Regeringens skattepolitik, skatteunddragelse og den næste økonomiske krise

Monaco_fontvieille

Indkomstskatten er højere end nogensinde. Ordet “frihandel” er frygteligt populært, men vi skaber vi “toldmure” mellem mennesker som aldrig før. 50.000 mia. kr. svømmer rundt i skattely, mens den almene dansker kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Imens vil politikerne hellere høste stemmer end at løse statens grundlæggende problemer.

Produktionsarbejde sendes ud af landet

Trods skattestop og en lille skattelettelse, er vi gået fra en anden plads til første pladsen i skattetryk. Det giver danske virksomheder et konkurrencemæssigt handikap. For mig er spørgsmålet, om danske arbejdspladser bevares. At det fortsat er attraktivt at være borger i Danmark. For lønmodtagere såvel som virksomhedsejere. På grund af det høje skattetryk, bliver alt for mange produktionsarbejdspladser sendt ud af landet. Virksomheder flager ud. Borgere med høj indkomst emigrerer til London, Schweiz eller andre nærområder med et mildere skatteklima. Andre vælger at sikre kapitalen i et skattely.

Skuffeselskaber skjuler tilsammen 50.000 mia. kr.

2 mio. skuffeselskaber skjuler tilsammen 50.000 mia.kr i skattely. Det svarer til ca. 7000 kr. pr. verdensborger. Dette kunne man høre journalist Jørgen E. Petersen berette i orientering DR P1 den 17. okt. 2008. Disse penge ligger nu, som en hengemt valutareserve, udenfor noget lands og skattevæsens kontrol og rækkevidde.

For Danmarks vedkommende vil jeg antage, at det drejer sig om min. 200 mia. svarende til de 2 bankpakker. At disse skatteparadiser ofte har en meget eksotisk beliggenhed, gør ikke opgaven lettere. Samtidig vil nye formodentlig opstå. I en tid hvor alle går ind for frihandel mellem landene, går de samme politikere ind for at have en toldmur mellem borgerne.

Toldmur mellem mennesker

Skat og moms er som en toldmur mellem køber og sælger af arbejdskraft. Skat på arbejde forvrider markedsmekanismen. For arbejderen er følgen; arbejd for to, få løn for en. For virksomhedsejeren er det omvendt; betal for to, få arbejdsydelse fra en. Denne kløft mellem bruttoløn og nettoløn skal i sidste ende betales af kunden til det færdige produkt.

Dette giver meget hårde odds, for virksomheder der skal konkurrere på eksportmarkedet, eller mod importerede varer. Også lokalt opstår der en kløft. Sort arbejde, og “gør-det-selv” arbejde er en følge, der er vanskelig at kontrollere.

Undersøgelser har vist, at 20-25 % af alle danskere arbejder sort. Dermed må der minimum være lige så stor andel kunder. Ergo, er op til halvdelen af alle danskere snydere i skat. I lille målestok, for langt de flestes vedkommende, men ind i mellem er der også store syndere, der bliver afsløret i fusk med moms og skat. Dertil kommer alle de, der ikke bliver afsløret.

Er det rimeligt at have et let omgåeligt skattesystem?

Er det rimeligt at have et skattesystem der åbner så store muligheder for skatteunddragelse. Det er jo kontingentbetaling for medlemskab af samfundet. De ærlige og samvittighedsfulde betaler fuld kontingent. De snu og skruppelløse fravælger den fornøjelse, det er, at betale skat med glæde.

Jeg tror ikke det er muligt, at lave et retfærdigt skattesystem, hvor der ikke kan snydes, når byrden skal lægges på mobile emner. Tilmed er det en dårlig ide, at beskatte hænder, hjerner og kapital. Det er jo netop disse aktiver, vi som samfund skal klare os på.

Beskat de immobile emner

Det vil, efter min bedste overbevisning, være en bedre ide at beskatte de immobile emner. Især bør jordværdierne beskattes. Det vil tilmed være en gratis løsning, idet skattebyrden på jord vil fortrænge en tilsvarende rentebyrde til den jordfinancierende kapital. Der kan ikke snydes.

Tilmed må udenlandske virksomheder også betale en beliggenhedsafgift for at operere i Danmark. Det vil medføre en konkurrencelighed for danske virksomheder.

10 år er gået

Det er nu 10 år siden, Stig Andersen i tv viste, hvorledes, store multinationale selskaber, trods stor omsætning ikke betalte skat. Det er ulige vilkår for danske virksomheder. Efter 10 år er det stadig status quo. Jeg har meldt mig ind i Retsforbundet. Det er det eneste parti der har en ansvarlig jord -og skattepolitik.

Når politikkerne ikke tør tage ansvar, så må borgerne gøre det. Det er derfor mit håb, at ansvarsbevidste læsere af dette indlæg, vil overveje deres politiske fremtid. Med en fortsættelse af det nuværende system, er den næste krise allerede indbygget.

Indlægget er skrevet af Ebbe Nygaard – Medlem af Retsforbundet