Godt nytår!

Et Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Af Poul Gerhard Kristiansen og Morten Blaabjerg

Ved overgangen til det nye år 2014 truer en ny boligboble. Denne gang i vore nabolande Sverige og Norge. De har ligesom en lang række andre lande heller ikke lært af de gentagne kriser og årsagerne til dem, og har ikke fået gennemført en skattelovgivning og økonomisk politik, som kan modvirke boblerne, friværdifesterne og de voldsomme tømmermænd, som kommer ovenpå.

Finanskrisen er langt fra noget overstået kapitel. 2013 var også 200-året for den såkaldte statsbankerot i 1813. Dette er der ingen, der har valgt at markere, til trods for, at den situation har været uhyggeligt tæt på flere steder – fremkaldt af oppustede bobler, spekulation, grådighed og fulgt op af en økonomisk politik – ikke mindst i eurozonen – som igen lader krisens virkninger gå ud over almindelige mennesker – ikke mindst de svageste grupper. Også statsbankerotten blev, udover datidens krig mod England, fremkaldt af en grasserende inflation fremkaldt af en voldsom spekulation i årtierne forud.

2013 bragte også en hysterisk, nærmest klynkende agitation mod den smule grundskyld, som er tilbage – med udgangspunkt i de problemer, som det stærkt amputerede vurderingssystem i SKAT har skabt. Et vurderingssystem, som Parcelhusejernes Landsforenings politiske venner i de borgerlige partier, selv smadrede i 2003. Sikke en måde at markere 10-året på!

Lad os håbe, at 2014 bliver året, hvor man bliver klogere.

I Retsforbundet kan vi se tilbage på et begivenhedsrigt år, der bar præg af “relanceringen” af partiet i november 2012. Igennem adskillige møder har vi internt arbejdet med implementeringen af tanker om en ny bankpolitik og basisindkomst – forslag der stadig debatteres og skal udmunde i at et nyt politisk program kan vedtages i foråret 2014.

Vigtigst har dog været vores vedholdende arbejde for at udbrede kendskabet til Retsforbundets politiske ideer. Det finder sted bl.a. via de sociale medier, hvor vi på Facebook nærmer os de 1000 “synes godt om”-tilkendegivelser – og på Twitter nærmer os 600 followers. Ved kommunalvalget i efteråret var Retsforbundet på valg i 4 kommuner og i 3 regioner, hvilket skabte fornyet opmærksomhed, synlighed i medierne, og tilgang af nye medlemmer og frivillige. Et stort velkommen til jer!

Også i 2014 har vi brug for at flere medlemmer og frivillige melder sig under fanerne for at løfte opgaverne!

Vi har en fælles fortælling, der handler om at skabe en mere bæredygtig fremtid for Danmark. Vi har brug for at skabe en bæredygtig økonomi, så vi ikke smadrer vores miljø, ødelægger vores helbred og skubber endnu flere ud i fattigdom. Vi har brug for et bæredygtigt demokrati, så vi kan få de nye løsninger som Danmark har brug for. Vi har ikke brug for et EU og et pengevæsen, som undergraver vores nationale demokrati og beslutningskraft. Retsforbundet kan være fødselshjælper på den proces – men det er Danmarks borgere, der skal tage ansvar for og løfte opgaven. Denne fortælling vil vi fortsat udbrede i det nye år.

Retsforbundet har mange store opgaver i det nye år – sammen med vore politiske venner. Mere end nogensinde er der behov for yderligere fremgang for Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti.

  • Vi skal fortsætte Retsforbundets ekspansion og indsats for at udbrede kendskabet til vores fortælling – på nettet og ved flere fysiske møder.
  • Vi skal fortsat presse på for at få indfriet løfterne om en lettelse af de tåbelige regler for indsamling af underskrifter for at stille op til Folketinget – fordi vi har brug for et stærkere og mere bæredygtigt demokrati. Og fordi vi har brug for en bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Vi skal markant imødegå den egoistiske agitation mod grundskylden og arbejde for en retfærdig fordeling af de fællesskabte værdier, så vi kan hindre nye bobler, kriser og spekulation.
  • Vi skal arbejde mod den øgede kontrol, styring og overvågning af almindelige mennesker samt øgede mørklægning af beslutningsprocesser.
  • Vi skal være med til at sikre et klokkeklart NEJ ved folkeafstemningen om den fælles EU-patentdomstol.
  • Vi skal være med til at stoppe en yderligere underminering af euroundtagelsen via bankunion og en atlantisk udvidelse af EU’s toldunion og indre marked, så vores selvbestemmelse bliver reduceret yderligere.
  • Vi skal støtte en fremgang for EU-modstanden ved det kommende EU-parlamentsvalg og støtte Retsforbundets kandidater på liste N.

Der er ingen grund til at blive liggende i sofaen for at sove nytårsrusen ud, og forlade sig på den siddende regerings ørkesløse og virkningsløse vækstplaner, besparelser og stramninger – heller ikke i det nye år. Det er nu vi skal i arbejdstøjet for alvor!

Godt Nytår – uden bobler og tømmermænd!

Gør selv noget nu!

  • Læs mere om hvordan vi får en mere bæredygtig fremtid for Danmark.
  • Meld dig ind i Retsforbundet idag og støt vores arbejde i 2014 for en bæredygtig fremtid – for både os, vores børn og vore børnebørn!

Terrorbekæmpelse eller terrorfrygt

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer. Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer.
Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0

Efter 11. september 2001 gik politikere i hele den vestlige verden i panik og skar i frihedsrettigheder og retssikkerhed. Denne panik udgik fra USA og førte til vedtagelser i FN og EU, men danske politikere valgte at gå endnu videre end anbefalingerne fra FN og beslutningerne i EU.

Efter Retsforbundets opfattelse er det en foræring til terroristerne når et demokratisk samfund lægger bånd på demokratiske kerneværdier af frygt for terroristerne. Terrorens natur er jo netop at destabilisere samfund og skabe frygt; derfor er det en sejr for terroren når politikere vælger at understrege frygten ved at fortælle befolkningen at det er nødvendigt at svække retssikkerheden og skabe øget overvågning og kontrol. Dermed bliver såkaldt terrorbekæmpelse til øget terrorfrygt.

Ansvarlige politikere burde i stedet vise at demokratiet baseres på tillid og åbenhed. Vi skal give plads i vores samfund for de grupper der er mest udsatte for at blive hvervet til terrornetværk; de skal i højere grad integreres i foreningsliv, ikke stilles bagest i jobkøen og have mulighed for uddannelser der tilgodeser deres udfordringer.

Vi skal holde op med at føre krig i fremmede lande og vores indsats for demokrati andre steder i verden skal have form af tilbud om rådgivning, tilskud til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse samt en aktiv mæglingsindsats.

Retsforbundet ønsker at Danmark trækker sin tilslutning til EUs arrestordre tilbage. Arrestordren indeholder 32 kriminalitetsområder hvor et land kan kræve andre landes borgere arresteret overalt i EU ved at hævde at kriminaliteten er begået med terror for øje – men der er tale om lovovertrædelser der lige så vel kan begås af ”almindelige” kriminelle og derfor bør alle som tidligere have krav på at få deres sag undersøgt før en udlevering finder sted.

Retsforbundet ønsker hele den danske terrorpakke ophævet. Pakken omfatter bl.a. ransagninger og udlevering af oplysninger uden retskendelser, hvilket er fundamentalt i strid med den gode retssikkerhed. Det ville ikke ødelægge politiets muligheder for efterforskning at skulle erhverve en dommerkendelse først – måske har vi brug for at få et system hvor dommerkendelserne kan falde hurtigere, men det vil i så fald være en forbedring, der også ville komme almindelig kriminalefterforskning til gode.

Terrorpakken indeholder også bestemmelserne om at teleudbydere skal gemme al datatrafik i et år – en foranstaltning der har vist sig totalt latterlig fordi det viser sig at politiet ikke har de tekniske muligheder for at gennemse dette materiale.

Retsforbundet vil endvidere arbejde for at de såkaldte terrorlister med organisationer og enkeltpersoner der ikke må hjælpes kun føres gennem FN og at der bliver langt bedre muligheder for at bevise sin uskyld og komme af disse lister igen. Vi mener også at vidtgående foranstaltninger som fx indhegning og overvågning af havneområder, drastiske skridt mod den internationale luftfart mv kun skal kunne sættes i værk hvis de er vedtaget i FN og ikke blot når det er krav der kommer fra et enkelt land (i de nævnte tilfælde fra USA).

Jan Møgelbjerg


Ytringsfrihed, overvågning og whistleblowers

Billede: osipowa Licens: Creative Commons 2.0

Billede: osipowa Licens: Creative Commons 2.0

Forslaget til en ny offentlighedslov, som nu behandles i Folketinget, er et, af en række af skridt imod det lukkede samfund, hvor mulighederne for at kontrollere magthaverne bliver voldsomt indskrænket.

Dette finder sted alt imens overvågningen og kontrollen af den enkelte borger, eller grupper af borgere øges. ikke fordi borgerne har begået noget kriminelt, end ikke fordi der er nogen begrundet mistanke om noget kriminelt, eller for den sags skyld mistanke om en terrorhandling.

Brugen af ordet ”Terror” i debatten har resulteret i en lang række stramninger af det enkelte menneskes personlige frihed og ytringsfrihed. Ved at henvise til kampen mod ”terror”, er tiltag gledet igennem uden fokus på det problematiske i forhold til begrænsningerne i den enkeltes personlige frihed, eller i forhold til den kriminalisering det har betydet for hele grupper af mennesker. De demokratiske rettigheder indskrænkes – i demokratiets navn.

Ytringsfriheden er ligeledes indskrænket, når man end ikke må argumentere for bestemte holdninger eller rettigheder for befolkningsgrupper som f.eks. Kurderne – eller når man åbenbart vil indføre en såkaldt ”terrorparagraf” for medier, som gør det muligt at lukke dem, hvis de ”fremmer terror”. Det har vi set i sagen med ROJ TV, som ikke kunne lukkes under den nuværende lovgivning.

Det er en klar indskrænkning i ytringsfriheden og fælles for meget af denne lovgivning er, at den sker med elastik i metervis i udtrykkene. Igen noget, som yderligere indskrænker den enkeltes rettigheder fordi tolkningen sker af magthaverne og derfor sker til fordel for dem.

Yderligere har vi oplevet såvel offentligt ansatte, som privatansatte, som har mistet deres job fordi de har ytret sig om kritisable eller måske endog kriminelle forhold, som bør komme til offentlighedens kendskab – altså ”whistleblowers”. Andre er truet til tavshed. En kendt dansk sag er Frank Grevil sagen fra 2004, hvor lækkede dokumenter om grundlaget for dansk deltagelse i Irak-krigen. Disse dokumenter viste, at Statsministeren talte usandt da han sagde at ”han vidste” at der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Sagen havde store omkostninger for Frank Grevil, som blot talte i overensstemmelse med hans samvittighed og dermed gjorde os alle en tjeneste. Også andre steder indenfor det offentlige har der været tilfælde – f.eks. når personer indenfor hospitals-og sundhedsvæsenet helt op på overlægeniveau trues til tavshed.

Retsforbundet kan ikke acceptere denne udvikling og vi ønsker at stoppe udviklingen frem mod mere overvågning og mere registrering i Danmark såvel som i EU’s mangfoldige registre, hvor borgerne kan blive registreret yderligere for ting, som er ulovlige at registrere ifølge dansk lov og hvor der slet ingen mulighed er for kontrol.

Derfor må det også sikres, at whistleblowers kan fløjte, hvis og når de bliver opmærksomme på, at noget er galt. De offentligt ansatte, hvis ytringsfrihed i flere tilfælde er blevet truet, må sikres, så de kan ytre sig uden at blive truet med alvorlige konsekvenser. De bør have en ret til at meddele, når de ser misbrug i det offentlige eller oplever forsøg på at skjule sager, der har stor relevans for offentligheden. De er jo ansat af offentligheden for at varetage samfundets og borgernes interesser – ikke magthavernes.

Poul Gerhard Kristiansen, Politisk ordfører for Retsforbundet


Anders Kjærulf

Bønskrift til de, der bør være ansvarlige

Anders Kjærulf

Anders Kjærulff. Foto : Klaus Vedfelt

I Retsforbundet er vi glade for reflektioner, der går et spadestik dybere og tør tænke på tværs af de vinde, som ellers blæser i dansk politik. Anders Kjærulff vækker i dette indlæg til eftertanke – i forlængelse af de seneste års debat om udviklingen henimod overvågningssamfundet.

Af Anders Kjærulff

Hvad vil det sige at være menneske? At være et FRIT menneske i et demokratisk land?

Blandt andet at man har hemmeligheder for hinanden.

For et menneske består også af sine hemmeligheder. Måske er det endda den vigtigste del af mennesket, der er hemmeligt?

Men selv om et menneske har hemmeligheder, behøver det ikke at være kriminelt.

Endnu er et menneske først kriminelt når det beviseligt har brudt loven.

JEG mener ikke, at øvrigheden bør indsamle beviser om eventuelle lovbrud, før en mistanke er etableret.

Hvis vi tillader samfundet af samle og registrere oplysninger om os, med det formål at kunne etablere mistanken om forbrydelse på et AUTOMATISK grundlag, har vi gjort verden, der som bekendt er skøn, til et bærbart fængsel, som vi alle sammen bor i, uanset om vi har gjort noget eller ej.

Mennesket er uskyldigt til det modsatte er bevist. Men i et automatiseret overvågningssamfund er mennesket skyldigt til det modsatte er bevist.

JEG mener, at et automatiseret overvågningssamfund krænker menneskets egenart, dets evne til selv at skelne mellem rigtigt og forkert.

Ved at automatisere efterforskningsprocessen bliver mennesket en forudsigelig størrelse med et yderst begrænset antal handlemuligheder, et voksent barn i en virtuel kravlegård, hvor vi ikke kan komme til skade eller skade andre.

Konsekvensen af denne mening er også, at jeg mener det bør være op til det enkelte menneske at KUNNE vælge at gøre noget kriminelt, uden at være sikker på automatisk opdagelse og udstødelse.

Jeg er klar over, at netop her er der et springende punkt.

Men vender man argumentationen rundt, således at man IKKE tillader det enkelte menneske frihed til at bryde loven, hvis den står i vejen for ham, hende eller den gruppe menneske han tilhører, da har vi gjort loven større end mennnesket.

JEG mener at det er en illusion at tro, at det automatiserede overvågede menneske ikke vil begå forbrydelser.

Det vil det.

Og historien viser også med al ønskelig tydelighed, at nogle af disse forbrydelser kommer til at finde sted i menneskehedens navn, til gavn for den, idet de udfordrer et urimeligt system og laver det om.

JEG beder derfor vore folkevalgte om at vogte over denne unikke mulighed vores demokrati indeholder, muligheden for at kunne sætte sig op imod et bestående styre, på lovlig som på ulovlig vis. Naturligvis skal forbrydere forfølges og straffes. Men ikke FØR de begår deres forbrydelser.

JEG beder jer tænke på jeres børn og børnebørn og på de samfund, DE måske skal leve i, omgivet af nådesløs, registrerende elektronik.

Tænk frihed først. Tænk på mennesket som stort og lykkeligt og istand til at tage vare på sig selv og på andre. Ikke som et uartigt barn, der skal holdes øje med, og som ikke ved hvad det selv gør.

Vi vil vokse ved det.

Alt andet gør os mindre og skadeligere og ondere end godt og sandt er.

Indlægget er oprindeligt bragt på Facebook, 18. november 2009, og findes også på Aflyttet.dk. Anders Kjærulff er journalist og radiovært på Radio24syv.