Øvrige oplysninger

Kontaktoplysninger

Retsforbundet kontaktes pr. mail: retsforbundet@mail.dk og pr. post: Retsforbundet v/ sekretær Thorkil Sohn, Bildtsvej 26. 6950 Ringkøbing, tlf. +45 29 26 23 07. Bestyrelsen medlemmer kan kontaktes pr. mail:

Forretningsudvalget

Formand
Arkitekt Jørgen Ganshorn
Næstformand
Fhv. direktør Sigurd Kristensen
Kasserer og sekretær
Efterskoleforstander Thorkil Sohn
Leder af ungdomsafdeling
Tømmerhandler Erik Ravn

Øvrige medlemmer

Historiker Poul Gerhardt Kristiansen
Entreprenør Vagn Christensen
Typograf Leif G. Andreasen
Ingeniør Brian Jaminson
Mejerist Martin Sørensen
Operatør Ole Kaup

Nyttige links

Retsforbundet hjemmeside ER DU PÅ NU. Linket er www.retsforbundet.dk

Retsforbundets Facebook er her: www.facebook.com/retsforbundet.dk

Retsliberalt Forum er medudgiver af Retsforbundets blad ”Ret og Frihed” og er et forum for retsliberale ideer. Linket er www.retsliberal.dk

Se også Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk

Og der er en guldgrube at hente på Henry George biblioteket: www.bibliotek1.dk

Du kan også se en række retsstatsvideoer på www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playliste: Politik)

Pjecer og bestilling af bøger

Her kan du downloade to pjecer, som det står dig frit for at læse, printe og dele med alle og enhver.

På mail: retsforbundet@mail.dk eller på adressen Retsforbundet, c/o sekretær Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing kan flg. bøger bestilles for 25 kr. + porto:

  • SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”) af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann.
  • Fås også på engelsk: The Silver Bullet af Fred Harrison
  • Virkningerne af fuld Grundskyld af Oluf Pedersen, dansk folketingsmedlem og fiskeriminister.
  • ”Det Danmark…” af Peter Ussing, dansk skoledirektør.
  • ”I livets vold” (studier i etik hos C. Lambek og Severin Christensen) af Peter Ussing, dansk skoledirektør.
  • Personlig Kultur af C. Lambek, dansk skolemand (med indledning af Peter Ussing).
  • Danmarks Retsforbund af Kr. Kolding, dansk højskolelærer.
  • Progress and Poverty (på engelsk) af Henry George.
  • Ret og uret af Severin Christensen, dansk læge og retsfilosof.

Hver bestilling vedlægges gratis to pjecer: ”Jordens bedste løsning” og ”Jordrenten din fødselsgave”

Forlaget Fritanken har flg. udgivelser, som kan købes i boghandlen:
  • Henry George: Fremskridt og fattigdom (168,-)
  • Henry George: En forvirret filosof (198,-)
  • Henry George: Den nationaløkonomiske videnskab (148,-)
  • Severin Christensen: Retsstaten (168.-)
  • Thomas Paine: Menneskets rettigheder (128,-)
  • Knud Tholstrup kendt som direktør/ejer af ”Kosangas” og som retsstatsmand: Erindringer (128,-)

Bemærk, at på Henry George biblioteket: www.bibliotek1.dk kan du finde mange af disse bøger og mange andre online, så du kan læse dem GRATIS.

Indmeldelse og bestilling af bladet "Ret og Frihed" (gratis)

Læs medlemsbladet "Ret og Frihed" online

Kan frit printes og deles med alle og enhver. 

Ret og Frihed nr. 19

Ret og Frihed nr. 20

Ret og Frihed nr. 21

Ret og Frihed nr. 22

Ret og Frihed nr. 23

Ret og Frihed nr. 24

Ret og Frihed nr. 25

Formål og virkemåde

Retsforbundets endemål er at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld GrundskyldPersonlig FrihedFrihandelStatsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram og vedtægter, der kan ændres af generalforsamlingen.

Retsforbundet virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling til folketingsvalg, hvilket sker med generalforsamlingens godkendelse.

Den brede formulering på forsiden om FORMÅL og VIRKEMÅDE betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle. Og dermed gives plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. 

Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Dette er udtrykt i vores ideprogram.

Men vi ønsker også at starte en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen.

Og ender det med, at Retsforbundet bliver opstillet til valg, må debatten om den rigtige rute og det nøjagtige mål naturligvis afsluttes med, at der formuleres et arbejdsprogram. Indtil da, kan alt for specifik stillingtagen til døgnets problemer være kontraproduktivt. En debat om et fremtidigt arbejdsprogram (dvs. debat om døgnets problemer) er derimod konstruktivt.

Men før vi springer ud med et fikst og færdigt dagsaktuelt program, skal vi altså koncentrere os om at få samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted på rejsen mod retsstaten.

Idéprogram

RETSFORBUNDET hviler på følgende grundsætninger:
  • Enhver har ret til personlig frihed inden for den grænse, hvor andres ret ikke krænkes.
  • Alle borgere har ligeret i økonomisk og politisk henseende.
  • Det er statens opgave at sikre borgernes frihed og ligeret, at afveje den enkelte borgers ret over for fællesskabets ret og at løse de naturlige fællesopgaver.
  • Samfundets styre varetages af folkevalgte repræsentanter, valgt i overensstemmelse med en valglov, der giver alle myndige borgere lige mulighed for indflydelse.
  • Den enkelte borger har ret til frit at ordne sin levevis og udtrykke sig under enhver form, dog med ansvar for retskrænkelse mod andre.
  • Alle myndige borgere bærer det fulde ansvar for deres handlinger. Optræder de i fællesskab, bærer de ansvaret solidarisk.
  • Enhver har ret til ved testamente at bestemme over sine efterladenskaber, for så vidt påhvilende forsørgerpligt ikke derved krænkes.
  • Det er forældrenes og hjemmenes ret og pligt at sørge for deres børns underhold, opdragelse og undervisning. Forældrene har ret til frit at vælge undervisningsform.
  • Trosfrihed er en menneskeret, men ingen må ved sin religionsudøvelse krænke andre. Ingen trosretning kan få særlig statsanerkendelse eller statsstøtte.
  • Alle borgere er berettiget til gennem foreninger og organisationer at virke for fælles interesser, for så vidt tredieparts ret ikke derved krænkes.
  • Ingen kan forpligtes til medlemskab af nogen forening eller organisation.
  • Alle borgere har frihed til, enkeltvis eller i fællesskab, at indgå aftaler, herunder aftaler om arbejdsog ansættelsesforhold samt lønvilkår, når andres ret ikke derved krænkes.
  • Ingen kan tvinges til personlig tjenesteydelse over for det offentlige.
  • Enhver har ret til at færdes og opholde sig på vore strande.
2.1 Økonomisk
  • Enhver er retmæssig ejer af det fulde udbytte af sit eget arbejde og råder frit derover, når han har betalt sin andel af retsstatens fællesudgifter.
  • Alle har lige ret til naturens rigdomskilder og til de værdier, der opstår gennem samfundets udvikling og som følgelig ikke skyldes enkelte personers indsats.
  • Den enkelte jordejer må holde de øvrige borgere skadesløse ved at forrente det af ejeren ufortjente element i jordens værdi som skyld til samfundet.
  • Enhver har ret til fri erhvervsudøvelse, herunder også handel med udlandet
  • Adgang til uddannelse må stå åben for enhver.
  • Varigt handicappede og kronisk syge sikres betryggende forsorg og adgang til revalidering.
2.2 Politisk
  • Enhver borger har ret til med ikke-retsstridige midler at virke for gennemførelsen af den samfundsorden, som er i overensstemmelse med hans overbevisning.
  • Alle myndige borgere har stemmeret til folketinget og de kommunale råd, og de forskellige anskuelser i befolkningen sikres her ligelig repræsentation i forhold til deres tilslutning.
  • Ingen kan mod sin vilje forpligtes til under nogen form at yde bidrag til partipolitisk virksomhed.
  • Alle anskuelser skal i rimeligt omfang frit kunne udtrykkes i radio og TV.
3.1 Forhold til udlandet
  • Retsstatens udenrigspolitik bygges på ønsket om et mellemfolkeligt samarbejde i overensstemmelsemed ånden i dette program.
  • Det er statens opgave at arbejde for en international retsorden og denne sikring ved en verdensmyndighed med de nødvendige beføjelser og magtmidler.
  • Et forsvar med de for den offentlige sikkerhed nødvendige frivillige styrker opretholdes.
  • Staten kan indgå aftaler med andre lande til løsning af regionale opgaver og varetagelse af fællesanliggender.
3.2 Retsvæsen
  • Det er statens opgave at værne den enkelte borgers ret og sikkerhed.
  • Gratis retspleje ydes i alle tvistemålssager, der ikke af domstolene stemples som unødig retstrætte.
  • Staten varetager danske borgeres retslige anliggender i udlandet.
  • Retsvæsenets opgaver er dels så vidt muligt at få retsbryderen til at erstatte forvoldt skade og dels ved hensigtsmæssige foranstaltninger at få retsbryderen til at afstå fra nye retsbrud.
  • Domstole og politi kan ikke henhøre under samme ministerium.
  • Alle embeder ved domstolene og i den offentlige forvaltning besættes efter kvalifikationer.
  • Embedsmændenes ansvar og uafhængighed i deres embedsførelse fastlægges ved lov og sikres gennem ansættelsesvilkår, der ligeledes fastsættes ved lov.
3.3 Finansvæsen
  • Det er statens opgave at sørge for, at samfundets pengevæsen indrettes således, at udstedelse af omsætningsmidler hverken skaber inflation eller deflation.
  • Statens budgetter fastlægges i finansloven.
  • Statens driftsudgifter må ikke finansieres ved lån.
  • Staten sikrer opkrævning af den natur- og samfundsskabte jordrente som grundskyld til det offentlige.
  • Staten sørger for matrikulering og vurdering af al jord.
3.4 Erhvervslivet
  • Al erhvervsudøvelse skal ske i frihed under den frie konkurrences vilkår og må ikke indskrænkes eller påvirkes af det offentlige.
  • Alle aftaler, der vil føre til begrænsning af det frie marked, er forbudt.
  • Staten træffer de fornødne foranstaltninger til sikring af borgernes økonomiske ligeret, hvor denne måtte trues af monopoldannelser.
3.5 Offentlige virksomheder og planlægning
  • Offentlige virksomheder må kun drives, hvor de varetager naturlige fællesopgaver. Det samme gælder eneretsbevillinger til private virksomheder.
  • Virksomheder, der drives af det offentlige eller ved eneretsbevilling, skal hvile i sig selv, og det er en offentlig opgave at kontrollere, at der ikke afkræves forbrugerne nogen monopoliseret overpris.
  • Planlægning, etablering og vedligeholdelse af de anlæg, som er nødvendige for en sikker og hensigtsmæssig afvikling af trafikken, er en offentlig opgave.
  • Det offentlige kan til lands- og byplanmæssige formål foretage generelle rådighedsindskrænkninger i anvendelsen af jorden. Ved ekspropriation ydes fuld erstatning.
3.6 Sundhedsvæsen
  • Det offentlige sørger for de nødvendige sundhedsforanstaltninger, herunder hospitaler og plejeinstitutioner.
3.7 Forsorg
  • En tryghedsforsikring, der omfatter ansvar, invaliditet, syge-, enke- og alderdomsforsørgelse, er lovpligtig.
  • Staten sikrer forsorgen for varigt handicappede og kronisk syge samt andre, der er ude af stand til at klare tilværelsen for sig og sine.
  • Staten opretholder de nødvendige institutioner til forvaring og resocialisering af kriminelle.
  • Det offentlige skal gribe ind, hvor børns ret krænkes ved vanrøgt.
3.8 Uddannelse og forskning
  • Staten foreskriver de nødvendige foranstaltninger til sikring af almen undervisning. Offentlige og private skoler stilles økonomisk lige.
  • Det offentlige sørger for de nødvendige undervisningsinstitutioner og drager omsorg for de nødvendige lånemuligheder til videre uddannelse.
  • Det er statens opgave at sikre gennemførelsen af den forskning, som er nødvendig til løsning af retsstatens fællesopgaver.
3.9 Kulturlivet
  • Al kulturel udfoldelse skal ske i frihed og må ikke indskrænkes eller påvirkes ved censur eller offentlig støtte.
  • Det er statens opgave at sikre naturområder og kulturværdier af værdi for eftertiden samt at sikre adgangen hertil.
  • Den lovgivende magt er hos folketinget, der vælges ved almindelige, hemmelige og direkte valg.
  • Hele landet er een valgkreds.
  • Folketinget vælger regeringen, som varetager statsforvaltningen under ansvar over for tinget.
  • Den dømmende magt er hos domstolene, for hvilke love og forordningers overensstemmelse med grundloven kan indbringes.
  • Folkeafstemning skal finde sted ved forfatningsændringer og kan tillige finde sted ved andre lovgivningsspørgsmål, når et i grundloven fastsat antal folketingsmedlemmer eller vælgere forlanger det.
  • De nærmere regler for samfundets styreform fastsættes i grundloven, der skal sikre en betryggende adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
  • Det lokale selvstyre varetages af regionale og kommunale råd, udgået af direkte valg.

Vedtægter

Retsforbundets endemål er at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram, der kan ændres af generalforsamlingen.
Retsforbundet virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling til folketingsvalg, hvilket sker med generalforsamlingens godkendelse. Forbundets medlemmer kan med bestyrelsens godkendelse dog opstille til regionsråds- og kommunalvalg og på andre partiers lister til Folketingsvalg med benyttelse af forbundets navn.
Personer, som kan tilslutte sig formålet, kan optages som medlemmer. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

Forbundets øverste myndighed er den årlige generalforsamling, som afholdes hvert år senest 1. okt. og indkaldes med et varsel pr. mail eller brev til alle medlemmer på mindst 14 dage.

Generalforsamlingen bestemmer selv sin forretningsgang og dagsorden, der dog skal omfatte bestyrelsens beretning, det fremlagte regnskab, valg af bestyrelse og revision for et år ad gangen, fastsættelse af kontingent og behandling af indkomne forslag (frist dagen før mødet).

5% af medlemmerne eller 1/3 af bestyrelsen kan – med angivelse af dagsorden – forlange en ekstraordinær generalforsamling.

Forbundet ledes til dagligt af en bestyrelse på indtil 15 medlemmer, der alle er på valg ved hver generalforsamling. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og en kasserer og nedsætter et forretningsudvalg af disse og mindst et bestyrelsesmedlem mere til at varetage den daglige drift. I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsgang og kan konstituere sig med andre poster og samt nedsætte udvalg, der kan suppleres med folk udenfor bestyrelsen.

Kassereren varetager den daglige administration og økonomi, herunder driften af fast ejendom og tildeles de fornødne fuldmagter hertil.

Forbundets grundkapital består af fast ejendom, alle nuværende og fremtidige frigivne fondsaktiver, testamentariske gaver, øvrige større donationer og kapitalens afkast, der alt sammen holdes adskilt fra den daglige økonomi.
Køb og salg af aktiver sker efter bestyrelsens bestemmelse. Af grundkapitalen primo kan højst 5 % pr. år overføres til den daglige drift. Kassereren fører regnskab vedr. såvel driften som grundkapitalen.

Regnskabsåret følger kalenderåret. Retsforbundet har hjemsted på kassererens adresse.

Forbundets medlemmer kan danne selvstyrende grupper på lokal, emnemæssig o. lign. grundlag. Disse samarbejder og koordinerer med hinanden og med bestyrelsen/forretningsudvalget, som fastsætter det økonomiske tilskud, hver gruppe kan påregne.

Alle afgørelser i besluttende organer, udvalg mv. træffes ved alm. stemmeflerhed blandt de fremmødte. Tvivlstilfælde i forhold til disse vedtægter afgøres ud fra almindelige foreningsretlige regler.

Disse vedtægter kan ændres med 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling, såfremt det er varslet i indkaldelsen.

Opløsning af forbundet sker efter tilsvarende regler.
Generalforsamlingen træffer bestemmelse om anvendelsen af tilbagebleven kapital, så vidt muligt til retsstatsideernes fremme.

Således vedtaget på landsmøde på Askov Højskole d. 7. maj 2022.

Aktuelle problemer set gennem retsstatsbriller

Retsforbundets ideprogram tager ikke konkret stilling til en række problemer; men peger i stedet på nogle grundlæggende forhold.

Det skal naturligvis aktualiseres og anvendes på tidens problemer.

Det medfører en vanskelighed: Retsforbundet mener, at mange af tidens problemer skyldes grundlæggende uretfærdigheder, som politikere og andre ikke har øje for eller ønsker at gøre op med. Derfor er – i vore øjne – mange politiske løsninger og forslag udtryk for symptombehandling. Man går ikke til sygdommens årsag. Altså en form for politisk kvaksalveri, hvor behandlingen ofte udløser nye problemer.

I ideprogrammet er EU slet ikke nævnt. I Retsforbundets (ikke længere gældende) arbejdsprogram stod der, at Retsforbundet var imod EU-medlemskabet. Dette synspunkt kan siges at være begrundet i følgeslutninger ud fra ideprogrammet: Retsforbundet går ind for FRIHANDEL OG MARKEDSØKONOMI – EU er en TOLDUNION og i høj grad baseret på en slags CENTRALISTISK PLANØKONOMI. Ligesom hele EUs traktatgrundlag synes at umuliggøre den samfundsændringer, vi ønsker indført.

Ovenstående gælder uden al tvivl langt den største del af vore sympatisører og medlemmer, ligesom det er helt legitimt indenfor partiet og i vort blad ”Ret og Frihed” at argumentere mod EU . Der er dog ikke noget principielt forkert i, som medlem eller sympatisør, at være EU-tilhænger, f.eks. af pragmatiske grunde (miljø, klima, fred osv.) eller fordi man mener, at EU kan forbedres/gøres til en retsstat. Og at give udtryk for dette i vores interne debat.

I ideprogrammet er atomkraft slet ikke nævnt. I Retsforbundets (ikke længere gældende) arbejdsprogram stod der, at Retsforbundet var imod atomkraft. Dette synspunkt er ganske givet begrundet i følgeslutninger ud fra ideprogrammet: Retsforbundet går ind for, at ingen produktion er afsluttet, før der er ”ryddet op” og før omkostningerne herved er indregnet i prisen. Og begrundet i at atomkraft slet ikke kan ”afsluttes”, fordi affaldsproblemet og faremomenterne er for store. En stor del af vore medlemmer og sympatisører deler dette synspunkt.

Imidlertid er i nyere tid to nye momenter kommet til, som kan rykke argumentationen: Dels mener mange, at en klimakatastrofe ikke kan afværges uden brug af (CO2-neutral) atomkraft, hvilket betyder, at man på en måde står i et valg mellem pest og kolera – og hvilken ”sygdom” man bør ”foretrække” for at sikre menneskehedens overlevelse er ikke så ligetil at afgøre. Og flere andre mener, at atomkraft er blevet så sikkert, at fordelene overstiger ulemperne. Der er således intet principielt i vejen for at tilhængere og modstandere af atomkraft kan arbejde sammen i Retsforbundet om indførsel af retsstaten – alt imens man på livet løs diskuterer, hvad der skal stå i det arbejdsprogram, der engang forhåbentlig bliver nødvendigt at udforme.

En del af de udkantsproblemer, som skaber et ”skævt” Danmark, kan henføres til, at skatter og afgifter er ens i hele landet. Der betales således samme skat, moms osv. i udkantsområder f.eks. i Vestjylland som i fremgangsrige områder som f.eks. København. Men de levemuligheder, der er for virksomhed og beskæftigelse er betydeligt bedre i København, både pga. den større befolkning og pga. store offentlige investeringer i infrastruktur, skoler, hospitaler, kultur osv., der tiltrækker såvel folk som erhvervsliv. Problemet kan også forklares med, at de gode vilkår i København ikke ”koster” den enkelte person mere i skatter og afgifter end den enkelte i Vestjylland betaler for den langt ringere ”vare”.

Indførsel af fuld grundskyld vil betyde en ligestilling, idet grundværdierne nøjagtigt afspejler mulighederne. I Vestjylland vil grundskylden være lav og så har folk råd til selv at betale for alt det, der står til rådighed i København. F.eks. den bil, som vanskeligt kan undværes, hvor der ikke går tog og busser flere tusinde gange i døgnet.

Det skal bemærkes, at samfundet også undgår den ”symptombehandling/særbehandling”. som man i dag trods alt som en slags almisse giver udkantsområderne, f.eks. udflytning af statslig administration, kommunal udligning, kørselsfradrag osv.

I samme omfang som skatter og afgifter afløses at resurseskyld og grundskyld – i samme omfang hindres at firmaer kan føre deres fortjeneste ud af landet til skatte-ly-lande. Resurseskyld og grundskyld kan man nemlig ikke ”flygte fra”.

Det skatte- og afgiftsfinansierede velfærdssamfund fører til en syndflod af regler, komplicerede tvivlstilfælde og besynderlige pengestrømme, som beskæftiger em hærskare af folk i centraladministrationen (ikke mindst i SKAT), på revisionskontorer, i banker og konsulentfirmaer mv. Og naturligvis bruger private borgere og firmaer også store resurser til regnskab, kontrol, indberetning og ansøgninger om diverse ydelser og tilskud.

En omlægning, som vi foreslår, fra ”skat til grundskyld” og fra ”sociale ydelser til faste andele af grundskylden” vil mindske dette bureaukrati.

Grundlæggende ”skylder” verdens lande og nationer ikke hinanden noget UDOVER (og det er vigtigt) at respektere folkeretten OG at tillade frihandel.

Når dette respekteres, vil det have langt større positive virkninger end direkte støtte, der ofte fører til korruption, forvridning af lokale markedsforhold og ofte bruges som redskab for at fremme egne interesser og forsinker, at landene selv tager fat på at løse deres problemer.

Den bedste indsats, som Danmark kan yde, er derfor udenrigspolitisk at arbejde på at fremme folkeretten og frihandlen og udtrykke støtte til bevægelser i udemokratiske stater, som ønsker forandringer i retning af retfærdighed og frihed.

En undtagelse herfra kan dog evt. komme på tale, når der indtræffer store naturkatastrofer o. lign,, som ikke kan lægges intern misregering til last. Principielt er det bedst, at nødhjælp sker via private initiativer.

Ovenstående er i øvrigt i tråd med Retsforbundets generelle princip vedr. regeringens opgave:

At retfærdighed KOMMER FØR statsbarmhjertelighed.

Henry George skriver i ”Arbejdets kår” (frit citeret); Vil man hjælpe folk, hvor lønnen er lav (dvs. hvor der er nød og elendighed, red.) til steder, hvor den er højere (dvs., hvor der er bedre vilkår, red.) så vil endog de, der først hjælpes, snart vende sig imod med krav om at holde op dermed, da de nyankomne driver lønnen ned (dvs. skaber nød og elendighed, red.)

Så længe adgangen til jord og resurser ikke er fælles ejendom til lige rådighed for alle og så længe arbejdet ikke er frit: men beskattes, så arbejdets frugter ikke tilfalder dem, der gør arbejdet, vil dette forhold være gældende. Et eksempel er, at så længe der var jord og resurser til overs i de ”nye” lande (USA, Canada, Australien m.fl.) kunne man tage mod millioner af immigranter, så snart det hele var monopoliseret, fik de samme lande skrappe betingelser for indvandring.

Hvis det lykkes at indføre en retsstat, vil vi mene, at man kan gøre immigration næsten frit for alle, som loyalt vil respektere landets love; men fulgt af den betingelse, at der ingen understøttelse findes. Du må selv tage fat.

Citater om vores politik

– Staten 1848 (udgivet 1956 af Frihandelsklubben)
Vi derimod mener, at staten hverken er eller bør være andet end en samfundskraft, ikke til undertrykkelse og gensidig plyndring, men tværtimod til at garantere enhver sit, retfærdighed og sikkerhed.

(GB Premierminister 1906-1908)
Lad blot jorden blive skyldsat til skat uden bygninger og forbedringer, og lad denne jordværdiskat indgå i fællesskabets kasse, thi det er fællesskabet, som har fremkaldt denne værdi. 

– Tragediens Anden Del
Så vidt det fra videnskabens nuværende højde kan skønnes, er det den store grundejendom, som er kapitalens egentlige kilde. Man har tidligere ikke til bunds forstået dens umådelige betydning i så henseende. Den udgør den med forrettigheder udstyrede klasses ældste og oprindeligste monopol, hvoraf alle de andre lader sig udlede.

Vil vi for alvor ramme årsagen til arbejdsløsheden på dens allerføleligste sted.

Og ønsker vi oprigtigt at sætte produktionshjulene, såvel i by som på land, i vellønnet virksomhed.

Og er der et sandt folkeligt krav om at forøge den almindelige velstand og afskaffe den uforskyldte fattigdom.

Så skal vi hurtigst muligt dødsdømme det nuværende skattesystem og indføre ren grundskyld. 

Offentlige forholdsregler både omflytter og skaber jordrente. Besiddelsen gør jordrenten til jordtribut. 

Jeg mener, at vi skal forøge grundskylden samtidig med, at vi nedsætter skatter på de bygninger og forbedringer, der findes på jorden. 

Alle som en må vi nu arbejde for grundejerne (prioritetsejerne). Samfundets og erhvervslivets vækst forøger grundværdierne, men grundejerne – ikke samfundet – høster fordelen deraf. Og ved således at lade grundejerne indkassere de værdier, som rettelig burde anvendes til almene formål, må vi i stedet finde os i tunge og skadelige skatter og se den offentlige gæld vokse fra år til år. Vort slægtled pantsætter nu det kommende slægtleds (børnenes) arbejdsevne til den internationale kapitalmagt. 

LAND skal ikke sælges med fuld afhændelse, thi Landet hører mig til. I er fremmede og gæster hos mig.

Den mageligste, men også den mest uproduktive måde for en kapitalist at forøge sin formue på, er at anbringe sine midler i byggegrunde og afvente det øjeblik, da et jordhungrende samfund må betale hans pris. 

– Naturlig ret (Og på hans gravmæle, Gentofte Kirkegård)
Det er statens opgave at være retfærdig,
Den enkeltes at være human

– Retsstaten
Måske er den magtudøvelse den farligste, der grunder sig på et indbildt kendskab til næstens behov og kærligt påtvinger ham velvilje, gør ham afhængig og takskyldig, føjelig og følgagtig.

– Past and Present, Ch. 8
Hvem kan eller hvem kunne sælge os jorden? Egentlig talt tilhører jorden disse to: den almægtige gud og alle hans menneskebørn, der nogen sinde har arbejdet godt på den eller nogen sinde skal arbejde godt på den. Intet slægtled af mennesker kan eller kunne med selv den største højtidelighed og anstrengelse sælge jord efter nogen anden grundsætning.

Latter-day Pamphlets; Jesuitism. “Af svinenes (de firføddedes) katekismus”
§ 1. Så vidt en besindig gætning rækker, er universet et umådeligt svinetrug, der består af faste og flydende dele, men især da af svineføde, som man kan få fat på, og af svineføde, som man ikke kan få fat på, og af det sidste er der uendelig meget mere, i det mindste for de fleste svin.
– – – –
§ 9. »Hvad er retfærdighed?« Det er, at du har din del af det store svinetrug og ikke det mindste af min del.
§ 10. »Men hvad er så ‘min del’?« – Ja, dér ligger i sandhed den store vanskelighed; over den har svinevidenskaben grundet i lange, lange år, og dog er den ikke kommet løsningen et eneste skridt nærmere. Min del – øf – min del er, når det kommer til stykket, alt, hvad jeg kan få fat på uden at blive hængt eller sat i tugthuset.«

– Om jordmonopolet. Tale holdt i Parlamentet 1909.
DET er sandt, at jordmonopolet ikke er det eneste monopol, men det er langt det største af alle monopoler – det er moderen til alle andre former for monopoler.

Overgang fra skat på bygninger og forbedringer til jordskyld vil virke opmuntrende for den dygtige og driftige, hvis driftighed ikke straffes gennem øget skat, og vil medvirke til, at jorden efterhånden kommer på de hænder, der udnytter den bedst. 

Heller ikke kan inddragelsen af grundrenten betragtes som en skat i egentlig forstand; da den med rette opkræves som en indtægt fra den fælles ejendom, er det ingen beskatning, men erstatter og formindsker for så vidt anden beskatning. 

MÆND som Henry George er desværre sjældne. Man kan ikke tænke sig en skønnere kombination af intellektuel kløgt, kunstnerisk form og glødende kærlighed til retfærdighed.

Jeg er tilhænger af en gradvis nedsættelse af skatterne på arbejdets produkter så vidt gørlig og i stedet for disse at inddrage grundrenten. 

– Newcastle upon Tyne, October 10, 1909
Who ordained that the few should have the land of Britain as a perquisite;
who made 10,000 people owners of the soil, and the rest of us trespassers in the land of our birth?
Min oversættelse: Hvem fastsatte, at de få skulle have Englands jord som et frynsegode;
hvem gjorde 10.000 mennesker til ejere af jorden, og resten af os til ulovlige indtrængere i vores fædreland?

– Lloyd George og Jordspørgsmålet i England af Alfred Petersen 1914
FÆDRELANDETS fremtid beror på afskaffelsen af det jordmonopol, som lægger jorden øde, trykker lønnen ned, hindrer uafhængigheden og driver folkets masser ind i usunde boliger, der forgifter deres kraft.

– Tidsskriftet Danskeren nr. 48 d. 1. sept. 1849 på s. 539-540 – Tidskriftet var med fortløbende sidetal, derfor det store sidenr. – i artiklen Herremænd og Bønder. (1783-1872)

“Man gaar nemlig ud fra to Forudsætninger, som er lige falske og lige fordærvelige, den ene, at det kan være det samme, hvem der ejer jorden….og den anden, at  hvem der har lovlig thinglæst Skiøde paa et jordbrug, har ogsaa fuld Ejendomsret derover, om saa hele Folket, paa nogle faa Herremænd nær, derved berøvedes deres Fæderneland. Begge dele er grundfalske og fordærvelige, thi ethvert Folk er sit Fædernelands Grund-Eier…..og kan aldrig retmæssig ved nogen Lov tabe sin Eiendoms-Ret, så det er kun Nytten og Brugen af Jorden, der retmæssig kan fordeles ved Landsloven……”
“Hvad Juristerne kalde fuld Eiendoms-Ret, som man kan have over sine Penge, sine Klæder og sit Boskab, det har ingen……uden hele Folket over Jorden, som skal bære og føde dem.”
“Mennesket og Folket er hverken til for Statens eller for Agerdyrkningens, Kapitalernes eller Handels-Balancens Skyld, men Jorden….er til for Menneskets og Folkets Skyld og skal benyttes til deres bedste.”

DEN ret, som folket i grunden og oprindeligen har til landets besiddelse, den kan aldrig afskaffes ved nogen lov, og når derfor dette naturlige og oprindelige forhold er forrykket således, at nogle få er blevne landets jorddrotter, så jorden ikke længere er bunden til folket, men folket bunden til jorden og dermed da også bunden til, hvad loven kalder jordens ejermænd, så påstår jeg, at det er ikke alene regeringens ret, men det er dens ueftergivelige skyldighed at rette det aldeles bagvendte og fordærvelige i et sådant forhold.

Ethvert folk er sit fædrelands grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe sin ejendomsret, så det er kun nytten og brugen af jorden, der retmæssigt kan fordeles ved landloven og blive genstand for køb og salg.
Uret kan aldrig ved nogen lov gøres til ret. 

– Samfundsspørgsmål, Kap. 1
Det er ikke ørken og skov, men storbyernes baggårde og landevejenes grøfter, der fostrer de nye barbarer.

Vort program er jævnt og ligefremt. Vi vil kun tildele samfundet, hvad der tilhører samfundet, nemlig den værdi, som tilføres jorden ved samfundets vækst, men vi vil lade urørt for den enkelte, hvad der tilhører den enkelte. 

Der er kun tre måder at skaffe sig rigdom på: ved arbejde, ved gaver eller ved tyveri.

Hvad jeg særlig takker Henry George for, er forståelsen af, hvad alles ret betyder i et samfunds økonomiske husholdning, og at den – mærkeligt nok – trænger langt mere til værn end den enkeltes.
Jorden er givet menneskene til fælles eje, for at de kan arbejde og bo på den. 
Jorden, som gud gav menneskene for at den skulle være deres hjem og give dem livets ophold, bør aldrig kunne ejes af enkelte personer, sammenslutninger, selskaber eller fjendtlige regeringer, ikke mere end luften eller vandet, ja knap så meget. Enkelte individer, selskaber eller virksomheder, som behøver jord, bør ikke beslaglægge mere, end de behøver til boplads og arbejdsplads og aldrig mere, end hvad de faktisk anvender ved en forsvarlig drift af deres lovlige virksomhed, og end ikke så meget, hvis virksomheden danner et monopol. Alt, hvad der ikke anvendes på denne måde, bør være til disposition for alle familier til oprettelse af hjem, og disse familier bør have ret til at beholde deres boliger, så længe de bruges som sådanne.

Gud gav verden til fælles eje for hele menneskeheden. Hvis en jordbesidder, ligegyldigt hvor, ikke længere bruger jorden, kan nationaløkonomien intet anføre til forsvar for jordbesiddelse. Når man taler om den “hellige ejendomsret”, bør man huske, at en sådan hellighed ikke i samme grad gælder besiddelse af jorden.

Jordbesidderne bliver rigere, mens de sover, uden arbejde, uden risiko og uden opsparing. Stigningen i jordværdien, der er en følge af et helt samfunds arbejde, bør derfor tilhøre samfundet og ikke skødehaveren.

Rov af kirkegodset, privat tilegnelse af statsdomænerne og beslaglæggelse af grundejendommene, danner oprindelsen til den moderne kapitalisme. 

– i konventet d. 10. Aug. 1789
»Jeg kender kun tre måder at eksistere på i samfundet: man må være tigger, tyv eller embedsmand«

– hellighedsloven i 3. Mosebog
Landets jord må I ikke sælge for stedse, for jorden er min, I er kun gæster og indsiddere hos mig. 

Havde der været pekuniære interesser knyttet til tyngdekraften, ville denne, den mest synlige fysiske lov, ikke mangle skeptikere.

Jordmonopolet har berøvet mere end halvparten af ethvert folks medlemmer deres naturlige arveret.
*
Så længe man opretholder jordmonopolet, hvorved nogle få kan bemægtige sig, hvad naturen gratis har skænket alle, vil ågeren gennemtrænge hele samfundet, og vi får banker, der i stedet for at være tjenere for omsætningen bliver de mægtige udsugere.
*
Jordrenten må kunne være stor nok til aftræde i stedet for skatterne, som staten nu tager uden at ænse, at det er min arbejdsløn, den tager, og at lønnen er mit blod, mit liv.

Så længe man opretholder jordmonopolet, kan de få bemægtige sig, hvad naturen gratis har skænket til alle, og ågeren vil gennemtrænge hele samfundet, og vi får banker, der i stedet for at være tjenere for omsætningen bliver de mægtige udsugere.

– Agrarian Justice (1797) / Ligeretten til jorden (1999)
Det er forkert at sige, at Gud skabte rig og fattig. Han skabte kun mand og kvinde og han gav dem denne jord som deres fælles arv

Det er ikke desto mindre sandt, at det kun er værdien af det fremstillede, og ikke selve jorden, som er den enkeltes ejendom. Derfor skylder hver jordejer samfundet en jordrente (for jeg kender ikke noget bedre ord, der udtrykker denne idé) for den jord, han besidder…

– Bidrag til spørgsmålet om skatter på faste ejendomme (1877)
Det er således samfundet, hvem jordrenten først og fremmest skyldes, og derfor har dette en fordring på hver enkelt jordrenteejer…
***
Jordrenten bliver altså ikke en undtagelsesvis gevinsterhvervelse indenfor en eller anden af de almindelige produktioner, men den bliver indenfor samfundets betydeligste og vigtigste produktion det naturlige, det ordentligvis fremkommende ekstraoverskud; monopolet har i denne produktion sandsynligheden for sig, som det i andre har det imod sig, det er ikke en lotterigevinst for en enkelt lykkelig, det er en skat fra hele samfundet til den jordbesiddende del deraf, en overbefolkningsskat, en skat på fremskridtet (når dette ikke rammer jordbenyttelsen), en på alle dem, der kræver jorden for deraf at få det daglige brød, tag over hovedet, land og vand til deres industrielle virksomhed, en skat, der tvinger den store mængde, hvor den kræver jord i højere grad, end samfundet har råd til at give det, til at betale stedse produktionsomkostninger for jordproduktet og også i stedse højere grad skabe jordrente for dem, der sidder inde med land. Man kan med ét ord sige, at jordrenten er et massemonopol, og dets kvantitative forskellighed fra de andre monopoler gør det kvalitativt forskelligt.
Bemærk at dette er før Fremskridt og fattigdom. Rubin citerer John Stuart Mill.

–  Why Men Fight: A Method of Abolishing the International Duel (S.134-135) (1917) / Hvorfor mænd kæmper: En metode til at afskaffe den internationale duel.
Jordrenten skal betales, men den skal betales til staten eller til et organ, der udfører offentlige tjenester; eller, hvis den samlede jordrente er højere end krævet til sådanne formål, kan den indbetales til et fælles fond og fordeles ligeligt i befolkningen. En sådan metode vil være retfærdig og ikke kun hjælpe med at lindre fattigdom, men vil forhindre mangelfuld anvendelse af jord og tyranni fra lokale magnater. Meget, der ser ud som værende kapitalens magt er reelt jordejerens magt -.

– Economie Politique, vol. ii. p. 124.
“The earth, as we have already seen, is not the only agent of nature which has a productive power; but it is the only one, or nearly so, that one set of men take to themselves, to the exclusion of others; and of which, consequently, they can appropriate the benefits. The waters of rivers, and of the sea, by the power which they have of giving movement to our machines, carrying our boats, nourishing our fish, have also a productive power; ‘the wind which turns our mills, and even the heat of the sun, work for us; but happily no one has yet been able to say, ‘the wind and the sun are mine, and the service which they render must be paid for’  ”
I min oversættelse: “Jorden, som vi allerede har set, er ikke den eneste agent i naturen, som har en produktiv kraft, men den er den eneste eller næsten den eneste, som en gruppe mænd har taget for sig selv, og udelukket andre, hvorfor de derfor kan udnytte fordelene. Vandet i floderne og i havet har, – ved den kraft, som de har til at drive vores maskiner, transportere vores både, nære vores fisk, – også en produktiv kraft; vinden som drejer vores møller, og selv solens varme virker for os, men heldigvis har ingen endnu kunnet sige: ‘Vinden og solen er min, og den tjeneste, de yder, skal betales.’ “

Jordrente er en form for indtægt, som ejeren ofte oppebærer uden indsats fra hans side. Jordrente er måske derfor den form for indtægt, som bedst kan bære en særlig afgift. 

Al jord bør være offentlig ejendom. 

Fattigdommen i vore samfund er følgen af den store uretfærdighed, at nogle få kan udelukke de mange fra det elementære grundlag for deres virksomhed, fra jorden. 

Retfærdigheden kan ikke tillade ejendomsret til jord… Jorden er guds gave til menneskene. Alle mennesker er lige arvinger til den. 

Hele menneskehedens ret til jorden står ubøjeligt ved magt trods alle skøder, skikke og love. 

Der er det mærkelige ved en grundværdiskat i modsætning til andre skalter, at medens disse kan væltes over på andre og altid fordyrer den vare, de hviler på, så gør en grundværdiskat varen, dvs. Jorden, billigere, nemlig så meget som skattens kapitaliserede værdi andrager. 

Jeg er af den mening, at hele grundrenten tilhører samfundet, og ingen enkeltmand har ret til at tilegne sig og nyde, hvad der tilhører hele samfundet. 
Om det er manden eller jorden, jeg ejer, fuglen eller dens føde – kommer væsentlig ud på ét. 

Det er bevisligt, at jordværdien skyldes hele folket og dets virksomhed. Jordejeren selv kan hverken få den til at stige eller falde i pris, men han er ikke desto mindre nu i stand til at tage udbyttet uden mindste anstrengelse.
Årsagen til fattigdomsbyrden i vort land skyldes de uretfærdige skatter og mangel på jordspørgsmålets rette løsning. Dersom vi indførte fuld grundskyld, ville dette problem være løst og det jævne folk blive fri for sine lidelser. 

Et land, hvis finansielle forhold tillader det, handler rigtigere ved at ophæve toldskatten end grundskatterne. 

JORDEN kan ikke være nogens ejendom; den kan ikke sælges, så lidt som vandet, luften og solskinnet; alle har lige ret til de goder, den byder menneskene. Vor tids grundspørgsmål er spørgsmålet om ejendomsretten til jorden.

– Tolstoy, Principper for en ny verdensorden af David Redfearn
Hvis den nye zar spurgte mig, hvad jeg ville råde ham til at gøre, så ville jeg sige til ham: brug din enevældige magt til at afskaffe ejendomsretten til jord i Rusland og til at indføre fuld grundskyld; og afgiv så din magt og giv folket en liberal forfatning

– The New Law of Righteousness/1649
No man shall have any more land than he can labor himself or have others to labor with him in love, …
Min oversættelse: Ingen mand skal have mere jord end han kan dyrke selv, eller få andre til at dyrke sammen med sig i kærlighed …

– Hytter i alle lande (1912)
Nogle ganske få godsherrer ejede hele det dyrkelige land, og jagten på forpagterne begyndte på en gang over hele Skotland. Hvor skulle de arme mennesker tage føden, når fårene skulle have jorden? – Nu vel, de kunne gå i havet, om de ville; godsejeren var det lige meget; han ville kun ikke have dem gående på jorden; for den ejede han – lige til horisonten, og han skulle vise dem, at han kunne gøre med sit, som han lystede! 

Spørgsmål og kommentarer

Send dine spørgsmål og kommentarer til retsforbundet@mail.dk

Historisk arkiv

Arbejdsprogram

Her kan du læse det arbejdsprogram, der var gældende indtil Retsforbundet i 2021 (midlertidigt) opgav at søge politisk opstilling. Selv om programmet således er delvist uaktuelt (det opdateres ikke) og ikke forpligtende for medlemmerne, giver det alligevel et fint indtryk af, hvordan man har tolket ideprogrammet, når det skulle ”oversættes” til et partiprogram til brug i aktuelle valgkampe.

Når/hvis den situation indtræder, at Retsforbundet på ny har styrke til at søge opstilling til valg, vil der naturligvis skulle udarbejdes et nyt aktuelt arbejdsprogram, så vælgerne ved, hvordan vi vil agere konkret (herunder også pragmatisk) for at opnå indflydelse i Folketinget.

Indtil da opfordrer Retsforbundet til en intens debat om de forhold, der skal nævnes i et arbejdsprogram – en debat, som skal udmøntes i mere og mere præcise og konkrete standpunkter, jo nærmere vi kommer reel indflydelse.

Blog for medlemmer

Kun for godkendte medlemmer! Få adgang til unikke artikler, opdateringer og faglige indlæg, som kun er tilgængelige for vores fællesskab. Adgang kræver godkendelse fra et bestyrelsesmedlem.