Middelboe-huset, Holte.

Frihed og tryghed – også for førstegangskøberne!

Middelboe-huset, Holte.

Det er ikke rimeligt, at førstegangskøberne straffes og skal knokle hårdere for at få fod under eget bord – imens alle andre går fri. Billedet : Middelboe-huset, Holte, Danmark. Tegnet af Jørn Utzon, 1953-55. Foto : Christoffer Pilgaard. Udgivet under Creative Commons.

Af Morten Blaabjerg, medlem af Retsforbundets landsledelse

Pr. 1 november får vi nye regler der betyder, at boligkøbere fremover skal lægge 5% af købesummen til den ejendom de ønsker at købe – som altså ikke fremover kan lånes i banken.

Formålet er at lægge en dæmper på ejendomsmarkedet og få færre salg, hvor økonomien for huskøberne ikke er god nok til at tolerere udsving på ejendomsmarkedet – som f.eks. finanskrisen førte med sig, hvor mange, der havde købt alt for dyrt, snart måtte se en tvangsauktion i øjnene.

Man skal være fair. De nye regler vil uden tvivl dæmpe efterspørgslen på ejendomsmarkedet og medvirke til at priserne holdes i ro – for en tid, hvilket vil betyde at risikoen for boligbobler reduceres.

Men de er også et udtryk for at staten endnu engang svinger pisken over en gruppe borgere – her førstegangskøberne og børnefamilierne – istedet for at give alle borgere større frihed, til at skabe sig den tilværelse man ønsker.

Er det virkelig rimeligt, at det er huskøbernes økonomi, der skal lægge for i kampen imod boligbobler?

Førstegangskøberne er i mange tilfælde familier med små børn, hvor begge forældre arbejder meget og er pressede på tiden. Og i mange tilfælde vil det være meget vanskeligt, eller måske umuligt, at foretage en opsparing under de nuværende økonomiske forhold, af den nødvendige størrelse. Er det rimeligt at de skal knokle for at spare uhyrlige summer sammen for at realisere drømmen om egen bolig ? Uhyrlige summer, som ikke skyldes deres egen uformåen, men derimod at staten har tilladt arbejdsfri indtægter på ejendomsmarkedet i årevis, hvilket har betydet, at prisen for at få sin egen grønne plet på planeten er steget til astronomiske højder – især i hovedstadsområdet.

Reglerne vil alt andet lige tillige betyde, at alle der i forvejen ejer deres hus eller lejlighed (fordi de har købt inden denne regel træder i kraft) fredes, idet langt de fleste boligejere som oftest vil kunne medbringe en væsentlig gevinst/opsparing realiseret ved salg af deres tidligere bolig. Er du således allerede “med i feltet” af boligejere, så vil du blive belønnet yderligere !!

Retsforbundet står for en bæredygtig økonomisk politik, der søger helt at eliminere risikoen for nye boligbobler – vel at mærke uden, at pålægge enkelte grupper i samfundet – her førstegangskøberne og familierne – helt urimelige ekstra byrder.

Vores bæredygtige skattereform vil samtidig betyde, at alle, der arbejder og bidrager til økonomien, kan beholde mere af det tjente. Arbejdsfri indtægter og forbrug af vore fælles naturresourcer vil derimod blive beskattet i større omfang, hvilket bl.a. vil bidrage til en stabil udvikling på ejendomsmarkedet, reducere lånebehovet og overforbruget og reducere bankernes magt. Den vil også bidrage til at vi rent faktisk har en klode, et miljø og et samfund med sammenhængskraft at give videre til vores børn og kommende generationer – der med en rimelig og almindelig arbejdsindsats vil kunne bo og leve som de ønsker.

Det er ikke rimeligt at belaste førstegangskøberne og børnefamilierne med denne form for utidig statslig indblanding i borgernes og virksomhedernes gøren og laden.

Hjælp Danmark på vej mod en bæredygtig fremtid ved at udfylde en vælgererklæring for Retsforbundet her : http://underskriv.retsforbundet.dk – Danmark har brug for en politik som giver den enkelte borger og familie både frihed og tryghed.


Åbent brev til skatteministeren

Ib Christensen skriver et åbent brev til den nye skatteminister.

Kære Morten Østergaard, til lykke med dit nye ministerium. Det kan blive skatteministeriet, der på en gang markerer regeringens økonomiske ansvarlighed og sociale profil og dermed skaber kant til oppositionen såvel til venstre som til højre.

Regeringen har gennemført upopulære, men nødvendige, reformer samen med den borgerlige opposition i bestræbelsen på at opnå en solid offentlig økonomi. Det har ikke været nemt at se forskel på denne regering og dens borgerlige forgænger. Med formentlig halvandet år til næste folketingsvalg må tiden være inde til at markere forskellen – uden at sætte økonomien overstyr.

De to regeringspartier har en lang fælles tradition for reformer af det danske samfund, hvis mål har været at skabe lige muligheder for alle og større social retfærdighed. Nu, da den offentlige sektor udgør omtrent halvdelen af BNP, er grænsen tydeligvis nået for udvidelse af den offentlige sektor og øgede overførselsindkomster.

En skattereform er det instrument, som både kan skabe soliditet og stabilitet i den offentlige økonomi og samtidig større social retfærdighed. ”De offentlige indtægter skal i stort omfang hvile på afgifter på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom”, står der i Radikale Venstres principprogram. Det vil gøre det muligt at lette skatten på arbejde og forebygge nye boligbobler og dermed følge rådene fra de økonomiske vismænd, Nationalbanken samt OECD´s og EU`s økonomer. ”Vi lytter til økonomerne”, sagde de radikale forud for sidste folketingsvalg.

Socialdemokraterne siger i deres principprogram: ”Vi ønsker at fastholde skattesystemets progressivitet, der sikrer en økonomisk omfordeling. Kun ved at fastholde solidariteten også på dette område, kan vi fastholde lige muligheder og friheden til den enkelte.”  En omfordeling til fordel for arbejdet og imod de arbejdsfri, samfundsskabte gevinster giver lige muligheder og større frihed for den enkelte.  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har påvist, at den største ulighedsskabende faktor i de senere år var den enorme boligboble i 00èrne.

En skattereform, der leder investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation, som desuden gør det vanskeligere at unddrage sig skat i en globaliseret verden, som fremmer mobiliteten på boligmarkedet, og som samtidig er fordelingspolitisk progressiv, må også være i de to parlamentariske støttepartiers interesse.

I regeringsrundlaget står, at boligskatten skal holdes i ro i denne valgperiode, men intet hindrer, at regeringspartierne sammen med støttepartierne gennemfører en sådan skattereform, blot den først træder i kraft i 2016. Den kan dog ikke omfatte ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget, idet disse er omfattet indtil 2020 af skatteforliget med Venstre og konservative.

Tilbage er grundskylden, som alligevel skal reformeres, når det gælder vurderingssystemet. Det bør ændres til årlige vurderinger og med en tilstrækkelig og kompetent bemanding. Kommunerne har brug for de mange milliarder, grundskylden giver, og man kan supplere den ved at genindføre statsgrundskylden på 1 %, anvendt til nedsættelse af skatten på arbejde.

Er det en upopulær reform? Ingenlunde: 66 % af vælgerne er rede til at acceptere højere boligskat, hvis skatten på arbejde lettes tilsvarende. 68 % af de socialdemokratiske vælgere og 71 % af SF-vælgerne mener det. (Gallup i Berlingske 17/2 11). Bl.a. krisebevidstheden og viden om de boligbobler, der skabte krisen, forklarer formentlig denne holdning hos vælgerne.

Kære skatteminister, hvorfor ikke vise samme politiske mod i skattereformspørgsmålet som regeringen har vist omkring overførselsindkomsterne? Her kan I tilmed appellere til jeres kernevælgere!

Ib Christensen