Retsforbundets patentavis

retsforbundet_patentavisen_maj_2014

Vi har i denne uge udsendt PATENTAVISEN til ca. 3000 danske iværksættere. Magasinet er Retsforbundets bidrag til kampagnen for et NEJ til EU’s patentdomstol.

Du kan her læse 5 forskellige synsvinkler på, hvorfor vi skal stemme NEJ til patentdomstolen på søndag, herunder bl.a. interviews med Retsforbundets to kandidater til Europaparlamentet Mette Langdal og Thorkil Sohn, som stiller op på Folkebevægelsen mod EU’s liste.

Selve avisen ligger i pdf-format – giv dine kommentarer til avisen her på denne side!


Monopoly

Patenter er monopoler

Monopoly

Amerikansk patentansøgning fra 1935 for spillet Monopoly – som de fleste kender på dansk som Matador. Spillet handler om monopoler på byggegrunde – men patenter og andre immaterielle rettigheder er også monopoler.

Af Ib Christensen, fhv. MEP & MF

Patenter er egentlig en uting, for de er monopoler, om end tidsbegrænsede. Fremsynede og innovative virksomheder kan let løbe ind i patenter, der hæmmer deres muligheder. Det kan ske, hvis Danmark tilslutter sig den europæiske patentdomstol. F.eks. blev der i 2011 udstedt 45.000 europæiske patenter, hvoraf kun 6.000 blev indført i Danmark. Havde vi været med i den europæiske patentdomstol var alle 45.000 gældende i Danmark.

Man kan forvente en drastisk forøget patentudstedelse under den europæiske patentdomstol, eftersom EU anser toldunionen for en afgørende del af ”den europæiske konstruktion”, ligesom den fælles landbrugspolitik. Man misbruger f.eks. anti-dumping våbnet for at holde konkurrenter ude af EU-markedet. Protektionismen har stedse fejret triumfer i EU, og her er så et nyt instrument for de titusinder af lobbyister i unionen. Det kan blive dyrt både for forbrugerne og erhvervslivet.

Danmark er et af de lande i verden, der har den største udenrigshandel pr. indbygger. Hvis der er noget, der er i dansk interesse, så er det frihandel, markedsøkonomi og anti-monopolpolitik, herunder bekæmpelse af patentmonopoler. Dertil kommer hensynet til udviklingslandene, der allerede betaler i dyre domme for rige landes patenter og hindres i at udnytte nye opfindelser.

Naturligvis er det billigere for virksomhederne at søge et patent ved den europæiske patentdomstol for de 25 lande, der deltager, end at søge særskilt i de enkelte lande. Men den fordel gælder jo også for de EU-lande, der ikke deltager i patentdomstolen – Italien og Spanien. Og Danmark, hvis vælgerne stemmer nej.

Enhedslisten har ikke kunnet få svar på, om software risikerer at blive patenteret. Og hvad med levende organismer? Dansk Folkeparti er med rette bekymret for, at små virksomheder kan trynes af store, f.eks. ved at de store anlægger sag ved domstole i Rumænien eller Bulgarien.

Patentspørgsmålet er kompliceret. Men det er da ikke mere kompliceret for vælgerne at tage stilling til end de EU-traktater, de i tidens løb har stemt om, og euroen, hvor vælgernes afgørelse bl.a. har reddet Danmark for hundreder af mia. kr., vi ellers skulle have givet i statsgarantier for en fejlkonstrueret møntunion.


Europa på piller

Sig NEJ til den store patentillusion

Europa på piller

Enhedsdomstolen vil gøre det sværere for udviklingslande at få adgang til livsvigtig billig medicin, fordi de globale monopoler styrkes. Foto : sparktography. Licens : Creative Commons by-nc 2.0

Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politiske ordfører

”Det her handler grundlæggende om at sikre vores arbejdspladser i Danmark. Patentdomstolen vil gøre det nemmere og billigere at beskytte de idéer danske virksomheder får, og som bliver til arbejdspladser her i landet. Det er også derfor, at både fagbevægelsen og erhvervslivet klart støtter en fælles patentdomstol”. Således udtalte handels- og europaminister Nick Hækkerup i forbindelse med, at regeringen måtte erkende, at de ikke undgik en folkeafstemning om EU’s patentdomstol. Tidligere havde statsminister Helle Thorning Schmidt i skøn samdrægtighed med DI udtalt, at en tilslutning ville være til fordel for de små og mellemstore, innovative virksomheder.

En folkeafstemning kunne ikke undgås, fordi selv regeringens jurister måtte erkende, at der er tale om afgivelse af suverænitet. Regeringen er med andre ord klar til at afgive endnu mere selvbestemmelse, end Danmark i forvejen afgiver til EU-samarbejdet.

Vi har ikke behov for at afgive endnu mere selvbestemmelse – og slet ikke, når argumentationen for tilslutning i den grad er endnu et forsøg på at bluffe den danske befolkning.

Er der nogen, som en tilslutning ikke er til fordel for, så er det de små og mellemstore, innovative virksomheder. De har ikke muskler til at forsvare deres patent i dette system overfor de store, multinationale virksomheder, som allerede i dag opkøber og nidkært forsvarer deres patenter. De har nemlig musklerne til at gøre det. Det vil føre til en eksplosion i sagsanlæg mod mellemstore og mindre virksomheder. De virksomheder, som i høj grad skaber beskæftigelse i Danmark. Vi opnår det modsatte resultet af, hvad tilhængerne hævder og de innovative virksomheder, der som ofte er små, vil hele tiden i deres udviklingsproces løbe ind i helt banale patenter, som vil hindre nyudvikling.

En tilslutning vil ganske enkelt fremme den globale monopolisering. Det er ikke til fordel for små eller mellemstore virksomheder og slet ikke i udviklingslandenes interesser.

Sådan vil det ske på it-området, og også på det medicinske område. Derfor er det ikke tilfældigt, at IT-politisk forening, edb-fagets fagforening PROSA og flere humanitære organisationer aktivt er gået imod enhedspatentet. Der er problemer nok i forvejen.

Vi er også bekymrede for, at en patentdomstol vil slå hul i forbuddet mod softwarepatenter, til skade for udviklingen. Og vi bekymrer os også for at enhedsdomstolen vil gøre det endnu sværere at dele viden med udviklingslandene og efter al sandsynlighed forhindre disse landes adgang til billig medicin.

Vi har oven i købet at gøre med en domstol, som suverænt kan afgøre et patent eller ej. En domstol, hvor der ingen appelmulighed er og som er finansieret ved hjælp af de gebyrer eller afgifter, som skal betales for et patent. Domstolen har altså kun tilskyndelse til at godkende patenter – ikke til at afvise. Og i modsætning til en almindelig domstol er denne domstol ”enøjet” – dvs. den tager ikke andre og samfundsmæssige hensyn.

Et NEJ til EU’s patentdomstolen betyder:

  • at det fortsat er danske domstole og i sidste ende den danske Højesteret, som skal dømme om patenter i Danmark.
  • At det ikke bliver en særdomstol i Mûnchen, som bliver højeste myndighed. En domstol uden appelmulighed.
  • Enhedspatenter får ikke gyldighed i Danmark.
  • Danske virksomheder kan stadig tage et enhedspatent, hvis de ønsker det.
  • Danmark vil ikke stå alene med et nej – såvel Spanien som Italien har sagt nej.

For Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti – er der ingen tvivl. Stem NEJ ved folkeafstemnningen den 25. maj. – og stem samme dag på Retsforbundets kandidater på Liste N til EU-parlamentsvalget.


Truslen fra den fælles EU-patentdomstol

epo-european-patent-organisation-logo

Den 25. maj skal vi til folkeafstemning om en fælles EU-patentdomstol. Men den hurtige fordel ved et EU-patent kan hurtigt blive opvejet af større og andre problemer – og der er stor retssikkerhedsmæssig risiko.

En fælles EU-patentdomstol kan have praktiske fordele i, at en opfinder kun behøver søge ét patent, frem for – som nu – et for hvert land. Men lethedsargumentet er hurtigt at skyde ned.

For det første, fordi helhedsløsningen også betyder, at en dansk opfinder med et slag kan miste patentet – ikke bare i et enkelt land, men i hele EU, og herunder altså også i Danmark.

For det andet fordi det samme lethedsargument blev brugt til at tale for Euro’en – som med al tydelighed har vist, hvor destruktivt det er, når man, for hurtigt at opnå en praktisk fordel, giver køb på den nationale handle- og manøvrefrihed.

For det tredje og som det måske væsentligste, vil det fælles EU-patent have markante konsekvenser for, hvor svært det bliver for patenthavere at føre retssager. Under den ny lovgivning til patentsager kunne føres et vilkårligt sted i EU – med alt hvad det indebærer af omkostninger og besvær for fx en lille dansk softwareudvikler-virksomhed at skulle føre en retssag i et fysisk andet land, på et fremmed sprog (nemlig det der end måtte gælde i det land, hvor sagen føres).

Men tolkningen af EU-retten kan af samme årsag også blive aldeles uforudsigelig – fordi alle sager ikke føres ved den samme domstol, vil der i praksis kunne opstå forskellige tolkninger af reglerne, alt efter om en sag afgøres i Ungarn, Irland eller Estland. Relevansen af dette understreges af, at ikke blot det danske Advokatrådet, men også internationale it-giganter som Google og Microsoft, frygter en eksplosion i antallet af patentretssager – og dermed i omkostninger og tabte patenter, hvis lykkeriddere kan udnytte visse landes domstoles mere eller mindre patent-venlige retspraksis til deres fordel.

Indlægget skrevet af Lars Rindsig. Medlem af landsledelsen.


Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Regnskov

Så langt, så godt, men hvad med regnskoven?

Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører

Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) præsenterede onsdag 14. august regeringens klimakatalog med 78 ideer, der skal hjælpe med at nå målet om 40 procents CO2-reduktion i 2020. Selv om det godt kunne være højere er det et godt ambitionsniveau, som regeringen lægger for dagen. Det er trods alt mere ambitiøst end f.eks. EU’s, som jo ikke ligefrem løfter niveauet.

Men stadig er der kun tale om et katalog med mange forskellige forslag til hvad man kunne gøre. Det er ikke et færdig forslag – og bedømt på de sædvanlige klynk fra erhvervslivet og den totale, perspektivløse afvisning fra Venstre, så er der stadig lang vej til en bæredygtig klimapolitik.

Når landbruget og Venstre siger, at vi ikke har råd til den tilstrækkelige indsats, så må man snarere spørge om vi har råd til at lade være med den tilstrækkelige indsats. Sætter vi os på hænderne, så vil det blive meget dyrere at løse de enorme problemer, som de store klimaændringer stiller os over for.

Vi skal heller ikke her vente på EU, selv om socialdemokraternes klima-og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil tirsdag kastede sig ud i en lovprisning af EU’s kvotesystem for CO2, som jo netop har vist sig at bidrage til problemerne alt for lave priser på en ton CO2. – “Hvis nu prisen stiger, så…”, drømmer Rosenkrantz-Theil. Man kan regne sig frem til mange ting, men det har vist sig at facit er, at også dette kvotesystem har fejlet. Papir er taknemmeligt.

Men selv om der er langt til slutresultatet, så lider klimakataloget under en total mangel på f.eks. et forslag om stop for danske pensionsselskabers og andres regnskovsinvesteringer. Investeringer, som FN og Interpol så sent som i oktober sidste år advarede kraftigt imod på grund af eksplosiv vækst i handel med illegalt tømmer, fordrivelse af lokalbefolkningen og ikke mindst presset mod regnskoven, som i forvejen lider under massive rydninger. Det handler ganske enkelt om bæredygtigt skovbrug, som vi stadig bevæger os bort fra. I kataloget er støtte til FNs indsats på dette felt helt fraværende.

Regnskovene og redningen af dem er helt essentielt for at kunne reducere drivhusgasserne.

Derfor er det ekstra deprimerende at kunne læse i Politiken, at EU, oven i købet ifølge en uafhængig rapport bestilt af EU-kommissionen, har ”rekord” i at rydde regnskove især pga soja-og palmeoliedyrkning. Endnu engang understreges, at ”redningen” ikke kommer fra EU. I stedet burde i kataloget være lagt vægt på udvikling af grøn brændstof, som ikke samtidig resulterer i regnskovsrydning eller monokulturer.

Retsforbundet vil :

  • Fastholde ambitionen om at reducere CO2 udledningerne med 40% – og arbejde for at ambitionen bliver større.
  • Arbejde for at FN’s indsats for at bevare jordens lunger – regnskovene – styrkes og støttes aktivt af Danmark. Vi ønsker et bæredygtigt miljø også i regnskoven.
  • Arbejde for et opgør med EU’s CO2 kvotepolitik, som i realiteten er privatisering af naturressourcerne og som i praksis har vist sig at modvirke en reduktion af CO2-udledningen.
  • Stoppe forbruget af fossile brændstoffer.
  • Styrke forskning og udvikling af brændstoffer, som ikke skaber monokulturer og ikke kræver rydning af landbrugsarealer, som producerer nødvendige fødevarer
  • Øge offentlige investeringer til udvikling af de vedvarende og miljøvenlige energikilder.

Foreløbig bør Danmark gå foran og gennemføre den nødvendige indsats for som et mindste mål at opnå den 40%s-reduktion af CO2 udslippet, som regeringen har sat som mål.

Gør selv noget nu!

  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!
  • Læs mere om hvordan vi får et mere bæredygtigt miljø.

Islandsk forår

Islands sunde fornuft

Islandsk forår.

Forår på Island. Foto : Karlbark. Licens : Creative Commons by 2.0

Island tager nu konsekvensen af den store modstand mod EU-medlemskab i den islandske befolkning ved de facto at trække sin ansøgning om EU-medlemskab.

Det er samtidig en naturlig følge af en soleklar konstatering af, at Island er kommet ud af finanskrisen fordi de har en selvstændig valuta og dermed kan føre selvstændig politik og ikke er underlagt EU’s ensrettede valutapolitik og økonomiske politik.

Det er en sund, positiv og logisk beslutning, Island har truffet. Lad Danmark følge vore nordiske venner i en frigørelsesproces fra EU og det understreger endnu engang, at vores nej til euroen var den helt rigtige beslutning.

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører