danske samfund, hvis mål har været at skabe lige muligheder for alle og større social retfærdighed. Nu, da den offentlige sektor udgør omtrent halvdelen af BNP, er grænsen tydeligvis nået for udvidelse af den offentlige sektor og øgede overførselsindkomster.

En skattereform er det instrument, som både kan skabe soliditet og stabilitet i den offentlige økonomi og samtidig større social retfærdighed. ”De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på afgifter på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom”, står der i Radikale Venstres principprogram. Det vil gøre det muligt at lette skatten på arbejde og forebygge nye boligbobler og dermed følge rådene fra de økonomiske vismænd, Nationalbanken samt OECD´s og EU`s økonomer. ”Vi lytter til økonomerne”, sagde de radikale forud for sidste folketingsvalg.

Socialdemokraterne siger i deres principprogram: ”Vi ønsker at fastholde skattesystemets progressivitet, der sikrer en økonomisk omfordeling. Kun ved at fastholde solidariteten også på dette område, kan vi fastholde lige muligheder og friheden til den enkelte.”  En omfordeling til fordel for arbejdet og imod de arbejdsfri, samfundsskabte gevinster giver lige muligheder og større frihed for den enkelte.  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist, at den største ulighedsskabende faktor i de senere år var den enorme boligboble i 00èrne.

En skattereform, der leder investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation, som desuden gør det vanskeligere at unddrage sig skat i en globaliseret verden, som fremmer mobiliteten på boligmarkedet, og som samtidig er fordelingspolitisk progressiv, må også være i de to parlamentariske støttepartiers interesse.

I regeringsrundlaget står, at boligskatten skal holdes i ro i denne valgperiode, men intet hindrer, at regeringspartierne sammen med støttepartierne gennemfører en sådan skattereform, blot den først træder i kraft i 2016. Den kan dog ikke omfatte ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget, idet disse er omfattet indtil 2020 af skatteforliget med Venstre og konservative.

Tilbage er grundskylden, som alligevel skal reformeres, når det gælder vurderingssystemet. Det bør ændres til årlige vurderinger og med en tilstrækkelig og kompetent bemanding. Kommunerne har brug for de mange milliarder, grundskylden giver, og man kan supplere den ved at genindføre statsgrundskylden på 1 %, anvendt til nedsættelse af skatten på arbejde.

Er det en upopulær reform? Ingenlunde: 66 % af vælgerne er rede til at acceptere højere boligskat, hvis skatten på arbejde lettes tilsvarende. 68 % af de socialdemokratiske vælgere og 71 % af SF-vælgerne mener det. (Gallup i Berlingske 17/2 11). Bl.a. krisebevidstheden og viden om de boligbobler, der skabte krisen, forklarer formentlig denne holdning hos vælgerne.

Kære skatteminister, hvorfor ikke vise samme politiske mod i skattereformspørgsmålet som regeringen har vist omkring overførselsindkomsterne? Her kan I tilmed appellere til jeres kernevælgere!

Ib Christensen


Hvorfor betaler vi to gange?

470px-Les_compteurs_d'argent_Nancy_3018

Skatten du betaler til staten, er ikke den eneste, du betaler. Når du betaler en jordejer for retten til at benytte et stykke jord, hvad enten det er til beboelse, virksomhed eller forretning, så betaler du også en privat skat, som stiger i takt med beliggenhedsværdien. Men hvem har skabt denne værdiforøgelse? -Det har fællesskabet, ikke jordejeren. (red.)

I dag er der tre kilder til indkomst for det offentlige: Afgifter, bøder og skatter. Grundskyld er faktisk en brugsafgift, ikke en skat. Det er den pris, jordejere skal betale for det privilegie at udelukke andre fra beliggenhedsværdier i naturen, som fællesskabet eller kloden har skabt.

I dag betaler fællesskabet værdien af beliggenhedsprivilegierne til jordejerne. For det meste uden beskatning. Staten donerer altså, gennem skatten på arbejde og reel produktion, værdi til jordejerne. Primært de mest velstående.

Bedst som vi skulle tro, at det ikke kunne blive værre, bliver vi beskattet igen. Denne gang af de selv samme jordejere vi netop havde betalt indirekte til gennem skatten til staten. Når jordrenten (indkomst gennem besiddelse af et jordstykke red.) bliver optaget af private indehavere af jordmonopolet, så er det teknisk set en skat. Vi er tvunget til at betale denne private skat for at opnå adgang til den selvsamme værdi, som vores hårde arbejde og offentlige skatter netop havde skabt.

Grundskyld kræver ganske enkelt den private ”skat” tilbage ved at placere en brugsafgift hos jordejeren. Den skal svare til den årlige markedsværdi, af det privilegie jordejeren modtager og udelukker fællesskabet fra. Den indtægt kan bruges til at sænke skatter på gode ting som arbejde, og til at sikre mere af den velfærd, som øger beliggenhedsværdierne.

Grundskyld fjerner incitamentet til jordmonopoler mens det skaber nok indtægt til at betale velfærd og et borgerdividende uden behov for beskatning på arbejde eller investeringer.

Skrevet af den amerikanske grundskyldsaktivist og økonom, Nate Blair

Oversat af Tune Revsgaard Nielsen.


Poul Gerhard Kristiansen

Stop grundskyldsklynkeriet

Poul Gerhard Kristiansen

Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører. Foto : Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti

Når Venstre og andre borgerlige partier benytter kaos i SKAT til at bekæmpe grundskylden, så er det ud fra en betragtning om, at vælgernes hukommelse er kort. Den tidligere regerings beslutninger førte til dette kaos og lukkede øjnene for konsekvenserne. Den nuværende har fortsat passiviteten.

Venstres skattestop på ejendomsværdi

Det er Venstre selv, som har undergravet vurderingerne ved, i 2003, at flytte dem fra kommunerne, som havde lokalkendskabet og ved at gennemføre det tåbelige skattestop på ejendomsværdi. Et stop, som sammen med en række andre tiltag til fordel for de eksisterende boligejere, pustede boligboblerne endnu større, forøgede krisen og reelt udskød betalingen af grundskylden. Den politik har uden grund bragt mange i økonomisk uføre og fallit, – ikke den smule kommunale grundskyld vi har.

Når skatteydere efter gældende lovgivning og regler – uanset hvor urimelig den måtte synes – har betalt for meget, så skal de selvfølgelig have pengene tilbage. Længere er den ikke. Men sagligheden har desværre kummerlige kår også i denne diskussion.

Skru op for grundværdien

SKAT har ret i, at grundværdien skal være større i forhold til husets værdi. Det koster jo ikke meget mere at bygge et hus på Frederiksberg frem for i Ulfborg. Men til gengæld er der stor forskel på, hvor attraktiv beliggenheden er. Den udtrykkes i grundværdien, og har intet med den enkeltes arbejdsindsats at gøre. Den er skabt af os alle i fællesskab.

Desværre udnytter de borgerlige partier situationen til, i et ideologisk korstog ført på et forfejlet grundlag, at angribe den lille grundskyld vi har tilbage.

Hysterisk skræmmekampagne

Nogle politikere og medier lader sig manipulere af parcelhusejernes landsforenings klynkeri til fordel for os ”stakkels” ejere. Det på trods af at vi i årtier, skattefrit, har skovlet penge ind på den socialt uansvarlige skattepolitik. En skattepolitik som ikke mindst den borgerlige regering fuldstændigt skamløst gennemførte.

Kendsgerningen er, at vi har brug for en bæredygtig skattereform med mere grundskyld, så vi kan flytte skat fra arbejde og flid, over på de værdier som vi skaber i fællesskab, eller som skyldes attraktiv beliggenhed. Det giver retfærdighed for de unge, for lejerne og for skatteyderne, som i dag er dem, der betaler for en uretfærdig beskatning, som brandskatter arbejde, og lader gevinster på held og spekulation være skattefri.

Vi har brug for en skattereform, som kan hindre nye boligbobler og deraf følgende kriser, der rammer almindelige mennesker. Det sidste vi har brug for er en uansvarlig skattepolitik, som belønner spekulation med arbejdsfrie indtægter samtidig med at den straffer reelt arbejde.

Indlægget er skrevet af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Leo Nygaard, Vonsild

Hvem ejer egentlig jorden – fællesskabet eller borgerne?

Leo Nygaard, Vonsild

Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013, ArenaSyd, Vamdrup. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0

Af Leo Nygaard, medlem af Retsforbundet, Vonsild

Vi står over for behandling og vedtagelse af partiet politiske grundlag. Jeg vil bruge ordet, modernisering, med øje på den nære fremtid frem mod næste valg.

Læser man ”Retsforbundets Politik” (Arbejdsprogram) på side 3-4, støder man på to slags udsagn :

  1. ”fælles ejendomsret” – ”ligeretten” – ”tilhører… os alle i fællesskab” – ”ingen kan eje naturresurserne” – ”undergrund tilhører den danske stat”.
  2. ”alle skødehavere betale en årlig afgift” – ”derfor skal der være så store afgifter”

Punkt 1 peger på, at ejerskabet ligger hos fællesskabet – staten.

Punkt 2 følger ikke op på dette. Tværtimod fastlægges, at private er ejere – er ”skødehavere”. Deraf følger at jorden kan købes, sælges, belånes og være objekt for fortjeneste og dermed spekulation i byudviklingen.

Dette strider imod flere passager i ”Et spekulationsfrit boligmarked” på side 6.

På samme måde med resurserne. Der skal ifølge teksten ”være afgifter”, og ikke køb eller licens for udnyttelse som betaling for retten til udnyttelse. I ”Resurser, energi og klima”, side 16, om udenlandske resurser og varer, indført til landet, er ikke beskrevet hvordan. Isoleret set må der forudses store problemer med EU ved pålæg af import afgifter.

Som oplysning til folket og i en valgkamp må det være svært at forstå og forklare disse forhold. Hvordan forstå, at man skal betale grundskyld/jordleje i meget større grad end nu af den grund, man har købt, har skøde på og som jf. Grundloven er beskyttet af den private ejendomsret.

Sammenlign med bygningen, nu udsat for en beskatning på det at eje, som i min forståelse kan betegnes som løbende ekspropriation. ”Udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte”, som der står skrevet. Det ses ikke, om vi mener, at boligværdiskatten skal afskaffes og at grund og bygning helt skal adskilles administrativt.

Alt dette peger frem mod, at staten nødvendigvis skal overtage jorden og udleje rådighedsretten til borgerne. Hvordan, går ud over mine evner at beskrive.

Men indføres dette ikke i politikken, spår jeg, at Retsforbundet cementerer sin egenskab som studiekreds.

Alternativet er ikke at opgive, at grundskylden er et væsentligt alternativ til skatten på arbejde. For så er vi slet ikke Retsforbundet.

Jeg vil kraftigt anbefale ledelsen tage disse betragtninger i betragtning i vinterens arbejde frem mod en vedtagelse.